Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Uge 10

Meget okay træningsuge med lidt blandede bolcher:

Mandag

13 km tur ind omkring Østerbro. Jævnt tempo.

Tirsdag

16 km vinterruten op omkring Bagsværd. Med 5 x 5 km let øget tempo.

Onsdag

15,5 km fællestræning i Herlev inkl. 4,8 km tempoløb med stigende intensitet for hver km.

Torsdag

15,5 km rundtur på Amager i ensartet tempo.

Fredag

10 km tur rundt om Mosen

Lørdag

18 km i det hele med RAC Milen i en tid omkring de 31 min som en del af turen.

Søndag

12 km stille og rolig restitution i solen.

Både lørdag og søndag blev der løbet i korte løbebukser. Det var sgu' dejligt.

På minuskontoen har jeg døjet med en frygtelig øm hals om morgenen, der er helt snøret sammen. Så bliver det heldigvis bedre i løbet af dagen. Til gengæld føler jeg mig lidt generelt snottet lige nu. Øv. Krydser fingre for, at det ikke udvikler sig ...

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Fy for den lede, for en nat. Ondt i halsen, svedeture, snot i næsen. Ja, skal da ellers love for, at det udviklede sig. Det kræver lidt blid og blød musik fra morgenstunden til at komme i gang på. Og hvem er bedre til det end Sade. Hun er blevet ældre, men er stadig top cool.

Link to comment
Share on other sites

Uge 11

Lort med lort på. Det er vist den poetiske betegnelse for den forgangne uge. Vorherre bevares. Den forkølelse / halsbetændelse / influenza, jeg pådrog mig, slog mig helt i gulvet, og jeg er stadig sløj. Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har været så hårdt ramt. Det plejer kun at vare en dag eller to, så går det bedre igen.

Det har også været et mærkeligt forløb. Jeg har være snottet, haft ondt i halsen og luftvejene, men ingen ømme led i kroppen. Jeg har spist som normalt og sovet okay. Har drukket masser kaffe (den lyst plejer ellers at forsvinde), men til gengæld har jeg slet ikke kunnet spise søde sager (der skal ellers noget til at afholde mig fra det).

Selv om jeg nogle af dagene har været nede at grave virkelig dybt, så har jeg samtidig i løbet af dagene haft lyst til at komme ud at røre mig. Dér min filosofi, at hvis man har lyst til at løbe en tur, så er det også okay at gøre det. Det har heller ikke rykket meget hverken den ene eller anden vej. Men altså, et besynderligt forløb ...

Mandag

15 km ind omkring Østerbro. Det begyndte at gå nedad bakke.

Tirsdag

9 km joggingtur omkring mosen. Snottet løb hurtigere end mig.

Onsdag

9 km joggingtur omkring mosen. Havde det bedre efter end før turen.

Torsdag

15 km tur med lidt let fartleg for at opleve noget nyt, Sølle, sølle.

Fredag

7 km let jogging i nabolaget. Bare for at få rørt den ømme krop.

Lørdag

17,5 km tur med 5 x 5 minutter let øget tempo. Gik faktisk OK.

Søndag

12,5 km tur. Havde håbet på en lang tur, men måtte dreje af pga. kold regn.

Som det fremgår, har jeg da i det mindste holdt mig i gang, men hvad angår formen, er hele det her et massivt tilbageskridt ift. VM Halvmaraton den 29. marts. Nu bliver det helt sikkert kun et hyggeløb (som jeg egentlig også oprindeligt forestillede mig det). For hver dag kommer det til tage længere tid at komme ovenpå igen, og jeg er sgu ved at være træt af at hoste og snotte.

For lige at runde det hele af, så føles stængerne også noget stivbenede, og for at det ikke skal være løgn, har vi her i huset haft en stoppet kloak i dag bare for lige at toppe, at der heller ikke har været varme hele dagen pga. et nedbrud på Amagerværket.

Jo, jo, det går rigtig godt … :laugh:

Nuvel, i den kommende tid vil jeg under alle omstændigheder – og det har ikke noget hverken sygdom eller fjernvarme at gøre – holde op med at føre omhyggelig træningsdagbog i en periode. Jeg vil træne som hidtil (når jeg kommer ovenpå igen), men jeg vil ikke føre km-regnskab og derfor ikke heller ikke lave den ugentlig logning.

Det betyder IKKE, at jeg ikke vil logge, for det vil foregå som hidtil med mine forskellige overvejelser om træningen. Men for både træningen og min mentale sundhed skal jeg lige droppe km-tyranniet i en periode.

Stay tuned. :shades:

Link to comment
Share on other sites

Serviceinfo til de cykel- og wattglade MOL'er: Inde på Marmotte-siden på Facebook har en Carsten Bjørlund følgende til salg:

Da jeg lige har bestilt Garmin Vector pedaler sælger jeg min super watt-krank som er en Power2Max SRAM RED GXP næsten ikke brugt da den sidder på min enkeltstartscykel. Den kører over ANT+ og kan derfor bruges direkte på cykelcomputere.
Nypris inkl. krank 7.500
Desuden har jeg også en SRAM Rival Compact alm. krank, Helt ny og ikke pakket ud, til kr. 1.000. Nypris 1.700

Carsten 29 89 80 93

Han har ikke skrevet pris på, men mon ikke den kan forhandles.

Nu er tippet i hvert fald givet videre.

Link to comment
Share on other sites

Tja, jeg er sgu' altid i tvivl om, hvornår det er en god ide at holde sig i gang, og hvornår det er en god ide med 100 % ro. Men jeg har opfundet min egen, hjemmestrikkede regel om, at hvis man har lyst til at træne, så kan man godt gøre det. Hvis man tænker 'KEINE LUST', så skal man lade være ... :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Uge 12

Super snappy update fra den gamle, knarvorne langgarver med de buskede øjenbryn og den slæbende vejrtrækning: Endelig, endelig, endelig ser det ud til, at den virus er ved at forlade mit værkbrudne krop. Men det har satsuseme været en hårdnakket satan. Jeg har snart døjet med den i over to uger, og det stikker da helt af, når man tænker på, at jeg kun plejer at være sløj i nogle dage ad gangen, når jeg endelig fanger et eller andet.

Sjovt nok har jeg også i denne uge været i stand til at træne hver dag, men - især i starten af ugen - var det godt nok sølle. Men efterhånden er der kommet lidt mere saft og kraft i benene.

Ugen har i øvrigt budt på en blanding af korte joggingture, lidt styrketræning, en enkelt dag med lidt tempo - sådan da - og så en rigtig god omgang fællestræning med Spartas søndagshold i dag, hvor jeg satsede hele butikken og løb med. Jeg har stadig lidt kriller i vejrtrækningen og en lille smule ondt i halsen, men jeg var simpelthen nødt til lige at komme ud over HM-distancen før løbet næste lørdag. Måske ikke vildt smart så tæt på løbet, men jeg har jo aldrig været fan af lang tids nedtrapning :)

Det korte af det lange er, at det gik super godt i dag. Det er nok et udtryk for, at jeg dels er ved at blive frisk, og dels ikke har løbet vanvittig mange km i denne uge og derfor havde rimeligt friske ben. På Østerbro Stadion kunne jeg se, at 5:00-holdet var ekstremt stort, så jeg tog af sted sammen med det langt mindre 4:50-hold. Hvor var det bare fedt at komme ud at løbe med andre igen! Har helt sløjfet fællestræningen i de her uger pga. sygdommen, så det var totalt fedt bare at lade andre tage sig af tempo og rute. Så kunne jeg koncentrere mig om at løbe afslappet med god løbeøkonomi.

Så det blev en 24 km tur med godt overskud for første gang i rigtig længe. Tilmed i solskin og shorts, og så kan man da vist ikke forlange mere. Det skulle da lige være, at "opsvinget har bidt sig fast", så jeg også i morgen har oplevelsen af, at det går fremad. Jeg har for længst opgivet at løbe en god tid på næste lørdag, så det bliver ren løbesightseeing. Den gode løbeform har stille og roligt været ved at sive gennem fingrene på mig i de her to uger, men nu ved jeg i hvert fald, at jeg kan løbe distancen. Så vil jeg i stedet bare nyde at være med til et unikt arrangement på dansk grund, når VM Halvmaraton bliver skudt i gang lørdag.

Link to comment
Share on other sites

Oh, by the way, så er jeg endelig ved at få held til at reducere vægten lidt. Har vist tidligere været ind på, at den har ligget klippefast på 81-82 kg i laaaang tid.

For nogle uger siden besluttede den sig så for at krybe ned mellem 80 og 81 kg uden nogen synderlig årsag. Og nu er den - måske for en kort stund - dykket under de 80 kg.

Ganske sjovt, at det er sket de to uger her, hvor jeg har været sløj. Jeg har spist som normalt og løbet lidt mindre. Til gengæld har jeg ikke haft appetit på søde sager. Måske gør det forskellen?

post-52761-0-32492300-1395596741_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Landing i tæt tåge. Igen.

Ligesom med sidste afdeling af Frost Cup, aner jeg virkelig ikke, hvordan det kommer til at gå i morgen, når starten går for VM i halvmaraton. Jeg er nået at blive nogenlunde frisk igen efter to ugers sygdom. Men den gode form, er pist borte. Jeg er sikker på, at jeg kan gennemføre distancen, men jeg aner ikke, om mine lunger begynder at hvæse og give op, hvis jeg sætter bare en lille smule tempo på.

Så jeg holder fast i min plan om at tage det som en turisttur i min egen by. For at komme frem til startområdet har jeg lagt en omfattende slagplan med at cykle udenom centrum og klæde om i Fitness World på Kigkurren (Islands Brygge). Derfra cykler jeg over Langebro, stiller cyklen, kommer overtrækstøjet i cykeltaskerne og løber hen til start, hvor man skal være en time før for at finde sin startboks.

Så bliver der sluppet 30.000 løbere løs i de snævre, københavnske gader, og det må altså give noget tæt trafik og nogle kødannelser. Så alt i alt kan jeg slet ikke gennemskue, hvilken oplevelse det bliver. Endnu en gang bliver det landing i tæt tåge, men mon ikke jeg finder landingsbanen trods alt. Vi høres ved på den anden side :laugh:

post-52761-0-46652500-1395991122_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Med så mange mennesker på så lidt plads, så tror jeg, at man skal være derinde i rigtig, rigtig god tid. De anbefaler en time. I øvrigt regner de med, at det kommer til at tage over en time, før de sidste er kommet over startstregen, fordi Slotsholmsgade er så smal.

Nu bliver vejret heldigvis bedre, end det var den 29. marts for et år siden, så det skal nu nok gå. De fleste - som undertegnede - tager nok noget gammelt overtrækstøj på, som man bare kan smide umiddelbart før starten. Men alt i alt bliver det en manøvre, der kræver lidt logistisk sans :laugh:

Link to comment
Share on other sites

By the way: Man kan undre sig over, at der ikke er de samme problemer, når over 40.000 løbere slippes løs til Berlin Marathon, men der er alléerne og boulevarderne altså en hel del bredere. Københavns middelalderby er sgu' ikke skabt til arrangementer af den kaliber, men det er frisk, at de prøver :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Det lyder som et uovervejet logistisk mareridt der kun kan give negative oplevelser for nogle. Specielt på så kort en distance hvor man relativt hurtigt skal ligge i sit tempo. Kan slet ikke forestille mig hvad der ville ske hvis det var cykelryttere der ikke kunne køre varme til startstregen og så kun vente 5-10 minutter på starten. Men sådan er vi alle heldigvis forskellige.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share