Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Uge 24

Rigtig fed træningsuge, hvor alt er gået som planlagt. Den har også haft en indhold, som jeg godt kunne forestille mig at køre med et stykke tid fremover: En tempo-/intervaltur, en omgang bakketræning og en lang tur om ugen plus det løse.

Denne uge bar præg af, at der var RAC Milen onsdag, og at jeg derefter besluttede mig for at lave '3 raske dage' fredag, lørdag, søndag. Det er jo meget sjovt at variere og tematisere træningen lidt, så det ikke bare er den samme trummerum.

Here we go:

Mandag blev det en stille og rolig mosetur plus lidt af Vestvolden. Den er knap 12 km.

Tirsdag gik op i hat og briller og arbejde, så jeg nåede aldrig i FW. Det blev i stedet en joggingtur i nabolaget på 6-7 km.

Onsdag var der atter RAC Milen, og det var fjerde gang i år. Løbet er på 7,5 km rundt om Damhussøen, og jeg løb det på et 31:30-31:40 stykker. Jeg har løbet alle 4 løb i år på ml. 31 og 32 minutter, så det kan man da kalde stabilt. Det eri hvert fald rigtig god tempotræning. Joggede frem og tilbage fra nærmeste FW, så det blev alt i alt omkring 12,5 km.

Torsdag nåede jeg i FW til en omgang solospinning og efterfølgende styrketræning.

Fredag blev så starten på mine 3 raske dage, hvor jeg tænkte, at jeg ville øge presset en smule ved at løbe en mellemlang tur i afslappet, men med kæden stram. Det lykkedes fint med 14,5 km og et OK tempo på 4:43 min/km. Turen er her

Lørdag morgen var nr. to af de 3 raske dage, og den bød på bakketræning med gutterne fra løbeklubben. Ligesom min solotur sidste søndag foregik det i Hareskoven. Det blev lidt kortere end sidst og med lidt færre højdemeter, men til gengæld med højere gennemnistshastighed. Typisk at man giver den lidt mere gas, når man løber sammen med andre. Turen er her

Søndag ville jeg runde de 3 raske dage af med en lidt længere tur for en gangs skyld. Jeg valgte Damhusturen, da den er præcis 21 km. Målet var at holde tempoet lige under 5 min/km, så jeg luftede endnu en gang pulsuret for at holde kadencen. Stor var min forbløffelse over, at jeg kunne løbe fuldstændig afslappet med 4:49 min/km. Det gik nærmest af sig selv. Super fed tur, der kan ses her

Min eneste konklusion er, at jeg er ved at have fanget den gode grundform igen. Jeg kan ikke løbe super-all-out intervaller, men jeg håber og tror, at jeg har lagt mine lidt shaky uger efter maratonløbet bag mig.

Som nævnt kunne jeg forestille mig at tage nogle uger uger, hvor både er noget tempotræning, nogle seje bakker og en længere tur, ja, stort set som denne uge. Jeg har en skummel plan om at tage ned og løbe Nürburgring Lauf den 25. juli, hvis eller bentøjet kan holde til det. Det er 24,4 km med 500 hm, og da jeg for nogle år siden har prøvet rundstrækningen på cykel, kan jeg skrive under på, at det er en bakket affære. Der er nogle billeder dernede fra her

Keep on truckin'!

Link to comment
Share on other sites

Jeg så A Million Ways to Die in the West den anden dag, og den har altså lidt for spredte og lidt for lavkomiske grin til at blive en værdig efterfølger til Blazing Saddles. Traileren lovede ellers meget godt, meeeen den er sgu ikke helt oppe at ringe. DOG skal det siges, at der 2/3 inde i filmen kommer en cameo, som fik taget til at lette. Og jeg fortæller naturligvis ikke, hvem det var ... :shades:

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Hmm, man skal åbenbart huske at få opfyldt sine drømme, arbejde lidt mindre, holde kontakt med vennerne og tillade sig selv at være tilfreds og lykkelig. Det er i hvert fald ifølge denne artikel de ting, folk fortryder mest på dødslejet. Det fik mig til at tænke denne her bittersøde video med Rhye med en mand, der måske/måske ikke skulle have taget en anden vej.

Link to comment
Share on other sites

Uge 25

Så gik der minsandten endnu en træningsuge, og den er stort set gået efter planen med en dag med hhv. tempotræning, bakketræning og en længere tur. Den første halvdel af ugen var jeg imidlertid ekstremt uoplagt og ugidelig, og jeg kan ikke rigtig finde ud af hvorfor. Jeg er kommet en smule senere i seng end sædvanligt, og det kan afgjort godt være grunden. Den sidste halvanden uge har jeg fuldstændig glemt at købe guf, slik og kager, så jeg har uforvarende været på en E-nummer-/kulhydrat-detox. Det kunne også være grunden. Endelig sluttede sidste uge af med en god omgang træning, så det kan også være ganske enkelt træthed oven på det.

Anyhow, jeg er kommet op i kadence i løbet af ugen, så jeg har ikke tænkt mig at gruble mere over det.

Mandag bød på en 7-8 km joggingtur omkring Gentofte Sø.

Tirsdag var benene ekstremt trætte, så det blev en symbolsk joggingtur på 5-6 km.

Onsdag stod den på fællestræning i Herlev, og det var en 13-14 km med knap 5 km tempoløb i stigende tempo. Der var dog grænser for, hvor meget jeg kunne øge, da der virkelig var et hårdt loft over vejrtrækningen. Puha ...

Torsdag valgte jeg at tage en solospinning/styrketrænings-kombination i FW.

Fredag blev det til en tur rundt om mosen, det er knap 9 km.

Lørdag tog jeg mig sammen og løb den samme 21 km-tur rundt om Damhussøen som sidste søndag. En smule langsommere, men dog i et okay tempo. Benene begyndte at blive okay igen.

Søndag blev til bakkedag, og jeg tog ud til Bidstrup Skov ved Hvalsø for at prøve det hvide MTB-spor dér. Det var bare super lækkert, godt afmærket og særdeles varieret, ja der var faktisk ikke 20 meter i træk, hvor det ikke gik enten op eller eller rundt i sving.

Turen ses her

Sporet er cirka 8,5 km, men min Garmin var virkelig på udebane blandt de høje træer. Dels er jeg usikker på distancen (burde have været 8,8 km), og dels er højdemeterne helt ude i hampen. Der skulle være mindst 220 hm på den rute iflg. de officielle tal. Så de mange træer har alligevel snydt uret.

Jeg ville i øvrigt meget nødigt køre det spor på MTB. Der er bogstavelig talt ikke et roligt øjeblik, og der er massevis af rødder på tværs af sporet. Det må være teknisk meget udfordrende.

Så alt i alt er ugen landet fint :)

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Stevie Wonder kommer til Roskilde, men lur mig, om ikke det bliver med en masse af hans nyere sange - I Just Called, Woman in Red ... - så det bliver nok uden mig blandt publikum. Hvis han derimod gav et 70'er sæt fra dengang han var super-bad og super-funky, så var det en anden snak.

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Stevie Wonder kommer til Roskilde, men lur mig, om ikke det bliver med en masse af hans nyere sange - I Just Called, Woman in Red ... - så det bliver nok uden mig blandt publikum. Hvis han derimod gav et 70'er sæt fra dengang han var super-bad og super-funky, så var det en anden snak.

Det er så godt et nummer... :smilerock::smilerock::smilerock::smilerock:

Link to comment
Share on other sites

Uge 26

Ugen startede fint, men blev sat lidt på standby, da jeg lavede en lille forstrækning i højre knæhase/baglår. Ikke som et smæld, men som en lille irritation, der pludselig gjorde, at jeg havde svært ved at gå, men efter et par dages restitution har det åbenbart lagt sig igen.

Mandag løb jeg Mosen rundt med kæden stram, knap 9 km.

Tirsdag blev det til en morgenjoggetur på 5-6 km og et besøg på FW med spin og styrke om eftermiddagen.

Onsdag aften løb jeg intervaller - 2000/1000/2000/1000 meter. De lange blev løbet med lige omkring 4:00 min/km og de korte på omkring 3:50-3:55, så det var ikke prangende, men nu kom jeg da lidt i gang med dem igen. I alt omkring 15,5 km.

Torsdag løb jeg Mosen rundt igen, knap 9 km, men fik en irritation i knæhasen/baglåret.

Fredag holdt jeg derfor helt træningsfri.

Lørdag gjorde jeg det samme.

Søndag tog jeg en forsigtig joggingtur på 5-6 km, og det virker som om, at irritationen er på vej væk. Så jeg krydser fingre og er lidt stolt af min meget voksne tilgang til at tackle biostilladsets udfordringer :laugh:

Lige nu er mit bedste bud i hvert fald, at jeg er tilbage på sporet igen i løbet af ugen. Thumbs up for det.

Link to comment
Share on other sites

Respekt for dine intervaller. Jeg er begyndt at dyrke dem igen, og er altid taknemmelig for at jeg overlever hver gang. Jeg har en psyke som en våd kineser :rolleyes: Men det skønt når man er færdig.

Er det AT eller V02Max intervaller?

Link to comment
Share on other sites

Det er interval-intervaller. Alt det der AT, VO2Max og pulszoner er jo nymodens opfindelser :laugh:

Nej, alvorlig talt, så er mit fokus et lidt andet sted, fordi jeg prøver at få løbet nogle bakker som forberedelse til, at jeg forhåbentlig kan komme ned at løbe Nürburgring Lauf den 26. juli.

Jeg prøver så alligevel at tage en ugentlig dag med noget tempotræning eller nogle intervaller for at bevare evnen til trods alt at holde en fornuftig kadence til en 5 km eller 10 km.

Formen er slet ikke til at løbe "rigtige intervaller", for jeg kan ikke få presset pulsen højt nok op (som det fremgår af pulskurven herunder fra i onsdags). Derfor er mine intervaller og min tempotræning p.t. nærmest det samme.

De næste uger og måneder vil jeg stadig have mest fokus på sejtrækkertræning og nogle bakker, krydret med lidt tempo. Så det er sejheden, jeg dyrker mest lige nu ...

Hvis jeg stadig er godt løbende uden de store skader til efteråret, har jeg dog overvejet at lægge træningen om og fokusere mere på hurtighed ved fx at løbe 5 km distancen til vinterens Frost Cup. Det kunne være sjovt at se, hvad jeg kunne løbe en 5 km på næste år.

Meeeeen nu holder jeg igen med planlægningen, for det plejer altid at ende i skader og skavanker. Lige nu er det mere de små glæder, som fx at det virker som om, at jeg godt kan fortsætte med at jogge derudaf, for baglår/knæhaser virker okay her til morgen :laugh:

post-52761-0-04819900-1404108374_thumb.p

Link to comment
Share on other sites

Hmmm, det er åbenbart George Hincapies fødselsdag i dag. Den benytter Lance Armstrong lige til at fyre denne hilsen af. Så vidt jeg husker, var Hincapie én af dem, der fik snebolden til at rulle for alvor, så mon ikke Lances hilsen er sarkastisk ment ...?

post-52761-0-99290700-1404109701_thumb.p

Link to comment
Share on other sites

Uge 27

Sidste uge sluttede med (endnu en) cliffhanger, da jeg måtte holde to dages pause på grund af irriterende smerter i højre knæhase/baglår. Nuvel, det var falsk alarm, eller også fik jeg bare taget det i opløbet. For jeg har ikke mærket noget til det siden. Jeg valgte dog at undlade for meget hurtighedstræning i denne uge for ikke at provokere noget. Men i stedet gik jeg lidt op i distance for at få en rigtig solid tonseruge sat på bankbogen.

Mandag blev det en 13 km i ensartet tempo.

Tirsdag nuppede jeg 12 km efter samme opskrift.

Onsdag tog jeg nok 13 km'er tur. Nu kunne jeg mærke, at benet var OK.

Torsdag gik jeg op på 15 km, stadig med kæden nogenlunde stram.

Fredag tog jeg samme 15 km tur, når nu jeg var så godt i gang.

Lørdag stod på bakketræning i Frederiksberg Have og Søndermarken. Der var ikke meget at skyde med, men det blev dog til 121 højdemeter på 11,2 km.

Søndag har jeg - traditionen tro - løbet min tur ned til og rundt om Damhussøen, det svarer præcis til en 1/2-maraton på nær de sidste meter, så det blev 21 km i det hele.

Det giver så på magisk vis en 100 km-uge, og det er da godt nok et stykke tid siden, jeg har haft sådan en. Men selv om turene ikke har været joggingtempo, så har de helle ikke været prangende i tempo, så jeg har haft overskud alle dagene. Næste uge må jeg derfor begynde at variere lidt mere og bringe noget hurtighedstræning på banen igen en af dagene. Derudover skal der stadig være en lang tur og en dag med bakketræning.

I dag var det jævnt lummert, da eg løb ugens lange tur i dag fra klokken 11 og frem. Det satte sig spor i tempoet, der var til den tilbagelænede side. Siden har jeg drukket, drukket og drukket flere liter.

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Det tegner til endnu en fugtig, stinkevarm dag på kontoret. Man kan prise sig lykkelig over, at man ikke skal have jakkesæt på som gutterne i Suits. Det er jo ikke nogen revolutionerende tv-serie, men jeg er alligevel blevet fanget af den og er lige nu ved at køre 2. sæson igennem (ligger på Netflix). En underholdende og knivskarp opdatering af advokatserien. Endda med en god signaturmelodi.

Link to comment
Share on other sites

Uge 28

Ganske god træningsuge. Kan godt mærke, at jeg har lagt lidt ekstra på og derfor er godt gammeldags træt, men sådan er det jo, når man øger, så bliver man først så frygtelig træt. Når man senere letter lidt på speederen, så kører det igen. Der har i hvert fald været et par virkelig tunge dage i denne uge, men jeg har måske heller ikke været helt på toppen. Forklaring følger.

Mandag blev det til jogging rundt om mosen. En 9 km i alt.

Tirsdag varmede jeg op 10 minutter og løb derefter 2 x 10 minutter med 15 sekunders tempo, 15 sekunder jogging. 5 minutter mellem de to serier og afsluttende 10 minutters nedvarmning. Godt 8,5 km i det hele.

Onsdag valgte jeg ugens absolut varmeste og mest trykkende eftermiddag til at løbe 6 x 1000 meter intervaller på Østerbro Stadion. Jeg havde oveni megatunge ben, så jeg kunne simpelthen ikke klemme dem under 4 min. Det var virkelig skuffende og ja, det endte derfor nærmest bare som tempoløb. Men altså, der var simpelthen ikke noget som helst at skyde med i benene. Nok en 12-14 km i det hele.

Torsdag mærkede jeg en lillebitte ømhed bag på højre baglår, så det blev bare 6-7 km joggging.

Fredag det samme, 6-7 km jogging. Better safe than sorry. Det virkede som om, at det var nok til at holde det nede.

Lørdag stod den på 11,1 km med bakkeløb ved Hedeland (ude ved Hedehusene). Der ligger et skicenter (!) og derfor også nogle virkelig lange, stejle bakker. Hedeland er et forbløffende flot område, og de bakker kan virkelig få pulsen op.

Søndag skulle jeg så ud på ugens lidt længere tur, og det med en 23-24 km i det hele ind omkring byen og ud omkring Damhussøen. Men altså, for dævlen da, det var tungt. Første halvdel var på en 4:50-4:55 stykker, men benene blev tungere og tungere. Jeg har desuden hele ugen døjet med en, skal vi sige lidt "løs mave", og den slog ud i fuldt for i dag med et toiletbesøg undervejs og en konstant frygt for en større katastrofe :)

Det skete nu ikke, men det slog mig, at det måske er derfor, at jeg ikke har været helt på toppen. Måske er der en lille baccille, der har drillet mig. Jeg føler i hvert fald, at jeg har været noget tappet for kræfter, men da jeg både har lagt lidt på træningen, og det samtidig har været meget varmt og trykkende, har jeg simpelthen været i tvivl om grunden. Nu lurer jeg på, om jeg måske har/har haft en lille infektion eller lignende.

Nuvel, ingen grund til klage, for ugen har sådan set budt på udmærket træning, selv om jeg også har kørt lidt på pumperne. Det er nok på tide med et par meget lette dage, så må vi se, om ikke der kommer lidt mere overskud. Den lille ømhed gik heldigvis i sig selv, og der er grønt lys fra samtlige akillessener, så jeg skal ikke klage over et lille bump på vejen ;)

Link to comment
Share on other sites

Apropos Hedeland …

… og bakketræning, så er der altså nogle seriøse bakker derude, som godt kan få pulsen i vejret. Selv om det til dels er kunstigt anlagt, så er det et meget smukt område. Må også være godt til noget mountainbike-tons.

post-52761-0-17745000-1405315965_thumb.j

post-52761-0-93874400-1405315972.gif

Link to comment
Share on other sites

Uge 29

Jeg ved ikke helt hvorfor, men som tidligere beskrevet har det været nogle tunge uger med tunge ben. Ja, jeg har i det hele taget følt mig lidt tung i røven. Det samme gælder for den uge, der nu går på hæld. Der er bare ingen tempo i benene, selv om jeg egentlig burde løbe af sted som en gazelle på en forårsfrisk savanne, for ud over lidt ømhed her og der er der egentlig ikke nogle skavanker eller skader, der er værd at nævne.

Nuvel, jeg må bare glæde mig til, at det forhåbentlig snart letter lidt igen. I løbet af denne uge har den løse mave i hvert fald lagt sig igen, så det er forhåbentlig første skridt til lidt mere overskud.

Mandag blev til absolut ingenting ud over lidt transportcykling. Det var tiltrængt.

Tirsdag blev det til en 6-7 km i joggingtempo, hvor jeg undervejs besøgte den lokale FW og lavede lidt styrketræning.

Onsdag i alt knap 12 km med 1, 2, 3, 4, 5, 4, 3, 2, 1 minutters øget tempo i en tempo, hvor jeg tog 2 minutters jogging ind imellem tempostykkerne.

Torsdag igen knap 12 km og igen med lidt fartleg. Det blev dog mest til lidt øget tempo. Ikke det store overskud.

Fredag bød på 13 km turen ind omkring Østerbro i et jævnt, ensartet tempo. Det føltes OK.

Lørdag tog jeg Damhusturen, der er præcis 21 km i et jævnt tempo. Ikke prangende, men dog lidt over jogging.

Søndag har jeg løbet knap 10 km i nabolaget med lidt bakketræning.

Ikke ligefrem nogen imponerende uge på nogen måde, men når jeg ser på den, så har dagene egentlig været fordelt OK, så det er måske mest mentalt, at jeg har været lidt på pumperne. Nuvel, som de fleste ved, er tålmodighed en vigtig komponent i træningen, så jeg må bare se tiden an.

I øvrigt savner jeg også fællestræningen umanerligt meget, men der er gået sommerferieanarki i den, så den er lige på standby. Den glæder jeg mig til at genoptage.

Link to comment
Share on other sites

Uge 29

Jeg ved ikke helt hvorfor, men som tidligere beskrevet har det været nogle tunge uger med tunge ben. Ja, jeg har i det hele taget følt mig lidt tung i røven. Det samme gælder for den uge, der nu går på hæld. Der er bare ingen tempo i benene, selv om jeg egentlig burde løbe af sted som en gazelle på en forårsfrisk savanne, for ud over lidt ømhed her og der er der egentlig ikke nogle skavanker eller skader, der er værd at nævne.

Nuvel, jeg må bare glæde mig til, at det forhåbentlig snart letter lidt igen. I løbet af denne uge har den løse mave i hvert fald lagt sig igen, så det er forhåbentlig første skridt til lidt mere overskud.

Mandag blev til absolut ingenting ud over lidt transportcykling. Det var tiltrængt.

Tirsdag blev det til en 6-7 km i joggingtempo, hvor jeg undervejs besøgte den lokale FW og lavede lidt styrketræning.

Onsdag i alt knap 12 km med 1, 2, 3, 4, 5, 4, 3, 2, 1 minutters øget tempo i en tempo, hvor jeg tog 2 minutters jogging ind imellem tempostykkerne.

Torsdag igen knap 12 km og igen med lidt fartleg. Det blev dog mest til lidt øget tempo. Ikke det store overskud.

Fredag bød på 13 km turen ind omkring Østerbro i et jævnt, ensartet tempo. Det føltes OK.

Lørdag tog jeg Damhusturen, der er præcis 21 km i et jævnt tempo. Ikke prangende, men dog lidt over jogging.

Søndag har jeg løbet knap 10 km i nabolaget med lidt bakketræning.

Ikke ligefrem nogen imponerende uge på nogen måde, men når jeg ser på den, så har dagene egentlig været fordelt OK, så det er måske mest mentalt, at jeg har været lidt på pumperne. Nuvel, som de fleste ved, er tålmodighed en vigtig komponent i træningen, så jeg må bare se tiden an.

I øvrigt savner jeg også fællestræningen umanerligt meget, men der er gået sommerferieanarki i den, så den er lige på standby. Den glæder jeg mig til at genoptage.

Mon ikke det til tider som disse, at den lille hemmelige stemme kommer frem og minder dig om dejlige stræk, mobility, mirakelkur mod trætte ben og lysten til at forsøge blot en lille smule y... sniger sig ind på dig :hippy:

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Nå ja, når man føler sig lidt tung i røven, kan man vel lige så godt gå linen ud med Notorious B.I.G., som sikkert også var lidt udfordret af tyngdekraften. Kender fornemmelsen, Biggie, og jeg kan godt forstå, at du måtte invitere vennerne over til lidt drinks og fotomodeller på poolkanten :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share