Leaderboard


Popular Content

Showing most liked content since 04/26/2017 in all areas

  1. 5 points
    Wow.. Her gik jeg og troede at MOL forum døde med den gamle hjemmeside. Den nye har jeg ikke så meget pænt at sige om. For dem der måtte huske mig startede jeg ud med at hygge løfte nogle vægte, og blev så bidt af løb, efter at have løbet min første Maraton i 2014 i København. Siden da er det blevet til 30+ maraton, og nogle ultra løb. Mit sidste Ultra løb var 24 timers løb i Sæby, hvor jeg fik løbet 174,8 kilometer på de 24 timer. Jeg poster min løbsberetning herunder, hvis man ikke kan sove og har brug for at falde i søvn. Mine forberedelser til løbet var gået ganske okay. Selvom jeg godt kunne have tænkt mig nogle flere 20+ km back to back ture. Men en ugentligt mængde på omkring 110-120 km som top, var det arbejde og privat liv + den gamle krop syntes at kunne bære, så det var der den toppede. Kort før Sæby begyndte jeg at døje lidt med nogle ømme baglår, der af en eller anden grund pludseligt ville vise tænder. Det betød at jeg ugen op til Sæby løb meget lidt, og fik en grundig behandling af min dygtige massør Dennis Hansen. Lidt dioder med strøm til at massere musklen, og lidt akupunktur fik nogenlunde styr på ømheden, men det gav mig da nogle bekymringer omkring løbet, og om det var noget der pludseligt ville vise sig efter nogle timer. Dagen op til løbet fik jeg carboloadet ret fornuftigt, med glukose sirup og vand i fornuftige mængder, sammen med noget 32Gi energi drik og almindelig mad og rigeligt med vand, så følte mig egentligt ret godt klar på det punkt. Maven og kroppen havde det god, lige på nær de små ømme baglår. Jeg havde også fået pakket, og syntes egentligt jeg havde fået det med jeg skulle. Både skifte tøj, og regntøj var der pakket. Det skulle så vise sig at jeg glemte ekstra vaseline, hvilket jeg kom til at ærge mig over senere. På raceday valgte jeg at løbe i mine Fusion kompression tri-tights, som jeg har løbet meget i, og som normalt funger helt optimalt. Sko var gorun 4 der er en lidt letter racing sko, og som ekstra sko var der medtaget Sketchers ultra road 2 sko. Sokken blev en Injiin tåsok i ultra versionen. Toppen var en tætsiddende kompressions t-shirt, så der ikke var noget der kunne skave. Men for en sikkerheds skyld var der kommet tape på brystet. Jeg valgte at løbe uden puls bælte, da jeg ikke ville løbe efter den alligevel, og for at udelukke en evt. kilde til slidmærker. Jeg havde også pakket en skotøjs æske med min energi, piratos, og koffein piller. Energien var 50 grams breve med 32Gi Endure, som jeg havde trænet på op til løbet. På raceday blev jeg kørt til Sæby af min kæreste, så jeg var der godt 45 minutter før løbet, hvilket var god tid til af få nummer og chip på, og få sat min energi og skiftetøj i depotet. Jeg havde valgt at have en kuffert til skiftetøj og sko, da det var nemmer at have overblikket over, frem for en sporttaske, hvor det normalt kan blive rodet rundt. Det fungerede helt efter planen, og de ting jeg vidste jeg fik brug for under løbet, som fx pandelampe, lagde jeg i min skotøjsæske, så jeg ikke skulle lede efter det om natten. Vejret var rigtigt fint på dagen, solskin men ikke for varmt eller blæsende, så alt i alt helt perfekt vejr. Jeg lagde efter planen stille og roligt ud, og fulgte mit eget tempo. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle løb/gå fra starten, og de første 2-2.5 time løb jeg hele tiden. Efter planen drak jeg 2-3 mundfulde energi drik hver gang jeg var i depot. Som det nogle gange er med ultraløb kan man godt være lidt for hurtig i starten, og den første time løb jeg da også lidt over 10 km, hvilket var hurtigere en planlagt, men heller ikke voldsomt for hurtigt. Efter en kort snak med en erfaren flerdags ultraløber om min løb/gå plan, blev jeg rådet til at gør det så tidligt som muligt, for at udnytte effekten bedst muligt, så efter godt 22-25 kilometer satte jeg uret til at alarmere med 4 minutters løb og 1 minut gå. Den plan fulgte jeg så ret slavist indtil jeg fik problemer med at løbe pga. knæ smerter senere i løbet. Egentligt er der ikke så meget at sige om løbet de første godt 11-12 timer. Jeg følte mig ret godt kørende, og mit løbe/gå taktik virkede godt. Maven fungerede, og de kakao mælk jeg havde valgt at tage med som supplering til 32GI drikken, gjorde det godt ud for fast føde. Noget jeg ikke har så gode erfaringer med, og som gjorde at jeg fik maveproblemer sidste år til 12 timers løbet og måtte udgå efter 8 timer. Selvom jeg havde lavet en løs plan for antal kilometer osv. pr time, valgte jeg blot at løbe "mit eget" løb, og jeg havde godt overskud i de minutter jeg løb. Faktisk ramte jeg 105,311 kilometer på 12 timer, hvilket "kun" er 4 kilometer mindre en jeg løb på min 12 timers debut, og det immervæk med løbe/gå og uden at føle mig presset som jeg gjorde til min debut. Det lykkedes mig faktisk ret godt ikke at tænke for meget på hvor meget jeg havde løbet, eller hvor længe 24 timer faktisk er det meste af tiden. Jeg fokuserede på at tage en runde af gangen, og at være positiv. Jeg havde trods alt selv valgt at deltage i løbet, og det var jo kun for sjov. Jeg havde så også fået en god omgang podcasts med, og havde valgt at høre den danske pophistorei fra 1984 til i dag. God nok havde jeg fået sat på shuffle så årstallene kom lidt tilfældigt, men kombinationen af tale og musik fungerede godt som underlægning i den boble jeg fik skabt omkring mig mentalt. Jeg skal ikke nægte at der var et tidspunkt hvor jeg følte at mit A mål på 190 kilometer nok var inde for række vidde. Jeg havde egentligt lidt frygtet hvordan jeg ville havde det når natte for alvor faldt på, men jeg oplevede egentligt ikke et stort fald i energien på det tidspunkt. Eneste flue i suppen, var at der kom en ordentligt omgang tung sommer regn, der gjorde at jeg nåede at blive ret våd. Det hjalp så heller ikke at jeg åbenbart ikke havde fået smurt nok vaseline på, så jeg var for at sige det ærligt, en smule øm i bagdelen. Selvom jeg havde lånt noget vaseline af en af dem der løb 3 maratons på 24 timer. En af de ting der gør den slags løb til en særlig oplevelse er måske netop at man kan spørge om nogle har vaseline, og det har de fleste så. Da regnen var stilnet af, fik jeg skiftet overtøjet med en lang tight løbetrøje, og en løbejakke, da der var noget natte koldt. Jeg kan faktisk ikke huske præcis hvornår det var på natten, men jeg skiftete ikke tight, hviklet jeg nok burde have gjort. Det gjorde i hvert fald ikke tingene bedre at løbe i våde bukser, men jeg tænkte faktisk ikke på at få skiftet lige der, og senere magtede jeg det ikke. Ved 2 tiden om natten kunne jeg godt mærke at kroppen begyndte at blive træt, og jeg havde også lidt vanskeligheder med appetitten på det tidspunkt. Men det lykkedes mig fortsat at holde mig nogenlunde til energi planene. Jeg havde styr på at få blandet en flaske på forhånd, så jeg ikke skulle rode for meget med det, men det tog lidt mere tid i depotet hver gang jeg skulle stå stille og rode med det hver time. Det var efter en omgang roden med energi og tøj i depotet omkring 3 tiden, at jeg fik nogle ret massive udfordringer. Da jeg skulle sætte i løb, fik jeg en massiv smerte i ydersiden af højre knæ. Som om nogle havde jaget et rustent søm ind i det og vredet det godt rundt. Det gjorde helt utroligt ondt. På det tidspunkt var jeg omkring de 125-130 kilometer, og der havde ikke været noget at mærke op til. Min første tanke var at det var det samme problem jeg havde haft til mit første 12 timers løb, hvor jeg fik ondt i knæet efter 80 kilometer, men hvor det lykkedes mig at få gang i det igen og få løbet smerten væk. Det skulle dog vise sig ikke lige at være så nemt denne gang. Det lykkedes mig dog at begynde at gå, selvom det gjorde helt utroligt ondt. Jeg vurderede dog umiddelbart at der ikke var gået noget i "stykker" eller faldet noget vigtigt af, og at jeg derfor ikke behøvede at stoppe. Jeg fandt dog rimeligt hurtigt ud af at det ikke var muligt at løbe mere, da det udløste for mange smerter. Det var dog til at håndtere når jeg gik. Jeg erfarede også ret hurtigt, og på det sure måde, at hvis jeg ikke havde benene i nogle lunde konstant bevægelse, gjorde det helt utroligt ondt at komme i gang igen. Noget jeg desværre ikke helt kunne undgå resten af løbet, og som kostede en god del viljestyrke at overvinde. Held i uheld ville at en af de kvindelige 24 timers løbere, også var rendt ind i lidt udfordringer samtidigt, så vi havde et par timer hvor vi slog følgeskab, og begge to var ret dårlige til hovedregning. Jeg havde faktisk opgivet at gå efter et kilometer mål, men var blot opsat på at opfylde mit hovedmål, der var at være på banen og i gang i de 24 timer. Havde vi løbet DM ville det efter reglerne ikke være tilladt at følges ad på banen som jeg læser reglerne, med da det vår den åbne del vi løb gjorde et ikke noget. Min kvindelige medløber var overraskende tæt på at opgive på et tidspunkt, men jeg havde så meget mentalt overskud på det tidspunkt, at det lykkedes mig at få hende til at tage en tur mere og se hvordan det gik. Det lykkedes hende faktisk at komme i gang med at løbe igen, og hun kom da godt op i kilometerne som afslutning. Det var under alle omstændigheder dejligt ikke at være alene i redningsbåden hele vejen. Jeg havde med vilje ikke taget nogle Ipren med, da jeg ikke ville friste mig selv, men jeg skal gerne indrømme at havde jeg haft dem på det tidspunkt var de blevet spist, så jeg er ikke bedre en de fleste på det punkt. Jeg er dog glad for at de ikke var med til at friste mig i et svagt øjeblik. Den eneste fordel ved at komme konstant ned at gå, var at appetitten ret hurtigt vendte tilbage, og at jeg derfor valgte at tage nogle sandwitch i depotet, sammen med noget varm the. Det var virkeligt skønt og gave en herlig energi. Som jeg husker det foregik det meste af løbet efter klokken 6 for mit vedkommende alene. Jeg blev faktisk ikke voldsomt træt eller udmattet som sådan, også selvom jeg sammenlagt kun havde taget 400 mg koffein. Mest fordi at jeg har erfaret at for store mængder giver maveproblemer og hjertebanken. Alt fungerede egentligt som det skulle, lige på nær mit knæ. Jeg holdt dog fast i de positive tanker, og havde tagen en sætning fra filmen, The Martian til mig. Man tager et problem ad gangen, og løser det. Når man har løst alle problemerne kommer man hjem. Sådan oplever jeg egentligt lidt ultraløb. Man kan planlægge så meget man vil, men der vil være ubekendte undervejs. De skal løses en af gangen, og så må bare se. Selvom løbet var rimeligt godt organiserede var mit største irritations punkt at der ikke var en skærm man kunne se sine løbetider på. Jeg havde undervejs manuelt lappet mine omgange, men der gik rod i nogle omgange hvor jeg ikke fik trykket på knappen. Dog var der om morgenen god hjælpe at hente fra dem der sad i tidtager teltet, hvor der specielt var en person, som jeg ikke fandt ud af hvem var, der løbende holdt mig opdateret med hvor langt jeg var. Til min overraskelse fandt jeg ud af at det faktisk ikke var urealistisk at nå mit mål om 100 miles, og heller ikke mit mål om at ramme de 169 kilometer der svare til godt 4 maratons. De sidste 6 timer husker jeg bedst som nogle timer hvor jeg virkeligt skulle æde mig selv. Både fordi jeg var fysisk træt, men også fordi mit knæ gjorde ondt. Mit træning i at gå er slet ikke på niveau med mit løbetræning, og selvom det lyder mærkeligt syntes jeg det er hårde at gå hurtigt, en at løbe langsomt. Men som før sagt var løb ikke en mulighed, da jeg var bange for hvor mange som det ville udløse i knæet. De sidste 2 timer valgte vejret så at vise sig fra den trælse side, og det begyndte at regne igen. Jeg fik dog varmt tøj på og fik kontrol over det. Men det var da ikke det sjoveste i verden. Med godt 50 minutter igen, stod min Søn og Kæreste som tilskuere. Jeg var rimeligt tyndslidt der, og var nød til at råbe at jeg bare gik videre, da jeg ellers var bange for at jeg begyndte at hyle. Jeg kunne på det tidspunkt se at jeg kunne nå op på de 88 omgange som jeg havde sat som B mål fra starten. Efter 23 timer 47 minutter og 49 sekunder krydsende jeg mål porten for 88 gang. Da det stod ned gad jeg simpelthen ikke mere, og var ligeglad med at hente de få meter der skulle til for at komme over 175 kilometer. Jeg var endelig i mål, om i benene, træt i hoved og sikkert rød i røven. Men helt utroligt tilfreds med at det lykkedes mig at holde skruen i vandet hele vejen, og bevare det gode humør, på trods af at jeg havde 8-9 timer hvor tingene ikke gik efter mine planer. Efterfølgende har jeg selvfølgeligt tænkt. Hvad nu hvis? Hvad nu hvis jeg ikke havde fået ondt i knæet? Min taktik med at løbe og gå virkede helt utroligt godt, og gjorde at jeg kunne håndtere energien bedre i år en de foregående år. Dog havde jeg begyndende kvalme før jeg blev tvunget til at gå. Havde jeg kunne løbe lidt mere, var de 190 kilometer bestemt realistiske. Jeg var kun 15 kilometer fra mit A mål, og havde jeg kunne holde mig til en omgangtid omkring de 15-16 minutter og ikke 20-23 minutter var de nok hentet. Jeg har også spekuleret lidt på hvorfor mit knæ spassede sådan ud. Jeg har ikke trænet løbe/gå voldsomt meget, og det er muligt at den skiftende belastning kombineret med at man konstant har højresving, har givet belastningen. Det gør da at jeg fremover skal overveje hvordan jeg træner til så lange distancer, og om jeg ikke burde styrketræne lidt mere. Det skal dog siges at efter godt 4-5 dage var jeg faktisk ikke øm længere. Efter min 12 timers debut var jeg betydeligt mere ramt. Alt i alt er jeg rigtigt godt tilfreds med min debut. Jeg håndterede de udfordringer jeg mødte så godt jeg kunne, og 175 kilometer? Det er sgu heller ikke så ringe endda som en debut. Det var vist alt for nu. Måske en lidt rodet beskrivelse. Det kan være jeg får redigeret lidt i den senere men det må være for nu. Slutteligt vil jeg gerne sig mange tak til alle de herlige løbe nørde derude. Mange af jer var med i Sæby, enten på 24 timer, enkelt maraton, 12 timer osv. Det er en helt særlig oplevelse at løbe med så mange herlige mennesker. Tak for det.
  2. 4 points
    Oksen fra Århus N

    Okse-loggen!

    Fed dysse på radio-prøven! Jeg bestod med lethed. Det gjorde de fleste. Men en enkelt ung tøs måtte se sig slået, da censor vendte tommelfingeren nedad! Trist, men det er jo vilkårene. Bagefter skyllede jeg halsen på Casablanca. Servitricerne var dog for unge til at kunne huske ham den tatoverede bartender, som røg i brummen. Men der skulle jo også nødig blive for megen snakken i krogene igen!
  3. 4 points
    Kermit

    Got legs?

    I morgen har jeg sidste arbejdsdag i 2 måneder, da jeg hopper på barsel. Det betyder at jeg i juni og juli måned skal tilbringe en masse tid med min lille søn og min dejlige kæreste. Dog skal der også være plads til træningen, og jeg har tænkt mig at gribe det lidt anderledes an. Normalt har jeg selv styret min træning - enten via klubbens træningsprogrammer eller efter lyst. Jeg har en ok forståelse for træning, og ved hvordan jeg skal køre de enkelte intervaller for at få det optimale ud af mig selv. Men det kan nogle gange også tage lidt kræfter at skulle designe sin egen træningsplan, specielt nu hvor jeg gerne skulle have fokus et andet sted. Jeg begyndte derfor at overveje om jeg skulle få knyttet en træner på, så jeg principielt kunne læne mig tilbage og bare sørge for at passe min træning. Som sagt så gjort, og i går stillede jeg et åbent spørgsmål på en FB side om hvem man skulle snakke med ift. trænere. Der kom virkelig mange forskellige svar, og ikke mindst prismæssigt var de meget svingende. Et af de mere interessante forslag kendte jeg allerede godt til, men havde lidt glemt igen. Alexander Bojsen herinde fra bliver nemlig trænet af den ene del af Power Perfection, som består af Magnus Bak Klaris og Rasmus Bøgh Wallin. To meget unge gutter, som dog kører cykelløb på højeste plan herhjemme. Jeg fik indledt en dialog, og efter at have vurderet de øvrige muligheder faldt valget på Power Perfection. Dels var de til at tale med rent økonomisk, og dels synes jeg det er interessant at få lidt input fra et par unge drenge der har hovederne skruet godt på. Her til morgen udfyldte jeg derfor deres lille opstartsskema, og jeg har netop snakket med Magnus med henblik på at komme igang. Jeg glæder mig i sagens natur som en lille dreng til at komme igang. Sidst jeg havde en træner på var tilbage i sommeren 2014, og det fungerede ret godt for mig. Det at jeg bare skulle kigge i kalenderen for at finde ud af hvad jeg skulle køre, gav et ekstra overskud, og når man har andre til at kigge med på ens præstationer, som er det som om at man kan træne i al slags vejr. Målene her for den resterende del af sæsonen er at få hævet min FTP, generelt få fart i stængerne, og komme lidt ned i vægt. Derudover skal der køres med om sejrene i C klassen efter sommerferien. For næste år er målet at jeg skal køre i top 5 på en enkeltstart i C klassen. Og der skal køres med om sejrene generelt, og evt. oprykning til B klassen. Nu må vi se hvad det ender med, men jeg er i hvert fald motiveret.
  4. 3 points
    CoqRouge

    Endorfinjunkie på genoptræning

    Ja, så er det snart 2 år siden, at jeg sidst har postet. I morgen fylder jeg 60 - muligvis gør det mig til MOLs ældste levende medlem. Jeg spiller stadig tennis i elitedivisionen 40+, men i år har jeg for første gang nogensinde tabt alle mine kampe som holdets 1. herresingle. For helvede, hvis jeg havde været lidt mindre genert, kunne jeg have været far til de fleste af mine modstandere :-) Jævnfør mit forrige indlæg virker det nogenlunde med rigelige mængder diclophenac. Hofterne holder mig vågen om natten, men jeg kan dog spille. Muligvis er det den manglende nattesøvn, der har gjort mig til blodtrykspatient. Problemet er så, at diclophenac og ARB-blodtryksmedicin kan interagere negativt. Somme tider bliver jeg under fysisk anstrengelse så svimmel, at jeg helt kan undvære alkohol! Fedtprocent under 15, ikke-ryger, sund kost, 10+ timers træning om ugen og så alligevel for højt blodtryk. Det er sgu ikke helt retfærdigt.... Gamle læsere vil vide, at jeg har været lidt kritisk over for spinning. Det er jeg så ikke længere - bare det er en Tomahawk-cykel med wattmåler og farvekode, for hold kæft, hvor er de farver da motiverende.....!
  5. 3 points
    Gregers TF

    Fra tynd til TYK

    Jeg ved ikke hvor gammel du er men .... du vil ikke være tyk. I længden. Måske lige nu men pludselig en dag løber det fra dig og så er du tyk og vil gerne være tynd. Og det med at gå fra tyk til tynd er bare en lorteprocess, som kroppen fra naturens hånd ikke gider lege med i. Dog, selvfølgelig skal du heller ikke være totalt afpillet men tyk.... naaaaah, Hvad med at kaste dig over styrketræning (som i bodybuilding) for at gro noget muskelmasse på kroppen i stedet for? Og så fråde en masse af den rigtige kost, så kroppen har noget at bygge muskler med i stedet for fedt.
  6. 3 points
    AlexanderBojsen

    Vejen mod elite cykling

    Det er lidt tid siden at jeg sidst har skrevet et blogindlæg. Men nu er det tid igen. Hvorfor er der gået så lang tid? Jo, jeg har blandt andet haft lidt brug for ikke at skulle tænke på cykling og træning hele tiden, men få renset hovedet og holde lidt pause og få formen lidt ned igen for at kunne toppe formen igen her til efteråret. Alligevel oplevede jeg, at motivationen dalede lidt efter at have kørt UCI-løb samt opnået mit mål om at komme på podiet til et A-løb. Men med nogle tips og tricks fik jeg motivationen igen. Nu går træningen rigtig godt, og jeg er ved at blive endnu stærkere end før og klar til kamp igen. Der venter cykelløb allerede weekenden, og så venter der nogle rigtig spændende cykelløb i løbet af august, som jeg håber at kunne gøre det godt i. Hvordan fik jeg motivationen i top igen? I kan læse lidt om nogle af de tips, som jeg brugte samt hele indlægget om status samt nye sæsonmål her: http://landevejscykling.dk/en-status-efter-min-foerste-foraarssaeson-i-a-klassen/
  7. 3 points
    Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Jeg var alligevel for træt i går. Jeg fik nemlig ikke powernappet men snakkede med en kollega fra Århus til Fredericia og kørte toget hjem for en anden kollega fra Fredericia til Kbh. Jeg skulle være der alligevel og han kunne komme før hjem. Men forvent et anderledes juleshow til december, da jeg ramte Bambi med 175km/t. I morges inden arbejde var jeg så i FW. Jeg trænede stort set ikke ben i dag, da de sidste dages intervaller har mørnet dem godt. Samtidigt har jeg spist væsentligt mindre end jeg plejer og nærmer mig de 90 kg. Det ryger nok i weekenden når jeg smutter til fødselsdag i Jylland. Til gengæld lykkedes det omsider at trække 3x10 fine chinups. Men altså... det koster hårdt på restitutionen at være i kalorieunderskud På job var jeg til MUS hvor jeg fik bekræftet, at sidste dag på fjern er 3/9 hvorefter jeg går på sommerferie og skal hjem til S-tog 25/9. Og så var jeg velkommen tilbage til fjern, hvis S-togene bliver førerløse i den nærmeste fremtid og ville give det et skud mere. Det er OK at vide, trods jeg ellers har været ret besværlig.
  8. 3 points
    Oksen fra Århus N

    Okse-loggen!

    I tirsdags havde jeg et godt styrke-pas. Må vejen hjem fik jeg jo lige lidt adrenalin på, pga. det med de maskerede gangstas på motocross-maskiner. Men jeg lod mig nu ikke skræmme. Ellers vil jeg bare ønske god sommer til alle, der stadig læser med i denne log. Jeg kan jo se på antallet af likes, at der er nogle stykker, trods alt. Udover, at jeg håber på en ferie med fiskeri og afslapning, er der meget, jeg skal tænke igennem. Jeg er ikke blevet religiøs eller noget, men foreløbig kan jeg kun sige, at der venter mig en lang, spændende og måske til tider smertefuld rejse, på det rent menneskelige plan. Uanset hvad, så skal I have tak, alle gode støtter!
  9. 3 points
    /Niels

    MUSKELMARKERINGS PAKKE - Gymnordic

    Fint forsøg på guerilla marketing Jonas - held og lykke med proteintest.dk
  10. 3 points
    Oksen fra Århus N

    Okse-loggen!

    Jeg har i dag modtaget mit certifikat fra Søfartsstyrelsen!
  11. 3 points
    salt

    Personlig træner til bodybuilding

    Det var godt nok heldigt at et nyoprettet medlem lige lå inde med et link til sådan en liste.
  12. 3 points
    UGE 20 (INKLUSIV MINI LA MARMOTTE-LØB) 4 træningspas logget og ca. 9 timer på cyklen. Jeg ville gerne have haft 1 pas- og 2 timer mere med i banken, men mine arbejdsuger er bare ikke altid lige behjælpelige. Tirsdag morgen var jeg til bike-fit og sent på eftermiddagen kunne jeg hente den nye ged. Fedt. Dog minus-cool at der fra tirsdag til fredag faldt mellem 8-12 mm nedbør hver dag. Mandag: 60 min rul Tirsdag: 70 min inklusiv AT/FTP: 3x5 min. ved 90-100% FTP med 2 min. pause mellem. intervaller + VO2max: 3x3 min. De første 20 sek. 120-150% FTP, resten af tiden 106-120% FTP. Pause 1,5 min. Onsdag: 35 min inklusiv 5 x 10 sek sprint-intervaller (morgentræning) (onsdag var 17. maj hvilket fylder meget for Norge) Torsdag: Følte mig decideret sløj. Ville egentlig gerne have haft 120 min på den nye cykel, men vejret og formen var bare ikke til det Lørdag: Landegrænse-løbet (MINI MARMOTTE): 176,6 km, 2.346 HM, 400 TSS!! Højre knæ er relativt ømt fra i går, så jeg tror det bliver en afslappende dag. Måske lidt core og så ud og se Tour de Norway, som kører igennem baghaven (næsten) De næste uger bliver utroligt svære at gennemføre rent træningsmæssigt og jeg tæller i min kalender op mod 15 rejsedage de næste 21 dage. På nogen af rejserne, er det muligt at tage med min cykel, men ellers bliver det at ramme et fitness-center eller påtage sig løbeskoene - og så bare hamrende igennem når jeg kort er hjemme. LANDEGRÆNSEN (CYKEL-LØB) 176 km og 2.346 HM. Det skulle nok blive hårdt. Et mini La Marotte, der nok mere tilsvarer Liege - Bastogne - Liege. Med andre ord; godt kuperet. Løbet gik fra den norske grænse over mod Sverige og så tilbage igen. Ca 2/3 af løbet foregik i Sverige. Da jeg ikke havde været heldig med vejret, skulle dette blive min første jomfru-tur på den nye cykel. Jeg ville gerne tjekke formen af, med at køre ud med de hurtige drenge og se hvor lang tid jeg kunne holde tempoet med dem. Dette gjorde jeg så, og fuck hvor var det tough.. Der var et par yderst fornemme herrer med, der bl.a. har kørt flot i det norske NM, så det holdt hårdt fra start. Men jeg sad med de første 40 min og med en gennemsnitsfart på ca. 45-50 km/t. Efter en stund var vi nede på en 20 mand totalt og efterfølgende blev grupperingen delt i to. Jeg sad i den bagerste gruppe og vi fik hurtigt tydelige problemer med at samarbejde. Jeg koblede fra med den konklusion, at jeg ikke ville have de store chancer for at gennemføre løbet, med det pace. Herefter lå jeg for mig selv for en 35 km penge. Det var egentlig meget fint. Så kunne jeg få testet cyklen en smule for mig selv. Man har tydeligt en følelse af, at det "én" pakke man har købt. Det hele spiller bare. På et tidspunkt ligger jeg på et fladt stykke i skoven med en lille brise i ryggen. Her skyder man nemt 50 km/t uden at skulle løfte pulsen det store. Fed følelse. Nå, efter godt en times tid rammer 6-7 ryttere mig bagfra. Jeg indgår i samarbejdet og relativt hurtigt bliver vi til 6 mand, hvor vi er 4 der samarbejder fornuftigt. De sidste 2 sidder konstant over og det begynder senere at irritere mig. Specielt den ene, da denne person ingen udfordringer har med at tage sine træk. Ved 110. km og ca. 1.600 HM i banken begynder det at sidde hårdt i kroppen. Fuldt fart fra start. Alene-kørsel og så det faktum, at man som 4. person skal være med til at slæbe en 6-mands-gruppe afsted. Jeg får vendt situationen med en anden cykelrytter, der fortæller mig, at han er ved at være helt kogt. Vi slår ud og begynder at samarbejde sammen med godt 70 km igen. Og det går faktisk rigtig fint. Stille og roligt henter vi en rytter ind her og der. Det holdt hårdt og de sidste 30 km måtte jeg virkelig presse mig selv, men i mål det kom jeg og til en 24. plads. Et helt igennem godkendt dag. En god træningstur med en fin pladsering. En god kollega kom igennem små 2 timer senere. Fandme imponerende at være i gang i så lang tid. I ALT: Tid: 5:42 Km: 176,6 HM: 2.346 Kcal: 3.588 Gns-puls: 158 TSS: 400 Vind: MASSER! BIKE-FIT: Bike-fit i tirsdags forløb rigtig fint. Cyklen blev på forkant stemt ind ift. min tidligere. Vi gik igennem det hele. Kroppens generelle figur + diverse øvelser. Det blev til en anelse mere agressiv position end tidligere og uden at det skulle komme i fare for Specialized's egne vurderinger. Nedenfor en video fra forretningens facebook-side, hvor de har lagt en lillle frekvens fra fittet op, som marketing.
  13. 3 points
    HEJ! JEG PLEJER VIST NOK AT LOGGE PÅ MOL.. Der er gået alt for længe siden jeg sidst har logget her på MOL. Jeg har læst i andres logs, men har ikke selv haft tiden til min egen. Det har jeg nu heller ikke akkurat lige nu, men der er alt andet lige, sket en masse, som er værd at logge om. Here goes; · JEG HAR KØBT NY CYKEL · MALLORCA GIK OVER AL FORVENTNING · TRÆNINGEN HAR KØRT GODT OG FORMEN ER YDERST FORNUFTIG · VÆGTEN ER VIRKELIG LAV à CA 71 KG (har ikke vejet så lidt siden jeg var måske 14-15 år) NY CYKEL: Yes, depositum er betalt og tirsdag er der bike-fit og senere på dagen kan jeg hente cyklen. Jeg har bestilt en VENGE ViAS. Hvad er der sket? Well, i lørdags var jeg i Göteborg for at køre Göteborg Giro. Et løb hvor jeg stod i super skarp form. Vejret var fantastisk og ja, jeg var bare super gearet for at komme ud. Og så sker der bare det, der ikke må ske. I elevatoren på hotellet møder jeg en svensker som også skal køre løbet. Vi småsnakker og han følger mig på cyklen mod start (vi bor ca. 1 km derfra). Efter 300 meter fra hotellet drejer vi ud på en større allé i centrum af Gøteborg. Stille og rolig. Jeg vælger at køre i højre side af vejen da der i midten ligger tog-spor. Svenskeren vælger at køre imellem dem. Jeg tænker ikke det store over det. Han kører i klub så han har vel styring med dette. Det har han så ikke. Han kører direkte ned i sporet, crasher hårdt og hans overkrop rammer ind i mit baghjul, hvorefter hans baghoved rammer asfalten. Damn. Der sker absolut intet med mig. Jeg får stoppet op og har primært fokus på ham. Er han OK og hvad fanden skete der egentlig!? Han er tydeligt bevæget over situationen. Hans hjelm er knust i bagerste del og han er overrasket over hændelsen. Efter en stund får vi tilset cyklerne. Svenskerens virker ikke til at være udsat og jeg har ikke en forventning om at min fejler noget. Men det gør den så. Hele baghjulet er slå skævt med et afvig på ca 1,5 cm og kan ikke køre rundt. Ikke godt. Hmm. Hurtige råd er dyre, men jeg træffer den beslutning, at svenskeren får min hjelm. Jeg kan jo alligevel ikke køre og mindst en af os, kan få en god oplevelse med hjem fra Göteborg. Han bliver endnu mere bevæget over situationen – nu er mit løb så også ødelagt. Fair nok, jeg er OK med det situationen og grundlæggende bare glad for at der ikke er personskade. Vi får senere vekslet kontaktdetaljer, og det viser sig, at han er en super cool fyr. Men stadig, er det en helt nedern oplevelse. Anyways, tirsdag rammer jeg Specialized-butikken i Oslo for gennemgang. Kort og godt; hjulet er færdig. Enten nyt eller bygges op fra bunden. Og det vides ikke om andet på cyklen har taget skade af trykket. Lort. Specielt fordi jeg ikke har tid til dette i forhold til sæsonen. Det vil komme til at tage tid. Hmm, jeg kigger lidt rundt i butikken og ser at de stadigvæk har et tilbud aktuelt for en Venge ViAS størrelse 54; Roval CL64 mm, mekanisk Dura Ace. All black. Pris: DKK 38.500. Det er stærk pris! Jeg er ikke så pro det her all-black, stuff, men det er et bedre alternativ til mange andre farvevalg, og grundlæggende er jeg helt off med alt for mange logo-udtryk. Her er der minimal mængde af dette. Dernæst, kan jeg altid overveje et paint-job, men det bliver på den anden side af sæsonen. Dernæst skifter vi de keramiske lejer fra mine CLX-hjul og bytter disse rundt, således de nye hjul bliver top-klasse! Jeg har i dag betalt depositum og så er der bike-fit på tirsdag. Skulle det vise sig, at cyklen ikke passer (hvilket jeg er sikker på at den gør) ja så tager butikken den tilbage og jeg får returneret depositum. Dog er jeg opmærksom på antallet af levers over head-tube. Netop denne cykel går nemt fra ”mean look” til ”complete retard” hvis antallet/højden af levers er over et par cm. Overstiger dette et acceptabelt niveau, ja så må jeg trække mig. Vi får at se. MALLORCA: Gik over al forventning. 7 dage i Deia og 6 dage i Port de Soller. Hver og en, helt fantastisk. Det blev til cykling alle dage, dog nogen roligere end andre. Det blev i til i alt; 35 timer i sadlen, +15.000 HM, 764 KM og ca. 1.800 TSS. Det skulle efter lidt kalkulationer vise sig at være langt mere end hvad jeg tidligere har kørt dernede. Vi var heldige med vejret og formen var overraskende god. Jeg var måske ikke helt så hurtig som jeg var i 2015, men der er ikke lang vej igen. Dernæst lagde jeg i år et andet fokus end tidligere. Mere fokus længere intervaller end en masse små og mellem-store max-puls stigninger. TRÆNING + VÆGT: Har kørt fornuftig siden sidste logging (hvilket er længe siden). Dette ses også på mine watt-tal på min stationære cykel hvor jeg ligger godt til. Der er selvsagt vej endnu, men det går den rigtige vej. Om en kort stund, får jeg kørt en 5 min-test for at se udviklingen på denne. Det har ca. 1 uge efter Mallorca været 2 relativt rolige uger, hvilket var 3 dage længere end forventet pga. det mit baghjulet), men ellers kører træningen. Vægten er nede røre 71 KG hvilket er lidt sygt. Specielt fordi jeg ikke går rundt og tænker i de tanker, som jeg tidligere har gjort. Men det ses ret så tydeligt, at jeg er ved at være langt nede.
  14. 3 points
    Kermit

    Got legs?

    Køge løbet Første linjeløb i år, og så i Køge på en rute jeg egentlig ret godt kan lide. Sidst jeg kørte løbet blev jeg ikke noget særligt, men jeg kunne huske at jeg egentlig ret godt kunne lide ruten da den bød på lidt af det hele, uden at der ligefrem var alt for slemme bakker. Jeg kom derned i god tid, fik skrevet mig ind og kørte så ellers lidt frem og tilbage for at få varmet op. Vi var et relativt beskedent felt på 24 tilmeldte der blev sendt afsted kl. 11.15, og så gik den vilde jagt ellers. Selvom jeg trods alt kørte et par løb i slutningen af sidste sæson, så er jeg stadig meget rusten ift. niveauet og det at køre løb. Derfor blev jeg måske fanget lidt for meget bag i til at starte med, men på et tidspunkt fik jeg kørt mig op til en større gruppe der havde fået et hul, og gik igang med at arbejde der. Vi blev desværre hentet igen, og så blev der kørt kontra. Og lige præcis der lavede jeg fejl. For i stedet for at holde mig oppe foran og bruge de ekstra kræfter, valgte jeg at glide igennem feltet og bruge kræfter i bunden af gruppen i stedet for. Derfor kom der en lille gruppe afsted, og da vi ramte et sidevindsstykke(som dog ikke var kraftig nok til at kunne gøre noget for alvor), lå jeg i front af feltet og trak måske lidt for meget og lidt for længe, for at få kontakt. Det kostede lige for mange kræfter, og et par km senere måtte jeg droppe at følge med. Jeg ved egentlig ikke om det var mentalt eller fysisk at jeg ikke kunne, eller måske bare en kombination. Jeg fandt dog hurtigt to andre der også var blevet skivet fra, og uden at snakke med hinanden fandt vi ind i en fin rytme hvor vi tog føringer på 1,5-2 minut hver og arbejdede fint sammen. Desværre laver jeg så en kæmpe brøler i et sving hvor jeg er i tvivl om vi skal den ene eller anden vej, og kører selvfølgelig den forkerte vej. Selvom jeg hurtigt får hentet de to andre, som også venter på mig, så kostede det lidt for meget, og måske reelt også vores mulighed for at komme op til gruppen foran os igen - selvom den reelt set nok var afskrevet. Således kørte vi ellers 3 omgange og så blev vi hentet af junior feltet der var startet 5 minutter efter os, og skulle køre en omgang mindre. Lige i det de passerede os gik de i stå, og det ødelagde fuldstændig vores rytme. De lå jo og kørte cykelløb så det var ret meget stop and go kørsel fra deres side, og pga. reglerne må vi jo ikke blande os i det felt, men skal placere os bag kommisærvognen. Så efter en omgang hvor vi egentlig fulgte dem ret tæt, rykkede de på et tidspunkt fra os, og så var vi alene igen. Vi fik dog hentet to andre ryttere fra B feltet der var faldet fra undervejs, og fik dem med i samarbejdet. Den ene opgav dog vidst på sidste omgang og så var vi fire. Det var også på sidste omgang at jeg syntes at der blev kørt lidt underligt fra vores side. Jeg var mildest talt drænet, og krampen lå og lurede. Så mine føringer var korte og uden så meget bund. Det blev selvfølgelig heller ikke hjulpet af at ham der lå foran mig valgte at buldre derudad med 350-400 watt hver gang han gik i front så jeg skulle holde tæt på 300 watt for bare at ligge på hjul. Han huggede og huggede i det, og efter et minuts penge slog han ud, og så skulle jeg prøve at tage over efter det. Og sådan gentog det sig flere gange på sidste omgang. Da vi nærmede os de sidste 1000 meter troede jeg egentlig bare at vi ville køre til mål uden sprint, men de andre var vidst friske på at køre om det. Jeg fik derfor slået ud og der var en af de andre der kørte den hele vejen det sidste stykke. En af dem vi havde samlet op derude åbnede sprinten og jeg gik efter, men var vidst lidt for kæphøj selv. For selvom jeg egentlig krampede lidt, så havde jeg stadig power i stængerne til at køre, men i stedet for at give alt hvad jeg havde, så holdt jeg lidt igen, og det betød bare at jeg ikke kunne komme forbi. Så jeg blev 2'er i den spurt, og sammenlagt 17'er ud af 24 startende og 20 gennemførende. Det vigtigste var sådan set at gennemføre, så på den konto er jeg egentlig ganske tilfreds. Det havde selvfølgelig været super lækkert at kunne sidde med, men jeg ved også bare at de generelt kører møgstærkt i B klassen. I alt blev det således til 121 km med 39,2 i snit. Gennemsnitswatt på 244 og NP på 275 watt.
  15. 2 points
    Henrik S.

    Vestjysk dagligdag

    Jamen, nyd det!
  16. 2 points
    Morten D

    Morten D - Zen training

    Her små 2 år senere kan jeg fortælle, at min flirt med cross skates stoppede brat efter et jævnt træls styrt + mtb-sæsonen gik i gang, og mtb er altså ca. 11 gange sjovere end cross skates. Den gode nyhed er, at ingen af mine skavanker driller mig (ej heller har gjort det længe). Fornuftens insisterende stemme vil sige, at det er fordi jeg i et års tid har været disciplineret med mobilisering/opvarmning og at jeg virkelig har pakket egoet nederst i rygsækken. Min træning består af push/pull 3 gange/uge - horisontalt (weighted pushups, fatman pull ups + div.) den ene dag og vertikalt den anden (ring dips, ring pull ups + div.). Jeg har også fået vandret en del, fordi jeg var med en flok gutter på Mallorca (som har overraskende fede bjerge til vandring) på en 5 dages tur med læderstøvler, tynde uldtrøjer og en drone. Om lidt starter mtb-sæsonen for mit vedkommende. Mine faste træningsmakkere kørte godt nok sig selv i hegnet sidste sæson, så er spændt på, hvor meget det bliver til...
  17. 2 points
    salt

    Hver dag er hver dag!

    Det er ikke meget der er blevet trænet de seneste to ugers tid. Til gengæld har jeg været på ferie i staterne. Det blev til hele 2 træninger. 1 træning på et hotel i Las Vegas og 1 træning i World Gym San Diego. World Gym i San Diego var utroligt BB. Ikke noget man bliver stor af, men man får da lige rørt sig. Anygays - Vi havde bestilt en bil til at køre rundt i. En Nissan Altima, Ford Fusion eller lignende. Da vi ved udlejningsstedet besluttede os for at tilkøbe GPS og at den skulle være indbygget i bilen, blev vi opgraderet til en Nissan Maxima SV. 3,5 liter V6 med 300 heste. Den var der sadanedme godt ryk i. Især når den blev sat i sportmode, så blev der altså overhalet nogle pickuptrucks på de amerikanske highways, rødnakkerne anede ikke hvad der ramte dem. GPS'en i den imponerede ikke, men da vi for det meste befandt os på en eller to-sporede highways i Nevada, Arizona eller Utah var det ikke rigtigt et problem. Vi truck'ede videre med klampen i bund, classic rock på anlægget og højt humør. Jeg holdte løbende øje med vejrudsigten for de forskellige steder i vores rejseplan. Uheldigvis kom der et voldsomt uvejr indover Californien efter første uge, hvilket fik os til at køre direkte fra Death Valley ned til Joshua Tree. Turen var nok den mest udfordrende på hele rejsen, med voldsom bjergkørsel, kørsel i skyer med meget lidt sigtbarhed (måske kun 30 meter) og kørsel i regnvejr efter solnedgang. Vi måtte også ud i et mellemstop i en lille by ved navn Ridgecrest, hvor vi fik aftensmad og morgenmad på en lille familie diner, der var så amerikansk at jeg kunne høre ørneskrig og star spangled banner på min indre film. Fra Joshua Tree var planen oprindeligt at vi skulle direkte til LA, men uvejret over Cali, havde givet os et par ekstra dage at gøre godt med, så vi vendte Maximaen mod San Diego. Lidt udenfor Palm Springs kørte vi af motorvejen for at fylde bilen op med selvdøde dinosaur safter. På motorvejsafkørslen begyndt bilen af sige nogle underlige lyde når jeg bremsede. Jeg tænkte ikke at det var alvorligt, men da vi kom ud fra tankstationen, så kunne vi se at undersiden af frontspoileren havde revet sig løs og lå på jorden. Det kunne vi sgu ikke køre rundt med, så en midlertidig løsning blev at strippe den fast, med nogle strips vi fik af nogle flinke håndværkere. Afsted mod det nærmeste biludlejningssted, hvilket viste sig at være 8 miles væk i Palm Springs lufthavn. Her var der absolut ingen problemer med at få bilen skiftet ud. Lige så snart den første hørte om vores problem så var svaret "ok, we'll make a switch". Problemet kom dog med at finde den rigtige bil. Vi blev opgraderet endnu engang og blev tilbudt enten en Mustang Cabriolet eller en Camaro Cabriolet, men ingen af de 2 havde indbygget GPS. Efter noget tids undersøgelse af hvad de havde til rådighed, fandt den flinke servicedame et sæt BMW-nøgler frem fra de allerdybeste gemmer. Som et lille barn dansede jeg ud på parkeringspladsen for at finde ud af hvilken BMW vi havde fået stillet til rådighed. En 430i hardtop convertible med læderkabine og hele molevitten. Så var vi sgu godt kørende den sidste uge. BMW blev også aftestet i de berømte canyons nord for LA, som en af de sidste ting, inden turen gik mod DK.
  18. 2 points
    Davai

    Davai, davai!

    Hej Motion-online.dk! Jeg er mand. 30 år og vejer 83 kilo. Jeg vil benytte mig af denne log til at dokumentere min cykeltræning. Tidligere har jeg styrketrænet og fandt stor motivation i at dokumentere min træning på bodybuilding.dk. Titlen på loggen skal I ikke lægge så meget i, da den primært skyldes min manglende opfindsomhed på nuværende tidspunkt. Jeg kørte en ftp test i går, som endte med et resultat på 3,89 w/kg. Jeg trådte 32 watt mere end sidste test, som dog stammer helt tilbage fra midten af marts. Siden marts har den stået på tombolatræning på cyklen, hvilket jeg håber at lave om på nu, så jeg kan få noget mere kvalitet ind i min træning. Hvis jeg taber tre kilo er jeg allerede i mål rent wattmæssigt. En af mine store svagheder er dog kager og pasta. Jeg glæder mig til at holde jer opdateret og følge jeres træning. Jeg har allerede læst en del med hos Gregers, Kermit, Svedbaronen og Alexanderbojsen :)
  19. 2 points
    mugge

    Mugges log

    Mange tak begge to. Operationen gik fint, så nu tager jeg den så med ro.
  20. 2 points
    Henrik S.

    Zendurance IM CPH 19.8.18

    Du husker lige at tage en selfie næste gang :D
  21. 2 points
    salt

    Hver dag er hver dag!

    210 KILOGRAM I HUSET
  22. 2 points
    salt

    Hver dag er hver dag!

    HVAAAA SÅÅÅÅÅÅÅ
  23. 2 points
    salt

    Hver dag er hver dag!

    Jeg lavede 4 reps på 150 kg i patpressen i går. Det var bare det jeg vil sige.
  24. 2 points
    salt

    Onkel T's muskeleventyr i abeskuret

    Vi er flere i logbogsforaet, der skal prise os lykkelige over at vi ikke er blevet slæbt ud bag laden og har fået med Oksens oversavede.
  25. 2 points
    Eftersom først Blackice og derefter MOLs stærkeste kuglestøder/kråsserfitter Thomas har postet intro videoer af deres homegyms gav jeg det også lige et skud. Har også håndvægte. Sæt med 5ere, 13,5ere 19ere, 20ere, 27,5er og 35ere.
  26. 2 points
    Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Når katten er ude og musen har diamanter i stængerne... vi er over kvalmegrænsen af selvfedhed i dette indlæg. I går fik jeg desværre ikke trænet. Trætte ben og især søvnmangel. Banecyklingen hertil aften var egentlig aflyst men heldigvis checkede jeg en sidste gang inden jeg hoppede på turbotræneren i formiddags, for vi havde fået tiden tilbage. Dog skulle vi ind ad bagindgangen, så pumpen var ikke tilgængelig og mit pladehjul kan ikke pumpes uden pibe-pumpehoved. Da opvarmningen var sat i gang, fik træneren mig om bag afspærringerne, så jeg alligevel fik pumpet. De var næsten færdige, så det var 0-47km/t på 375m da jeg fandt mit hold - fæl måde at starte på. De der stillede op til stævnet i morgen var der også den første time, så vi havde stævnespeaker og den rigtige musik som til 6-dages-løb. Så fik de lige testet en gang mere. Faktisk ret fed stemning på den måde. Det må jeg indrømme. Nå Første interval var linieløb over 25 omgange, 2 mand luskede sig i udbrud mens det hele stod lidt stille og fik det afgørende hul. De sidste 6-8 omgange var vi 4 med et fint samarbejde - desværre fik jeg min føring med 2 omgange tilbage og koldstarten sad i stængerne, så jeg spurtede ikke med Næste interval var italiensk. Som nævnt var de hurtigste ikke mødt frem, så jeg sad som sidstemand. Alle tog 3 føringer, så den sved men når der står en af dem der ikke var gået hjem og råber og hopper og danser som en hidsig Ulrik Wilbek, så er det bare svært ikke at køre sig totalt i smadder. Næste kombiinterval var pointløb og udskildning på hver anden omgang. Jeg tog den først med ro men rykkede frem i de 2 sidste pontspurter. Dermed sad jeg lunt i feltet da udskildniingen begyndte og slap billigt gennem de første 8omgange. Herefter turde jeg ikke mere og rykkede ned bagved og spurtede frem. Herfra sad det taktiske lige i skabet. Min største konkurrent fik jeg på smukkeste vis spæret inde da vi kun var tre tilbage og derfra var det at tage hjulet på den den sidste modstander, som havde været presset til at føre 6 omgange og derfor var ret nem at pille til sidst. Til sidste skulle vi tage 2 gange tage 1 omgang og derefter linieløb over 6 omgange. Jeg starter desværre næstsidst og har næsten ingen pause inden løbet begynder. Med 2 omgange tilbage af løbet sidder jeg treer da den forreste rykker og slår hul Da ham foran mig slår ud, sprinter jeg mig fri at feltet og sætter jagten ind. Med en halv omgang tilbage får jeg spolet udbryderen ind og hans spurt ebber ud før målstregen, så den hapsede jeg også. Herefter hjemmebag og afrulning. Og så fattede jeg kosten og fejede gulvet - betingelsen for st få lov at træne var at man ikke kunne se, at vi havde været der. ... I morgen starter dagen med den halvårlige KOL-kontrol. Efter en aften som i aften er det godt nok svært at fatte hvad der sker med lungerne, for jeg mærker jo stadig intet til det.
  27. 2 points
    Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Banecykling. 2 x opvarmning. Linieløb på 25 omgange. Italiensk (kørte 5temand af 9), Kombi pointløb (3 spurter) og udskildningsløb. Kombi 3 x tag en omgang og linieløb på 4 omgange. Jeg synes egentlig at jeg kørte ok i dag, jeg fik bare intet ud af det - andet end trætte stænger. Jeg brændte tændstikker af i det første løb. Ret hurtigt sad jeg i første gruppe da feltet knækkede og allerede med 17 omgange tilbage, ville jeg gerne kyllinge ud men skar lidt grimasser og hang med. Det samme i den italienske, hvor jeg igen led fælt. Modsat sidste gang hvor jeg blev 2'er i udskildningen, så røg jeg ud som den 5te i dag. Lårene var blæver og mentalt var jeg der ikke. Men det gav dog lang pause og jeg fik fyret den godt af, når vi tog omgange. Jeg havde ikke hørt (og glemt at vi plejer) at efterfølge med det lille løb, så den sved igen fælt. Jeg.sad igen i den hurtige ende men uden at kunne andet end bare at være der. Ikke så eksplosivt som normalt, mere henad reel intervaltræning. Dikkeværket kom godt på arbejde i dag.
  28. 2 points
    Så vil jeg faktisk hellere æde lidt rå kylling og få det overstået
  29. 2 points
    salt

    Debat med bodybuilder

    Protein er ikke noget man tager, det er noget man spiser. Det er mad. Du er lige begyndt at træne, det vigtigste er at du får nok at spise. Sørger du for at det er kød, grønt, fedt, kulhydrater, bønner, mælkeprodukter og lignende, så behøver du ikke bekymre dig om proteinindtaget. Du skal bare nå dit kalorieindtag, så er du dækket ind. Du får ikke dårligere resultater af at spise 1,3 g/kg protein, end at spise 2 g/kg protein. Så meget bestemmer proteinet ikke over muskelopbyningen, når vi holder os inde for det anbefalede område. Jeg tror ikke du skal spørge din ven om flere kostråd. Der findes rigtigt mange gode artikler om kost på nettet. Hvis jeg må komme med et par hovedpunkter du skal fokusere på: Træning - vær kontinuert. Søvn - søvn er så sindsygt undervurderet i forbindelse med træning. Kost - Spis nok og spis korrekt (formentlig den de fleste har sværest ved) Når du føler at du har styr på de 3 ting, derefter kan du begynde at bekymre dig for ting længere nede på listen.
  30. 2 points
    Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Jeg tog en ekstra hviledag i går - kroppen er bare flad for tiden. Stængerne har været konstant ømme i over en uge og egentlig stadig til aften da jeg tog til banecykling. Mit kalorieunderskud er ikke så stort som det burde, så det er ikke årsagen. Eftersom jeg ingen energi havde, og egentlig heller ikke lyst, hoppede jeg på det langsomme hold hold. Dog først en kikset opvarming hvor pulsen ikke kom over 62% - som vanligt var der ikke låst op til mit cykelbur og så et progressivt interval hvor jeg kom med nogle af de hurtige, der var jeg så også presset. Så opdelingen og først et linieløb på 20 omgange hvor jeg snuppede spurten i feltet. Italiensk jagtstart hvor jeg sad som femtemand i et hold på 6. Fra felt på blå streg tog vi først en hel omgang og derefter to halve, direkte over i linieløb på 6 omgange hvor jeg igen hapsede spurten i feltet. Til sidst en kombiløb først som pointløb med 4 spurter (tog den første og holdt lav profil i de andre 3) direkte over i udskilningsløb. Mine spurter og antrit er pænt fesne hvis jeg er presset men som i dag hvor tempoet var overskueligt, er jeg på hjemmebane. Udskilningsløbet var næsten som at tage slik fra små børn - men jeg burde også være på det andet hold så måske lidt uretfærdigt. De første 3 spurter lå jeg trygt midt i feltet indtil jeg så lå bagerst. Brugte 100m før stregen til at køre frem, så falde tilbage som bagerste, suge luft og spurte frem igen. Det var slet ikke gået hvis snitfarten havde været højere. Ingen afrulning, da tiden var gået. Trods alt bed det fra sig i lårene, så de woblede ret ukontrolleret på trappen ned unden banen, da cyklen skulle i bur. Dem der gik bagved grinede højt, nu jeg ikke stod på snotten. Og hold da op, hvor jeg glad for at jeg skiftede hold. Kæft, det er sjovt.
  31. 2 points
    Kermit

    Got legs?

    Sæsonafslutning I søndags afholdte Sydkysten deres licensløb, som samtidig markerede det sidste løb for mig i denne sæson. Små 94 km på nogle små og ujævne veje i Ejby udenfor Køge. Aftenen før havde jeg skrevet med en af mine gode cykelvenner, og jeg startede egentlig med at skrive at jeg ville vinde løbet, men hans svar tilbage var at jeg ikke kunne gøre det, for det havde han tænkt sig. Fair nok - så ville jeg snuppe andenpladsen. Da vi lå og varmede op var tankerne om en top 5 placering dog langt væk, da benene slet ikke ville som jeg, men alligevel stod jeg klar ved starten. Den første omgang var voldsom. Allerede fra starten af var der en der lagde sig i front og gav gas, og det fortsatte mere eller mindre den første omgang. Der var nogle der forsøgte at komme væk, men det skete aldrig rigtig. Selv jeg prøvede at ramme et hug, men det blev kørt ind igen. På et tidspunkt var der så en gruppe på 3 mand der kom afsted - en fra FBL, en fra Christiania og en fra ABC. Med andre ord sad der en masse ryttere i feltet der pludselig havde alibi for ikke at lave noget. Specielt Christiania drengene var en anelse irriterende i feltet, da de blev ved med at ødelægge rulleskift og angreb. Derfor var det egentlig også sjovt at opleve at de faktisk var en af årsagerne til at gruppen på 3 mand kom tættere og tættere på. Jeg spoler lige frem til de sidste par km, for der skete egentlig ikke super meget i løbet. Farten blev skruet i vejret, og der kom en førerbil fra A feltet blæsende forbi os. Vi havde stadig de 3 mand ude foran, men måtte bakke lidt af da der kom et A udbrud kørende på 4 mand. Vi lod dem passere, og så var der ellers fuld finale. Jeg fik placeret mig ok inden det sidste sving, og lå på hjul af min ven. Der var et kort stykke hvor der var en anelse sidevind inden vi ramte skoven, og det var heromkring at vi også fik hentet de 3 ryttere der var foran os, samt A udbruddet. Der var fuld fart på, og vi tog en inderbane der var lige på kanten af skoven, men det lykkedes. Jeg havde lige en udfordring med at få kæden ud på 11'eren inden antrittet, men da jeg begyndte at åbne op fløj den derud med et ordentligt klonk(det er hvad man kan forvente når man ikke har skiftet kæde efter 8000 km) og jeg gik efter min ven. Jeg kom tættere og tættere på, men kunne desværre ikke nå at komme forbi ham. Jeg vil skyde på at han måske vandt med 15-20 cm da vi ramte stregen. Desværre er DCU's resultatside gået helt i baglås, så jeg kan ikke se data derfra. Men vi gjorde som aftalt - blev 1 og 2. Så alt i alt en ganske udemærket måde at afslutte sæsonen på. Desværre tog jeg så ud og så min kæreste spille floorball efterfølgende og så hende vride om på knæet, så vi måtte et smut på skadestuen. Heldigvis intet brækket, men hun er på krykker indtil hævelsen forhåbentlig aftager. Samtidig blev jeg så ramt af den forkølelse jeg har prøvet at holde for døren de sidste mange uger. I går var det halsen, i dag er der snot i hele krydderen.
  32. 2 points
    Bjergtrold

    Zendurance IM CPH 19.8.18

    Well well lille update Dagene flyver virkelig stærkt og jeg når ikke alt hvad jeg gerne vil. Er dog meget optaget af, at det nok heller ikke er lige nu, at jeg afgørende flytter formen. Må gå med hvad jeg har og mentalt (og også styrkemæssigt selvfølgelig) så har træningen med personlig bjergtræner været helt uvurderlig. Mentalt henter jeg også rigtig meget i Bikram yogaen, som jeg har været på fra mandag, onsdag, torsdag 90 meget varme minutter pr gang. Tirsdag dejlig eftermiddags Vinyesa i Frisko. Tirsdag og torsdag morgen tidlig, mørk og god morgen træning udendørs. Væsentligst så er jeg i denne uge gået i gang med Intermittent Fasting med spisevindue mellem 12 og 20. Er faktisk rigtig nemt og både mentalt og fysisk er det faktisk rart, at der er så mange af døgnets timer, der handler om ikke at spise, eller ikke handler om at spise. Svært at forklare men føles faktisk dejligt at give krop og sind ro og det er absolut muligt både at træne, arbejde og have det udmærket alligevel. Krop og sind kan vænne sig til meget. Og det egentlig mest enkle måltid kl 12 kan føles som total party time. Alt smager rigtig godt når du er sulten. I Nepal forventer jeg, at spise når der bliver serveret mad morgen, middag og aften men har været meget dejligt at prøve og definitivt noget som jeg vil arbejde videre med når jeg (forhåbentlig) kommer godt hjem igen. I dag knokler jeg med deadline hjemme. Har noget som jeg bare skal være færdig med førend, at jeg for alvor kan skue frem mod afgang d 2.10. Very very soon
  33. 2 points
    Kermit

    Got legs?

    Løbsweekend Lørdag hed den Amager, på en mere eller mindre pandekageflad rundstrækning. Egentlig en rute jeg rigtig godt kan lide, da der er gode muligheder for sidevind, og den er tilpas kringlet til at man sjældent kommer for langt væk fra udgangspunktet. Jeg havde ikke fået drukket helt nok væske om fredagen, så jeg var allerede en smule dehydreret inden starten. Løbet var i øvrigt 7. afdeling af Øresundscuppen, så med en del svenske ryttere til start og et Dame A felt, så var der trængsel i feltet. Første omgang blev sat igang med masterstart indtil man havde passeret et lyskryds, men selv da vi var kommet igennem der, var der ikke rigtig nogen der ville noget. Da vi ramte det første stykke med sidevind prøvede jeg med et par andre at sætte os i front, men der var ikke rigtig villighed til noget, og vinden var nok heller ikke helt stærk nok til at gøre nogen forskel. Generelt prøvede jeg et par gange at komme væk, men uden held. På næstsidste omgang kommer der en stor gruppe afsted på 14 mand, og dem får vi aldrig lukket ned. Jeg var begyndt at have godt ondt i min gluteus medius, lænd og et par kramper i lægge og baglår, så jeg besluttede mig egentlig bare for at jeg skulle holde med feltet hele vejen hjem, og ikke køre med i spurten, da det ikke gav mening at sprinte om en 15. plads. Jeg forsøgte at gå med en da der manglede 3 km eller noget, men det blev lukket ned hurtigt, og jeg havde seriøse kramper i baglår. Igennem kom jeg dog, og stats for dagen var: 118 km, 40,5 km/t i snit, 213 watt i snit og 259 watt i NP. Jeg var helt smadret da jeg kom i mål. Skuldre, nakke og ryg var godt medtaget af første cykelløb i lang tid, og efter en periode hvor jeg har været ret ustabil. Så da jeg vågnede op søndag morgen var jeg egentlig fast besluttet på ikke at køre løb. 1,5 time inden start ombestemte jeg mig dog, jeg havde trods alt meldt mig til og betalt, og hoppede i tøjet og kørte afsted. En hurtig opvarmning og så afsted. Løbet blev afholdt af CK Kronborg på en rute oppe ved Tikøb, og vi skulle køre lidt over 100 km. Igen en del af Øresundscuppen og et meget stort felt. Da vi kom afsted var der ikke den store angrebslyst, men så var det som om det hele skiftede. Jeg hang på med det yderste af neglene da en af mine gode venner valgte at tage en dinger ca. halvvejs ude på ruten. Der kom dog samling på tropperne igen. Da vi nærmede os opløbet blev jeg lidt chokeret for de havde valgt at placere målstregen 100 meter fra et s-sving. Så man ville komme med 45-50 km/t og så igennem et kringlet s-sving og så i mål. Det skreg bare på at det skulle gå galt. Løbet skred frem, folk angreb, men ingen kom væk. Jeg fik det egentlig bedre og bedre, men havde ikke overskud til at angribe. Da vi nærmede os opløbet fik jeg kørt mig lidt frem, men lå stadig i midten af feltet. En lille bakke hjalp mig til at komme lidt længere frem, og så nærmede vi os s-svinget, og det uundgåelige sker - der er styrt. Lige foran mig. Jeg når ikke rigtig at registrere hvad der reelt set sker, andet end at jeg kan se en der er på vej ud i rabatten, og ryger af cyklen så den ryger ind på vejen igen. Andre prøver at komme udenom, men ryger ned, og jeg ender med at køre venstre om, og når lige at holde helt stille inden skoven står lige foran mig. Jeg når at klikke ud og holder mig på cyklen, men må gå over stregen da kæden er røget af. Hvor mange der var nede ved jeg ikke, men der har nok været en håndfuld. 102 km, 40,4 km/t i snit, 208 watt i snit og 275 watt i NP. Så alt i alt en god weekend, dog ikke resultatmæssigt. I dag starten dagen så med en omgang styrke i FW.
  34. 2 points
    Bjergtrold

    Tinapigens log!

    Arghhh hvor inspirerende læsning. Stor respekt for at få den form for eventyr ind i hverdagen. Nogle gange ligger det bare lige foran næsen af os
  35. 2 points
    Bjergtrold

    Zendurance IM CPH 19.8.18

    Well tiden flyver alligevel. Tid for en update I dag dejlig yoga 75 min, Hechmann grundtræning uge 11 dag 6 med 5 x 3 min i AT-An1. Ville gerne have haft tilbagelagt dem i 4 min/k men den første var hård, på nr 2 var jeg lige nødt til at pause 15 sek undervejs, ja så skiftede til 2 stk's af 4.10 og så den sidste i 4.06. God opvarmning 15 min og afjog ditto. Derefter 1000 skønne m crawl bare ud i et. Very very nice I går også bare crawl og 1000 m men med betydeligt flere pauser. Samlet set kan jeg mærke at corestyrke og stærk ryg + åbenhed i skuldre gør meget godt. Torsdag skøn skøn morgentræning i Risskov lige efter lysets frembrud. Pæne og mange" push ups", dog lige nu med underhåndsgreb, er blevet træner N's yndlingsting, så havde mange sæt og mange gentagelser.. derefter fortræning til dips i ringe og bagefter en masse kast med tung bold, KB swings og dyb squat statisk med tung KB ved hagen. Dejlig dejlig følelse resten af dagen og skøn eftermiddagsyoga. Onsdag eftermiddags yoga og efterfølgende roligt løb knapt 40 min vekslende mellem jog og Ae2. Tirsdag også morgentræning men har lige nu glemt hvad der skete. Var helt sikkert superfedt og med masser af flot solopgang. Eftermiddags yoga med skønne Caroline. Mandag blev det bare til jog til pakke udlevering i Føtex så tæt på pause dag. Er godt i gang med at pakke til Nepal og skal så lige interpolere tur til Haag torsdag til tirsdag i næste uge, hvilket føles lidt mærkeligt. Masser af arbejde, som jeg skal have styr på inden afgang, så kun en vej Billede fra morgentræning
  36. 2 points
    Bjergtrold

    Zendurance IM CPH 19.8.18

    Well det her er jo et Game of Thrones værdigt MOL plot twist, som jeg slet ikke havde set komme kære Holger og hvis du lover at opdatere din log med flere spændende spinning beretning og IKKE først næste gang om to år!!! Ja så vil det måske alligevel være fristende for mig at skrible skrable her frem mod Nepal. Bliver nødt til at uppe min cardio lidt med noget svøm, eftersom at jeg absolut ikke formår at lade være med at opernære mig på Toms mørk chokolade med lakrids. I dag har jeg dog fået ikke mindre end 3 vaccinationer (plus en masse råd om astma og højdesyge mv) og så føltes det nu ok at være lidt i Nato stlling med det spændende afsnit 6 i 7. GoT sæson, hvor begrebet "fire & ice" kunne iagttages meget bogstaveligt. Ellers begynder meget at være på plads med grej. Denne video fik mig dog alligevel til at overveje ekstra varm dun fidus og fik købt nogle endnu vildere overtræksting til hænderne: Dokumentar fra bjerget jeg håber at bestige Ingen træning i dag men lørdag gode Hechmann intervaller svarende til halvmarathon grundtræning uge 9, dag 6 = 3 x 3 min I AT-An1 som jeg lige nu har placeret svarende til 4 min/km, absolut hurtigere end tidligere. Kan virkelig noget Hechmann træningen. I går 85 svt dag 7 med 30 min's jog, 15 Ae1, 10 Ae2 og 10 jog inden 15 Ae1 og 5 Ae2 tilsidst. Løb dog udendørs i mudret skov i skybrud, så noget af det hurtige blev bremset lidt ned, mens det sidste lidt langsommere blev løbet tættere på Ae2. Lod mig udelukkende styre af puls og det fungerede egentlig fint men bliver meget mere hakket end de fine indendørs pulskurver fra fx lørdag Nå i morgen forhåbentligt flere intervaller
  37. 2 points
    Oksen fra Århus N

    Okse-loggen!

    Egentlig ville jeg ønske, at jeg havde lidt mere at fortælle. Men omvendt er jeg også blevet mere kritisk med, hvad jeg fortæller om på MOL. I sidste uge havde jeg to styrke-pas. I går var jeg en smule træt, men tvang mig selv til at cykle 12 km. Og det gik da også udmærket. Lige om lidt kører jeg ned og træner. Håber på 3 styrke-pas i den netop påbegyndte uge. På jobbet keder jeg mig en smule. Men det gør jeg jo så tit. Som nævnt i opturs-tråden, så havde min far godt held med krabbefiskeriet. Han skal ud at røgte garnet igen i morgen. Hvis det giver lige så godt, venter han nok lidt med at sætte igen. Vi håber at kunne servere krabbesalat til min fødselsdag. Den bliver nok først holdt sidst i September, for nogle af gæsterne er ude at rejse på det tidspunkt, hvor jeg fylder år.
  38. 2 points
    Kermit

    Got legs?

    Sadlen dukkede heldigvis op, og jeg har haft to ture på ca. 30 km med den - knæet er stadig et problem, men forhåbentlig kan der komme styr på det. Jeg har i hvert fald sørget for at briefe min fys på problematikken, så der kommer til at være et par sessioner med hende over den næste periode, der forhåbentlig skal betyde at jeg hurtigt kommer igang igen for alvor. Udfordringerne med knæet har også givet mig stof til eftertanke. For jeg har kunne køre i en lang periode uden problemer, men tydeligvis gør selv de mindste ændringer i setup at mit knæ reagerer. Det er ikke optimalt. Derfor vil jeg prøve at få kørt mine knæøvelser ind i træningen igen, og supplere med styrketræning. De sidste par sæsoner har styrketræningen ikke været aktuel for mig, men jeg tror efterhånden at det er på tide at jeg kommer igang igen - især med henblik på at holde mit knæ i skak. På den korte bane bliver det i Fitness World, hvor jeg lige har meldt mig ind igen, men på den lange bane bliver det i vores nye hus. Planen er at få kørt et squat stativ og nogle vægtstænger, og så burde jeg kunne lave en stor del af øvelserne i kælderen. Det glæder jeg mig ret meget til, men da vi først overtager tidligst 1/1 2018, har jeg været nødt til at have en løsning på indtil da. Jeg har kigget lidt i min log, og kan se hvad jeg har trænet tidligere, og ud fra det må jeg igang med stykke et program sammen. Umiddelbart er følgende øvelser i spil: Planke Dødløft Lunges Squat Armstron row Kettle swings Derudover vil jeg nok gerne køre lidt diskotræning bare for at få lidt variation ind også.
  39. 2 points
    1000 tak alle 3 og ja jeg kan også sagtens savne både at skrive og læse her på sitet Så who knows maybe at jeg kigger forbi fra tid til anden. God vind til alle
  40. 2 points
    Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Hvis der ikke er skader på carbon'en inde under beskyttelsespladen (det satser jeg på at der ikke er), så overlevede rammen. Alt det sorte fnuller viste sig blot at være plastik med kædesnavs. Plastik der fra fabrikken har siddet på den blanke beskyttelsespladen og som man åbenbart ikke gad fjerne ved montering. Det har jo været voldsomt fint vejr over København og planen var også en cykeltur. Men inden jeg fik styr på cyklen (fik også knækket kædeadskilleren da da jeg skulle skille kæden), så blev det sent og trætheden meldte sig. Men måske er det meget godt, alligevel. Jeg er stadig pænt DOMSet i lårene efter lørdagens bentræning, så lidt nuldage skader nok ikke. Jeg skal til tandlæge fredag formiddag og mor bor næsten ved siden af, så skulle have slået det sammen. Men har udsat mor nogle timer, så jeg kan nå hjem og cykle lidt, i forventning om at vejret bliver fornuftigt
  41. 2 points
    Davai

    Davai, davai!

    Jeg kom lidt sent ud af døren og cyklede ud igennem byen til Avala, som er et "bjerg" med en højde på 512 meter, men når man kører ind på det, så befinder man sig allerede i 300 meters højde, så man får desværre kun 200 højdemeter ud af det. Bakken er på 4.2 kilometer med en stigningsprocent på 5%, som er rimelig jævn hele vejen igennem. Jeg kørte tre intervaller af 13 minutter og sigtede efter 300 watt og det lykkedes udmærket. Imodsætning til i går, så havde jeg ikke noget problem med at få pulsen op i dag. På vejen hjem måtte jeg have gang i mine lygter og det blev også lidt køligt. Morgenvægten sagde 81.7 kilo.
  42. 2 points
    Bjergtrold

    Zendurance IM CPH 19.8.18

    Træning d 1.7 Core & Flex 60 Dejlige minutter fra morgenstunden i Yo Yoga 75 minutters Vinyesa marathon i Yo med altid veloplagte instruktør L i Yo Løb Hechmann grundtræning til halvmarathon/marathon uge 2, dag 6 Nøgle interval 2 x 5 min i AT-An1. I sidste uge syntes jeg jo, at 4 min i 4.15 var krævende, så startede konservativt i 4.15 der dog så i dag føltes easy peasy og snuppede så nr 2 i 4.10, der ligeledes føltes fint og ikke slemt. 15 minutters opvarmning og 15 minutters cool down. 5 minutters jog ind imellem I går fredag nul træning da jeg var på hospitalet til sent. Både onsdag og torsdag lidt presset på tid, så bare begge dage 25 minutters roligt løb inden yoga. Onsdag med masser af håndstandstræning, torsdag faktisk også masser af hovedstandsteknik, armbalance og i det hele taget indføring i at få anvendt alle kroppens små muskler til at stabilisere, være om ikke vægtløs, så dog let. Noget af det jeg er optaget af i øjeblikket.. hvad er vigtigt, hvad er effektiv træning, hvad er det for ting vi skal kunne håndtere med krop/sind, hvadenten det er i køkkenet, ved skrivebordet, eller i 6000 m's højde, hvad gør os godt? Hvad har vi brug for? Hælder nok mere og mere til de velsmurte, smidige led, muskler stærke nok til at løfte det der skal løftes = så lille krop som muligt i virkeligheden. Ja og så selvfølgelig hjerte kraft til at pumpe blod rundt inkl masser af ilt via velfungerende lunger. Men sidstnævnte er jo også det rolige dybe åndedræt, ligegyldigt hvor pressede vi er, og balance = afslapning resten af kroppen i en given stilling, kan være ligeså vigtigt som at være bomstærk men superanspændt, som jeg nok ofte har haft været det. I hvert fald anspændt. Er begyndt at gribe mig selv i pr automatik at have skuldrene helt oppe om ørene og især i forbindelse med bagudbøjninger. Gør en kæmpe forskel når jeg øver mig i at slappe af i hele nakke/skulderbæltet. Så mange ting i min crazy hjerne og udfordrede sind, som jeg ikke kan ændre på og så gør det alligevel sådan en kæmpe forskel når jeg øver mig i at bruge kroppen på en ny måde. Way to go!!!!! Nu bare husalfe sysler. Købte også i dag samtale bog med udveksling mellem Peter Bastian og Tor Nørretranders fra kort før Bastians alt for tidlige død. Minder mig om en yngre meget nysgerrig, idealistisk og måske lykkeligt uvidende udgave af mig. Altsammen fra en tid, hvor jeg ikke havde overvejelser vedrørende fx Aspergers, sådan som jeg har det i dag. Prøver nogle gange at tænke på om det ville have haft gjort de mange foregående år lettere, eller sværere, hvis jeg havde vidst hvad jeg ved i dag, kunne jeg have handlet anderledes, passet bedre på mig selv, været tydeligere over for omverdenen omkring mine udfordringer? - well og ja ligesom med leddene så er kunsten nok at lade det gå, give slip It is what it is lige i det her nu NU. Was what it was & så i øvrigt huske at være taknemmelig for at være, i hvert fald fysisk rask og i live. Tage den derfra og få det bedste ud af det der er og også selvom, at det er noget andet end hvad jeg forestillede mig da jeg var ung. Stay strong derude!!!
  43. 2 points
    Kermit

    Got legs?

    Efter lidt stilstand er det nu på tide at komme med en tilbagemelding fra sidste uges DM i enkeltstart. Start lige med at se videoen: Generelt gik det hele over al forventning. Turen derover gik forholdsvis smertefrit, og det tog lige omkring de 3 timer inkl. en pause i Nyborg hvor jeg fik lidt at spise. Da jeg ramte Grindsted var der dog lidt mere kaos. Vejene var godt spærret af, og det tog derfor lidt tid at komme ind til selve byen. Jeg fandt en plads, og tænkte at Grindsted ikke var større end at jeg kunne gå derover hvor vi skulle afhente numre. Da jeg så fik tastet stedet ind på telefonen kunne jeg se at der alligevel var 1,5 km derover. Så det blev hurtigt droppet, og jeg tog bilen i stedet for. Igen var det et mindre helvede at finde ind til det rigtige sted, da vejene var spærret og gjort ensrettede. Jeg fik dog mit nummer, besøgte toilettet, og drog så tilbage mod det første sted jeg havde parkeret. Af mystiske årsager havde de placeret start og udlevering af numre relativt langt fra hinanden. Det gjorde mig lidt stresset, for lige pludselig var tiden knap, og jeg havde egentlig haft regnet med at jeg kunne tage det hele forholdsvis roligt. Jeg fik sat cyklen op, sat nummer på, og gik igang med min opvarmning. Det var overskyet og måske en 24-25 grader, og tæt på ingen vind. Så efter de 15 minutters opvarmning var jeg i den grad gennemblødt af sved. Jeg havde læst at man skulle være ved starten senest 10 minutter før man skulle afsted, så det overholdt jeg selvfølgelig selvom det betød at jeg ikke lige fik den helt optimale opvarmning. I stedet fik jeg lov til at stå i lidt for lang tid før jeg blev sendt afsted. Det var dog en fed oplevelse at blive sendt afsted, og man havde sin egen politimotorcykel foran sig der sørgede for at guide hele vejen. Vejene var spærret af for trafik, så man kunne virkelig leve sig helt ind i stemningen og kun fokusere på at køre stærkt. Efter omkring en halv time hvor jeg ikke var blevet hentet af bagfrakørende begyndte jeg at tænke at der nok havde været et lille gap mellem mig og den næste startende, og ganske rigtigt, for da jeg endelig blev hentet var det af en der var startet 4 minutter efter mig. Jeg havde forventet at blive hentet, men det gav alligevel lidt moralsk boost at der gik så lang tid før det skete. Ruten var pandekageflad, med ca. 80 højdemeter på 40 km. Så dem der kunne køre stærkt havde virkelig god mulighed for det på denne rute. Jeg blev rigtig glad da jeg så 20 km skiltet, og da jeg ramte 5 km skiltet begyndte jeg at øge tempoet. Jeg havde kørt mere eller mindre lige på grænsen indtil det, men havde stadig en anelse at give af til sidst. På de sidste meter blev jeg overhalet af min træner, men kom alligevel ind i en tid der var betydeligt under timen som var målet. 57 et eller andet kom jeg i mål på. At vinderen så senerehen kom i mål i 46 minutter, gør ingen forskel. Alt i alt en super fed oplevelse og helt klart det hele værd. Jeg var blot 16 sekunder fra at blive næstsidst, og havde jeg sat mig lidt bedre ind i ruten, kunne jeg nok godt have hentet de 16 sekunder, men alt i alt er jeg stadig pænt godt tilfreds.
  44. 2 points
    Henrik S.

    Got legs?

    Uha, det kan jeg godt følge. Jeg er mast, hver eneste gang vi har været ude i den centrifuge, der hedder boligmarkedet. Og jeg sværger hver gang, at det gør vi aldrig igen. Sidste var for knap 2,5 år siden, og processen gik egentlig fint, men hold op, hvor det slider. Har dog lært, at man aldrig skal forelske sig alt for stærk i en bestemt bolig, for den kan altid blive snuppet for næsen af en. Det har vi også prøvet et par gange, hvor vi ærgrede os gule og blå. Men det hører med til historien, at vi også hver gang er endt i noget, der egentlig viste sig at være bedre end den hotte boligdrøm, der brast. Krydser fingre for, at I finder noget godt ...
  45. 2 points
    Så er jeg grundet. Igen. Denne her gang med en stafylokok infektion i læben. Der går nok et par dage inden at jeg skal dyrke sport. Man går til lægen og får stukket en gang antibiotika ud og om nogle dage skulle det være i orden igen. Fordi at bakterierne ikke er blevet resistente. Hvis at de er resistente, så virker antibiotikaen ikke og situationen kan hurtigt eskalere ud af kontrol, med indlæggelse mv, og pludselig er det ikke kun en banal infektion, men en infektion der ville kunne koste en livet. Vigtigheden af at antibiotikaen virker kan ikke understreges nok. Vi skal have den systematiske brug af antibiotika ud af landbruget, så vi indgår resistens. For vores skyld og for vores børns skyld. En lille men god nyhed er jeg at jeg har rundet 1000 træninger med Movescount.
  46. 2 points
    Oksen fra Århus N

    Okse-loggen!

    Så lykkedes det at få fisk i båden! Min far og jeg stod ud ved 10-tiden. Der var noget havgus, men det klarede op, efterhånden som vi stimede østpå, ind i fjorden. Der var en smule uro på vandet, men ikke noget af betydning. Vi nærmede os Oddesundbroen, og jeg begyndt at tvivle på, om det skulle lykkes at få fisk at se i dag. Men så så jeg tre sælhunde. Så måtte der næsten også være fisk i vandet. Tag lige og jag nogle fisk frem, søde sæler, sagde jeg. Og de må have lyttet, for lige efter, at vi var sejlet under broen, var der alarm på ekkoloddet: FISK! MIn far startede med sildeforfang. Det gav nogle få sild, og så ikke mere. Til gengæld var der flere gange noget, der `slog´ efter grejet.uden at bide på. Typisk for hornfisk. Altså blev der rigget om, og så kom der fisk i båden. Da vi havde en stribe fine hornfisk, halede vi ind, og lagde os ind i den lille, primitive, men meget naturskønne havn, hvor vi spiste madpakker, og snakkede lidt med en lokal erhvervsfisker, der var noget forundret over, at fremmede havde fundet vej til hans lille havn. Da vi skulle hjem, kunne vi godt se, at vinden havde frisket betydeligt op. Der var tydelige skumtoppe over det hele. Og hold op, hvor blev vi gynget! Det er i sådan en situation, at man er glad for at sejle i selvlænsende kabine-båd, i stedet for i en gammel træ-jolle. Hvert andet sekund fik vi spandevis af vand tæsket ind på forruden i styrehuset. PLASK! Men båden klarede søen fint. Jeg satte farten til omkring 7 knob, og prøvede hele tiden at holde stævnen op mod søerne, imens jeg takkede min skaber for, at jeg ikke har nemt til søsyge. Fin tur, og dejligt at få fisk i båden. Så har vi da også konstateret, at ekkoloddets `fish finder´ - funktion virker. Tror nok, at sengen kommer til at gynge med mig i nat.
  47. 2 points
    Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    62km på tricyklen. De første 10 til Hundige, hvor jeg skulle aflevere to dæk, var lidt semi-fesne transport-km på Gl. Køge Landevej, Jeg har for mange dårlige oplevelser med uopmærksomme bilister, til at jeg tør give den gas på det stykke. Men bagefter var det fint. Uopfindsomt og en hulens masse lyskryds og på cykelsti med god en håndfuld hunde mm der måtte bremses for. Men mellem det, var det alt for fedt. Ingen panik over vejrtrækning, stængerne gjorde passende ondt når jeg trådte over evne, pulsen faldt hurtigt til ro når jeg holdt for rødt og bagefter var kroppen igen klar til at tage fra. Udover at det går (lidt irriterende) langsomt, så føltes det fedt som de bedste dage på cyklen føles. Da jeg købte enkeltstart/tricyklen var jeg MEGET i tvivl, om det ville blive et fejlkøb, Men på en dag uden DDR-intervaller er det ren køreglæde at sidde på den. Og nu jeg efterhånden har vænnet mig til at sidde krøllet sammen, kunne der måske være basis for også at køre lidt længere ture på den.
  48. 2 points
    Anna Marie

    Træningsprogram til vægttab

    Sproget i artiklen http://www.motion-online.dk/traeningsprogram/ er nærmest uforståeligt. Artiklen virker maskinoversat. Hvorfor har I ødelagt en ellers god hjemmeside hvor der var mange gode artikler. Nu virker siden ikke længere nær så god, og indbydende i forhold til at søge viden om motion og træning. Den er fyldt af reklamer, og oversigterne er ikke logiske, i det hele taget et stort tilbageskridt for siden.
  49. 1 point
    Henrik S.

    Zendurance IM CPH 19.8.18

    Det har været et godt filmår indtil videre. Kan umiddelbart anbefale: Three Billboards outside Ebbing, Missouri Wind River The Shape of Water ... og så går der vist en hel bunke gode film, jeg ikke har fået set endnu.
  50. 1 point
    Altså som cardio fordelt over 14 dage synes jeg det lyder som en ok volume.