Leaderboard


Popular Content

Showing most liked content since 01/22/2017 in all areas

  1. 6 points
    Henrik S.

    Motion i balance™

    Boston 2017 Er lige landet hjemme igen efter en lang rejse og alt for lidt nattesøvn på flyveren, så det bliver bare et kort livstegn herfra. Jeg overlevede løbet, selv om det kom til at foregå i slow motion. Allerede ved 4-5 km havde jeg det præcis, som man normalt har det omkring de 32 km. Med andre ord: Lår som telefonpæle, så jeg måtte sætte den i slæbegear og tøffe hele vejen hjem på ikke mindre end 4:09. Det er godt nok en lang dag på kontoret, men der var ikke andet at gøre, hvis jeg skulle hele vejen hjem til målstregen på Boylston Street. Kan ikke rigtig gennemskue, hvad det skyldtes, men nok primært varmen (den havde sneget sig op over 26 grader, da vi løb af sted i min gruppe). Derudover måske tidsforskel, dum døgnrytme og spændthed? Nok en kombination, men altså who cares, når der er så meget at opleve undervejs. Det er simpelthen et fantastisk løb med en utrolig stemning og opbakning. Alt er organiseret til perfektion - fra nummerafhentning og Marathon Expo over pasta party på rådhuset aftenen inden løbet og til den traditionelle tur ud til startstedet i kolonner af gule skolebusser, perfekt forplejning undervejs og efter løbet med masser mad og drikke samt afterparty om aftenen på Fenway Park, som hjemmebane for The Boston Red Sox. Opbakningen er over al forventning, det er én lang havefest med masser af tilskuere langs hele ruten og masser af traditioner undervejs. Det gælder fx bakken forbi Wellesley College cirka halvvejs, hvor pigerne fra skolen danner en Scream Tunnel - ja, den lever op til sin navn - og uddeler kys til løberne. Det gælder også Newton Hills og Heartbreak Hill, hvor tilskuerne flokkes i tusindvis og tydeligvis har en fest. Der er festmusik fra store højttalere, og der bliver grillet til den store guldmedalje. Jeg vil svinge mig op til at sige, at det var en oplevelse for livet, så det var sgu turen værd. Og så er Boston alle tiders by at være i nogle dage. Nærmest hyggelig og med en - for USA - meget lang historie. By the way: Dagen efter løbet var det højest en 8-9 grader. Det svinger helt vildt i den by. Godt pigerne var på plads på den varme mandag:
  2. 5 points
    Wow.. Her gik jeg og troede at MOL forum døde med den gamle hjemmeside. Den nye har jeg ikke så meget pænt at sige om. For dem der måtte huske mig startede jeg ud med at hygge løfte nogle vægte, og blev så bidt af løb, efter at have løbet min første Maraton i 2014 i København. Siden da er det blevet til 30+ maraton, og nogle ultra løb. Mit sidste Ultra løb var 24 timers løb i Sæby, hvor jeg fik løbet 174,8 kilometer på de 24 timer. Jeg poster min løbsberetning herunder, hvis man ikke kan sove og har brug for at falde i søvn. Mine forberedelser til løbet var gået ganske okay. Selvom jeg godt kunne have tænkt mig nogle flere 20+ km back to back ture. Men en ugentligt mængde på omkring 110-120 km som top, var det arbejde og privat liv + den gamle krop syntes at kunne bære, så det var der den toppede. Kort før Sæby begyndte jeg at døje lidt med nogle ømme baglår, der af en eller anden grund pludseligt ville vise tænder. Det betød at jeg ugen op til Sæby løb meget lidt, og fik en grundig behandling af min dygtige massør Dennis Hansen. Lidt dioder med strøm til at massere musklen, og lidt akupunktur fik nogenlunde styr på ømheden, men det gav mig da nogle bekymringer omkring løbet, og om det var noget der pludseligt ville vise sig efter nogle timer. Dagen op til løbet fik jeg carboloadet ret fornuftigt, med glukose sirup og vand i fornuftige mængder, sammen med noget 32Gi energi drik og almindelig mad og rigeligt med vand, så følte mig egentligt ret godt klar på det punkt. Maven og kroppen havde det god, lige på nær de små ømme baglår. Jeg havde også fået pakket, og syntes egentligt jeg havde fået det med jeg skulle. Både skifte tøj, og regntøj var der pakket. Det skulle så vise sig at jeg glemte ekstra vaseline, hvilket jeg kom til at ærge mig over senere. På raceday valgte jeg at løbe i mine Fusion kompression tri-tights, som jeg har løbet meget i, og som normalt funger helt optimalt. Sko var gorun 4 der er en lidt letter racing sko, og som ekstra sko var der medtaget Sketchers ultra road 2 sko. Sokken blev en Injiin tåsok i ultra versionen. Toppen var en tætsiddende kompressions t-shirt, så der ikke var noget der kunne skave. Men for en sikkerheds skyld var der kommet tape på brystet. Jeg valgte at løbe uden puls bælte, da jeg ikke ville løbe efter den alligevel, og for at udelukke en evt. kilde til slidmærker. Jeg havde også pakket en skotøjs æske med min energi, piratos, og koffein piller. Energien var 50 grams breve med 32Gi Endure, som jeg havde trænet på op til løbet. På raceday blev jeg kørt til Sæby af min kæreste, så jeg var der godt 45 minutter før løbet, hvilket var god tid til af få nummer og chip på, og få sat min energi og skiftetøj i depotet. Jeg havde valgt at have en kuffert til skiftetøj og sko, da det var nemmer at have overblikket over, frem for en sporttaske, hvor det normalt kan blive rodet rundt. Det fungerede helt efter planen, og de ting jeg vidste jeg fik brug for under løbet, som fx pandelampe, lagde jeg i min skotøjsæske, så jeg ikke skulle lede efter det om natten. Vejret var rigtigt fint på dagen, solskin men ikke for varmt eller blæsende, så alt i alt helt perfekt vejr. Jeg lagde efter planen stille og roligt ud, og fulgte mit eget tempo. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle løb/gå fra starten, og de første 2-2.5 time løb jeg hele tiden. Efter planen drak jeg 2-3 mundfulde energi drik hver gang jeg var i depot. Som det nogle gange er med ultraløb kan man godt være lidt for hurtig i starten, og den første time løb jeg da også lidt over 10 km, hvilket var hurtigere en planlagt, men heller ikke voldsomt for hurtigt. Efter en kort snak med en erfaren flerdags ultraløber om min løb/gå plan, blev jeg rådet til at gør det så tidligt som muligt, for at udnytte effekten bedst muligt, så efter godt 22-25 kilometer satte jeg uret til at alarmere med 4 minutters løb og 1 minut gå. Den plan fulgte jeg så ret slavist indtil jeg fik problemer med at løbe pga. knæ smerter senere i løbet. Egentligt er der ikke så meget at sige om løbet de første godt 11-12 timer. Jeg følte mig ret godt kørende, og mit løbe/gå taktik virkede godt. Maven fungerede, og de kakao mælk jeg havde valgt at tage med som supplering til 32GI drikken, gjorde det godt ud for fast føde. Noget jeg ikke har så gode erfaringer med, og som gjorde at jeg fik maveproblemer sidste år til 12 timers løbet og måtte udgå efter 8 timer. Selvom jeg havde lavet en løs plan for antal kilometer osv. pr time, valgte jeg blot at løbe "mit eget" løb, og jeg havde godt overskud i de minutter jeg løb. Faktisk ramte jeg 105,311 kilometer på 12 timer, hvilket "kun" er 4 kilometer mindre en jeg løb på min 12 timers debut, og det immervæk med løbe/gå og uden at føle mig presset som jeg gjorde til min debut. Det lykkedes mig faktisk ret godt ikke at tænke for meget på hvor meget jeg havde løbet, eller hvor længe 24 timer faktisk er det meste af tiden. Jeg fokuserede på at tage en runde af gangen, og at være positiv. Jeg havde trods alt selv valgt at deltage i løbet, og det var jo kun for sjov. Jeg havde så også fået en god omgang podcasts med, og havde valgt at høre den danske pophistorei fra 1984 til i dag. God nok havde jeg fået sat på shuffle så årstallene kom lidt tilfældigt, men kombinationen af tale og musik fungerede godt som underlægning i den boble jeg fik skabt omkring mig mentalt. Jeg skal ikke nægte at der var et tidspunkt hvor jeg følte at mit A mål på 190 kilometer nok var inde for række vidde. Jeg havde egentligt lidt frygtet hvordan jeg ville havde det når natte for alvor faldt på, men jeg oplevede egentligt ikke et stort fald i energien på det tidspunkt. Eneste flue i suppen, var at der kom en ordentligt omgang tung sommer regn, der gjorde at jeg nåede at blive ret våd. Det hjalp så heller ikke at jeg åbenbart ikke havde fået smurt nok vaseline på, så jeg var for at sige det ærligt, en smule øm i bagdelen. Selvom jeg havde lånt noget vaseline af en af dem der løb 3 maratons på 24 timer. En af de ting der gør den slags løb til en særlig oplevelse er måske netop at man kan spørge om nogle har vaseline, og det har de fleste så. Da regnen var stilnet af, fik jeg skiftet overtøjet med en lang tight løbetrøje, og en løbejakke, da der var noget natte koldt. Jeg kan faktisk ikke huske præcis hvornår det var på natten, men jeg skiftete ikke tight, hviklet jeg nok burde have gjort. Det gjorde i hvert fald ikke tingene bedre at løbe i våde bukser, men jeg tænkte faktisk ikke på at få skiftet lige der, og senere magtede jeg det ikke. Ved 2 tiden om natten kunne jeg godt mærke at kroppen begyndte at blive træt, og jeg havde også lidt vanskeligheder med appetitten på det tidspunkt. Men det lykkedes mig fortsat at holde mig nogenlunde til energi planene. Jeg havde styr på at få blandet en flaske på forhånd, så jeg ikke skulle rode for meget med det, men det tog lidt mere tid i depotet hver gang jeg skulle stå stille og rode med det hver time. Det var efter en omgang roden med energi og tøj i depotet omkring 3 tiden, at jeg fik nogle ret massive udfordringer. Da jeg skulle sætte i løb, fik jeg en massiv smerte i ydersiden af højre knæ. Som om nogle havde jaget et rustent søm ind i det og vredet det godt rundt. Det gjorde helt utroligt ondt. På det tidspunkt var jeg omkring de 125-130 kilometer, og der havde ikke været noget at mærke op til. Min første tanke var at det var det samme problem jeg havde haft til mit første 12 timers løb, hvor jeg fik ondt i knæet efter 80 kilometer, men hvor det lykkedes mig at få gang i det igen og få løbet smerten væk. Det skulle dog vise sig ikke lige at være så nemt denne gang. Det lykkedes mig dog at begynde at gå, selvom det gjorde helt utroligt ondt. Jeg vurderede dog umiddelbart at der ikke var gået noget i "stykker" eller faldet noget vigtigt af, og at jeg derfor ikke behøvede at stoppe. Jeg fandt dog rimeligt hurtigt ud af at det ikke var muligt at løbe mere, da det udløste for mange smerter. Det var dog til at håndtere når jeg gik. Jeg erfarede også ret hurtigt, og på det sure måde, at hvis jeg ikke havde benene i nogle lunde konstant bevægelse, gjorde det helt utroligt ondt at komme i gang igen. Noget jeg desværre ikke helt kunne undgå resten af løbet, og som kostede en god del viljestyrke at overvinde. Held i uheld ville at en af de kvindelige 24 timers løbere, også var rendt ind i lidt udfordringer samtidigt, så vi havde et par timer hvor vi slog følgeskab, og begge to var ret dårlige til hovedregning. Jeg havde faktisk opgivet at gå efter et kilometer mål, men var blot opsat på at opfylde mit hovedmål, der var at være på banen og i gang i de 24 timer. Havde vi løbet DM ville det efter reglerne ikke være tilladt at følges ad på banen som jeg læser reglerne, med da det vår den åbne del vi løb gjorde et ikke noget. Min kvindelige medløber var overraskende tæt på at opgive på et tidspunkt, men jeg havde så meget mentalt overskud på det tidspunkt, at det lykkedes mig at få hende til at tage en tur mere og se hvordan det gik. Det lykkedes hende faktisk at komme i gang med at løbe igen, og hun kom da godt op i kilometerne som afslutning. Det var under alle omstændigheder dejligt ikke at være alene i redningsbåden hele vejen. Jeg havde med vilje ikke taget nogle Ipren med, da jeg ikke ville friste mig selv, men jeg skal gerne indrømme at havde jeg haft dem på det tidspunkt var de blevet spist, så jeg er ikke bedre en de fleste på det punkt. Jeg er dog glad for at de ikke var med til at friste mig i et svagt øjeblik. Den eneste fordel ved at komme konstant ned at gå, var at appetitten ret hurtigt vendte tilbage, og at jeg derfor valgte at tage nogle sandwitch i depotet, sammen med noget varm the. Det var virkeligt skønt og gave en herlig energi. Som jeg husker det foregik det meste af løbet efter klokken 6 for mit vedkommende alene. Jeg blev faktisk ikke voldsomt træt eller udmattet som sådan, også selvom jeg sammenlagt kun havde taget 400 mg koffein. Mest fordi at jeg har erfaret at for store mængder giver maveproblemer og hjertebanken. Alt fungerede egentligt som det skulle, lige på nær mit knæ. Jeg holdt dog fast i de positive tanker, og havde tagen en sætning fra filmen, The Martian til mig. Man tager et problem ad gangen, og løser det. Når man har løst alle problemerne kommer man hjem. Sådan oplever jeg egentligt lidt ultraløb. Man kan planlægge så meget man vil, men der vil være ubekendte undervejs. De skal løses en af gangen, og så må bare se. Selvom løbet var rimeligt godt organiserede var mit største irritations punkt at der ikke var en skærm man kunne se sine løbetider på. Jeg havde undervejs manuelt lappet mine omgange, men der gik rod i nogle omgange hvor jeg ikke fik trykket på knappen. Dog var der om morgenen god hjælpe at hente fra dem der sad i tidtager teltet, hvor der specielt var en person, som jeg ikke fandt ud af hvem var, der løbende holdt mig opdateret med hvor langt jeg var. Til min overraskelse fandt jeg ud af at det faktisk ikke var urealistisk at nå mit mål om 100 miles, og heller ikke mit mål om at ramme de 169 kilometer der svare til godt 4 maratons. De sidste 6 timer husker jeg bedst som nogle timer hvor jeg virkeligt skulle æde mig selv. Både fordi jeg var fysisk træt, men også fordi mit knæ gjorde ondt. Mit træning i at gå er slet ikke på niveau med mit løbetræning, og selvom det lyder mærkeligt syntes jeg det er hårde at gå hurtigt, en at løbe langsomt. Men som før sagt var løb ikke en mulighed, da jeg var bange for hvor mange som det ville udløse i knæet. De sidste 2 timer valgte vejret så at vise sig fra den trælse side, og det begyndte at regne igen. Jeg fik dog varmt tøj på og fik kontrol over det. Men det var da ikke det sjoveste i verden. Med godt 50 minutter igen, stod min Søn og Kæreste som tilskuere. Jeg var rimeligt tyndslidt der, og var nød til at råbe at jeg bare gik videre, da jeg ellers var bange for at jeg begyndte at hyle. Jeg kunne på det tidspunkt se at jeg kunne nå op på de 88 omgange som jeg havde sat som B mål fra starten. Efter 23 timer 47 minutter og 49 sekunder krydsende jeg mål porten for 88 gang. Da det stod ned gad jeg simpelthen ikke mere, og var ligeglad med at hente de få meter der skulle til for at komme over 175 kilometer. Jeg var endelig i mål, om i benene, træt i hoved og sikkert rød i røven. Men helt utroligt tilfreds med at det lykkedes mig at holde skruen i vandet hele vejen, og bevare det gode humør, på trods af at jeg havde 8-9 timer hvor tingene ikke gik efter mine planer. Efterfølgende har jeg selvfølgeligt tænkt. Hvad nu hvis? Hvad nu hvis jeg ikke havde fået ondt i knæet? Min taktik med at løbe og gå virkede helt utroligt godt, og gjorde at jeg kunne håndtere energien bedre i år en de foregående år. Dog havde jeg begyndende kvalme før jeg blev tvunget til at gå. Havde jeg kunne løbe lidt mere, var de 190 kilometer bestemt realistiske. Jeg var kun 15 kilometer fra mit A mål, og havde jeg kunne holde mig til en omgangtid omkring de 15-16 minutter og ikke 20-23 minutter var de nok hentet. Jeg har også spekuleret lidt på hvorfor mit knæ spassede sådan ud. Jeg har ikke trænet løbe/gå voldsomt meget, og det er muligt at den skiftende belastning kombineret med at man konstant har højresving, har givet belastningen. Det gør da at jeg fremover skal overveje hvordan jeg træner til så lange distancer, og om jeg ikke burde styrketræne lidt mere. Det skal dog siges at efter godt 4-5 dage var jeg faktisk ikke øm længere. Efter min 12 timers debut var jeg betydeligt mere ramt. Alt i alt er jeg rigtigt godt tilfreds med min debut. Jeg håndterede de udfordringer jeg mødte så godt jeg kunne, og 175 kilometer? Det er sgu heller ikke så ringe endda som en debut. Det var vist alt for nu. Måske en lidt rodet beskrivelse. Det kan være jeg får redigeret lidt i den senere men det må være for nu. Slutteligt vil jeg gerne sig mange tak til alle de herlige løbe nørde derude. Mange af jer var med i Sæby, enten på 24 timer, enkelt maraton, 12 timer osv. Det er en helt særlig oplevelse at løbe med så mange herlige mennesker. Tak for det.
  3. 5 points
    Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Tak for inputs. Ved ikke om det er en paragraf i Murphys lov men jeg fik en tjeneste-post i går. 4/9 er sidste dag på fjern & regional, inden jeg skal på tvangsferie (søgte ikke noget og på fjern skal man åbenbart holde sommerferie). Derefter en kortere omskoling tilbage til S-tog Med til aftalen er at jeg skal møde op til 3 introaftener for lokoførere der søger fra S-tog til fjern og "skræmme" dem så de overvejer en ekstra gang. Jeg skal godt nok gennem sommeren men nu er der en afklaring og det var den afklaring jeg ønskede mig. Håber jeg så stille og roligt igen bliver mig selv igen..... Humøret er i hvert fald i klar bedring allerede nu. Den første tid tilbage på S-tog vil jeg køre i reserven og få alt det folk søger ferie, fridage og lægger sig syge på. Men da man søger turnus hver december er det kun et par måneder. Hvis jeg ikke bliver trukket i anciennitet i "handlen for at vende tilbage", og det tror jeg ikke jeg gør, så har jeg ok muligheder. Det eneste jeg nok ikke er gammel nok til, er at køre fast morgen men bare igen at kunne se mere end 5 døgn frem i tiden, bliver dejligt. Btw en fantastisk dag på cykelbanen med lille fremmøde og fri leg den sidste time. Masser af antrit og spurter. Lårene er trådt totalt i smadder. Fik snakket en sprinttræner om sommer-styrketræning og det jeg har gang i er slet ikke så tosset.
  4. 5 points
    AlexanderBojsen

    Vejen mod elite cykling

    Januarrapport Januar måned 'done and dusted', som man siger. Som forventet. Jeg har en del at dele med jer og reflektere skrivende over herinde, så læs med så langt I kan! Jeg befinder mig lige nu under varmere himmelstrøg, nærmere bestemt Gran Canaria, lidt uden for Maspalomas. Her har jeg snart været tre uger for at forberede mig til sæsonstarten. I dag er det sidste hviledag, og så venter en 2-dagesblok i morgen bestående af de sidste par hårde dage, inden jeg tager hjem. Som beskrevet i decemberrapporten skulle de første par uger af januar være 'rolige', så jeg var helt frisk til træningslejren. Jeg har aldrig været på en så lang træningslejr før, så jeg har hele tiden tænkt over at passe lidt på her i januar ift. træningen. Faktisk passede jeg næsten lidt for meget på, inden jeg tog af sted. De to første uger af januar kørte jeg kun ca. 400 TSS hver uge, hvilket ikke er særlig meget i januar måned for mig, og slet heller ikke fordi jeg tilmed kun fik styrketrænet en gang om ugen de to uger. Benene var derfor næsten 'for' friske inden jeg tog af sted. Men jeg havde samtidig også et par eksamener, der skulle overstås inden jeg kunne tage af sted, og så ville jeg bare give den lidt ekstra gas, når jeg var kommet ned i varmen, tænkte jeg. Derfor skippede jeg også et par enkelte træninger de to uger. 20-minutters testen der fejlede Inden jeg tog afsted var min TSB derfor på ca. +23, hvilket er ret højt for en måned, hvor man for alvor gerne skulle give den gas. Og selvom jeg ventede helt til 3.-dagen med at køre min 20-min. test, var benene stadig lidt for friske, tror jeg. Noget min træner og jeg også har snakket lidt om kunne være med til at påvirke mit resultat. Jeg er bedst, hvis jeg har kørt benene lidt hårdt op til, at jeg skal performe. Pulsen fløj nemlig op, hvilket den godt kan gøre, hvis man har lidt for friske ben, og stigningen, som jeg havde valgt at køre test på, fladede ud før jeg troede det. På toppen skulle jeg være drejet til venstre og fortsat videre op, men midt i kampens hede, hvor der kun manglede 45 sekunder af testen, kom jeg til at køre lige ud efter den var fladet ud, og så gik det nedad mod en blind vej. Super ærgerligt, da jeg føler, at jeg det sidste minut stadig havde lidt mere skud i piberne, men omvendt tror jeg heller ikke, at jeg ville kunne forbedre den mere end 3-4 watt på det sidste minut. Generelt synes jeg, at det var en ærgerlig 20-minutters test. Jeg følte aldrig jeg fik rigtig skub i det. Det er lidt frustrerende, når man føler, at man ligger så mange træningstimer i det. Jeg mener.. Jeg har aldrig før kørt så mange TSS-point, som jeg gjorde i december. Og alligevel havde jeg nærmest ikke forbedret mig. Og det kan godt være, jeg er lidt hård ved mig selv, for som min træner siger, er det heller ikke endnu, jeg skal toppe, og december har fokus været på at ligge den sidste z2-base inden intervallerne for alvor begynder. Men det påvirker en lidt mentalt, og på mine træningsture herefter har jeg da især lige givet den en ekstra skalle og 'straffet' mig selv lidt. Igår kørte jeg for eksempel en 7-timers tur, hvoraf de 4 var i regnvejr. Jeg kunne godt se, at der ville være regn, hvis jeg kørte videre op i bjergene, men jeg havde brug for at pine mig selv lidt mere. Køre aggressiviteten lidt ud. Det er selvfølgelig ikke sundt at køre sådan hver dag, det ved jeg godt, så ødelægger jeg mig selv, i hvert fald pga. mængden.. regnen er man jo vant til som dansker.., men jeg har trods alt også taget en hviledag idag, det er ved at være slutningen på træningslejren, der stod bare 'kør langt' på programmet osv., og bagefter havde jeg det lidt bedre mentalt, og nu ser jeg bare fremad og ligger en god træningsindsats frem mod næste test, som er endnu vigtigere. Det kontrollerede cykelløb i gruppe Jeg har også kørt et par dage hernede sammen med et par gutter fra Riwal og et par fra Coloquick. Derudover var der en del danske MTB-ryttere med den ene dag, som kørte på racere. Vi var derfor en god gruppe på i alt 8-9 mand. Vi kørte et 'simuleret cykelløb' sammen, som var en masse medium, AT og vo2max blandet sammen, så det virkede som et formindsket cykelløb. Et slags kontrolleret kriterium op ad et bjerg. Meningen var, at man skulle hægte sig lidt på hinanden, hvis det passede nogenlunde med ens zoner og starte intervallet samtidig, så man også sluttede samtidig. Man skulle selvfølgelig ikke ligge på vo2max niveau, hvis man kun skulle køre medium, men det siger lidt sig selv, for så ville man ikke kunne holde de i alt ca. 1 time og 15 minutter, som intervallet varede alt i alt uden nogle rigtige pauser. På det cykelløb holdt jeg på rigtig længe, og det var kun den ene fra Coloquick, Rasmus - min træner, og en enkelt MTB-rytter, der var tilbage, da jeg måtte slippe for ikke at gå udover mine zoner. Jeg havde ligget rigtig meget på hjul, og der var en del modvind på stigningen, men det var der også mange af de andre havde, som alligevel var blevet smidt af. Jeg ved ikke, om de 'droppede' det lidt, hvis det begyndte at gøre ondt på dem. Der er min psyke ret god, jeg kan blive ved med at æde mig selv for at imponere. Hver gang Rasmus og MTB-rytteren kiggede tilbage fyldtes min selvtillidstank, og jeg tænkte mit. Jeg ved det ikke ift. dem, der røg af, men jeg tror bare ikke de kunne sidde med. Og Rasmus, min træner, var ret imponeret over, at jeg havde kunne holde ved i så lang tid. Så det var en genrejsning efter min nedslående 20-min. test. Tallene for januar måned Ellers har jeg fået kørt en masse medium, AT og begyndt lidt på Vo2max, som man også vil kunne se på mine tal lidt længere nede. Til gengæld rigtig meget 'spild-tid' i Z1 på vej ned ad bjergene, men det må man jo tage med. Især et sted som Gran Canaria, hvor det nærmest enten kun går op eller kun går ned. Ellers lad os komme til de 'hårde facts' - tallene for nørderne: Ca. 71 timer på cyklen (ca. +9 end december) Ca. 14,5 timer timer i Z2 (ca. -8 timer end december) Ca. 14,5 timer i Z3 (ca. +1,5 time mere end december) Ca. 9 timer i Z4 (ca. +2,5 time mere end december) Ca. 2 timer og 40 min. i Z5 (ca. +40 min. mere end december) Ca. 1 time og 15 min. i Z6 (ca. det samme som december) Ca. 16 min. i Z6 (ca. +1 min. mere end december) Ca. 3.900 TSS (ca. +500 point mere end december) 2 styrketræningspas (-3 end december) Coggan Chronic Training Load (CTL - fitness/min form pr. 31.01.2017): 116,4 (+25,1 end 31. december) Coggan Training Stress Balance (TSB - træthed pr. 31.01.2017): -60,5 (-36,5 end 31. december) Som det kan ses, er der plus på alt, bortset fra tid i Z2, styrketræning og min TSB (min målte træthed). Tiden i Z2 vidste jeg næsten godt. Det var virkelig meget Z2 i december, synes jeg. Jeg ville gerne have styrketrænet mere, men motivationen har ikke været der, og det kostede 10 euros pr. gang jeg ville styrketræne hernede. Når det er så pebret for at jeg kan lave 4-5 øvelser på en lille time, og det samtidig er 20 grader og sol, er der ikke så meget motivation for at stå og svede indendørs blandt de sædvanlige strand-bodybuildere, mens jeg er her på Gran Canaria. Min motivation for at styrketræne generelt er dog steget mere end før jeg tog af sted, og det er helt klart noget jeg skal igang med igen, når jeg kommer hjem. Selvom det er noget jeg også blev lidt træt af, inden jeg tog afsted, fordi jeg følte, at det gav så lidt på formen, så skal jeg prøve at huske på, at det vil kunne forbedre min force så meget, at jeg i en spurt vil gå fra måske at kunne køre top 10 til at køre med om sejren til cykelløbene, når det virkelig gælder! Min target CTL er ca. 125 og en TSB på -10 - 0 i midt april, men jeg ved også, at min krop kan være langsom om at optage træningsmængden, så jeg skal gerne have ligget der i noget tid til april. Hvis man er mere nysgerrig på target CTL, kan I læse den her artikel, som opsummerer target CTL meget godt alt efter kategori: http://home.trainingpeaks.com/blog/article/how-to-plan-your-season-with-training-stress-score. Sidste halvdel af artiklen er dog mest for triatleter. Men ellers er der jo ikke langt til de 125 i CTL. Så skal friskheden i benene bare også være der uden formen falder. Februar-fokus Ellers føler jeg formen langsomt begynder at stige, og basen er ved at være på plads. På min 'kongeetape' igår på 7 timer følte jeg, at jeg bare kunne blive ved og ved. Da jeg havde kørt 5,5 time og var ved at være nede ved kysten, fortsatte jeg derfor og fik kørt lidt ekstra Z3 langs kysten. Til sidst var jeg dog også ved at være træt! Men jeg kan også fornemme større overskud allerede nu, når jeg kører i Z3, end da jeg startede træningslejren. Jeg ved ikke, om det er bedrag. Om pulsmåleren viser lidt lavere, fordi jeg er ved at være meget træt, og om benene også bedrager, selvom det mærkes som overskud. Men det får vi i hvert fald at se, når jeg er kommet hjem fra træningslejren og har restitueret lidt. Det bliver ellers svært at slå januar måned - tror jeg - med de træningstal. Men jeg håber at kunne komme op på lidt over 4.000 TSS-point (!). Og for marts skulle det gerne blive omkring de 4.500. Men samtidig kan jeg mærke, at jeg snart har brug for at komme lidt væk fra cyklen. Restituere både mentalt og fysisk, inden de allersidste forberedelser inden sæsonen for alvor begynder. Derfor tager jeg en uge til Beijing lige efter jeg er kommet hjem. Planen er at styrketræne lidt et par gange på hotellet, mens jeg er i Beijing, men ellers er det sidste mulighed for at holde en 'friuge' uden at røre cyklen en hel uge helt frem til.. Ja, nok omkring slut maj måned. Når jeg kommer hjem fra Beijing har jeg 8 dage i Danmark, inden jeg tager til Malaga. Fra d. 21. februar - 4. marts er jeg så i Malaga. De første 4 dage kun sammen med to ambitiøse B-ryttere, en upcoming C-rytter, der var tæt på at rykke op og en enkelt dame A, og derefter kommer resten af Amager-slænget derned. Ja, vi bliver godt og vel 45 licensryttere, lige fra U17-ryttere til A-D, junior, damer og de ældre, der skal afsted. Her skal jeg påbegynde de lidt hårdere vo2max, en smule anaerob, lidt spurter og fortsætte medium+AT. Så det begynder at blive en blandet landhandel i en masse forskellige zoner. Men under alle omstændigheder skal det være hårdt, og jeg håber på at kunne komme op over de 4.000 TSS i februar. Team ACR-FBL Elite For at skrive om noget lidt andet end blot min træning, så er det desuden kommet frem, at min moderklub Amager Cykle Ring starter et DCU-team sammen med FBL. Det kommer til at hedde Team ACR-FBL Elite. Jeg tror længe Amager har været lidt irriteret over, at de havde et velfungerende juniorteam, men lige så snart juniorerne blev senior, stoppede de, hvis de ikke var gode nok, eller skiftede til andre A-teams, hvis de var gode nok til det. Der manglede ligesom en 'mellemstation' mellem juniorteamet og blive blandt danmarks bedste. En fuldendt cyklus hvor Amagers ryttere får hjælp til at udvikle sig hele vejen igennem. Efter flere og flere er rykket op i A-klassen, inklusiv mig selv, og begyndt at se sig om efter andre hold, der støtter dem mere end Amager, har det nok også været med til at give Amager et skub til at få etableret det A-team. Det bliver ikke noget vildt og fancy, og det er heller ikke målet. Målet er ikke at blive blandt Danmarks bedste teams, men som sagt mere at hjælpe rytterne opad stigen lige fra børn/ungdom til at kunne komme på kontinentalhold og videreudvikle sig. Derfor bliver det, så vidt jeg er orienteret, heller ikke kontinentalhold på noget tidspunkt. Det er dog lykkedes at skaffe nogle sponsorater, og både Amager og FBL spytter lidt penge i kassen. Vi får ikke teamcykler eller løn, men vi får betalt alle vores løbsomkostniner inkl. licens, startgebyr, transport til jylland osv., vi får noget servicebil, der kan servicere os inkl. ved defekter. Derudover får vi sponsoreret noget teamtøj fra Xtreme, som var det mærke, som Riwal kørte i sidste sæson, og vi får sponsoreret noget nutrition (energi og lignende til cykelløb osv.) fra GU, BonkBreaker og Beet It, så vidt jeg ved. Vi kommer til at starte med at være 6 A-ryttere på holdet. Et par stykker som jeg ikke rigtig kender, men som vist har været A-ryttere et par år, en enkelt, som har kørt for FBL og ligesom jeg rykkede op i A i løbet af 2016 og så to andre Amagerryttere, som rykkede op i 2016. Derudover 5 B-ryttere, der satser hårdt på at kunne gøre et forsøg på at rykke op i A i løbet af 2017 og nogle dameryttere. Halvdelen af holdet kender jeg derfor rigtig godt og er rigtig gode venner med allerede. Det er nogle, som jeg trænet med ugentligt henover sommeren, og som jeg har det godt socialt med, hvilket har betydet rigtig meget for mig i forhold til at skulle vælge et andet DCU-team. Derudover er igangsætteren af teamet samt team manager Jesper Thiesen en jeg kender godt og de to sportsdirektører Benjamin og Kasper kender jeg også rigtig godt, og de har begge haft rødder i Amager. Men det vigtigste bliver bare, at der er en håndfuld mere eller mindre frivillige mennesker, der står til rådighed i servicevognen, i langningszone mv. til cykelløbene og vil hjælpe os upcoming ryttere. Forventningerne til teamet er som antydet ikke så store. Vi er helt nye, og jeg er faktisk bare overrasket over, hvor godt det er lykkedes 'dem længere oppe' at skaffe så mange sponsorer til teamet alligevel. Selvfølgelig har jeg nogle personlige ambitioner. Jeg vil gerne være med til at skabe cykelløbene til de lidt mindre løb på sjælland, og målet er helt klart en podieplacering til et af de cykelløb, hvor der ikke er så stor konkurrence - et af de mindre sjællandske alm. søndagsløb. Men til de store løb som Post Cups, UCI-løbene Himmerland, Viborg og Skive, Fyn Rundt og GP Horsens mv., er vi helt klart underdogs, og hvis vi bare kan stikke snuden lidt frem og køre top 10 til nogle af de løb, vil det være fedt. Ellers er jeg også blot med på teamet for at lære og få lidt mere erfaring. Det er trods alt min første sæson på teamet, og jeg håber, det kommer til at være en vellykket sæson for teamet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver vellykket, i hvert fald. Jeg håber, der kommer dage, hvor der er et par af de andre, der kan hjælpe mig lidt frem i en spurt eller tage lidt vind for mig på et sidevindsstykke, hvis løbet ligger til mig. Omvendt vil jeg også være klar til at hjælpe nogle af de andre, hvis jeg kan mærke, at jeg ikke er på toppen, eller jeg på forhånd ved, at løbet nok ikke kommer til at ligge til mig som fx meget bakket eller meget langt. Teamet har kørt sammen en enkelt gang til en fællestræning - kun for dem, hvor der vist blev gået til den, men der var jeg på Gran Canaria, og så har der været noget tøjprøvning, som jeg heller ikke kunne være en del af, da det også var mens jeg var på Gran Canaria. Men tøjet skulle være rigtig lækkert, har de andre fortalt mig. Men jeg glæder mig meget til at vi skal prøve at køre sammen og møde dem alle - og ikke mindst til at køre cykelløb med dem. Det bliver så konge at være en del af et team, der kun kan overraske! Man kan læse lidt mere om holdet hos en af vores sponsorer her: http://altomcykling.dk/team-acr-fbl-elite-med-aoc-logo-pa-ryggen Når vi nærmer os sæsonen, og der kommer til at ske lidt mere skal jeg nok opdatere lidt oftere herinde. Men indtil videre at det jo bare: træning, træning, træning.
  5. 4 points
    Oksen fra Århus N

    Okse-loggen!

    Fed dysse på radio-prøven! Jeg bestod med lethed. Det gjorde de fleste. Men en enkelt ung tøs måtte se sig slået, da censor vendte tommelfingeren nedad! Trist, men det er jo vilkårene. Bagefter skyllede jeg halsen på Casablanca. Servitricerne var dog for unge til at kunne huske ham den tatoverede bartender, som røg i brummen. Men der skulle jo også nødig blive for megen snakken i krogene igen!
  6. 4 points
    Kermit

    Got legs?

    I morgen har jeg sidste arbejdsdag i 2 måneder, da jeg hopper på barsel. Det betyder at jeg i juni og juli måned skal tilbringe en masse tid med min lille søn og min dejlige kæreste. Dog skal der også være plads til træningen, og jeg har tænkt mig at gribe det lidt anderledes an. Normalt har jeg selv styret min træning - enten via klubbens træningsprogrammer eller efter lyst. Jeg har en ok forståelse for træning, og ved hvordan jeg skal køre de enkelte intervaller for at få det optimale ud af mig selv. Men det kan nogle gange også tage lidt kræfter at skulle designe sin egen træningsplan, specielt nu hvor jeg gerne skulle have fokus et andet sted. Jeg begyndte derfor at overveje om jeg skulle få knyttet en træner på, så jeg principielt kunne læne mig tilbage og bare sørge for at passe min træning. Som sagt så gjort, og i går stillede jeg et åbent spørgsmål på en FB side om hvem man skulle snakke med ift. trænere. Der kom virkelig mange forskellige svar, og ikke mindst prismæssigt var de meget svingende. Et af de mere interessante forslag kendte jeg allerede godt til, men havde lidt glemt igen. Alexander Bojsen herinde fra bliver nemlig trænet af den ene del af Power Perfection, som består af Magnus Bak Klaris og Rasmus Bøgh Wallin. To meget unge gutter, som dog kører cykelløb på højeste plan herhjemme. Jeg fik indledt en dialog, og efter at have vurderet de øvrige muligheder faldt valget på Power Perfection. Dels var de til at tale med rent økonomisk, og dels synes jeg det er interessant at få lidt input fra et par unge drenge der har hovederne skruet godt på. Her til morgen udfyldte jeg derfor deres lille opstartsskema, og jeg har netop snakket med Magnus med henblik på at komme igang. Jeg glæder mig i sagens natur som en lille dreng til at komme igang. Sidst jeg havde en træner på var tilbage i sommeren 2014, og det fungerede ret godt for mig. Det at jeg bare skulle kigge i kalenderen for at finde ud af hvad jeg skulle køre, gav et ekstra overskud, og når man har andre til at kigge med på ens præstationer, som er det som om at man kan træne i al slags vejr. Målene her for den resterende del af sæsonen er at få hævet min FTP, generelt få fart i stængerne, og komme lidt ned i vægt. Derudover skal der køres med om sejrene i C klassen efter sommerferien. For næste år er målet at jeg skal køre i top 5 på en enkeltstart i C klassen. Og der skal køres med om sejrene generelt, og evt. oprykning til B klassen. Nu må vi se hvad det ender med, men jeg er i hvert fald motiveret.
  7. 3 points
    CoqRouge

    Endorfinjunkie på genoptræning

    Ja, så er det snart 2 år siden, at jeg sidst har postet. I morgen fylder jeg 60 - muligvis gør det mig til MOLs ældste levende medlem. Jeg spiller stadig tennis i elitedivisionen 40+, men i år har jeg for første gang nogensinde tabt alle mine kampe som holdets 1. herresingle. For helvede, hvis jeg havde været lidt mindre genert, kunne jeg have været far til de fleste af mine modstandere :-) Jævnfør mit forrige indlæg virker det nogenlunde med rigelige mængder diclophenac. Hofterne holder mig vågen om natten, men jeg kan dog spille. Muligvis er det den manglende nattesøvn, der har gjort mig til blodtrykspatient. Problemet er så, at diclophenac og ARB-blodtryksmedicin kan interagere negativt. Somme tider bliver jeg under fysisk anstrengelse så svimmel, at jeg helt kan undvære alkohol! Fedtprocent under 15, ikke-ryger, sund kost, 10+ timers træning om ugen og så alligevel for højt blodtryk. Det er sgu ikke helt retfærdigt.... Gamle læsere vil vide, at jeg har været lidt kritisk over for spinning. Det er jeg så ikke længere - bare det er en Tomahawk-cykel med wattmåler og farvekode, for hold kæft, hvor er de farver da motiverende.....!
  8. 3 points
    Gregers TF

    Fra tynd til TYK

    Jeg ved ikke hvor gammel du er men .... du vil ikke være tyk. I længden. Måske lige nu men pludselig en dag løber det fra dig og så er du tyk og vil gerne være tynd. Og det med at gå fra tyk til tynd er bare en lorteprocess, som kroppen fra naturens hånd ikke gider lege med i. Dog, selvfølgelig skal du heller ikke være totalt afpillet men tyk.... naaaaah, Hvad med at kaste dig over styrketræning (som i bodybuilding) for at gro noget muskelmasse på kroppen i stedet for? Og så fråde en masse af den rigtige kost, så kroppen har noget at bygge muskler med i stedet for fedt.
  9. 3 points
    AlexanderBojsen

    Vejen mod elite cykling

    Det er lidt tid siden at jeg sidst har skrevet et blogindlæg. Men nu er det tid igen. Hvorfor er der gået så lang tid? Jo, jeg har blandt andet haft lidt brug for ikke at skulle tænke på cykling og træning hele tiden, men få renset hovedet og holde lidt pause og få formen lidt ned igen for at kunne toppe formen igen her til efteråret. Alligevel oplevede jeg, at motivationen dalede lidt efter at have kørt UCI-løb samt opnået mit mål om at komme på podiet til et A-løb. Men med nogle tips og tricks fik jeg motivationen igen. Nu går træningen rigtig godt, og jeg er ved at blive endnu stærkere end før og klar til kamp igen. Der venter cykelløb allerede weekenden, og så venter der nogle rigtig spændende cykelløb i løbet af august, som jeg håber at kunne gøre det godt i. Hvordan fik jeg motivationen i top igen? I kan læse lidt om nogle af de tips, som jeg brugte samt hele indlægget om status samt nye sæsonmål her: http://landevejscykling.dk/en-status-efter-min-foerste-foraarssaeson-i-a-klassen/
  10. 3 points
    Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Jeg var alligevel for træt i går. Jeg fik nemlig ikke powernappet men snakkede med en kollega fra Århus til Fredericia og kørte toget hjem for en anden kollega fra Fredericia til Kbh. Jeg skulle være der alligevel og han kunne komme før hjem. Men forvent et anderledes juleshow til december, da jeg ramte Bambi med 175km/t. I morges inden arbejde var jeg så i FW. Jeg trænede stort set ikke ben i dag, da de sidste dages intervaller har mørnet dem godt. Samtidigt har jeg spist væsentligt mindre end jeg plejer og nærmer mig de 90 kg. Det ryger nok i weekenden når jeg smutter til fødselsdag i Jylland. Til gengæld lykkedes det omsider at trække 3x10 fine chinups. Men altså... det koster hårdt på restitutionen at være i kalorieunderskud På job var jeg til MUS hvor jeg fik bekræftet, at sidste dag på fjern er 3/9 hvorefter jeg går på sommerferie og skal hjem til S-tog 25/9. Og så var jeg velkommen tilbage til fjern, hvis S-togene bliver førerløse i den nærmeste fremtid og ville give det et skud mere. Det er OK at vide, trods jeg ellers har været ret besværlig.
  11. 3 points
    Oksen fra Århus N

    Okse-loggen!

    I tirsdags havde jeg et godt styrke-pas. Må vejen hjem fik jeg jo lige lidt adrenalin på, pga. det med de maskerede gangstas på motocross-maskiner. Men jeg lod mig nu ikke skræmme. Ellers vil jeg bare ønske god sommer til alle, der stadig læser med i denne log. Jeg kan jo se på antallet af likes, at der er nogle stykker, trods alt. Udover, at jeg håber på en ferie med fiskeri og afslapning, er der meget, jeg skal tænke igennem. Jeg er ikke blevet religiøs eller noget, men foreløbig kan jeg kun sige, at der venter mig en lang, spændende og måske til tider smertefuld rejse, på det rent menneskelige plan. Uanset hvad, så skal I have tak, alle gode støtter!
  12. 3 points
    /Niels

    MUSKELMARKERINGS PAKKE - Gymnordic

    Fint forsøg på guerilla marketing Jonas - held og lykke med proteintest.dk
  13. 3 points
    Oksen fra Århus N

    Okse-loggen!

    Jeg har i dag modtaget mit certifikat fra Søfartsstyrelsen!
  14. 3 points
    salt

    Personlig træner til bodybuilding

    Det var godt nok heldigt at et nyoprettet medlem lige lå inde med et link til sådan en liste.
  15. 3 points
    UGE 20 (INKLUSIV MINI LA MARMOTTE-LØB) 4 træningspas logget og ca. 9 timer på cyklen. Jeg ville gerne have haft 1 pas- og 2 timer mere med i banken, men mine arbejdsuger er bare ikke altid lige behjælpelige. Tirsdag morgen var jeg til bike-fit og sent på eftermiddagen kunne jeg hente den nye ged. Fedt. Dog minus-cool at der fra tirsdag til fredag faldt mellem 8-12 mm nedbør hver dag. Mandag: 60 min rul Tirsdag: 70 min inklusiv AT/FTP: 3x5 min. ved 90-100% FTP med 2 min. pause mellem. intervaller + VO2max: 3x3 min. De første 20 sek. 120-150% FTP, resten af tiden 106-120% FTP. Pause 1,5 min. Onsdag: 35 min inklusiv 5 x 10 sek sprint-intervaller (morgentræning) (onsdag var 17. maj hvilket fylder meget for Norge) Torsdag: Følte mig decideret sløj. Ville egentlig gerne have haft 120 min på den nye cykel, men vejret og formen var bare ikke til det Lørdag: Landegrænse-løbet (MINI MARMOTTE): 176,6 km, 2.346 HM, 400 TSS!! Højre knæ er relativt ømt fra i går, så jeg tror det bliver en afslappende dag. Måske lidt core og så ud og se Tour de Norway, som kører igennem baghaven (næsten) De næste uger bliver utroligt svære at gennemføre rent træningsmæssigt og jeg tæller i min kalender op mod 15 rejsedage de næste 21 dage. På nogen af rejserne, er det muligt at tage med min cykel, men ellers bliver det at ramme et fitness-center eller påtage sig løbeskoene - og så bare hamrende igennem når jeg kort er hjemme. LANDEGRÆNSEN (CYKEL-LØB) 176 km og 2.346 HM. Det skulle nok blive hårdt. Et mini La Marotte, der nok mere tilsvarer Liege - Bastogne - Liege. Med andre ord; godt kuperet. Løbet gik fra den norske grænse over mod Sverige og så tilbage igen. Ca 2/3 af løbet foregik i Sverige. Da jeg ikke havde været heldig med vejret, skulle dette blive min første jomfru-tur på den nye cykel. Jeg ville gerne tjekke formen af, med at køre ud med de hurtige drenge og se hvor lang tid jeg kunne holde tempoet med dem. Dette gjorde jeg så, og fuck hvor var det tough.. Der var et par yderst fornemme herrer med, der bl.a. har kørt flot i det norske NM, så det holdt hårdt fra start. Men jeg sad med de første 40 min og med en gennemsnitsfart på ca. 45-50 km/t. Efter en stund var vi nede på en 20 mand totalt og efterfølgende blev grupperingen delt i to. Jeg sad i den bagerste gruppe og vi fik hurtigt tydelige problemer med at samarbejde. Jeg koblede fra med den konklusion, at jeg ikke ville have de store chancer for at gennemføre løbet, med det pace. Herefter lå jeg for mig selv for en 35 km penge. Det var egentlig meget fint. Så kunne jeg få testet cyklen en smule for mig selv. Man har tydeligt en følelse af, at det "én" pakke man har købt. Det hele spiller bare. På et tidspunkt ligger jeg på et fladt stykke i skoven med en lille brise i ryggen. Her skyder man nemt 50 km/t uden at skulle løfte pulsen det store. Fed følelse. Nå, efter godt en times tid rammer 6-7 ryttere mig bagfra. Jeg indgår i samarbejdet og relativt hurtigt bliver vi til 6 mand, hvor vi er 4 der samarbejder fornuftigt. De sidste 2 sidder konstant over og det begynder senere at irritere mig. Specielt den ene, da denne person ingen udfordringer har med at tage sine træk. Ved 110. km og ca. 1.600 HM i banken begynder det at sidde hårdt i kroppen. Fuldt fart fra start. Alene-kørsel og så det faktum, at man som 4. person skal være med til at slæbe en 6-mands-gruppe afsted. Jeg får vendt situationen med en anden cykelrytter, der fortæller mig, at han er ved at være helt kogt. Vi slår ud og begynder at samarbejde sammen med godt 70 km igen. Og det går faktisk rigtig fint. Stille og roligt henter vi en rytter ind her og der. Det holdt hårdt og de sidste 30 km måtte jeg virkelig presse mig selv, men i mål det kom jeg og til en 24. plads. Et helt igennem godkendt dag. En god træningstur med en fin pladsering. En god kollega kom igennem små 2 timer senere. Fandme imponerende at være i gang i så lang tid. I ALT: Tid: 5:42 Km: 176,6 HM: 2.346 Kcal: 3.588 Gns-puls: 158 TSS: 400 Vind: MASSER! BIKE-FIT: Bike-fit i tirsdags forløb rigtig fint. Cyklen blev på forkant stemt ind ift. min tidligere. Vi gik igennem det hele. Kroppens generelle figur + diverse øvelser. Det blev til en anelse mere agressiv position end tidligere og uden at det skulle komme i fare for Specialized's egne vurderinger. Nedenfor en video fra forretningens facebook-side, hvor de har lagt en lillle frekvens fra fittet op, som marketing.
  16. 3 points
    HEJ! JEG PLEJER VIST NOK AT LOGGE PÅ MOL.. Der er gået alt for længe siden jeg sidst har logget her på MOL. Jeg har læst i andres logs, men har ikke selv haft tiden til min egen. Det har jeg nu heller ikke akkurat lige nu, men der er alt andet lige, sket en masse, som er værd at logge om. Here goes; · JEG HAR KØBT NY CYKEL · MALLORCA GIK OVER AL FORVENTNING · TRÆNINGEN HAR KØRT GODT OG FORMEN ER YDERST FORNUFTIG · VÆGTEN ER VIRKELIG LAV à CA 71 KG (har ikke vejet så lidt siden jeg var måske 14-15 år) NY CYKEL: Yes, depositum er betalt og tirsdag er der bike-fit og senere på dagen kan jeg hente cyklen. Jeg har bestilt en VENGE ViAS. Hvad er der sket? Well, i lørdags var jeg i Göteborg for at køre Göteborg Giro. Et løb hvor jeg stod i super skarp form. Vejret var fantastisk og ja, jeg var bare super gearet for at komme ud. Og så sker der bare det, der ikke må ske. I elevatoren på hotellet møder jeg en svensker som også skal køre løbet. Vi småsnakker og han følger mig på cyklen mod start (vi bor ca. 1 km derfra). Efter 300 meter fra hotellet drejer vi ud på en større allé i centrum af Gøteborg. Stille og rolig. Jeg vælger at køre i højre side af vejen da der i midten ligger tog-spor. Svenskeren vælger at køre imellem dem. Jeg tænker ikke det store over det. Han kører i klub så han har vel styring med dette. Det har han så ikke. Han kører direkte ned i sporet, crasher hårdt og hans overkrop rammer ind i mit baghjul, hvorefter hans baghoved rammer asfalten. Damn. Der sker absolut intet med mig. Jeg får stoppet op og har primært fokus på ham. Er han OK og hvad fanden skete der egentlig!? Han er tydeligt bevæget over situationen. Hans hjelm er knust i bagerste del og han er overrasket over hændelsen. Efter en stund får vi tilset cyklerne. Svenskerens virker ikke til at være udsat og jeg har ikke en forventning om at min fejler noget. Men det gør den så. Hele baghjulet er slå skævt med et afvig på ca 1,5 cm og kan ikke køre rundt. Ikke godt. Hmm. Hurtige råd er dyre, men jeg træffer den beslutning, at svenskeren får min hjelm. Jeg kan jo alligevel ikke køre og mindst en af os, kan få en god oplevelse med hjem fra Göteborg. Han bliver endnu mere bevæget over situationen – nu er mit løb så også ødelagt. Fair nok, jeg er OK med det situationen og grundlæggende bare glad for at der ikke er personskade. Vi får senere vekslet kontaktdetaljer, og det viser sig, at han er en super cool fyr. Men stadig, er det en helt nedern oplevelse. Anyways, tirsdag rammer jeg Specialized-butikken i Oslo for gennemgang. Kort og godt; hjulet er færdig. Enten nyt eller bygges op fra bunden. Og det vides ikke om andet på cyklen har taget skade af trykket. Lort. Specielt fordi jeg ikke har tid til dette i forhold til sæsonen. Det vil komme til at tage tid. Hmm, jeg kigger lidt rundt i butikken og ser at de stadigvæk har et tilbud aktuelt for en Venge ViAS størrelse 54; Roval CL64 mm, mekanisk Dura Ace. All black. Pris: DKK 38.500. Det er stærk pris! Jeg er ikke så pro det her all-black, stuff, men det er et bedre alternativ til mange andre farvevalg, og grundlæggende er jeg helt off med alt for mange logo-udtryk. Her er der minimal mængde af dette. Dernæst, kan jeg altid overveje et paint-job, men det bliver på den anden side af sæsonen. Dernæst skifter vi de keramiske lejer fra mine CLX-hjul og bytter disse rundt, således de nye hjul bliver top-klasse! Jeg har i dag betalt depositum og så er der bike-fit på tirsdag. Skulle det vise sig, at cyklen ikke passer (hvilket jeg er sikker på at den gør) ja så tager butikken den tilbage og jeg får returneret depositum. Dog er jeg opmærksom på antallet af levers over head-tube. Netop denne cykel går nemt fra ”mean look” til ”complete retard” hvis antallet/højden af levers er over et par cm. Overstiger dette et acceptabelt niveau, ja så må jeg trække mig. Vi får at se. MALLORCA: Gik over al forventning. 7 dage i Deia og 6 dage i Port de Soller. Hver og en, helt fantastisk. Det blev til cykling alle dage, dog nogen roligere end andre. Det blev i til i alt; 35 timer i sadlen, +15.000 HM, 764 KM og ca. 1.800 TSS. Det skulle efter lidt kalkulationer vise sig at være langt mere end hvad jeg tidligere har kørt dernede. Vi var heldige med vejret og formen var overraskende god. Jeg var måske ikke helt så hurtig som jeg var i 2015, men der er ikke lang vej igen. Dernæst lagde jeg i år et andet fokus end tidligere. Mere fokus længere intervaller end en masse små og mellem-store max-puls stigninger. TRÆNING + VÆGT: Har kørt fornuftig siden sidste logging (hvilket er længe siden). Dette ses også på mine watt-tal på min stationære cykel hvor jeg ligger godt til. Der er selvsagt vej endnu, men det går den rigtige vej. Om en kort stund, får jeg kørt en 5 min-test for at se udviklingen på denne. Det har ca. 1 uge efter Mallorca været 2 relativt rolige uger, hvilket var 3 dage længere end forventet pga. det mit baghjulet), men ellers kører træningen. Vægten er nede røre 71 KG hvilket er lidt sygt. Specielt fordi jeg ikke går rundt og tænker i de tanker, som jeg tidligere har gjort. Men det ses ret så tydeligt, at jeg er ved at være langt nede.
  17. 3 points
    Kermit

    Got legs?

    Køge løbet Første linjeløb i år, og så i Køge på en rute jeg egentlig ret godt kan lide. Sidst jeg kørte løbet blev jeg ikke noget særligt, men jeg kunne huske at jeg egentlig ret godt kunne lide ruten da den bød på lidt af det hele, uden at der ligefrem var alt for slemme bakker. Jeg kom derned i god tid, fik skrevet mig ind og kørte så ellers lidt frem og tilbage for at få varmet op. Vi var et relativt beskedent felt på 24 tilmeldte der blev sendt afsted kl. 11.15, og så gik den vilde jagt ellers. Selvom jeg trods alt kørte et par løb i slutningen af sidste sæson, så er jeg stadig meget rusten ift. niveauet og det at køre løb. Derfor blev jeg måske fanget lidt for meget bag i til at starte med, men på et tidspunkt fik jeg kørt mig op til en større gruppe der havde fået et hul, og gik igang med at arbejde der. Vi blev desværre hentet igen, og så blev der kørt kontra. Og lige præcis der lavede jeg fejl. For i stedet for at holde mig oppe foran og bruge de ekstra kræfter, valgte jeg at glide igennem feltet og bruge kræfter i bunden af gruppen i stedet for. Derfor kom der en lille gruppe afsted, og da vi ramte et sidevindsstykke(som dog ikke var kraftig nok til at kunne gøre noget for alvor), lå jeg i front af feltet og trak måske lidt for meget og lidt for længe, for at få kontakt. Det kostede lige for mange kræfter, og et par km senere måtte jeg droppe at følge med. Jeg ved egentlig ikke om det var mentalt eller fysisk at jeg ikke kunne, eller måske bare en kombination. Jeg fandt dog hurtigt to andre der også var blevet skivet fra, og uden at snakke med hinanden fandt vi ind i en fin rytme hvor vi tog føringer på 1,5-2 minut hver og arbejdede fint sammen. Desværre laver jeg så en kæmpe brøler i et sving hvor jeg er i tvivl om vi skal den ene eller anden vej, og kører selvfølgelig den forkerte vej. Selvom jeg hurtigt får hentet de to andre, som også venter på mig, så kostede det lidt for meget, og måske reelt også vores mulighed for at komme op til gruppen foran os igen - selvom den reelt set nok var afskrevet. Således kørte vi ellers 3 omgange og så blev vi hentet af junior feltet der var startet 5 minutter efter os, og skulle køre en omgang mindre. Lige i det de passerede os gik de i stå, og det ødelagde fuldstændig vores rytme. De lå jo og kørte cykelløb så det var ret meget stop and go kørsel fra deres side, og pga. reglerne må vi jo ikke blande os i det felt, men skal placere os bag kommisærvognen. Så efter en omgang hvor vi egentlig fulgte dem ret tæt, rykkede de på et tidspunkt fra os, og så var vi alene igen. Vi fik dog hentet to andre ryttere fra B feltet der var faldet fra undervejs, og fik dem med i samarbejdet. Den ene opgav dog vidst på sidste omgang og så var vi fire. Det var også på sidste omgang at jeg syntes at der blev kørt lidt underligt fra vores side. Jeg var mildest talt drænet, og krampen lå og lurede. Så mine føringer var korte og uden så meget bund. Det blev selvfølgelig heller ikke hjulpet af at ham der lå foran mig valgte at buldre derudad med 350-400 watt hver gang han gik i front så jeg skulle holde tæt på 300 watt for bare at ligge på hjul. Han huggede og huggede i det, og efter et minuts penge slog han ud, og så skulle jeg prøve at tage over efter det. Og sådan gentog det sig flere gange på sidste omgang. Da vi nærmede os de sidste 1000 meter troede jeg egentlig bare at vi ville køre til mål uden sprint, men de andre var vidst friske på at køre om det. Jeg fik derfor slået ud og der var en af de andre der kørte den hele vejen det sidste stykke. En af dem vi havde samlet op derude åbnede sprinten og jeg gik efter, men var vidst lidt for kæphøj selv. For selvom jeg egentlig krampede lidt, så havde jeg stadig power i stængerne til at køre, men i stedet for at give alt hvad jeg havde, så holdt jeg lidt igen, og det betød bare at jeg ikke kunne komme forbi. Så jeg blev 2'er i den spurt, og sammenlagt 17'er ud af 24 startende og 20 gennemførende. Det vigtigste var sådan set at gennemføre, så på den konto er jeg egentlig ganske tilfreds. Det havde selvfølgelig været super lækkert at kunne sidde med, men jeg ved også bare at de generelt kører møgstærkt i B klassen. I alt blev det således til 121 km med 39,2 i snit. Gennemsnitswatt på 244 og NP på 275 watt.
  18. 3 points
    AlexanderBojsen

    Vejen mod elite cykling

    Nyt fra cykelløbet i søndags i Sorø: http://landevejscykling.dk/loebsrapport-fra-soroe-bcs-cykelloeb/
  19. 3 points
    AlexanderBojsen

    Vejen mod elite cykling

    Fik sgu lidt køretur, begge dage. For dårlig placering i feltet og manglende løbsfart i benene. Men nu er der en ny dag på søndag, hvor feltet kun bliver halvt så stort, og hvor der måske er lidt bedre ben. Kort skriv om løbene fra weekenden her: http://landevejscykling.dk/cykelloeb-i-slagelse-og-greve-2017/
  20. 3 points
    28/03-2017 // UPDATE Der har ikke været den store opdatering her på loggen de seneste 9 uger. Men der er fortsat blevet trænet og Birkenbeinerrennet blev gennemført. Here goes; Januar måned gik godt med træningen. Spinning, langrend og styrke. I alt lå jeg vel på en 6-10 timers træning i ugen Februar måned var lidt af en afkøler. I de tre første uger af måneden var der et sygeligt arbejdspres og her blev træningen desværre reduseret meget Mars måned har været rigtig god. Primært fokus på langrend og spinning/cykling og jeg har ligget på mellem 7-14 timers aktive uger BIRKENBEINERRENNET // 18/3 Første del-mål af denne log blev sikret den 18/3. 54 km langrend inklusiv 1.200 højdemetre (hvilket er fucking meget på langrend). Forholdende for selve løbsdagen var perfekte. Solskin, 1-3 minus-grader, ikke den store modvind fra Rena til Lillehammer (der er typisk ret meget på denne rute) og nye smørefrie ski + nye og længere stave. Jeg skulle starte i startegruppe 14 ud af 16 grupper. Det skulle vise sig at være noget decideret lort. Sporene var fuldstændig smaret op- og nedover fjellet (der var små 6.500 løbere før mig). Det gjorde løbet endnu hårdere for en ikke teknisk stærk løber. Jeg kom igennem på 5 timer og vist nok 34 minutter. Det var en time længere end hvad jeg havde håbet på, men omvendt ville jeg bare gennemføre med en god oplevelse i bagagen. Og det fik jeg. Jeg er sikker på at med mere teknisk træning og en tidligere startsgruppe, ja så barberer man hurtigt mange minutter af. Det positive fra løbet er: jeg gennemførte. Jeg havde en god oplevelse. Jeg var ikke totalt presset på det aerobiske system, men mere bare træt af at stave store dele af 54 km. Selvsagt var den 5. time relativt hård, men så var det heller ikke værre. Jeg gennemførte med 1 års træning. Første gang jeg stod på et par langrendsski var i 2016 og turen med Birken var min 20. gang på et par langrendsski. Den længste tur jeg havde gået før Birken var 30 km, så det var noget af en omgang. MIN CYKEL At sende en cykel til Italien fra Norge har vist sig at være lidt af et kedeligt kapitel der endte op med ingenting andet end blev at kaste penge ud af vinduet - i hvert fald for dette år. Jeg krydsede desværre af forkert i udfortoldningns-processen. Dette resulterede i at min ramme stod 2 måneder uberørt hos fortolderen i Italien. Og uden at jeg fik nogen resultater ud af det Fucking Norge. Til sidst fik jeg den endelig releaset og sendt tilbage til Norge. Men det er nu så tæt på sæsonen at jeg ikke overskuer at sende den derned igen og gamble med at have den tilbage i nærliggende fremtid. I stedet har jeg fået Specialized i Oslo til at samle den, herunder gennemgå den for justeringer. Jeg fik den samlet i sidste uge og modtog den i går. Ny gearkabling, ny kæde, opstrammede hjul og reduktion af styrhøjde på 8 mm. I tillæg fik jeg købt nye dæk så vi er klar til Mallorca. Jeg fik i tillæg testet den på årets første tur i går. 750 højdemetre i og omkring Oslo på en 2 timers tur. Så i 2017 kører jeg på samme ramme og så må vi se hvad der sker til næste år VÆGT Vægten er fortsat nedadgående. Jeg er så småt begyndt at skifte frugt ud med grøntsager og jeg ligger nu mellem 73,5-74,0 kg. Jeg er på rigtig vej og håber at jeg fortsat går rolig nedover. MALLORCA ..kommer inden længe. Onsdag næste uge er der afrejse og med 13 dages ophold. Jeg mangler fortsat at finde et sted at bo, men det kommer inden de næste par dage. Jeg glæder mig super meget og det bliver fedt at få kørt rigtig stigninger i et godt vejr. ELLERS.. Er motivationen høj Formen er relativt god. Jeg tror det kræver lidt omstilling fra primært langrend til cykling men det aerobiske system fejler ikke noget Har haft lidt for lidt styrketræningen over vinteren, men det gør mig ikke noget Jeg har fået investeret i en den cykelbeklædning fra hhv. VOID og laPASSIONE (Italiensk) og det spiller sgu max Jeg har tilmeldt mig et enkelt forårsløb i Gøteborg indtil videre og flere løb skal gerne på kalenderen Og så ønsker jeg fortsat at få mig tilmeldt som licensrytter her i Norge - men nu skal vi lige i gang med cyklen heroppe i Nord
  21. 3 points
    Kermit

    Got legs?

    En update. Ingen træning i weekenden, da motivationen ikke rigtig var der, og der var så mange andre ting der også skulle klares. Søndag stod den på Photoshoot og det var en pæn kold fornøjelse, men samtidig en fed oplevelse. Fotografen var supercool og havde lige været i Belgien for at tage billeder fra nogle af løbene dernede, og vi fik en god snak omkring cykelfotografer og kameraer. Jeg har faktisk fået nogle af billederne, og de er blevet ret så lækre. Mandag lavede jeg mine styrkeøvelser og tog efterfølgende 30 minutter på cyklen for at løsne op. I går hoppede jeg på hjemmetræneren igen, og kørte 10x 40/20 intervaller med ca. 120% af FTP. Efterfølgende 12 minutters sweet spot omkring de 255 watt. I alt en times tid hygge på enkeltstartscyklen. I aften bliver cyklen pakket, og gjort klar til Nice. Det eneste jeg mangler lige nu er at smide nogle andre bremseklodser på, og sætte min gopro holder over på Tarmac'en. Men i skal da ikke snydes for et lille billede fra i fredags
  22. 3 points
    venaN

    Opvarmning til styrke - hvad virker?

    Til dette emne, kræver det selvfølgelig et gennemtænkt studie fra Pubmed..... Jeg fandt dette efter en kort søgning:
  23. 2 points
    Davai

    Davai, davai!

    Hej Motion-online.dk! Jeg er mand. 30 år og vejer 83 kilo. Jeg vil benytte mig af denne log til at dokumentere min cykeltræning. Tidligere har jeg styrketrænet og fandt stor motivation i at dokumentere min træning på bodybuilding.dk. Titlen på loggen skal I ikke lægge så meget i, da den primært skyldes min manglende opfindsomhed på nuværende tidspunkt. Jeg kørte en ftp test i går, som endte med et resultat på 3,89 w/kg. Jeg trådte 32 watt mere end sidste test, som dog stammer helt tilbage fra midten af marts. Siden marts har den stået på tombolatræning på cyklen, hvilket jeg håber at lave om på nu, så jeg kan få noget mere kvalitet ind i min træning. Hvis jeg taber tre kilo er jeg allerede i mål rent wattmæssigt. En af mine store svagheder er dog kager og pasta. Jeg glæder mig til at holde jer opdateret og følge jeres træning. Jeg har allerede læst en del med hos Gregers, Kermit, Svedbaronen og Alexanderbojsen :)
  24. 2 points
    Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Når katten er ude og musen har diamanter i stængerne... vi er over kvalmegrænsen af selvfedhed i dette indlæg. I går fik jeg desværre ikke trænet. Trætte ben og især søvnmangel. Banecyklingen hertil aften var egentlig aflyst men heldigvis checkede jeg en sidste gang inden jeg hoppede på turbotræneren i formiddags, for vi havde fået tiden tilbage. Dog skulle vi ind ad bagindgangen, så pumpen var ikke tilgængelig og mit pladehjul kan ikke pumpes uden pibe-pumpehoved. Da opvarmningen var sat i gang, fik træneren mig om bag afspærringerne, så jeg alligevel fik pumpet. De var næsten færdige, så det var 0-47km/t på 375m da jeg fandt mit hold - fæl måde at starte på. De der stillede op til stævnet i morgen var der også den første time, så vi havde stævnespeaker og den rigtige musik som til 6-dages-løb. Så fik de lige testet en gang mere. Faktisk ret fed stemning på den måde. Det må jeg indrømme. Nå Første interval var linieløb over 25 omgange, 2 mand luskede sig i udbrud mens det hele stod lidt stille og fik det afgørende hul. De sidste 6-8 omgange var vi 4 med et fint samarbejde - desværre fik jeg min føring med 2 omgange tilbage og koldstarten sad i stængerne, så jeg spurtede ikke med Næste interval var italiensk. Som nævnt var de hurtigste ikke mødt frem, så jeg sad som sidstemand. Alle tog 3 føringer, så den sved men når der står en af dem der ikke var gået hjem og råber og hopper og danser som en hidsig Ulrik Wilbek, så er det bare svært ikke at køre sig totalt i smadder. Næste kombiinterval var pointløb og udskildning på hver anden omgang. Jeg tog den først med ro men rykkede frem i de 2 sidste pontspurter. Dermed sad jeg lunt i feltet da udskildniingen begyndte og slap billigt gennem de første 8omgange. Herefter turde jeg ikke mere og rykkede ned bagved og spurtede frem. Herfra sad det taktiske lige i skabet. Min største konkurrent fik jeg på smukkeste vis spæret inde da vi kun var tre tilbage og derfra var det at tage hjulet på den den sidste modstander, som havde været presset til at føre 6 omgange og derfor var ret nem at pille til sidst. Til sidste skulle vi tage 2 gange tage 1 omgang og derefter linieløb over 6 omgange. Jeg starter desværre næstsidst og har næsten ingen pause inden løbet begynder. Med 2 omgange tilbage af løbet sidder jeg treer da den forreste rykker og slår hul Da ham foran mig slår ud, sprinter jeg mig fri at feltet og sætter jagten ind. Med en halv omgang tilbage får jeg spolet udbryderen ind og hans spurt ebber ud før målstregen, så den hapsede jeg også. Herefter hjemmebag og afrulning. Og så fattede jeg kosten og fejede gulvet - betingelsen for st få lov at træne var at man ikke kunne se, at vi havde været der. ... I morgen starter dagen med den halvårlige KOL-kontrol. Efter en aften som i aften er det godt nok svært at fatte hvad der sker med lungerne, for jeg mærker jo stadig intet til det.
  25. 2 points
    Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Banecykling. 2 x opvarmning. Linieløb på 25 omgange. Italiensk (kørte 5temand af 9), Kombi pointløb (3 spurter) og udskildningsløb. Kombi 3 x tag en omgang og linieløb på 4 omgange. Jeg synes egentlig at jeg kørte ok i dag, jeg fik bare intet ud af det - andet end trætte stænger. Jeg brændte tændstikker af i det første løb. Ret hurtigt sad jeg i første gruppe da feltet knækkede og allerede med 17 omgange tilbage, ville jeg gerne kyllinge ud men skar lidt grimasser og hang med. Det samme i den italienske, hvor jeg igen led fælt. Modsat sidste gang hvor jeg blev 2'er i udskildningen, så røg jeg ud som den 5te i dag. Lårene var blæver og mentalt var jeg der ikke. Men det gav dog lang pause og jeg fik fyret den godt af, når vi tog omgange. Jeg havde ikke hørt (og glemt at vi plejer) at efterfølge med det lille løb, så den sved igen fælt. Jeg.sad igen i den hurtige ende men uden at kunne andet end bare at være der. Ikke så eksplosivt som normalt, mere henad reel intervaltræning. Dikkeværket kom godt på arbejde i dag.
  26. 2 points
    salt

    Debat med bodybuilder

    Protein er ikke noget man tager, det er noget man spiser. Det er mad. Du er lige begyndt at træne, det vigtigste er at du får nok at spise. Sørger du for at det er kød, grønt, fedt, kulhydrater, bønner, mælkeprodukter og lignende, så behøver du ikke bekymre dig om proteinindtaget. Du skal bare nå dit kalorieindtag, så er du dækket ind. Du får ikke dårligere resultater af at spise 1,3 g/kg protein, end at spise 2 g/kg protein. Så meget bestemmer proteinet ikke over muskelopbyningen, når vi holder os inde for det anbefalede område. Jeg tror ikke du skal spørge din ven om flere kostråd. Der findes rigtigt mange gode artikler om kost på nettet. Hvis jeg må komme med et par hovedpunkter du skal fokusere på: Træning - vær kontinuert. Søvn - søvn er så sindsygt undervurderet i forbindelse med træning. Kost - Spis nok og spis korrekt (formentlig den de fleste har sværest ved) Når du føler at du har styr på de 3 ting, derefter kan du begynde at bekymre dig for ting længere nede på listen.
  27. 2 points
    Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Jeg tog en ekstra hviledag i går - kroppen er bare flad for tiden. Stængerne har været konstant ømme i over en uge og egentlig stadig til aften da jeg tog til banecykling. Mit kalorieunderskud er ikke så stort som det burde, så det er ikke årsagen. Eftersom jeg ingen energi havde, og egentlig heller ikke lyst, hoppede jeg på det langsomme hold hold. Dog først en kikset opvarming hvor pulsen ikke kom over 62% - som vanligt var der ikke låst op til mit cykelbur og så et progressivt interval hvor jeg kom med nogle af de hurtige, der var jeg så også presset. Så opdelingen og først et linieløb på 20 omgange hvor jeg snuppede spurten i feltet. Italiensk jagtstart hvor jeg sad som femtemand i et hold på 6. Fra felt på blå streg tog vi først en hel omgang og derefter to halve, direkte over i linieløb på 6 omgange hvor jeg igen hapsede spurten i feltet. Til sidst en kombiløb først som pointløb med 4 spurter (tog den første og holdt lav profil i de andre 3) direkte over i udskilningsløb. Mine spurter og antrit er pænt fesne hvis jeg er presset men som i dag hvor tempoet var overskueligt, er jeg på hjemmebane. Udskilningsløbet var næsten som at tage slik fra små børn - men jeg burde også være på det andet hold så måske lidt uretfærdigt. De første 3 spurter lå jeg trygt midt i feltet indtil jeg så lå bagerst. Brugte 100m før stregen til at køre frem, så falde tilbage som bagerste, suge luft og spurte frem igen. Det var slet ikke gået hvis snitfarten havde været højere. Ingen afrulning, da tiden var gået. Trods alt bed det fra sig i lårene, så de woblede ret ukontrolleret på trappen ned unden banen, da cyklen skulle i bur. Dem der gik bagved grinede højt, nu jeg ikke stod på snotten. Og hold da op, hvor jeg glad for at jeg skiftede hold. Kæft, det er sjovt.
  28. 2 points
    Kermit

    Got legs?

    Sæsonafslutning I søndags afholdte Sydkysten deres licensløb, som samtidig markerede det sidste løb for mig i denne sæson. Små 94 km på nogle små og ujævne veje i Ejby udenfor Køge. Aftenen før havde jeg skrevet med en af mine gode cykelvenner, og jeg startede egentlig med at skrive at jeg ville vinde løbet, men hans svar tilbage var at jeg ikke kunne gøre det, for det havde han tænkt sig. Fair nok - så ville jeg snuppe andenpladsen. Da vi lå og varmede op var tankerne om en top 5 placering dog langt væk, da benene slet ikke ville som jeg, men alligevel stod jeg klar ved starten. Den første omgang var voldsom. Allerede fra starten af var der en der lagde sig i front og gav gas, og det fortsatte mere eller mindre den første omgang. Der var nogle der forsøgte at komme væk, men det skete aldrig rigtig. Selv jeg prøvede at ramme et hug, men det blev kørt ind igen. På et tidspunkt var der så en gruppe på 3 mand der kom afsted - en fra FBL, en fra Christiania og en fra ABC. Med andre ord sad der en masse ryttere i feltet der pludselig havde alibi for ikke at lave noget. Specielt Christiania drengene var en anelse irriterende i feltet, da de blev ved med at ødelægge rulleskift og angreb. Derfor var det egentlig også sjovt at opleve at de faktisk var en af årsagerne til at gruppen på 3 mand kom tættere og tættere på. Jeg spoler lige frem til de sidste par km, for der skete egentlig ikke super meget i løbet. Farten blev skruet i vejret, og der kom en førerbil fra A feltet blæsende forbi os. Vi havde stadig de 3 mand ude foran, men måtte bakke lidt af da der kom et A udbrud kørende på 4 mand. Vi lod dem passere, og så var der ellers fuld finale. Jeg fik placeret mig ok inden det sidste sving, og lå på hjul af min ven. Der var et kort stykke hvor der var en anelse sidevind inden vi ramte skoven, og det var heromkring at vi også fik hentet de 3 ryttere der var foran os, samt A udbruddet. Der var fuld fart på, og vi tog en inderbane der var lige på kanten af skoven, men det lykkedes. Jeg havde lige en udfordring med at få kæden ud på 11'eren inden antrittet, men da jeg begyndte at åbne op fløj den derud med et ordentligt klonk(det er hvad man kan forvente når man ikke har skiftet kæde efter 8000 km) og jeg gik efter min ven. Jeg kom tættere og tættere på, men kunne desværre ikke nå at komme forbi ham. Jeg vil skyde på at han måske vandt med 15-20 cm da vi ramte stregen. Desværre er DCU's resultatside gået helt i baglås, så jeg kan ikke se data derfra. Men vi gjorde som aftalt - blev 1 og 2. Så alt i alt en ganske udemærket måde at afslutte sæsonen på. Desværre tog jeg så ud og så min kæreste spille floorball efterfølgende og så hende vride om på knæet, så vi måtte et smut på skadestuen. Heldigvis intet brækket, men hun er på krykker indtil hævelsen forhåbentlig aftager. Samtidig blev jeg så ramt af den forkølelse jeg har prøvet at holde for døren de sidste mange uger. I går var det halsen, i dag er der snot i hele krydderen.
  29. 2 points
    Well well lille update Dagene flyver virkelig stærkt og jeg når ikke alt hvad jeg gerne vil. Er dog meget optaget af, at det nok heller ikke er lige nu, at jeg afgørende flytter formen. Må gå med hvad jeg har og mentalt (og også styrkemæssigt selvfølgelig) så har træningen med personlig bjergtræner været helt uvurderlig. Mentalt henter jeg også rigtig meget i Bikram yogaen, som jeg har været på fra mandag, onsdag, torsdag 90 meget varme minutter pr gang. Tirsdag dejlig eftermiddags Vinyesa i Frisko. Tirsdag og torsdag morgen tidlig, mørk og god morgen træning udendørs. Væsentligst så er jeg i denne uge gået i gang med Intermittent Fasting med spisevindue mellem 12 og 20. Er faktisk rigtig nemt og både mentalt og fysisk er det faktisk rart, at der er så mange af døgnets timer, der handler om ikke at spise, eller ikke handler om at spise. Svært at forklare men føles faktisk dejligt at give krop og sind ro og det er absolut muligt både at træne, arbejde og have det udmærket alligevel. Krop og sind kan vænne sig til meget. Og det egentlig mest enkle måltid kl 12 kan føles som total party time. Alt smager rigtig godt når du er sulten. I Nepal forventer jeg, at spise når der bliver serveret mad morgen, middag og aften men har været meget dejligt at prøve og definitivt noget som jeg vil arbejde videre med når jeg (forhåbentlig) kommer godt hjem igen. I dag knokler jeg med deadline hjemme. Har noget som jeg bare skal være færdig med førend, at jeg for alvor kan skue frem mod afgang d 2.10. Very very soon
  30. 2 points
    Bjergtrold

    Tinapigens log!

    Arghhh hvor inspirerende læsning. Stor respekt for at få den form for eventyr ind i hverdagen. Nogle gange ligger det bare lige foran næsen af os
  31. 2 points
    Henrik S.

    Motion i balance™

    Parkrun lørdag Det var egentlig ikke planen, men nu tog jeg alligevel et Parkrun som en omgang tempotræning i morges. I onsdags løb jeg ligesom sidste onsdag tempotræning, og der var benene virkelig tunge og uoplagte (selv om jeg faktisk løb lige så hurtigt som forrige onsdag). Så jeg havde ikke de store forventninger til dagens 5 km i Fælledparken, men med 20:39 gik det overraskende godt. Km-tiderne varierer kun 5 sekunder, og det er da klart et godt tegn. Jeg tager det som et tegn på, at mine første, forsigtige skridt mod at bevæge skinkerne lidt hurtigere trods alt peger i den rigtige retning. Jeg har jo trekvart år endnu at øve mig på, og jeg ved virkelig ikke, hvor langt den 5 km kan komme ned, men det har i hvert fald været en god morgen. PS: Som du næsten kan regne ud, havde jeg for en gangs skyld uret på i dag og brugte det til at holde mig selv lidt i ørerne kilometer for kilometer. Det fungererde godt at have sådan en 'opsynsmand' med, lidt ligesom at have en træner på sidelinjen. Det skriver jeg mig lige bag ørerne med henblik på den fremtidige træning.
  32. 2 points
    Oksen fra Århus N

    Okse-loggen!

    Egentlig ville jeg ønske, at jeg havde lidt mere at fortælle. Men omvendt er jeg også blevet mere kritisk med, hvad jeg fortæller om på MOL. I sidste uge havde jeg to styrke-pas. I går var jeg en smule træt, men tvang mig selv til at cykle 12 km. Og det gik da også udmærket. Lige om lidt kører jeg ned og træner. Håber på 3 styrke-pas i den netop påbegyndte uge. På jobbet keder jeg mig en smule. Men det gør jeg jo så tit. Som nævnt i opturs-tråden, så havde min far godt held med krabbefiskeriet. Han skal ud at røgte garnet igen i morgen. Hvis det giver lige så godt, venter han nok lidt med at sætte igen. Vi håber at kunne servere krabbesalat til min fødselsdag. Den bliver nok først holdt sidst i September, for nogle af gæsterne er ude at rejse på det tidspunkt, hvor jeg fylder år.
  33. 2 points
    Kermit

    Got legs?

    Sadlen dukkede heldigvis op, og jeg har haft to ture på ca. 30 km med den - knæet er stadig et problem, men forhåbentlig kan der komme styr på det. Jeg har i hvert fald sørget for at briefe min fys på problematikken, så der kommer til at være et par sessioner med hende over den næste periode, der forhåbentlig skal betyde at jeg hurtigt kommer igang igen for alvor. Udfordringerne med knæet har også givet mig stof til eftertanke. For jeg har kunne køre i en lang periode uden problemer, men tydeligvis gør selv de mindste ændringer i setup at mit knæ reagerer. Det er ikke optimalt. Derfor vil jeg prøve at få kørt mine knæøvelser ind i træningen igen, og supplere med styrketræning. De sidste par sæsoner har styrketræningen ikke været aktuel for mig, men jeg tror efterhånden at det er på tide at jeg kommer igang igen - især med henblik på at holde mit knæ i skak. På den korte bane bliver det i Fitness World, hvor jeg lige har meldt mig ind igen, men på den lange bane bliver det i vores nye hus. Planen er at få kørt et squat stativ og nogle vægtstænger, og så burde jeg kunne lave en stor del af øvelserne i kælderen. Det glæder jeg mig ret meget til, men da vi først overtager tidligst 1/1 2018, har jeg været nødt til at have en løsning på indtil da. Jeg har kigget lidt i min log, og kan se hvad jeg har trænet tidligere, og ud fra det må jeg igang med stykke et program sammen. Umiddelbart er følgende øvelser i spil: Planke Dødløft Lunges Squat Armstron row Kettle swings Derudover vil jeg nok gerne køre lidt diskotræning bare for at få lidt variation ind også.
  34. 2 points
    1000 tak alle 3 og ja jeg kan også sagtens savne både at skrive og læse her på sitet Så who knows maybe at jeg kigger forbi fra tid til anden. God vind til alle
  35. 2 points
    Henrik S.

    Motion i balance™

    Jeg begyndte at løbe lidt i 1980-81, hvor jeg bl.a. løb mit første maraton. Så blev det seriøst fra sommeren 1981 til sommeren 1983, hvor jeg løb 'rigtige' konkurrencer på bane og landevej. Min distance var 5000 meter på bane, og det kræver en seriøs mængde træning, hvis den tid skal bankes nedad. (Jeg er født i 1960, så jeg var i starten af tyverne, da jeg løb rigtig meget. Det fulgte efter min tid med cykelsport, som jeg dyrkede fra 1975-1980).
  36. 2 points
    Træning d 1.7 Core & Flex 60 Dejlige minutter fra morgenstunden i Yo Yoga 75 minutters Vinyesa marathon i Yo med altid veloplagte instruktør L i Yo Løb Hechmann grundtræning til halvmarathon/marathon uge 2, dag 6 Nøgle interval 2 x 5 min i AT-An1. I sidste uge syntes jeg jo, at 4 min i 4.15 var krævende, så startede konservativt i 4.15 der dog så i dag føltes easy peasy og snuppede så nr 2 i 4.10, der ligeledes føltes fint og ikke slemt. 15 minutters opvarmning og 15 minutters cool down. 5 minutters jog ind imellem I går fredag nul træning da jeg var på hospitalet til sent. Både onsdag og torsdag lidt presset på tid, så bare begge dage 25 minutters roligt løb inden yoga. Onsdag med masser af håndstandstræning, torsdag faktisk også masser af hovedstandsteknik, armbalance og i det hele taget indføring i at få anvendt alle kroppens små muskler til at stabilisere, være om ikke vægtløs, så dog let. Noget af det jeg er optaget af i øjeblikket.. hvad er vigtigt, hvad er effektiv træning, hvad er det for ting vi skal kunne håndtere med krop/sind, hvadenten det er i køkkenet, ved skrivebordet, eller i 6000 m's højde, hvad gør os godt? Hvad har vi brug for? Hælder nok mere og mere til de velsmurte, smidige led, muskler stærke nok til at løfte det der skal løftes = så lille krop som muligt i virkeligheden. Ja og så selvfølgelig hjerte kraft til at pumpe blod rundt inkl masser af ilt via velfungerende lunger. Men sidstnævnte er jo også det rolige dybe åndedræt, ligegyldigt hvor pressede vi er, og balance = afslapning resten af kroppen i en given stilling, kan være ligeså vigtigt som at være bomstærk men superanspændt, som jeg nok ofte har haft været det. I hvert fald anspændt. Er begyndt at gribe mig selv i pr automatik at have skuldrene helt oppe om ørene og især i forbindelse med bagudbøjninger. Gør en kæmpe forskel når jeg øver mig i at slappe af i hele nakke/skulderbæltet. Så mange ting i min crazy hjerne og udfordrede sind, som jeg ikke kan ændre på og så gør det alligevel sådan en kæmpe forskel når jeg øver mig i at bruge kroppen på en ny måde. Way to go!!!!! Nu bare husalfe sysler. Købte også i dag samtale bog med udveksling mellem Peter Bastian og Tor Nørretranders fra kort før Bastians alt for tidlige død. Minder mig om en yngre meget nysgerrig, idealistisk og måske lykkeligt uvidende udgave af mig. Altsammen fra en tid, hvor jeg ikke havde overvejelser vedrørende fx Aspergers, sådan som jeg har det i dag. Prøver nogle gange at tænke på om det ville have haft gjort de mange foregående år lettere, eller sværere, hvis jeg havde vidst hvad jeg ved i dag, kunne jeg have handlet anderledes, passet bedre på mig selv, været tydeligere over for omverdenen omkring mine udfordringer? - well og ja ligesom med leddene så er kunsten nok at lade det gå, give slip It is what it is lige i det her nu NU. Was what it was & så i øvrigt huske at være taknemmelig for at være, i hvert fald fysisk rask og i live. Tage den derfra og få det bedste ud af det der er og også selvom, at det er noget andet end hvad jeg forestillede mig da jeg var ung. Stay strong derude!!!
  37. 2 points
    Henrik S.

    Motion i balance™

    Tænk, jeg ved allerede nu, at jeg bliver vildt irriteret på hende her, inden der er gået ret lang tid. Jeg fatter simpelthen ikke, at admin vælger så aggressiv en popup-strategi. Det får mig virkelig til aktivt at vælge siden fra. Dumt, dumt, dumt ...
  38. 2 points
    Henrik S.

    Got legs?

    Uha, det kan jeg godt følge. Jeg er mast, hver eneste gang vi har været ude i den centrifuge, der hedder boligmarkedet. Og jeg sværger hver gang, at det gør vi aldrig igen. Sidste var for knap 2,5 år siden, og processen gik egentlig fint, men hold op, hvor det slider. Har dog lært, at man aldrig skal forelske sig alt for stærk i en bestemt bolig, for den kan altid blive snuppet for næsen af en. Det har vi også prøvet et par gange, hvor vi ærgrede os gule og blå. Men det hører med til historien, at vi også hver gang er endt i noget, der egentlig viste sig at være bedre end den hotte boligdrøm, der brast. Krydser fingre for, at I finder noget godt ...
  39. 2 points
    Så er jeg grundet. Igen. Denne her gang med en stafylokok infektion i læben. Der går nok et par dage inden at jeg skal dyrke sport. Man går til lægen og får stukket en gang antibiotika ud og om nogle dage skulle det være i orden igen. Fordi at bakterierne ikke er blevet resistente. Hvis at de er resistente, så virker antibiotikaen ikke og situationen kan hurtigt eskalere ud af kontrol, med indlæggelse mv, og pludselig er det ikke kun en banal infektion, men en infektion der ville kunne koste en livet. Vigtigheden af at antibiotikaen virker kan ikke understreges nok. Vi skal have den systematiske brug af antibiotika ud af landbruget, så vi indgår resistens. For vores skyld og for vores børns skyld. En lille men god nyhed er jeg at jeg har rundet 1000 træninger med Movescount.
  40. 2 points
    Oksen fra Århus N

    Okse-loggen!

    Så lykkedes det at få fisk i båden! Min far og jeg stod ud ved 10-tiden. Der var noget havgus, men det klarede op, efterhånden som vi stimede østpå, ind i fjorden. Der var en smule uro på vandet, men ikke noget af betydning. Vi nærmede os Oddesundbroen, og jeg begyndt at tvivle på, om det skulle lykkes at få fisk at se i dag. Men så så jeg tre sælhunde. Så måtte der næsten også være fisk i vandet. Tag lige og jag nogle fisk frem, søde sæler, sagde jeg. Og de må have lyttet, for lige efter, at vi var sejlet under broen, var der alarm på ekkoloddet: FISK! MIn far startede med sildeforfang. Det gav nogle få sild, og så ikke mere. Til gengæld var der flere gange noget, der `slog´ efter grejet.uden at bide på. Typisk for hornfisk. Altså blev der rigget om, og så kom der fisk i båden. Da vi havde en stribe fine hornfisk, halede vi ind, og lagde os ind i den lille, primitive, men meget naturskønne havn, hvor vi spiste madpakker, og snakkede lidt med en lokal erhvervsfisker, der var noget forundret over, at fremmede havde fundet vej til hans lille havn. Da vi skulle hjem, kunne vi godt se, at vinden havde frisket betydeligt op. Der var tydelige skumtoppe over det hele. Og hold op, hvor blev vi gynget! Det er i sådan en situation, at man er glad for at sejle i selvlænsende kabine-båd, i stedet for i en gammel træ-jolle. Hvert andet sekund fik vi spandevis af vand tæsket ind på forruden i styrehuset. PLASK! Men båden klarede søen fint. Jeg satte farten til omkring 7 knob, og prøvede hele tiden at holde stævnen op mod søerne, imens jeg takkede min skaber for, at jeg ikke har nemt til søsyge. Fin tur, og dejligt at få fisk i båden. Så har vi da også konstateret, at ekkoloddets `fish finder´ - funktion virker. Tror nok, at sengen kommer til at gynge med mig i nat.
  41. 2 points
    Henrik S.

    Vejen mod elite cykling

    TILLYKKE med podieplaceringen :)
  42. 2 points
    AlexanderBojsen

    Vejen mod elite cykling

    Opdatering fra weekendens strabadser med GP Herning og A-løbet i Næstved: http://landevejscykling.dk/loebsrapport-fra-cykelloebene-gp-herning-og-naestved-bc-loxam-loebet/
  43. 2 points
    AlexanderBojsen

    Vejen mod elite cykling

    Det var en hård, våd og kold omgang denne søndag og mandag, hvor der var cykelløb i Hjørring og Aalborg. Resultatmæssigt blev det desværre ikke til det helt store for mig. Det har jeg skrevet nærmere om på: http://landevejscykling.dk/loebsrapport-fra-cykelloeb-i-hjoerring-og-aalborg/
  44. 2 points
    BLACKICE

    Nice and clean power building

    11 April 2017 Boksen Dødløft 5x110 DOH 3x130 3x150 3x165 3x175 3x190 3x200
  45. 2 points
    mugge

    De klassiske 10 kilo på 10 uger!

    1200 kalorier om dagen lyder som lidt i underkanten. Få hellere 1400-1500. Med 1200 kalorier vil du miste meget muskelmasse, selvom du dyrker styrketræning, når vi taler om et lidt længerevarende forløb. Et kalorieunderskud på 500 kalorier om dagen er en god rettesnor. Men fin kombination med styrketræning og gang.
  46. 2 points
    "Ikke så stor endda"?!? Jeg har fundet ting mellem mine tæer, der er tungere end dig!
  47. 2 points
    BLACKICE

    Nice and clean power building

    3 Marts 2017 Boksen Bænkpres med stop 10x70 2x110 2x112,5 2x115 2x117,5 2x120 2x122,5 2x125 2x127, 2x130 2x132,5 Fatbar deadlift 50mm 5x70,5 5x73 5x75,5 5x75,5 5x78 2x83 2x85,5 1x88
  48. 2 points
    Oksen fra Århus N

    Motion i balance™

    Jeg kender ikke en dyt til geografien øst for Storebælt, men når nogen siger Røde Mellemvej, så tænker jeg omgående på Arnold ( formidabelt spillet af Erik Clausen) i `Midt om Natten´! Er der noget med, at man er rimeligt tæt på Røde Mellemvej, når man kører til Kastrup Flyverhavn?
  49. 2 points
    Kermit

    Got legs?

    En opdatering på weekendens træning. Lørdag var jeg ude med Ordrup på en klassisk lørdagstræning der gik ud mod Toppevad. Der har været en del debat på vores Facebook side i løbet af ugen, da vi har en enkelt rytter(i øvrigt den absolut langsommeste på holdet) der øffede over at tempoet var for højt. Det hele var krydret med powerpoint slides med data udtræk, og pile der illustrerede hvor han havde været over sine zoner på transport stykker o.lign. Man kan dog undre sig over hvorfor der kun er én der har svært ved at følge med. Anyhow, ude ved Toppevad skulle vi køre 4x2 minutters max, med 2 minutters hvile. Herefter blev der samlet op og turen gik til Hove hvor vi blev delt op i grupper af 4-5 stykker, og instrukser om at køre ud til Ågerup i rulleskift med en intensitet omkring sub-AT. Det er altid sjovt at se de personer der okser opad bakkerne, men så snart det går nedad træder de næsten ingenting. Efter vi alle var samlet igen kørte vi over til Sengeløse og Ada bakken hvor vi skulle køre et løbsinterval. Vi blev faktisk delt i 3 grupper, og hver gruppe skulle så lave en taktik. I min gruppe aftalte vi at vi skulle have en mand med hvis der var andre der kørte, og kom vi samlet hjem til stregen skulle der køres spurt for mig. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, ikke verdens mest revolutionerende taktik, specielt ikke da der var kørt 3 mand afsted - en fra hver gruppe. Så alle havde mere eller mindre lavet samme taktik. Jeg prøvede på et tidspunkt at køre op til dem, men de var for langt fremme, og med 1,5 km tilbage opgav jeg lidt at hente dem, og lod mig hente af en rytter der var på vej op. Feltet kom lidt efter, og så var det ellers samlet felt hen mod Ada bakken. Det specielle ved Ada bakken er at målstregen ligger 100 meter eller sådan noget efter bakken er fladet ud, så det giver ikke den store mening at angribe på selve bakken med mindre man kan holde den kørende efterfølgende. Jeg holdt derfor øje med de andre, og der var selvfølgelig en der valgte at angribe på bakken. Ham kom jeg hurtigt på hjul af, og der kunne jeg så sidde ubesværet til bakken fladede ud, og så sprinte forbi. Så en 4. plads var ikke helt ved siden af. Vi havde desværre fået en punktering, så vi valgte at køre en omgang til mens der var to der valgte at fikse det. Det skulle ikke køres som race, men derimod bare som noget rulleskift. Da vi nåede ind på opløbet var der en der valgte at køre væk og som fik et hul - jeg sad lidt i egne tanker og havde ikke forventet at angreb når nu vi ikke kørte løb. Den samme rytter som havde startet på bakken da vi kørte løb, lavede mere eller mindre samme stunt igen, om end han ventede lidt længere denne gang. Men endnu engang kunne jeg gå forbi ham på toppen uden problemer. Herfra kørte vi tilbage via Veksø og jeg følte at der var noget galt med cyklen. Det føltes som om jeg havde fået en langsom siver, og cyklen var derfor noget ustabil i sving og lignende. Jeg håbede at det var den slags der ville kunne holde hele vejen hjem, men da vi ramte Kirke Værløse mærkede jeg den klassiske fornemmelse af et dæk der bliver presset helt op i fælgen. Jeg lod de andre køre, og stod i vejkanten og fik en ny slange i, og kunne derefter trille hjem. I alt omkring de 108 km og 3 timer og 40 i sadlen. I dag skulle jeg så have min debut i Stodder Cuppen, som er en vintercup for skærmracere og hele pivtøjet. Det er tiltænkt at være et hygge træningsløb, hvor man kører på en rundstrækning i ca. 1 times tid. Interessant nok foregik det også ved Ada bakken, så jeg skulle samme sted hen. Da jeg kørte afsted havde jeg valgt en lidt let påklædning, som også havde fungeret for mig dagen før, men hvad jeg ikke havde tænkt over da jeg kørte afsted var en regnfront der skulle passere. Så jeg kørte direkte ud i regnvejret og samtidig i pivhamrende modvind. Jeg var iskold da jeg endelig nåede frem, og også lidt træt. Jeg fik dog en chip på anklen og stillede mig op til starten. Da starten gik var mit tråd helt firkantet, og jeg kunne ikke mærke mine hænder. Jeg gik derfor hurtigt i front bare for at få lidt varme i kroppen. Der blev rykket godt på den første og anden omgang, og der var en periode hvor jeg var lige ved at give op, men heldigvis gik den i stå foran mig så jeg kunne komme med på hjul igen. Der kørte en større gruppe afsted på en 5 mand, og så kom der lidt ro på i den gruppe jeg sad i. Der blev forsøgt lidt angreb, lidt rulleskift, men ingen havde det afgørende, så vi kom samlet ud på sidste omgang. Da vi manglede et par km udspillede der sig lidt af et underligt optrin. Pludselig var der en der begyndte at stange en anden rytter, som man ser det fra en sprint. Der blev råbt lidt, inkl. fra mig selv, for det hører sig slet ikke hjemme i et træningsløb. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor han valgte at gøre det, men hørte det som om at han var blevet lukket inde og ville ud. Under alle omstændigheder enormt dårlig stil. Nå, men vi kom samlet ind til opløbet, og jeg gik med da der var nogle der åbnede på bakken - desværre var jeg lidt for konservativ og lod de 2 foran mig få lidt for stort et hul, som jeg ikke kunne lukke. Men jeg blev 8'er og det er jeg sgu egentlig godt tilfreds med. Herefter gik turen hjemad, og heldigvis var det i medvind så det gik noget nemmere end turen derud. Turen af Ring 4 er dog virkelig uinteressant. I alt nåede jeg vidst op på små 90 km i dag.
  50. 2 points
    Jeg vil ikke længere anbefale at du sætter dig på en radiator - både for din og radiatorens skyld