Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Nej, der er også startblokke/-bokse, hvor man placerer sig efter sin forventede sluttid.

Det er sandt, men fx. i Berlin er der alligevel lidt kontrol med indgang til startblokkene, hvorimod du i Kbh i morgen kan stille dig hvor du lyster. Uanset hvad, bliver der helt sikkert mere eller mindre kaos til start i morgen :smile:

Link to comment
Share on other sites

VM i halvmaraton

Fy for den lede, det gjorde sgu' godt nok nas på den sidste halvdel af dagens tur rundt i de københavnske gader. Der var intet overskud overhovedet, og jeg kunne tydeligt mærke, at de to uger med sygdom havde tæret på udholdenheden. Det gik egentlig godt fra starten, men omkring de 13 km tabte jeg lungerne, og jeg fandt dem aldrig igen. Så jeg måtte cruise hjem på rutinen derfra og satse på overlevelsesinstinktet :)

First things first: Min meget omstændelige plan mht. logistikken fungerede ganske enkelt ... perfekt! Jeg cyklede hjemmefra i god tid på den gamle herrecykel og slog et ordentligt sving uden om centrum. Så tog jeg gang-/cykelbroen over til Islands Brygge ude ved Fisketorvet og fandt den nye FW ved Kigkurren. Efter omklædning, en energibar, en banan og lidt at drikke, hoppede jeg på cyklen igen og kørte over Langebro for at komme så tæt på startstedet som muligt. Jeg smed overtrækstøjet i cykeltaskerne og gik derfra mod starten.

Mine bekymringer blev gjort til skamme, for der var en fin trafik igennem hele startområdet, og jeg kunne uden problemer gå frem til mit område (forventet tid 1:30). Det var desuden så varmt, at det slet ikke var noget problem at stå og vente i shorts. På en storskærm kunne vi se starten på kvindernes elitefelt, og klokken 12:55 var det så eliteherrerne, hvorefter vi kunne lunte af sted. Thumbs up for startproceduren, hvor alle åbenbart havde fundet deres rette plads. Det var intet problem at løbe derudad lige fra starten.

Jeg var lidt shaky omkring min fornemmelse for fart, men jeg kan se, at jeg de første 2 x 5 km rammer 21 minutter pr. 5 km lige i øjet. Det gik faktisk rigtig, rigtig fint, og arrangementet fungerede fantastisk. Tilmed var der heppere hele vejen rundt og masser af musik. Det er ikke hver dag, man løber så mange på en fuldstændig afspærret rute.

Længe lå jeg med kig frem til 1:25 ballonen og tænkte, at det var lige godt pokkers. Der var en tid, der ville være komfortabelt under 1:30, i luften, men så gik gassen ud af min egen ballon omkring de 13 km. Overskuddet forsvandt fuldstændigt, og pludselig kunne jeg godt mærke, at jeg har været sløj.

Hånden på hjertet: Det var sgu' noget af en kamp at komme hjem på strækningen, der ellers lagde op til en virkelig god afslutning ind ad Frederiksberg Allé. Jeg løb som i søvne og var faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg kunne komme hele vejen hjem. Men jeg prøvede at skifte et gear ned og give pokker i tiden. Det hjalp, og pludselig løb vi igen langs Christiansborg på vej mod målstregen, uden at jeg på noget tidspunkt havde været nede at gå.

Den endte derfor på 1:30:16, hvad der er en del langsommere, end jeg havde håbet på for en måned siden, men samtidig langt bedre end frygtet efter de seneste ugers trængsler. Så jeg er alt i alt rigtig godt tilfreds og kan heldigvis konstatere, at grundformen ikke er helt væk. Nu gælder det bare om at bruge et par uger på at få overskuddet igen, for lungerne kørte godt nok på nødstrøm i dag.

Efter løbet luntede jeg hen til cyklen og tog formiddagens procedure baglæns. Sjældent har et langt, varmt brusebad i en FW gjort så godt :laugh:

Her er tid og mellemtider. Det er ret tydeligt, at jeg får det hårdere mellem 10 og 20 km.

Link to comment
Share on other sites

Flot løbet.

Fedt at høre at logistikken fungerede.

Et eller andet sted gad jeg godt have oplevet det, men desværre kunne det ikke lige lade sig gøre at være på sjælland denne weekend, selvom der ellers har været nok af billige numre til salg.

Jeg tænker at man nogle gange skal løbe den slags løb som en oplevelse, fordi man går glip af en del når man løber i sin PR boble..

Link to comment
Share on other sites

Tak for de venlige ord :)

Og som allerede skrevet, så var jeg imponeret over, hvor godt arrangementet fungerede i dag, og jeg måtte æde alle mine betænkeligheder. Jeg var helt ærligt meget i tvivl om, hvordan det skulle spænde af, men der var simpelthen overbemanding på hele vejen rundt.

Nu må jeg se at finde udsendelsen på nettet, så jeg kan se det hele udefra. Min bedre halvdel stod og heppede på Østerbro, og hun så eliteherrerne løbe forbi. Hun sagde, at hvis man blinkede med øjnene, var der 10 kenyanere, der var smuttet forbi, så hurtigt gik det.

Link to comment
Share on other sites

Godt klaret, og meget nitten at du lige skulle bliver syg i ugerne op til.

Ja, det er bare surt, selv om det lykkedes mig at holde benene nogenlunde i gang trods alt. Meeeen der var sgu'ette meget overskud under løbet og her i dagene efter har jeg godt nok nogle trælår, der siger spar to. Det bliver vist en restitutionsuge :)

Link to comment
Share on other sites

Uge 13

Sidste søndags halvlange tur gav mig jo troen på, at jeg i hvert fald kunne gennemføre lørdagens halvmaraton. Det var meget tilfredsstillende, og dagen efter lavede jeg desuden en usædvanlig kombination af styrketræning i en FW plus lidt løb på løbebånd(!). Det var for også lige at få lidt tempo i benene, og det gik fint.

Tirsdag eller onsdag løb jeg en omgang fartleg på 15 km ruten som den sidste forberedelse til lørdagens løb, så benene ikke stod helt stille. De øvrige dage frem til lørdag blev det til joggeture på 5-10 km. Så jeg var af sted hver dag for at mærke efter, hvor jeg var henne, for det mister man lidt følingen med, når man er sløj.

Nuvel, lørdag gik efter omstændighederne rigtig godt, og jeg er egentlig meget tilfreds med, at jeg alligevel fik strammet mig an og stilede op. Løbet i sig selv var en stor oplevelse, selv om jeg som beskrevet ovenfor havde en hård anden halvdel af turen og i de her dage har nogle veritable trælår, specielt når jeg skal ned ad trapper.

Man kan sige, at jeg har det sådan i benene, som jeg husker at have det efter et maraton, men jeg har kun løbet et halvt. Det kunne godt tyde på, at den ikke blev løbet med det store overskud. Søndag tog jeg mig så også en fuldstændig fridag, mens jeg i dag trods alt har været ude at jogge lidt.

Klog af skade tager jeg det meget tilbagelænet denne uge og forsøger at finde tilbage en lidt bedre overskudsfornemmelse i kroppen.

God træning derude ...

Link to comment
Share on other sites

Hun må være ekstremt talentfuld. Og så har hun formodentlig kun 40 kg. at slæbe rundt på :laugh:

Kan dog huske fra min tid som cykelrytter, at der "nede i drengeklasserne" fra tid til anden dukkede talenter op, som bare ryddede hele præmiehylden hver gang. Det var langt fra altid dem, der i længden blev rigtig gode …

Link to comment
Share on other sites

Hun skal bare til Nordkorea. Uden det der basket-pjat, bliver hun retti hurtig.

Nemmerlig. Lad os få meldt hende ind i Pyongyang Athelic Club, hvor man ærer Den Kære Leder og har lidt mere styr på disciplinen end vi har her. Så skal det der hyggelige nok blive pillet af hende :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Degnemoseløbet 2014

På stadigt stive ben fra sidste lørdags HM har jeg i dag slæbt det gamle kadaver rundt til det traditionsrige Degnemoseløbet. Jeg har faktisk haft nogle gevaldige trælår hele ugen, så jeg var egentlig ved at droppe det, men så besluttede jeg mig til at løbe det alligevel for at prøve det. Det er blevet afviklet 40 år i træk, og af en eller anden grund er det endnu ikke lykkedes mig at løbe det.

Men det skal være anderledes fremover. Det er et super fedt løb, hvor man løber 4 x 1750 meter, i alt 7 km med et par gode bakker undervejs, rundt om Degnemosen ved Brønshøj. I dag endte så med at blive et testløb for at prøve ruten og for at få en lille smule fart i benene igen. Men næste år skal jeg klart stille op med friske ben og give den gas, for det er virkelig en sjov måde at løbe på, når rundstrækningen ikke er længere.

Jeg lagde roligt ud og prøvede meget bevidst at finde lige præcis dér, hvor jeg ikke får trælår af tempoet, men hvor det alligevel går nogenlunde frisk. Og min fartfornemmelse fejler åbenbart ikke noget, for de fire omgange ligger inden for 2 sekunder. Det er sgu' meget godt ramt, når jeg selv skal sige det. Og lige nu føles benene egentlig okay, så jeg håber og tror på, at lårene så småt er ved at løsne lidt op.

Her er dagens tur

Link to comment
Share on other sites

Uge 14

Sidste søndag tog jeg mig en af de sjældne totalt træningsfrie dage oven på HM om lørdagen. Jeg vil altid være i tvivl om, hvor vidt det er en god idé, eller om man hellere skal ud at jogge lidt. Men nu blev det i hvert fald til den tredje eller fjerde dag helt uden træning siden november. Ren dovenskab :laugh:

Mandag stod på lidt jogging kombineret med styrke i FW. Tirsdag lidt længere jogging, og så - joy of joys - første fællestræning i laaaaang tid med de gæve løbere i Herlev. Det har jeg godt nok savnet igennem sygdomsugerne, og da der var dømt en rolig tur på en 12-13 km (langt de fleste havde løbet VM i HM), blev der snakket for fulde gardiner.

Både torsdag og fredag stod på rolige løbeture, men jeg fik sgu stadig ømme trælår undervejs. Så det var - som tidligere beskrevet - med lidt bange følelser, at jeg tøffede over til Degnemoseløbet i Brønshøj. Men jeg fik valgt et fornuftigt tempo og kunne endelig konstatere, at de ømme ben var på retur.

Det samme gjaldt i dag, hvor jeg tog en lidt længere tur på 18 km i et godt og ensartet tempo, der ikke var totalt jogging. Den gik også fornuftigt, så efter en uge er den hårde halvmaraton vist endelig ved at være ude af systemet.

Utroligt nok er min hals stadig lidt ru i det, så jeg har stadig væk lidt symptomer på den hårdnakkede virus efter ... ja, det må næsten være fire uger. Men ellers er jeg også på den front ved at være frisk igen, så jeg skal ikke klage. Specielt ikke, fordi de her uger med lidt nedsat tempo og volumen har gjort mine akillessener og hæle tæt på helt symptomfri.

Og hvad med de kommende uger?

Ja, jeg satser på en længere tur om ugen, 2-3 dage ugentligt med noget tempo/interval og så lidt jogging oveni. Hvad angår distance, tror jeg egentlig, at jeg holder mig lidt under det hidtidige niveau for at blive helt frisk igen og - om muligt - få lidt fart i de gamle stænger. Der er jo åbenbart stadig noget af vinterens grundform tilbage. Hvor langt præcis det bliver, ved jeg ikke noget om, for nu er det snart en del uger siden, at jeg har luftet pulsuret. Lige pt. løber jeg fuldstændig gadgetfri for at afvænne mig. Der var ved at gå lige lovlig meget registrering i det i en periode.

Roger and out.

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Ja, denne gang er det sgu' en hel radiokanal. Jeg har i lang tid - vi taler her en hel del år - altid haft Groove Salad kørende i baggrunden, når jeg arbejder. Skal jeg virkelig koncentrere mig eller læse korrektur på noget, skal der være stilhed, men hvis jeg sidder og arbejder, kan jeg faktisk godt lide at have lidt lav musik i baggrunden. P3, P4 eller taleradio duer slet ikke. Glem The Voice og 100FM eller lignende. Det er simpelthen for hysterisk og forstyrrende. Men Groove Salad rammer lige den rette tone af behageligt lydtapet:

http://somafm.com/groovesalad/

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share