Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Hold da op, hvor ser det lovende ud! Jeg glæder mig allerede, for er ved at være godt træt af det her regn og rusk. Se bare idag - det bliver vist aldrig rigtig lyst idag. I hvert fald ikke her i landet hvor jeg befinder mig.....

Vi var ude at løbe intervaller i løbeklubben i går aftes. Det var råkoldt, det blæste, og vi løb på cykelstien langs Hareskovvejen. Med andre ord: røvsygt. Så sagde en af de andre: Nu mangler vi bare lige, at det regner. Og straks stod det ned i stride strømme :laugh:

Så hellere højtryk med frost og klart vejr!

Link to comment
Share on other sites

Sjovt at se, hvordan eliteløberen Henrik Them sætter søvnen øverst af sine nytårsforsætter:

Henrik Thems nytårsforsætter

Skal have minimum 8 timers søvn 6 ud af 7 dage om ugen.

Må ikke drikke kaffe efter klokken 17.

Hver søndag lukker jeg ned for de sociale medier og undlader at tjekke min mail.

60 procent af min træning skal foregå på blødt underlag som græs eller skovstier.

Skal bruge 2-3 timer hver uge på udstræk samt styrketræning.

Skal prøve at undgå, hvis muligt, arbejdsdage på mere end 8-9 timer.

Løbe over halvdelen af mine ture sammen med andre (hvis det kan lade sig gøre) Er et socialt menneske og løber også for at have det sjovt med andre.

Må ikke løbe med smerter. Gør det ondt reduceres træningsmængden, ellers laves alternativ træning. En mulighed er også at holde fri.

Vinder jeg et løb eller sætter personlige rekorder, er det vigtigt, at jeg giver mig selv mulighed for at fejre det.

Kilde: Sakset herfra

Link to comment
Share on other sites

Ej, nu må I stoppe. Vejret er da helt fantastisk dejligt af flere årsager.

Man fryser ikke. Det er heller nødvendigt med 3-4 lag tøj.

Men kommer ikke hjem med et helvede af salt og sjap. Cyklen kan endda både bremse og skifte gear.

Man risikerer ikke at ryge på røven i frosset smeltevand.

Man kan køre sig i hegnet i intervallerne, uden den kolde luft kradser i halsen.

Man kan have vand med sig, uden det fryser til is.

Wln-Win!!!

Link to comment
Share on other sites

Mon ikke vi er ude i at løbere og cyklister har forskellige præferencer for godt og dårligt vejr?

Lige præcis :laugh:

Jeg har lige formet min helt egen teori:

Løbere ser på barometeret. De vil gerne have højtryk og blå himmel, så er det lige meget med temperaturen.

Cyklister/-motionister/-ryttere ser på termometeret og foretrækker gråvejr fremfor frost og spejlglatte veje.

Sådan. Så skulle den være på plads.

Link to comment
Share on other sites

Halløj Henrik!

Træningen ser rigtig godt ud, og det ser ud som om at du har fundet et fornuftigt leje, hvor du nyder fremgang, uden at få problemer med senerne.

Hvordan griber du forbyggelsen af achiles problemer an, for tiden?

Jeg er på jagt efter et par nye sko til lang ture, da dem jeg brugte tidligere er gået i stykker.

Har du eller nogen af de andre læsere nogen forslag?

Tidligere løb jeg i inov8 road-x 238 med 9mm drop og det fungeret ret godt. Her på de sidste har jeg løbet i inov8 road-x 233 med 6mm drop, men den er lige flad nok til mængde træning for mig.

Link to comment
Share on other sites

Halløj Henrik!

Træningen ser rigtig godt ud, og det ser ud som om at du har fundet et fornuftigt leje, hvor du nyder fremgang, uden at få problemer med senerne.

Hvordan griber du forbyggelsen af achiles problemer an, for tiden?

Jeg er på jagt efter et par nye sko til lang ture, da dem jeg brugte tidligere er gået i stykker.

Har du eller nogen af de andre læsere nogen forslag?

Tidligere løb jeg i inov8 road-x 238 med 9mm drop og det fungeret ret godt. Her på de sidste har jeg løbet i inov8 road-x 233 med 6mm drop, men den er lige flad nok til mængde træning for mig.

YO!

Jeg prøver at holde fast i noget tung styrketræning for akillessenerne. Har stadig lidt nedsat mobilitet ved den venstre hæl, hvor jeg har haft noget væskeansamling. Det er ikke så meget, og det er sandsynligvis ved at forvandle sig til arvæv. Nogle dage er det mærkbart, andre dage helt væk, så lige nu er jeg stadig optimistisk mht. løberiet.

Hvad angår sko, hvorfor så ikke bare gå tilbage til den, du var glad for? Jeg har netop (re)investeret i et par NB Minimus Zero Road, som jeg har haft før. Dem var jeg virkelig glad for, og derfor har jeg simpelthen købt det samme par en gang til. Så måske skal du bare tilbage til 238'eren?

I det hele taget har Inov8 en virkelig bred vifte af sko, og jeg synes, de har en fornuftig kvalitet. Du burde kunne finde nogen med det helt rigtige drop. Alternativt nogle NB med det rette drop for dig. Jeg synes selv, at NB er verdensmestre i at lave suverænt komfortable overdele til deres sko. De sidder virkelig som en handske.

Endelig kunne jeg nævne Adizero-serien af sko, der er forholdsvis traditionelt bygget op, men samtidig er ret lette i forhold til tunge, traditionelle løbesko. De er dog samtidig meget smalle, så hvis du har en bred fod, hvor tæerne skal have lov til at boltre sig, så er det måske ikke det rette valg.

Mine øvrige skovalg er jo helt flade som fx FiveFingers, og det bliver nok for radikalt anderledes for dig. Men happy hunting. Der er sgu' nok at vælge imellem derude, og i sidste ende er det nok dine fødder, der skal afgøre sagen i skobutikken.

Link to comment
Share on other sites

Bjergklatring på en lørdag

Fællestræningen med Herlev Løberne gik i dag til Vestegnen, hvor vi efter en solid opvarmningstur besejrede Herstedhøje seks gange. Det var simpelhen supergodt. Helt klart et terræn, jeg vil skrive mig bag øret, når jeg skal have bakke- og pulstræning sat på bogen. Jeg tror, det kan mærkes i lårbasserne i morgen :)

post-52761-0-95097400-1389454404.jpg

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Min baghave (næsten). Jeg kan i hvert fald spotte de små knolde i horisonten fra stuen.

Små på afstand men modbydelige på racer; især det sidste stykke efter knækket, hvis man har lagt optimistisk ud fra bunden.

Det er vel nogenlunde samme pine i løbesko. Tager I hovedstien eller noget der er mere vinkelret op? Jeg har hørt at der er flere veje op men har ikke haft tid/overskud til at se efter, når jeg har været derude.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Vi tog asfaltstien nede fra kvægristen og op til stenen på toppen tre gange. Derudover tog vi grusstien derop fra den anden side to gange. Endelig løb vi direkte op ved siden af asfaltstien oppe på "bjergkammen", hvor den var modbydeligt stejl.

Grusstien vil man sagtens kunne køre på MTB i hvert fald (hvad der også var en del, der gjorde - der var tæt trafik på bjerget i går). Ellers har vi fordelene ved løb, at vi kan freestyle ud over landskabet og på tværs af det hele op mod toppen.

Ud over asfaltvejen og den store grussti var der vist også flere meget små spor op til toppen, men jeg har ikke det fulde overblik endnu. Men skal helt sikkert derud igen. Man får også lidt af et rush ved at stå på toppen og se ud over hele byen.

Link to comment
Share on other sites

Uge 2

Det magiske tal for den forløbne uge har været 15. Hvor jeg for et par uger stort set løb 18 hver dag, så har det i denne uge været 15. Egentlig ikke planlagt i dén grad, men det er bare faldet sådan ud. Som lovet har jeg fyldt noget mere volumen på igen, men har også haft et par dage med noget intensitet. Synes, formen føles rigtig fornuftig netop nu. Sådan en solid vinterform, hvor man får nogle kilometer på bogen og samtidig trækker lidt intervaltræning mv. i gang.

Mandag

15 km rolig tur ind omkring Østerbro og mosen rundt.

Tirsdag

Morgen: 6 km joggging i nabolaget.

Eftermiddag: 15 km løbetur i ensartet tempo.

Onsdag

Fællestræning i Herlev. Pyramideintervaller på 2, 3, 4, 5, 4, 3, 2 minutter med halvanden minuts pause indimellem. Var forbløffende godt løbende. Turen landede i det hele på ... 15 km.

Torsdag

Morgen: 6 km joggging i nabolaget.

Eftermiddag: 15 km løbetur i ensartet tempo.

Fredag
9 km stille og rolig joggign mosen rundt.
Lørdag
Fællestræning med Herlev Løberne. Opvarmning i Vestskoven og derefter seks gange op og ned ad Herstedhøje. Fælles afjogning. Turen blev på i alt ... 15 km.
Søndag
Sparta søndagstræning/maratonforberedelse. Programmet lød på, ja, rigtigt gættet: 15 km omkring mosen, men jeg løb hjemmefra og ind til Østerbro og næsten hele vejen med derind igen, så den samlede distance for i dag blev på 25 km. Jeg løb konservativt med 4:50-holdet.
Og voila, så giver lidt hovedregning, at jeg fik endnu en 120+ km uge på bogen. Har efterhånden haft et par 100+ km uger denne vinter, og det skyldes, at jeg lige nu mest har lyst til at følge min gode, gamle opskrift med at få noget volumen på hen over vinteren og så langsomt bygge noget hurtighed ovenpå. Kald det oldschool, kalde det Lydiard-træning, men det lader til at virke :)
I denne uge har jeg så også splittet et par af dagene op i to ture i stedet for at løbe langt alle dagene. Det kommer jeg nok til at gøre nogle gange, for det giver en god træthed i kroppen uden den langvarige udmattelse.
Næste uge bliver knap så mange kilometer, da jeg vender tilbage til at tage 1-2 dage ud til noget spinning og styrke. Næste motionsløb er først den 26. januar, og det er 4. afdeling af Frost Cup, kongeetapen i Værløse med masser af mudder/sne/højdemeter. Det skal nok blive godt.
Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Bedre sent end aldrig. Havde lige glemt, at videofunktionen er på igen. Og det er da bare én god grund til et genhør med Crowded House. Den anden gode grund er, at de er det mest melodiske, der nogensinde er kommet fra New Zealand. Den tredje gode grund er, at Four Seasons In One Day passer meget godt på det skiftende vejr i de her dage. Og den fjerde er naturligvis, at forsanger Neil Finn langt om længe er på banen med en ny soloplade en af de nærmeste dage.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share