Leaderboard

Popular Content

Showing content with the highest reputation since 11/26/2021 in Posts

  1. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 4 - Fredag d. 22. juli 2022 - "Heimdalsmunnen til søen bag Rundhø bag Bruskardknapperne" Distance: ca 6 km, 250 hjm - kl. 12-16. Lejren blev pakket sammen og alt blev atter læsset i bilen, hvorefter vi kørte en kort stund - lidt længere væk en Knudshøe til en rasteplads nogle km efter med indgang til Heimdalsdalen på modsatte side af vejen. Personalet på Bessheim havde oplyst, at det var en meget fin dal, men ej særlig turistet. Kl. 11 var vi afsted og med kurs mod næste stop ca 10-15 min syd for Bessheim. Vi mødte og sludrede lidt med et ældre, tysk par med en "bo-bil" (men uden vandrekort) - så kl blev 12 inden vi var helt klar med taskerne på ryggen. P-pladsen lå lige nogle få 100 m fra starten ind til dalen, men der gik alligevel lige en lille stund før vi fandt stien, der var "u-markeret" (dvs ingen røde T'er) og startede igen med at "skrå" en smule ind over -gennem pilebuske og andet sjov - nu med fuld oppakning. Stien startede utroligt smukt gennem frodigt terræn i bunden af en dal med start for foden af S. Bruskardknappen og ind til øvre Heimdalsvatnet (der skulle være en god fiskesø). Solen var fremme og vi fik hurtigt varmen. Krydsede et par små elve, der pt. ikke er særlig vandfyldte - men ved den ene stod der nogle "støtte-stave" man kunne bruge ved vadestedet og stille igen på den anden side. L prøvede "voksen-rygsækkene" og klarede den ene efter frokost et lille stykke "opad" inden den blev leveret retur. Det så sjovt ud. Frokosten blev holdt på en lille bakketop ved Sandbakken (en enkelt græstagshytte) lige inden en stejl stigning opad til Rundhø ca 1300 moh og en mod en dal i "højderne" - hvor vi satsede på at finde et godt overnatningssted uden for mange myg. Lidt forbi Rundhø og et godt stykke fra stien til venstre fandt vi et dejligt fladt terræn med pladser til to små telte og fin udsigt til en sø (Bruskardtjønne). Der lå vi faktisk med udsigt over til Knudshøe, der tittede frem mellem/bag Bruskardknapperne (to store "fjeldknolde-toppe" på den anden side af søen). Til fjeldvandreturen havde vi to små to-personerstelte med fra Nordic, da de vejer mindre end det større Bergans 4- pers-telt (halvt lavu-udgave) vi havde brugt på "fastliggerdagene". Det gav så også lidt privat-liv til både små og store. Det viste sig desværre, at det nok ikke var "rent" drikkevand, da der var tegn efter får på bredden og de 3-4 vandløb markeret på kortet var der ikke/var ikke drikkevandsegnede. Derfor valgte vi at koge det til aftensmaden, te/kakao eller evt. drikke via life-straw. Vi gik turen ned til søen og nåede også en dukkert, der var dog relativt sumpet langs med den og en del flyvende insekter. Til aftensmad prøvede vi for første gang, den lette frysetørrede aftensmad - havde købt af mærket "TURMAD" - norsk produceret - og den gjorde fin lykke hos alle deltagere - især "Pulled Pork"-udgaven gjorde lykke hos drengene, så de voksne forbarmede sig og tog to dage med "Tikka Masala". Vi lavede et par ekstra poser kartoffelmospulver til for at være sikker på at blive mætte. Der var nogle sjove, temmelig insisterende fugle, der peb og kaldte på hinanden hele aftenen. Drengene hyggede sig inde i teltet - og de voksne kunne nyde solnedgangen over fjeldet. Dag 5 - Lørdag d. 23. juli 2022 " Tur op ad Heimdalshøe fra Bruskardtjønne-lejren" Distance: ca 6 km, 310 hjm - off road og noget blokmark Nød en rolig morgen og var nede at hente vand ved søen lidt væk ..det så lidt "planktonfyldt" ud her til morgen, så dagens plan var bl.a. at finde vand fra et bedre sted. Det fungerede dog fint til havregrøden. Der var planlagt "overliggerdag", så bare en tur ud på lidt fornøjelsestur og nyde området. Vi pakkede en dagsturstaske inkl vandbeholdere og satte kurs let tilbage og opad Heimdalshøe, hvor vi havde set noget rindende vand og mindre vandfald højere oppe dagen før. De yngste nåede hurtigt hen til vandet og nogle små sneklatter. Vi fulgte kanten af vandløbet højere og højere op. Fandt en lille "lagune", hvor det lille vandløb havde en mellemstation på vej nedover. Mens yngstemanden trådte af på naturens vegne (oh, hvilken luksus toiletter kan være ;-) ) - Tog jeg en dukkert i det meget kølige vand - de andre fulgte dog efter, selvom de havde "givet op" til at starte med...så gik det ikke at "mor" var den eneste, der havde været under.. Højere op fortsatte vi til et spottet frokost og pausested, hvor der begyndte nogle klipper og lå nogle større kæmper. Efter frokosten var mindstemanden mest indstillet på længere pause, så han fik lov at blive pakket ind i frokosttæppet, mens vi andre lige skulle se på den anden side af kammen. Det var totalt blokmark, hvor der skulle hoppes fra sten til sten overalt. Det gik dog hurtigt fremad og opad alligevel. Den øverste top blev det dog ikke til i denne omgang, da ikke alle var klar på at tage med, så vendte retur efter 15 min's gang. Vildt at se, hvor skiftende og goldt landskabet er "lige på den anden side". På nedturen blev der ivrigt bygget en lille dæmning ved udløbet af badekarret. - En stor succes og det var sjovt at se, at det (efter lang tid) lykkedes at få vandet til at stige - selvom det løb gennem flere steder "nedenunder". Ved aftenstid trak nogle skyer sammen - og gav en byge ved 18-tiden. Det er "spændende" at observere de tunge skyer, der trækker sammen og nærmere...Der var tordenvejr lidt længere væk, men det værste holdt sig fra vores niche. Vi havde heldigvis nået at koge vand til termokanderne, så aftensmaden kunne laves let og nydes i sol, da vejret klarede op en times tid efter.
    4 points
  2. 4 points
  3. MARATON #8 – INTERLAKEN, SEPTEMBER 2014 EN OPLEVELSE FOR LIVET – JO, SERIØST ... Der er ikke rigtig andre lande end Danmark, jeg kunne forestille mig at bo i. Det skulle da lige være Schweiz, hvis man trykker mig tilstrækkelig hårdt på maven. Siden den første ferie i landet i begyndelsen af 1970'erne har jeg været begejstret for landet, hvor tjansen som forbundspræsident går på omgang, og man kan holde folkeafstemninger om stort set alting (og så ikke et ord om kukure (de kommer ikke fra Schweiz (de kommer fra Schwarzwald))). Særlig Berner Oberland har det hele, og siden 1993 har de afviklet Jungfrau Marathon i regionen, som må være et af verdens smukkeste løb. Fra Interlaken (565 m) går det via en bakket rute ind i Lauterbrunnen-dalen, før man omkring km 22 løber lodret opad og ender ved Kleine Scheidegg (2095 m), den lille stationsby over trægrænsen. Starten går altid fra den centrale markedsplads i Interlaken, og da jeg stod på startstregen den 13. september 2014 og kiggede mod syd ind i Lauterbrunnen-dalen, var jeg helt ned i maven i tvivl om, hvorvidt jeg kunne tackle turen. Men måske er det meget sundt at kaste sig ud i projekter, man ikke kan køre hjem på rutinen? Som alt i Schweiz er løbet i øvrigt allerede bundet op på en lang række traditioner – ved starten er der fx fanfarer med alpehorn og oppe på rutens højeste punkt ved 38 km står der altid en mand i kilt og spiller sækkepibe. Det blev knitrende klart vejr på dagen med perfekte temperaturer, og før det for alvor går opad skal man som sagt lige løbe et halvmaraton på almindelige bakker langs Lütschinen-floden, hvor tilskuerne svinger enorme koklokker og råber: 'Hopp, hopp, hopp!' Det er meget hyggeligt og meget alpint. Efter en ekstra sløjfe ud over engene ved Lauterbrunnen – med drageflyvere over hovedet – går ruten til højre og lodret mod himlen. Ja, man møder – bogstavelig talt - muren. Så følger en del kilometer med 'almindelige stigninger', før man går/løber på bjergkammen til det højeste punkt. Derefter er det forbi en gletsjersø og ned til målet. Jeg tror aldrig, jeg har holdt mig så længe i bevægelse på benene – over fem timer – men hvilke timer. Et bjergløb er mere en udflugt end et løb, for man går næsten mere, end man løber/lunter. Bjergspecialisterne kan løbe det på lige under tre timer, hvad jeg finder fuldstændig ubegribeligt. Turen langs bjergkammen bød den dag på så klar en alpeluft, at man havde oplevelsen af at kunne række ud og røre ved Jungfrau, Mönch og Eiger, de tre bjerge, der slutter dalen af og alle tre er omkring 4000 meter høje. Det var en overvældende fornemmelse at løbe de sidste kilometer ned til målstregen, og jeg kan godt forstå, at bjergløb – maraton og længere distancer – er kommet for at blive. På nær de skarpeste specialister kan man glemme alt om tiden og tage det som en udflugt. Har man som jeg noget af en fetich for bjerge, er det en vidunderlig kombination af alt det bedste, man holder af. Jungfrau Marathon kunne jeg i princippet godt tænke mig at løbe igen, men jeg kan se, at de – igen – har strammet ruten, så løbet nu har mål endnu længere oppe ved Eigergletsjeren og byder på over 1950 højdemeter. Står jeg en dag på startstregen igen i Interkalen, vil tvivlen derfor melde sig igen. Men det er måske meget sundt. LEKTIEN AF DETTE LØB? Vælg et sjovt løb. Det er ikke 1981 længere. Der findes hundreder, ja, tusinder af arrangementer at vælge imellem. Vælg et af de sjove og få en oplevelse for livet. BUD #1: TRÆN MED ANDRE BUD #2: RESPEKTÉR DISTANCEN BUD #3: LØB I ET ENSARTET TEMPO BUD #4: TJEK RUTEN GRUNDIGT BUD #5: FORVENT DET UVENTEDE BUD #6: TAG DET SOM EN OPLEVELSE BUD #7: HUSK AT DRIKKE BUD #8: VÆLG ET SJOVT LØB Billedet er fra bjergkammen omkring km 36, tror jeg. Vi ser kække ud, men er det langt fra. Jeg måtte holde en pause for hver 200 meter til sidst.
    3 points
  4. Well ikke så meget at opdatere men får langsomt bevæget mig henimod at være klar både med pakning og alt det jobmæssige, som jeg skal have styr på inden afgang. Mandag restitution, tirsdag dejlig svøm, torsdag PT pas og i dag søndag 10 dejlige kilometers løb i skoven. Ville have trænet i går men kom til at spise fredags sushi, som af en eller anden grund ikke huer min mave rigtigt længere. Føler mig lidt tung men tror stadig, at det er bedre med lidt på sidebenene, end den periode, hvor jeg hele tiden frøs og var træt pga for få kalorier i forsøget på at presse vægten ned. Vejret lige nu i Nepal er mere vådt end vanligt og der var problemer med laviner i Manaslu basecamp, hvor nogle jeg følger, opgav at komme op pga for farlige forhold. Sådan er det bare i bjergene og jeg har heldigvis masser af varmt uld og dun til at prøve at holde varmen. Hvis det står ned i stænger fra morgen til aften, så bliver det bare en anden tur, end hvad jeg lige havde drømt om og i hvert fald nogle forhold, der kommer til at teste evnen til at holde sig tør og varm og mentalt at kunne holde humøret oppe. Arbejdsmæssigt så ser tiden efter Nepal ser ud til at være lidt mere rimelig mht mulighed for at få sovet ud, trænet og har også nogle andre overvejelser/planer i forhold til at opnå større indre ro Hvis nogen skulle have lyst til at følge med, så har jeg oprettet en fb gruppe, hvor jeg vil prøve at få postet nogle billeder og skrive beretninger fra turen. https://www.facebook.com/groups/797025698266932 Det er også muligt, at jeg skriver herinde men kommer også til at afhænge af internet og batteri forhold. Har i hvert fald altid svært ved at finde ud af at uploade billeder her. Så det kommer ikke til at ske. Nå dejlig søndag aften og god uge til boardet
    3 points
  5. Henrik S.

    Motion i balance™

    Som et kuriosum kan det nævnes, at min tid fra dengang ville have givet mig en plads som nummer 12 ved weekendens HCA Marathon i Odense. Der er kommet mange arrangementer siden dengang, og der er mange motionister, men toppen er ikke blevet tilsvarende bredere.
    3 points
  6. MARATON #1 – HUSUM, FEBRUAR 1981 LANGE AFTENER I GODT SELSKAB Hvis man i 1980 stoppede med cykelsport, var der ingen mellemvej. Der var ikke rigtig nogen motionsklubber eller hyggefællesskaber. Når man stoppede, blev man efterladt på perronen og kunne se toget forsvinde i det fjerne. Hele den motionsindustri, der i dag omsætter for millioner, når der investeres i kulfibercykler og lycra, eksisterede ikke. Så der skulle ske noget andet, efter at raceren var kørt i stald efter forårets løb i Esbjerg. Det blev ikke overraskende løb i byens atletikklub, HIF, som blandt andet bød på god, lang søndagstræning efter datidens skik og brug. Men ved et tilfælde fik jeg også kontakt med to lokale maratonløbere, Kesse og Bent K. De skulle løbe Husumer Wintermarathon i februar, og de havde hver deres dagsorden. Bent K. var jord- og betonarbejder på deltid og en af de bedste løbere herhjemme på distancen med en PB på 2:18. Han skulle til Husum og vinde, så han kunne blive udtaget til løb i udlandet. Kesse var bredt bygget med fuldskæg og drev sin egen gård i Simmersted. Han havde aldrig løbet maraton på over tre timer, og det her løb skulle ikke være det første. Husumer Wintermarathon var blevet afholdt siden 1972 og var en fast del af programmet for mange danske løbere. De tog til den lille nordtyske by for lige at pudse formen af, før den mere intensive træning begyndte frem mod foråret. Løbet var altid i februar, så der kunne være frost og fygesne, slagregn, storm fra vest og alt andet godt. Som tidligere nævnt: Der var ikke mange løb at vælge imellem for mere end 40 år siden. Kesse, Bent K. og jeg arbejdede jo alle, så vi mødtes hver fredag aften klokken 19 ved Haderslev-Hallen og løb 24 km i to store runder hhv. nord og syd for byen. Det var på kulsorte landeveje, hvor man var blind efter mødet med modkørende biler med langt lys. Vi havde 'ridelygter' spændt på armene, der lyste en smule hvidt fremad og rødt bagud, så vejen kunne de ikke lyse op, men på forunderlig vis brækkede vi ingen lemmer. Det forløb var guld værd! Det var en mesterklasse i staldtips og erfaringer. Og super hyggeligt. Fredag efter fredag kom tempoet i vejret (for Bent K. var det en 'let dag'). Fredagen ugen før løbet satte vi distancen op 32 km for at få tømt depoterne. Det var knagende frost, så Kesse havde gemt en termoflaske med varm hvidtøl omkring 24 km. Det lyder mærkeligt, men smagte overraskende godt. Undervejs gik snakken – meget om løb, men vi kom vidt omkring. Der var også en del at tale om. Det var den vinter, John Lennon blev skudt foran sin ejendom i New York, Reagan valgt som præsident, og Anker Jørgensen var i gang med sin sidste regeringsperiode. På dagen var vejret – selvfølgelig – frygteligt, men vi overlevede. Bent K. vandt i 2:26, Kesse kom under tre timer, og jeg kom i land med det yderste af neglene på 3:05. Det var desværre ikke under tre timer, men hey! vi vandt holdkonkurrencen. Det var et vinterhalvår, hvor solen sjældent viste sig, og alligevel er premiereløbet et meget, meget lyst minde. Det gav blod på tanden til at prøve kræfter med distancen igen, men næste gang skulle det resultere i en helt anden og mere hårdtslående lektion. LEKTIEN AF DETTE LØB? Træn med andre løbere. Navnlig, hvis det er dit første maratonløb. Det er hyggeligt og kan være en guldgrube af vigtig viden. BUD #1: TRÆN MED ANDRE Billedet er fra en vinterdag i Husum. Ruten gik ud på de øde landeveje i februar måned, der var ingen til at heppe og absolut ingen Instagram-værdige momenter.
    3 points
  7. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 10 - Torsdag d. 28. juli 2022 - "Bil-turist fra Krossbu via Tindevegen til Vassbygdi og Østerbø i Aurlandsdalen" Nå, farvel til Krossbu. Det var fine oplevelser, men selve "pladsen" havde en køligere fremtoning/stemning end de øvrige, vi har været på. Både mht. receptionen, hvor man skulle betale med det samme, der er kode til toilettet etc., men også de øvrige teltbeboerne virkede "køligere" og mindre tilgængelige end de øvrige. Rent lavpraktisk, så lå teltpladserne, så langt væk fra hovedhuset, at man skulle sætte 15-20 min af til "toiletbesøg". Der var dog adgang til et gratis tørrerum, til at hænge vådt tøj op i. Det er også cool, at der er mange p-pladser (koster dog et beløb, hvis man ikke er overnattende gæst). Det ligger ellers fint "centralt i højden" med adgang til flotte og interessante fjeldoplevelser - og må også være virkelig flot og indbydende om vinteren. Dertil er det fin luksus, at der er mulighed for at campere med adgang til vand og toiletfasiciliteter - især i vådere og koldere vejr! Lejren blev pakker fint sammen igen og afsted videre. Måtte holde ind til siden ved en p-plads og beundre bjergspejlingerne i søerne omme omkring Fannaråken (2000+ m fjeld med Norges højest beliggende fjeldhytte, bræer etc). Kunne også se Bøverdalsbræen fra en anden vinkel. Storslået landskab at køre igennem. Drejede fra for at "skyde genvej" af Tindevegen, som er en 32 km flot bjergvej (med betalingsanlæg på toppen - 90 nkr.), der forbinder Jotunheimen med Sognefjorden/øvre Årdal. Opdagede først navnet på vejen undervejs. Den var imponerende at køre ad - og pulsen stiger til lidt over normal hvileværdi, når man kører på smalle, snørklede bjergveje, hver gang man møder en modkørende bil eller autocamper...og jeg var endda bare co-driver.. På vejen næsten nede mødte vi endda en mod"kørende" autocamper, der holdt og ventede på vejhjælp. Heldigvis ikke i selve hårnålesvinget, men på langsiden af et. Vi kunne lige komme forbi efter den modkørende billist var passeret. Derefter var der flotte udsigter til Sognefjorden (tænk at der er potentielt havvand så mange km inde i midten af landet). Næste vandreturs slutsted var Vassbygdi. Der er bare ingen campingplads eller fjeldhytter, så vi ville lige se stedet an og finde busstopstedet, hvor bussen til Østerbø, skulle gå fra. Det var let at finde - ved en p-plads - og kioskbestyrerene anbefalede/bekræftede, som vi allerede havde planer om, at det var smart at komme og sætte bilen her om morgenen og tage den "alm." rutebus 850 retur. Den kører bare et kvarter før den dyre bus, og koster det kvarte. Vi ville nemlig ikke stresse os selv med, at skulle nå frem inden kl 17 for at have mulighed for at komme retur til teltet Kl. 17-bussen kom netop for at samle dagens vandrere op, så vi skyndte os at køre igen for at undgå trængsel.. Vejen fra Vassbygdi starter også temmelig nervepirrende..gennem minimum 3 tunneler, nogle med skarpe sving, den første med lyssignal, stejle hårnålesving op ad fjeldet inden man ca 25 min senere lander ved Østerbø hytterne. Vi tjekkede ind på Østerbø Fjeldstove og i anledning af det pragtfulde solskinsvejr blev det opsætning af teltet endnu en gang. Vi bestilte aftensmad til næste aften, så der var lidt luksus at se frem til sidste aften. Fast menu, noget med fisk, nok fjeldørred... Lun, solbeskinnet aften med afslapning på en flad, blød græsbeklædt plæne - og udsigt til fjelde - pænt med plads. Det var pæænt lunt, lige indtil solen gemte sig bag fjeldtoppene.
    3 points
  8. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 2 - Onsdag d. 20. juli 2022 - "Veoli-fjeldet/Veoli-knappen" Distance: 8 km - off road og ad meget små stier samt 350 hjm op og ned. - Kl. ca 11-15 inkl pauser. Da vejret både potentielt spåede mulige regnbyger eftermiddag og benene trængte til en lidt lettere tur, huskede jeg en anden anbefaling hjemmefra, jeg lige nåede at få kort før afrejse . "Kør til Veoli og følg vejen hele vejen op, så er du oppe i højfjeldet, når du træder ud af bilen - en himmerigstur..." Du kan parkere bag husene deroppe...? Vejretudsigten så rimelig ud til om formiddagen - og der var udsigt til luksus om aftenen, da vi havde booket tid til indendørs aftensmad på Bessheim Fjellstue (- en kok driver stedet og onsdag aften var menuen BUFFET ) Derfor pakkede vi frokost og regntøj i rygsækkene og kørte små 20 min nordpå til Veolivegen, der viste sig at være en lille smal "en-sporet" grusvej, der snirklede sig opad gennem lidt skovlandskabet... På vejen derhen mødte vi vores første "vej-får" - moderfår der traver ganske roligt af sted med sine halvstore lam og tager sig en lur, dersom de trænger... Vi fik kørt bilen op, op og op - og var glade for, at det var et forholdsvis ukendt sted, så vi ikke mødte nogen modkørende...andet en en autocamper, der holdt stille i et aflukke lige i starten af vejen..jeg fik da pulsen op, bare af at side ved siden af og holde udkig til vi ellers udramatisk nåede op... Vi fandt en lille vigeplads næsten helt oppe, hvor vi vendte bilen og parkerede ude i kanten - men fandt ud af, at der var muligt at holde og vende få 100 m længere fremme foran 2 ældre "hytter"- selvom det ikke var en reel p-plads. Vi fulgte nogle små-stier/veksler gennem fjeldet og drejede op mod Veoli-knappen for at spise frokost der. Herfra spottede vi nogle køer og får i retning mod en sti, vi ville følge retur - som vi (især drengene) løb ivrigt ned i mod.. Fårene var dog for sky til nært selskab, men en flok kalve og deres mødre var meget nysgerrige - og de kom langsomt nærmere, da vi satte os ned. De kunne hurtigt spotte, at Th var den mindste - og derfor nok også den mindst farlige - så han blev til sidst undersøgt nærmere..til hans store glæde.. Herfra vendte vi næsen retur og spottede nogle potentielle regnskyer nærme sig...til allersidst trak vi i regntøjet, men det blev bare noget smådrypperi.. Turen ned ad Veolivegen forløb også uden modkørende -faktisk mødte vi slet ingen mennesker udenfor campingpladserne denne dag.. Vi stoppede kort ved Jotunheimen Camping på vej hjem, da det skulle være nærmeste "provianterings-sted"..og lige ville kigge, hvad udvalget var.. Det blev dog meget "småt" med indkøb, da de dels var udsolgt med en del ting, priserne var skræmmende og vi stadig havde til at klare os lidt endnu.. Herfra hjem til Bessheim - og slappe af - udover 15 push-ups - inden vi gik over til en fantastisk buffet-aften! Kæmpe udvalgt af diverse ren, elg og hjortepølser, mørbrad, laks og ørred på forskellig vis samt varme retter - med ejeren selv stående, der skar flere typer varmt frisklavet kød af førnævnte dyr - og efterfølgende dessertbuffet med et overdådigt udvalgt af diverse kager og oste. Så gjorde det slet ikke så meget, at det regnede lidt udenfor - og vejrudsigten lovede bedre vejr igen fra næste morgen. Dag 3 - Torsdag d. 21. juli 2022 - "Bessvatnet" Distance: 9,5 km, 660 hjm op og ned. Tørt vejr med lette skyer tidlig formiddag og sol herefter. Perfekt til dagens etape, da startede med ca 300 hjm op lige bag Bessheim - så det ikke blev alt for varmt at gå i starten. Starten går ad en smuk sti op ad en frodig fjellside og følger derefter en elv, der bliver til et større vandfald oppe i toppen, inden stien flader ud i et mere stenet og goldere terræn hen til Bessvatnet i 1373 moh. Bessvatnet er en fin, mørkeblå sø - der er den ene sø, der kanter op til "Besseggen" i modsatte ende, hvor der kun er en smal klippekam inden Gjendesøen ligger ca 400 m nede på den anden side. Vi spiste en velfortjent frokost i læ bag en stor sten og kiggede på sjove skyformationer i horisonten. Thore opdagede en flok får langt væk og løb efter dem op til en stor sne-plamage - inden han kom retur. Vi satte derefter kursen mod uret langs Bessvatnet og fortsatte så op ad Bessfjellet mod en endnu større sne-formation lidt oppe. Her havde vi megen sjov med at rutche ned ad den iført regntøjet - en i selskabet prøvede endda nærmest uden tøj.. En kortere tur videre op mod en lille top med flot udsit til Besseggen fra modsatte side henover Bessvatnet - og til den anden side en masse høje tinder med sne i det fjerne. Vi fulgte samme rute retur med et "kort, svalende dyp" i Bessvatnet - og derefter en længere pause i solen ved vandfaldet nær stien ved Bessheim, som drengene også fik badet i. Her mødte vi en anden dansk familie, der var på vej til et par overnatninger i fjeldet med deres ene søn... og havde ellers dette pragtfulde sted for os selv. Der var så dejligt ved vandfaldet at vi blev længe - og derfor først var tilbage ved teltet ved 18-tiden og kunne finde trangiaerne frem og kokkere aftensmad. Da vejrudsigten lovede godt vejr de næste dage og derefter knapt så godt vejr - begyndte vi at "læse kort" og pakke til at kunnne tage nogle dage i fjeldet fra i morgen og et par dage frem. Det blev så i "nærområdet" i stedet for som oprindeligt håbet fra "Krossbu", hvor vi skulle forbi senere efter proviantering i Lom. Men, da Krossbu ligger både højere og vejrudsigten der lovede regn, gjorde det, det meget lidt attraktivt.. Man må smede mens jernet...
    3 points
  9. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen Planen for dette års sommerferie har været med fokus på vandring med familien i Norge - gerne med nogle dage ude i fjeldet på egne præmisser... Norge er dog ikke kendt for altid at have stabilt "vandrevejr" og med to "børn" på hhv. 10 og 13 år med, var der kun løst planlagt fra start til "vandreform" og vejrliget kendtes bedre... Jeg har selv for mange år siden været på vandreture i Jotunheimen og været meget glad for dette sted, så det blev start-stedet.. dertil havde vi hjemmefra både fået anbefalet og selv forelsket os i beskrivelserne af "vandre-klassikeren" "Aurlandsdalen" - så denne tur var også på ønskelisten... Mandag d. 18. juli 2022 - rejsedag/Dag 0. Endelig lykkedes det at blive klar med alle forberedelserne og dagen til at tage af sted oprandt. Dagen før var vores Tow-box (bagagebox til at sætte bag på bilen) pakket med telte, liggeunderlag, vandrestøvler og dertil bagagerummet fyldt så godt op som muligt med frysetørret mad, rygsække m.m. Det havde længe været en "gyser", hvor meget grej, der mon var plads til - og hvor mange gange, jeg ville blive nødt til at "pakke ud" igen (jeg er ikke kendt for at pakke let, men "sikkert" og "hygligt" ;-) ) Heldigvis var det let at stå tidligt op, når man er spændt på at komme afsted på ferie. Ca. 07:20 havde alle spist morgenmad, frokost og termokander samt alle 4 mand pakket i bilen og Towboxen sat på. Målet var Bessheim Fjellstue - https://bessheim.no/camping-ved-besseggen-sjodalen-i-jotunheimen/ Hvor vi ville starte med at have base og sove i telt (og hvis vejret var helt forfærdeligt have mulighed for måske at leje hytte eller indendørs). Jeg var af en klient med hytte i "nærheden" blevet anbefalet, at køre den smukkeste vej sydfra via Oslofjordstunnelen (også nu gratis) videre via Hønefoss og Fagernes - plus at det skulle reducere antallet af Bom-penge. Det ville kun tage ca 25 min ekstra - i alt 10½ times køretid - ca 870 km. Vi havde en rolig og fin køretur nærmest hele vejen. Der var en anelse trafik omkring Göteborg, og det blev "spændende" med de lange tunneler. Vi hørte "Hobitten" på lydbog en hel del af turen. Vi kom frem med kun enkelte tisse/spise/strækkeben-stop - og landede ved Bessheim fjellstue ca 19:20. Efter ankomstmelding i receptionen kunne vi selv vælge frit på pladsen nede foran søen og havde adgang til vand, bad og toiletfaciliteter inkl el-kedel - så det var super. Vejret var med fint tørvejr, men noget blæsende opdagede vi, da teltet skulle slås op. Det lykkedes uden den helt store kamp og så kunne vi varme aftensmaden og nyde den med flot udsigt til fjeldene. Dag 1 - Tirsdag d. 19. juli 2022 - "Knutshøe 1517 moh" Vejrudsigten lovede godt vejr allerede dag 1 og muligvis knapt så godt herefter, så da vi var "klar" blev vejret udnyttet til en lidt længere start-tur end oprindeligt tiltænkt hjemmefra til dag 1. "Knutshøe" ligger overfor den "berømte" klassiker Besseggen - og er en rigtig fin rundtur. Bliver nu også kaldt "Lille-Besseggen". Den anbefales dog kun i godt vejr, da man er lidt udsat oppe på bjergkammen - og der er enkelte steder, hvor der skal bruges hænderne til hjælp. Ruten er angivet til at være 13 km med 590 m op og ned og tage 5 timer at gå, klasse "rød". Da der kl 10 kun var få - og desværre optagede parkeringspladser tættest på startstedet for turen, valgte vi at køre lidt længere væk til næste p-plads, da vi synes vejsiden var alt for stejl at parkere på. vi følte os heldige, da vi netop fandt en enkelt plads på rastepladsen længere ude. Det forlængede turen med ca 2 x1½ km. Knutshøe ligger som en fin aflang bølget "knold" vinkelret på den turkisgrønne Gjende-sø overfor Besseggen, med bratte sider og et lille "elv-delta" nedenfor på den ene side. Det var en virkelig flot og "sjov" tur. Der var nogle andre mennesker, men det føltes ikke crowdet eller overfyldt. På et af de stejle steder i starten var det ret imponerende, at flere hunde kunne komme op forbi her. Flot på flot udsigt dukkede op - og vi kunne mærke at et gik en del opad - med flere "skjulte toppe" længere fremme. Kakao- stop og frokost stop på fjeldryggen og lige efter fjeldtoppen - hvorefter ruten skrånede mildere nedad på den anden side med flot udsyn over Gjendesøen og Jotunheimens højere fjeldtoppe i baggrunden. Ligeledes et kig til "trængslen" af små myre-folk henover Besseggen, så vi bare nød at være, hvor vi var. Drengene klarede gå-turen suverænt og var som forventet meget hurtigere på især nedturen.. T havde en kort krise lige efter toppen, hvor han havde hoppet forkert og kunne mærke knæet. Lidt tape, en smule ipren, frokost og en vandrestav kurerede ham heldigvis for det værste, så han fint kunne komme med videre. Det gode vejr og vandringen giver varmen, så vi svalede os med en kølig dukket i et "bassin" ved elven nedenfor Knutshøe - aahh. Jeg opdagede desværre, at min ene støvle generede og trykkede mig lidt bag akillesenen, så måtte også sætte et vabelplaster på.. Resten af ruten gik nede i lavlandet langs elven. Her var der en del temmelig irriterende myg, så vi satte farte lidt op. På et tidspunkt deler stien sig, hvor en pil peger ind mod Knutshøefoden - men da der var mere luft (og færre myg) langs elven fulgte vi denne rute. Det gav dog lidt "kvaler", da stien nærmest endte i sumpområde - dog kunne det passeres uden sop, da der ikke lå meget vand lige på vores tidspunkt., og vi kom ind op den anden sti igen. Mega heldigt, så vi slap for at gå tilbage. Helt tilbage ved foden af Knutshøe fik vi fulgt den "oprindelige" sti og endte ude ved vejen, som vi fulgte tilbage til bilen det sidste stykke. Her var vi blevet noget trætte i benene og det var blevet godt eftermiddagsvarmt, så det nåede at føles lidt hårdt lige til sidst. Kl. 17 var vi tilbage til bilen, så 7 timer på tur inkl pauser. I alt har vi nok gået ca 17 km og 600 hjm op og ned sjusset ud fra beskrivelsen. (glemte gps'en) Det var en VIRKELIG anbefalelsesværdig og sindsygt flot samt varieret tur!
    3 points
  10. Bare lige for god ordens skyld: Lever endnu og har det godt :) En blanding af en gevaldig slutspurt rent arbejdsmæssigt gennem flere uger op til den snarlige ferie og ibrugtagningen af vores lille fritidshus har taget al min tid. Løberiet har været ren vedligeholdelse med lidt joggeture, når tiden tillod det, så rent træningsmæssigt er der intet at berette. Holder ganske vist benene i gang, men så er alt også sagt. Satser på at skrue lidt op, når ferien rammer.
    3 points
  11. Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Jeg nyder alt jeg kan - tiden flyver desværre…. Efter cykelturen kørte jeg en lille tur i bilen og gik en “tur ad Barndommens Gade” på campingpladsen og omegn. Det var jo samme campingplads mormor og morfar tog mig med til, de sidste tre uger af skoleferien fra jeg var 8-ish år og indtil de ikke kunne mere. Sikkert kraftigt medvirkende til at jeg føler mig hjemme, når jeg er i området. Vejret var tilbage på tørvejr og korte rør - dog langt på armene. Fra jeg var lille og vi kørte “kildebakketure” på Vrads Hede (hedder Sande), har jeg haft lyst til at køre der på cykel. Ude i totalt ingenting. Med det samme jeg kørte ind på heden og så lyngen var der gåsehud og det var også lige det lille øjeblik solen skinnede. Klart turens højdepunkt. Ruten i cykelcomputeren drillede (ville have mig til at U-vende konstant de første 10km). Jeg måtte fravige ruten midtvejs, da jeg havde lagt en grusvej ind og så for jeg vild. Men så fik jeg spurgt om vej to gange og den ene gang tog det 10-15 minutter, fordi vi kom til at stå og hyggesnakke. Som jeg vist skrev da jeg var her forrige år: Folks mentalitet klinger bare bedre med min herovre end i Kbh. Men… Jeg kan stadigvæk ikke lide bakker i størrelse XXL. Ude ved Gjæssø sad jeg i panikgearet med 14km/t og 400-450 watt og det havde ikke hjulpet at køre langsommere. Der var jeg sgu ikke kæk og det kostede også et par tændstikker at få flæskebunken helt op over. Det var så første gang jeg har set cykelcomputeren advare om en stigning - jeg anede slet ikke at den kunne den slags. Det var en grim mere som jeg har glemt men igen ufedt at sidde i første gear og ikke have flere, så den sad jeg også og bandede over mens tændstikkerne brændte. Efter ca 70km er det slut - alle tændstikker er futtet af på bakkerne: Når jeg skal koncentrere mig om at holde over 90RPM, så er æsken tom. Og så kommer der igen en lortelang bakke ude ved Them. Igen i panikgearet men heldigvis ikke mere stejl end jeg kan tempostyre den mellem 300 og 330 watt. Men arrrg. De sidste 10km sad jeg og blev bange for den sidste stigning op til campingpladsen. Heldigvis var jeg ved at indhente tre gutter og jeg gad BARE ikke overhale dem for så at eksplodere på bakken til sidst, så holdt mig bagved. Det gav lige overskuddet til at den ikke var farlig alligevel. Fed tur - men jeg kører den nok ikke igen. De der lange bakker, dem kan jeg sgu ikke lide. Jeg synes det er fedt at brænde tændstikker af men det er ikke så sjovt når det ikke er frivilligt men nødvendigt for bare at komme op. Det er lidt for stressende ikke at vide om man eksploderer eller kan køre nogenlunde værdigt op. Og så er det altså lidt pinligt når det går så langsomt 92 kg og en 23´er bagpå som krybegear er nok heller ikke optimalt i terrænet herovre - trods alt. Til gengæld er det absurd så stor positiv forskel der er på bilisternes adfærd. Alle i Storkøbenhavn burde til psykolog og få noget stresshåndtering, for det behøver åbenbart ikke være så hadsk.
    3 points
  12. Det er totalt mystisk og illustrerer også meget godt forskellen på vandret og lodret på vores lille jord. Syv km herfra er jo bare en bette cykeltur ud til omegnen af Albertslund. Piece of cake. Men rejser man de samme syv km på højkant, er det en anden snak. Da jeg var ude at flyve i svæveflyver på min fødselsdag, var vi i virkeligheden ikke ret højt oppe, men kunne se fra Samsø mod vest og over til Sverige mod øst. København er jo for det meste også kun 5 etager højt, men når man sidder på en tagterrasse har man oplevelsen af at kunne se virkelig langt. Det er, som om jorden gerne vil holde os tæt til sig. Jo mere, vi fjerner os fra den, desto sværere bliver det. Og alligevel er det, som om vi som mennesker hele tiden må prøve det igen og igen. Som dreng fulgte jeg meget på tysk tv, når en bjergbestiger, der hed Reinhold Messner tog på nye eventyr. Nu er han måske ekstrem, men hans bedrifter illustrerer meget godt, at der er noget, der igen og igen får os til at fjerne os fra havoverfladen for kun at blive trukket tilbage igen. Det er nok det samme, der giver cykling i bjergene en særlig fascination. Jeg har kun prøvet at klatre op til en 2700-2800 meter, da jeg var nede at cykle i Pyrenæerne, men kan skrive under på, at det også bliver hårdere og hårdere, jo mere man får hævet sig fra havoverfladen. Nu er 2700 meter herfra jo ikke engang turen ud til Albertslund, men kun ud til Rødovre et eller andet sted :) men ligesom kun 5 etager kan give udsyn over byen, kan bare få tusinde meter i højden også give udsyn og indblik, tror jeg.
    2 points
  13. Well long time no see. Er faktisk lidt sjovt at være tilbage på side 1 i min log i 2011, hvor jeg første gang skrev om Mera Peak og så nu vide, at jeg faktisk stod der på toppen. Lige gyldigt hvor meget, at jeg kan skrive om, at vejen er målet osv osv, så var det helt helt særligt at have fragtet mig selv helt derop, have overvundet forhindringer og først og fremmest min egen manglende tro på, at jeg kunne lykkes. Well det gik alt sammen og som tidligere skrevet, så var turen og forberedelserne dertil, jo i høj grad også en del af en proces, hvor jeg prøver at komme tilbage. Formentlig ikke til den topform jeg tidligere havde men i hvert fald gradvist med bedre kondition, udholdenhed og styrke. Tænkte jo umiddelbart, at jeg sov meget på turen + sad længe i fly, bus og tog men jeg skal da lige love for, at jeg har haft været træt og har haft sovet 10-12 timer i døgnet siden hjemkomst onsdag. Well tænker, at det må have haft været tiltrængt og også en del af at fordøje alle indtrykkene. De store kultur forskelle ikke mindst. På mit første trænings pas i går = byjog rundt i Århus ca 9 k, ja der mødte jeg simpelthen så mange grupper af mere eller mindre berusede mennesker, som fyldte ufatteligt meget. Allerede der så markant forskel til rolige bjergstier og landsbyer i Himalaya. Planen er ikke umiddelbart at skrive en hel masse udover de opdateringer, som jeg lagde ud i fb gruppe men skriv endelig, hvis der er spørgsmål. Umiddelbart, så kender jeg godt mit nye drømmemål men der er for mange hvis'r og så'r til, at det er klart til at lægge ud i logbogstitel. Men kan skrive så meget, at jeg ikke stopper, nu hvor jeg har bevist, at jeg kan bevæge mig op i tynd luft og stadig være med i kampen om toppene. It ain't over (un)till the fat lady sings eller noget Stay strong derude og håber at vende tilbage med lidt roligt Hechmann løb fra løbebåndet i FW.
    2 points
  14. Henrik S.

    Motion i balance™

    Så kom de næste stumper. Sendt fra ... Kyiv. Meget underligt at få pakkepost fra et land i krig.
    2 points
  15. MARATON #9 – HANNOVER, APRIL 2016 MIT FØRSTE KVALIFIKATIONSLØB Da vi i februar 2015 flyttede hertil, hvor vi bor nu, fejrede jeg det med 14 dages influenza med uafbrudt feber. Når man ligger dér i en døs, kan det give mærkelige syner, men det kan også lukke gode idéer ind, og nu er vi derhenne i de glade år lang tid efter finanskrisen og i god tid før corona, hvor folk rejste på kryds og tværs af verden for at løbe, vandre, gå caminoer og cykle i høje bjerge. Tanken slog mig: Hvorfor ikke løbe selveste Boston Marathon? På grund af sin historie, alle tiders berømte opløb i 1982 – The Duel in the Sun mellem Alberto Salazar og Dick Beardsley – og min egen fascination fra ungdommen ville det være oplagt at prøve, fordi det økonomisk og praktisk var inden for rækkevidde. Der var bare to udfordringer: Den ene var, at man ikke kunne købe startnummer til løbet. Man skulle – uanset alder – kvalificere sig med en god tid fra et anerkendt løb. Den anden var Boston Marathon den 15. april 2013, hvor de to Tsarnaev-brødre skabte kaos ved opløbet med bomber, der dræbte tre og sårede hundreder. Det fik ikke interessen til at dale i årene efter, tværtimod, nu ville ALLE løbe Boston. Kvalifikationsgrænsen er nemlig flydende. De hurtigste tider i hver aldersgruppe bliver lukket ind først, og så er det slut, når det fastsatte antal er nået. Interessen strammede med andre ord kravene gevaldigt, og selv om det i 2015-16 var ved at løje af igen, så skulle jeg med andre ord ud i mit livs første kvalifikationsløb for at få et startnummer. Jeg udså mig den flade rute i Hannover i april 2016, fordi det er IAAF Silver-løb og derfor bredt anerkendt. Så kunne jeg tilmelde mig i september til løbet i Boston, der var programsat til den 17. april 2017, som altid på Patriot's Day, den tredje mandag i april. Ja, så var der kun én ting at gøre: at holde næsen i sporet fra den 1. april 2015 til den 1. april 2016. Der blev sat omkring 4200 km ind på bogen i det hele med lange ture hver søndag og en god vedvarende indsats. Jeg vendte kort sagt tilbage til træningsfilosofien fra de unge år, og det kom til at gøre en kæmpe forskel på dagen. Der ER simpelthen ingen erstatning for kilometer på bankbogen. Og nej, tre gange 10 minutter højintensiv træning om ugen gør dig ikke klar til et maraton – eller hvad der nu ellers dukker op af quick fixes. Der skal simpelthen spoles nogle kilometer igennem for at stå med en solid bagage den dag, startpistolen lyder. Der blev ikke sat rekorder i Hannover – langtfra – men med 3:26 var jeg sikker på at blive lukket ind i varmen året efter i Boston. Så målet blev nået, endda uden de store kriser undervejs. Dermed kom mit tredje vellykkede løb i hus, og jeg er helt sikker på, at det var den solide forberedelse, der gjorde det. På den måde er det også et kedeligt løb at berette om, for budskabet er sådan lidt Dudley-Do-Right-agtigt – flid lønner sig, og der er ingen genveje. Ja, gab, men sådan er det. LEKTIEN AF DETTE LØB? Løb så langt, du overhovedet orker. Du kan overveje at stoppe, før det bliver til skader og skilsmisse, men ellers er det bare at lægge på. BUD #1: TRÆN MED ANDRE BUD #2: RESPEKTÉR DISTANCEN BUD #3: LØB I ET ENSARTET TEMPO BUD #4: TJEK RUTEN GRUNDIGT BUD #5: FORVENT DET UVENTEDE BUD #6: TAG DET SOM EN OPLEVELSE BUD #7: HUSK AT DRIKKE BUD #8: VÆLG ET SJOVT LØB BUD #9: TRÆN SÅ LANGT DU ORKER Billedet er ruten i Hannover. Det ser indviklet ud, men det er fordi, der bliver afviklet alle mulige slags løb og holdløb samtidig. Det er en ægte løbefest, men også lidt ondt for maratonløberne, forbi man er inde forbi start og mål et par gange, hvor det hver gang er fristende at stå af.
    2 points
  16. Er begyndt at få lidt dele til racerprojektet. Et Zipp-styr, en New Ultimate EVO-frempind og en SRAM Red-bagskifter, der engang har været monteret, dernæst har været med i et styrt og så er pillet af igen. Så det er en spøjs blanding - ridset og samtidig som nyt. Til gengæld til en særdeles fornuftig pris for hele molevitten. I dag kommer der et SRAM Red kranksæt fra Jylland, så, ja, det trækker op til, at der skal SRAM Red 10-speed på dyret. Kranksættet er også til lavpris, det bliver et budgetprojekt. Hjulene er jo Mavic Ksyrium SL, og dem har jeg egentlig tænkt mig at beholde. Jeg fik dog det insidertip af ham, der kom med delene i går, at de her hjul kan have en tendens til at flække i fælgen mellem egerne. De ser fine ud nu, men jeg skal vist holde et vågent øje med dem.
    2 points
  17. Henrik S.

    Motion i balance™

    MARATON #5 – TAULOV, SEPTEMBER 1995 NÅR VEJRET LØBER MED Fra 1982 og ti år frem var alle tanker om maratonløb lagt langt væk. Det blev tid til komme ud på arbejdsmarkedet, stifte bo og familie og i det hele taget gøre alt det, som folk nu gør. Og der kunne slet ikke være tale om at genoptage cyklingen, som er en veritabel tidsrøver, så det blev til lidt løb på kortere distancer for trods alt at holde formen ved lige. Mon ikke mange kender det dilemma? Det kan være mere end vanskeligt at klemme træningen ind, og pludselig en dag er det blevet så godt som umuligt. Endda lige præcis i de år, hvor man har allermest brug for at røre sig. Så vidt kom det nu ikke, men det var sporadisk træning en del år, og så kom de lange distancer alligevel snigende. Min personlige løsning blev løbeture sent om aftenen, når kone, børn og baby alligevel var gået om kuld. Det gav lidt udfordringer at sove, når man havde løbet byen rundt mellem klokken 20 og 22, men alt kan blive en vane, og snart blev det til nogle gode lange ture sådan nærmest af sig selv. På det tidspunkt meldte Taulov IF sig med et af de første broløb. I 1995 havde begge lillebæltsbroer jubilæum, så de arrangerede et maraton, hvor man skulle krydse dem begge den 17. september 1995. Det var da en god gulerod at have foran næsen, så jeg tilmeldte mig og satte distancerne endnu et nøk i vejret. Starten gik i Taulov, og først skulle den gamle bro forceres til Fyn og derefter den nye tilbage til Jylland. Easy-peasy, what could possibly go wrong? Ja, så var det lige, at temperaturen faldt, der blæste en stiv kuling fra vest, og det meste af løbet foregik i slagregn. Voksne mænd – personer, undskyld – tumlede i mål på stive ben og med blanke, udslukte øjne. Livsgnisten var forsvundet. Det gik fra at være en løbefest til at blive en overlevelsestur, hvor selv BS skulle have taget sig sammen for at komme igennem. For slet ikke at tale om Bubber. Man siger jo normalt, at man kan løbe i al slags vejr, og det er også rigtigt. I forhold til fx cykling er man ikke nær så udsat. Og alligevel er ingen helt upåvirket af pludselig ekstrem varme, kulde, iskold regn og andre vejrfænomener. Den nye Lillebæltsbro er ikke nær så høj som den senere Storebæltsbro, men den dag var den alligevel en af de sejere og mere stormomsuste bakker, jeg nogensinde har løbet på. Løbet blev det bedste bevis på, at man aldrig skal underkende vejret, når distancen er så lang. Det står samtidig i et lidt sentimentalt skær, da jeg med 2:58 løb mit sidste maraton på under tre timer. Derefter trykkede jeg endnu en gang på pauseknappen og ventede hele 17 år på næste maraton. Først skulle jeg lige etablere mig som selvstændig og komme igennem fem års løbepause med knas i bentøjet. LEKTIEN AF DETTE LØB? Forvent altid det uventede. Faktorer som vejr, vind, sygdom og alt muligt andet kan til hver en tid vende op og ned på alting. BUD #1: TRÆN MED ANDRE BUD #2: RESPEKTÉR DISTANCEN BUD #3: LØB I ET ENSARTET TEMPO BUD #4: TJEK RUTEN GRUNDIGT BUD #5: FORVENT DET UVENTEDE Billedet er vist fra en senere udgave af løbene over Lillebæltsbroen. Men vejret ser ud til at være det samme.
    2 points
  18. Med overskud til 130 km ugen efter, så kunne du da godt have givet lidt mere gaz superløber men stadig fascinerende at læse med og ja husker også følelsen af at liste mig ind på løbere og overhale til sidst = resultatet af at have løbet langsomt nok. En medstuderende og kollegie bofælle + he man ville ikke tale til mig i flere år efter at jeg overhalede ham mellem 40 og 41 km
    2 points
  19. MARATON #3 – HUSUM, FEBRUAR 1982 TILBAGE TIL GERNINGSSTEDET Hvis man træner rigtigt meget og følger sit program samvittighedsfuldt, så sætter ens gener i sidste ende en grænse for, hvad man kan opnå. Kroppen er en finurlig størrelse med en blanding af hurtige og langsomme muskelfibre, statur, vægt, talent, muskelstyrke, psyke og et utal af andre faktorer, der er helt individuelle og medvirker til, at man ikke kan blive god til hvad som helst. Biologien spiller en afgørende rolle, og er du bygget som en 100 meter-løber, skal du næppe løbe maraton. Vinteren 81/82 fik jeg for første gang en personlig træner, og hun spottede med det samme, at jeg ikke var født til maraton, burde skrue ned for distancen og forsøge mig på 5000 meter på bane i stedet for de lange landevejsløb. Det var godt set, men først skulle min gamle ven maratondistancen lige have et sidste skud i februar i Husum. Dengang var vintertræningen til maraton og 5000 meter ikke så forskellig frem til februar = så langt som muligt, og først ud på foråret blev træningen til den kortere distance skåret til. Så jeg fik lov til at vende tilbage til gerningsstedet. Det skete på et tidspunkt, hvor investeringen i de mange kilometer endelig begyndte at give et afkast. De fleste løbere fra den tid kan sikkert huske, at vintertræningen kunne være tung, tung, tung ... Det var koldt og mørkt, og der blev kværnet kilometer efter kilometer på stier og landeveje. Når man så kunne skimte foråret i horisonten begyndte billedet at vende. Hovsa, pludselig kunne man gå dybere i intervaltræningen, bakkerne i skovene blev besejret hurtigere, og langsomt pakkede man den julegave ud, der hedder en solid grundform. Der var simpelthen mere at arbejde med. Det satte også sit præg på min anden start i Husum, hvor jeg mentalt var ved at gøre klar til de kortere distancer, og derfor ikke tog det så tungt. Jeg kunne desuden løbe hurtigere længere, og selv om tiden blev den samme som i Esbjerg et par måneder i forvejen – 2:45 – så havde jeg friske ben og kunne sætte 130 km ind på træningsbogen ugen efter. Jeg tabte kun et minut eller to på den anden halvdel af løbet og havde den dag i februar det første af mine tre vellykkede maratonløb, hvor det hele gik op i en højere enhed. For mig et bevis på værdien af en god grundform og frem alt effekten af at disponere løbet optimalt. Man kommer næsten altid hurtigere i mål ved at løbe et ensartet tempo. Kan se, at løbet i Husum det år blev vundet af tyskeren Rüdiger Grube i 2:27. Året efter kom Svend Erik Kristensen og satte tingene på plads med løbsrekorden 2:15. Før 1982 var omme havde jeg i øvrigt stik imod forventningerne løbet et maraton mere. Men det var i virkelig eksotiske omgivelser på en rute, der ikke kunne blive mere klassisk. Og som via Haruki Murakami sågar trækker en linje op til nutiden. LEKTIEN AF DETTE LØB? Løb et ensartet tempo. Det vil ALTID give det bedste resultat. Og som bonus har du bedre og friskere ben bagefter. BUD #1: TRÆN MED ANDRE BUD #2: RESPEKTÉR DISTANCEN BUD #3: LØB I ET ENSARTET TEMPO Billedet er fra Edinburgh, men giver et meget godt indtryk af tiden. Tungt løbetøj i svedklistrende bomuld. Selv efter mit tredje løb havde jeg endnu aldrig prøvet at løbe et maraton i over 10 graders varme.
    2 points
  20. MARATON #2 – ESBJERG, NOVEMBER 1981 OM AT GÅ NED I FLAMMER På en solsveden campingplads på Korsika i maj 1981 tog jeg en beslutning: Det der løb skulle da have et skud mere, sådan for alvor. Trængslerne fra løbet i februar var for længst glemt, så jeg spændte snørebåndene på de grønne Karhu og startede træningen på stedet. Landevejene uden for Calvi var så varme, at de flimrede for øjnene, men beslutningen var taget, så hvorfor ikke bare komme i gang. Set i bakspejlet står det klart, at idéen ikke kom ud af det blå. Internationalt var Alberto Salazar & Co nærmeste blevet rockstjerner i atletikverdenen. I Danmark havde vi en gylden generation anført af Henrik Jørgensen, Allan Zachariassen m.fl. Og der begyndte at gå mode i store løb for bredden anført af Copenhagen Marathon, der som tidligere nævnt blev løbet første gang i 1980. Internet var der ikke meget af, så man måtte cykle ind til Hovedbanegårdens bladkiosk, købe Runner's World og så læse det, indtil det hang i laser. Den 25. oktober vandt Salazar i New York på 2:08, og alle hans mellemtider blev omhyggeligt studeret. Mindre fascinerende var efteråret og dagligdagen i Roskilde, hvor jeg ukritisk tog den newzealandske løbeguru Arthur Lydiards principper til mig. To gange om ugen stod den på gymnastik og styrketræning i Hellas IF, og alle dagene bød derudover på så meget løb som overhovedet muligt. Der var prestige i at sætte mange kilometer ind på bogen, og det var givet baggrunden for, at vi i de år havde en utrolig 'bred elite' i Danmark. September, oktober og november var sure at komme igennem, når der bare skulle tonses kilometer, og jeg skrev derfor Bikuben Marathon i Esbjerg den 29. november i kalenderen. Så var der i det mindste noget at arbejde hen imod. Nu tænker du, at det var et røvballeløb på vestkysten midt om vinteren, men så svarer jeg, at det blev vundet af Allan Zachariassen på 2:15:22. Så skulle den ged vist være barberet. Det var en anden tid – i mere end én forstand. Min egen deltagelse blev en klassiker. For det har sin egen skønhed at iagttage en rookie, der har overstået sit første maraton, har store tanker om sig selv og derefter går ned i flammer. Ruten var ud-hjem med vendepunkt ved Tjæreborg. Jeg løb rundt om keglen på 1:15, men kun 5-10 km længere henne af vejen stod manden med den helt store hammer og pandede mig og de store planer til jorden. Anden halvdel tog et kvarter længere, så uret viste 2:45:09 ved målstregen. Bedre end det første løb, men usigeligt hårdt de sidste 5 km og med plankestive ben som resultat. Tiden blev bare taget ad notam i løbeklubben, for i de år var den ikke rigtig noget at prale af. Og der var i øvrigt heller ingen sociale medier, hvor man kunne gøre det. Et par måneder senere skulle jeg lige prøve en gang mere, og det blev en diametralt modsat oplevelse, selv om tiden blev næsten den samme. LEKTIEN AF DETTE LØB? Respektér distancen. Uanset, hvordan man vender og drejer det – og uanset hvad ultraløberne siger – så er det altså en rigtig lang løbetur. BUD #1: TRÆN MED ANDRE BUD #2: RESPEKTÉR DISTANCEN Billedet viser Allan Zachariassen, der lige leverede en 2:15-maraton en novemberdag på gudsforladte landeveje i Vestjylland. Her tydeligvis et foto fra et sommerløb :)
    2 points
  21. Forhåbentlig bliver jeg bedre til ikke at blive paniksulten eller i hvert fald til at styre det. 4100 kcal i går og plus 200 gram på vægten i dag. Ben (alt, også lægge) og baller er perfekt DOMS´et i dag. Lige på kanten af at jeg tager fra med hænderne, når jeg skal sætte mig. I overkroppen mærker jeg kun lidt i maven. Stuecyklen, mit evige smertensbarn, har lige fået lidt omsorg. Alt blev løsnet og flyttet og jeg forsøgte så at indstille den igen, mens jeg trampede forsigtigt i zone 1. 40 minutter i alt med en masse pauser, især i starten - de sidste 20 minutter ud i et. Om det blev godt må tiden vise men det er i hvert fald bedre end før. Nu ud på cykelbanen og sige hej til “tirsdagsholdet”.
    2 points
  22. Tak for det. Jeg fortsætter lige med kapitel 0, for det var slet ikke noget officielt løb, da jeg første gang tilbagelagde distancen. MARATON #0 – HADERSLEV, NOVEMBER 1979 UDEN MAD OG DRIKKE I efteråret (november?) 1979 løb jeg maratondistancen sådan ud af det blå og uden mad og drikke. Så det tæller ikke rigtig med blandt de officielle løb, men siger måske alligevel lidt om, hvor fascineret jeg har været af udfordringen. På det tidspunkt kørte jeg cykelløb og her er det vigtigt at vide, at man har en skrue løs, når man kører cykelløb. Overliggeren for crazy ligger ret højt. Desuden kunne man dengang godt lade sig 'falde lidt ud af form', når sæsonen var slut, hvis man da ikke lige kørte cykelcross. Selv spillede jeg noget basketball, trillede lidt på vintercyklen og løb nogle ture, når det sidste cykelløb var kørt. Så eftersom jeg alligevel var i gang med at løbe, meldte tanken sig: Hvorfor ikke løbe et maraton. Hvor svært kan det være? Det kan umuligt være værre end at køre cykelløb. Det blå kort i 1:100.000 blev foldet ud på bordet, en rute på 42 km blev målt op med en passer (hey! det var 1979, og Anker Jørgensen var stadig statsminister), og så gik turen ellers ud vest for byen og retur i nogle ret tunge Hummel-løbesko, som havde knopper under og vist egentlig var beregnet til terrænløb. Det foregik uden mad og drikke, selv om jeg muligvis har stoppet ved nogle kirkegårde, hvor man som regel kan få frisk, koldt vand fra hanen. Jeg husker det simpelthen ikke. Tiden erindrer jeg heller ikke, men jeg kom igennem, selv om benene formentlig har været tykke som telefonpæle bagefter. Løbeturen tæller ikke rigtig som et maratonløb, men siger lidt om fascinationen af distancen og om tiden. På det tidspunkt var der kommet en topløber på distancen i vores naboby, som trak overskrifter. Der blev desuden etableret kondistier og Trim-ruter mange steder, og hele motionsbølgen var så småt ved at få vejgreb. Copenhagen Marathon havde premiere året efter, i 1980, men allerede op igennem 1970'erne var der begyndt at komme flere og flere officielle løb, så maratonløb var ved at lette (selv om vittige hoveder stadig råbte "kondi, kondi!" eller "de andre løber lige derhenne!", når nogen dristede sig til at jogge på offentlig vej). Mit første rigtige maratonløb var halvandet år senere langt ude på landet. Det skulle vise sig, at det ikke var selve løbet, men forberedelsen, der rummede den vigtigste lektie, da jeg første gang stod på startstregen med et nummer på maven. LEKTIEN AF DETTE LØB? Ingenting. Dels kan jeg dårligt huske noget fra turen, og dels gjorde jeg alt det, man ikke skal gøre. Det skyldtes udelukkende ungdommeligt overmod, at jeg overlevede. Billedet er fra landevejen, hvor jeg skulle forcere en bakke til sidst. Den er ikke stejl, men var rigeligt sej at komme igennem lige den dag.
    2 points
  23. [sakset fra min Facebook:] MARATON – DEN FANDENS FASCINATION POWERPOINT-PRÆSENTATION PÅ VEJ :) Havde egentlig svoret, at jeg havde løbet mit sidste maratonløb. Nu pønser jeg alligevel på, om jeg skal give mig i kast med et mere til foråret. Er ikke helt afklaret med det endnu, men hvis det skal ske, er det ved at være høje tid at indstille sigtekornet og få nogle flere kilometer i benene. Har ikke skænket det mange tanker siden mit sidste maraton, men åbenbart er fascinationen intakt, og jeg ved endda, hvor den stammer fra: Engang i 1970'erne gennemførte en meget ung fyr i mit hjemby et maratonløb som en af de yngste nogensinde herhjemme, og det satte noget i gang, der har varet ved. Efter nogle ungdomsår med cykelsport var min fascination intakt, og det siger noget om dens kraft. Det er måske til at forstå, når man spoler filmen fire-fem årtier tilbage, hvor distancen stadig var ret eksotisk, og der var ganske få maratonløb herhjemme om året. Sådan er det som bekendt – mildest talt! – ikke mere Er i øvrigt langt fra specialist på området og er absolut ikke 'født' til distancen. Har faktisk kun løbet 10 af slagsen gennem årene, og de har været hårde at komme igennem – på nær tre af dem! Nu tænker jeg på, om jeg måske kan gå mere systematisk til værks og lære af de foregående løb. Måske kan jeg ligefrem lave mine egne 10 bud? Måske kan jeg udlede noget mere generelt ud fra erfaringerne, som andre kunne have glæde af? Det må være missionen. Med andre ord: Jeg kan mærke, at der er en forelæsningsrække på vej. En lille føljeton, der skal munde ud i mine 10 bedste bud på, hvordan man slipper bedst fra et maraton. Jeg er allerede begyndt at forberede en ordentlig røvfuld PowerPoint-slides, og det bliver måske lidt løbenørdet. Alle, der anser løb som komplet tidsspilde, kan bare passere gaden ;) I øvrigt var mit første forsøg på distancen slet ikke et officielt maratonløb. Det kan første lektion passende handle om. Billedet viser på trods af min fremskredne alder i øvrigt ikke mig, men den overraskende vinder af Boston Marathon i 1926, canadieren John C. Miles, der løb imponerende 2:25:40
    2 points
  24. Kort update Travl træt uge, hvor træningsmængden har haft været ret begrænset. Sindssygt træt ovenpå åbent hus arrangementet søndag. 0 dage mandag, onsdag og fredag. Til gengæld gode pas med coach S tirsdag og torsdag og tirsdag også den gode erkendelse af, at lidt ER bedre end ingenting. Ovenpå nogle energiske uger har jeg nogle gange svært ved at abstrahere fra planerne om 2-3 dobbelte pas med løb, styrke og yoga. Well og nogle gange er det jo ikke, hvad kroppen vil være med til. Eller hvad tiden tillader. Tirsdag joggede jeg over til PT og efterfølgende joggede jeg rundt til flere pakke udleveringssteder. Dvs ikke langt løbepas, eller hurtigt tempo. Men fik rørt mig og samtidigt hentet bla tynd dunfidus til Nepal. Torsdag eftermiddag fik jeg Tyfus vaccination hos min astma læge, som samtidigt er tropemediciner og ved en masse også om bjerg/højdemedicin. Så masser af gode råd der og test af lungefunktion, som ligger fint. Vi talte også om, at jeg har en meget stor ydmyghed mht bjergturen og hvordan min krop vil reagere, inkl at jeg hidtil har haft en fornuftig dømmekraft mht at vende om/ikke gå højere op end min krop vil være med til. Vil til at træne det med vædske indtaget meget mere slavisk og det er i løbet af ugen gået forholdsvist meget bedre med ikke at spise slik/chokolade. Dog i går lidt slik og i dag lidt chokolade. Hoppede desuden på HBO Max torsdag for trængte til lidt hygge til al den sunde mad. Dog kun set Sherlock Holmes 1 afsnit og lidt af "House of the Dragon". I dag endelig helt forrygende god træning. Løb Hechmann uge 4 dag 6 Passet koncentreret om 3 x 5 minutter i AT/An1, hvor jeg ovenpå sidste uge jo var spændt på om jeg kunne holde de 5 min/km. Det gik heldigvis fint. Bliver lidt træt og forpustet og tør ikke presse den lige nu men dejligt, at det fungerede. Masser af god opvarmning og afjog i zoner tæt på de gamle. Styrke Assisted pull up med tynd blå elastik 4x3 - tog flere i torsdags men tror stadig, at det sad i musklerne Squat 40 kg x 12 45 kg x 10 50 kg x 8 55 kg x 6 60 kg x 6 Dødløft 60 kg x 12 65 kg x 10 70 kg x 8 75 kg x 6 Hip thruster 60 kg x 12 70 kg x 10 75 kg x 8 80 kg x 6 Atomic sit ups med 10 kg's vægtskive, som jeg flytter fra bryst til foran knæ 3 x 12 Back Extensions 3 x 12 Således leg day og vigtigst, at jeg f.. elskede det. Masser af god musik i ørerne og så er der altså et eller andet ved de vægte, som gør mig lykkelig. Og det skal være tungt. I aften har jeg tilmeldt mig et online live yoga arrangement med min nuværende yndlingslærer Daniel Rama fra Becoming balance = så føles det mere forpligtende, end hvis jeg bare skulle vælge et program til et vilkårligt tidspunkt Og der er noget særligt over, at vi kommer til at være en masse mennesker, der følger den samme undervisning fra hele verden = absolut noget af det gode, som COVID krisen bragte med sig. I morgen håber jeg på endnu et Hechmann pas og mere styrketræning, som nok bør være overkrop for ikke at taxe benene fuldstændigt. Mere PT allerede mandag aften, hvor der nok er lidt DOMS men så må det være sådan. Fortsat dejlig weekend og aften til boardet
    2 points
  25. 1000 tak. Jeg leverede naturligvis en smuk dag :)
    2 points
  26. Just præcis og virker nu stadig meget going strong, så glæder mig meget. Allerede i december workshop inkl med Arne Nielsson. Er allerede begyndt at tænke mere over, hvornår jeg lykkes og måske endnu vigtigere, hvornår jeg bliver slået/lader mig slå ud af kurs. Faktisk ofte noget med at ville være flink, ikke skille mig ud, frygte at blive betragtet som for anderledes. Og det er jo skørt for er absolut allerede anderledes men ofte på en måde, som nogen opfatter som inspirerende og dem der føler sig provokeret, er negative, fordømmende. Jamen dem behøver jeg jo slet ikke bekymre mig om. Så ja det her med i højere grad at stå op for mig selv og ikke lade mig presse til noget, hverken af en gruppe, min familie, eller enkeltpersoner, som vil have noget fra mig, som jeg ikke kan, skal eller vil give. Nej er jo faktisk en hel sætning. Meget tydeligt for mig, at jeg har kæmpet med disse ting altid men også, at noget ændrer sig i de her år. Ikke nødvendigvis sikkert, at det transformeres ud i instant succes men ligeså stille ser jeg ting ændre sig. Bare små ting som at få vædske nok, eller sikre, at jeg får nok protein, jamen det kræver et fokus, kræver tid og den tid skal og vil jeg finde og den er vigtigere end mange andre ting. Heldigvis frigjort fra Netflix, tv kigning nu og bruger ikke messenger tid på at kommunikere med klaphatte. Nå det blev meget personligt og filosofisk men kan mærke, at det er den slags der bringer mig tættere på at nå mine mål inkl at komme i nærheden af min top i Himalaya. Onsdag var jeg bare træt og sulten, så nul træning. I går dejligt PT pas og efterfølgende hele 70 minutters hatha sadhana sekvens inkl vejrtrækningsøvelser og en masse afspænding men også med mere udfordrende balance øvelser. Har pakket til Hechmann jog 30 minutter og mere yoga + er startet med at registrere i MyFitnessPal igen. Ikke for total kalorietælling men for at tælle gram protein. Dejlig dag og snart weekend til boardet Og en lille dejlig opbyggelig sang!!!
    2 points
  27. Ja det må man sige. Mødte en gut online som stadig havde sin log inde på Bodybuilding.dk og så tænkte jeg lige at se om motion-online stadig eksisterede. Det gør det så åbenbart, og der er stadig en håndfuld aktive brugere herinde. Nå dagens træning Jeg går ind i en ny blok hvor der kommer lidt mere styr over træningen, og barbell øvelser begynder at blive smidt ind. Dog ikke idag Pull dag 1 Trapbar DL 5 x 5 ramping set 5 x 55 5 x 60 5 x 65 5 x 70 5 x 75 Pulldown Plateload 5 x 5 @ 95 kg 5, 5, 5, 5, 5 One legged RDL 4 x 6-8 @ 5 kg 8, 8, 8, 8 Flat DB Row 4 x 6-8 @ 28 8, 8, 8 - blev kun til tre sæt, var fuldstændig sat efter tredje sæt Abs maskine 3 x 10-12 3, 3, 3 One hand front rack carry KB 3 x 20 sekunder @ 10 kg 20, 20, 20
    2 points
  28. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Bare et ekstra foto fra Aurlandsdalen...
    2 points
  29. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 11 - Fredag d. 29. juli 2022 - "Aurlandsdalen: Østerbø - Vassbygdi via Bjørnstigen og Vetlahelvete" Distance: 17 km, 385 hjm op, 975 hjm ned. Kl. 10-17.10 - 7 timer og 10 min inkl bade + frokostpause + små-pauser. Aurlandsdalen er en anden af "Norges klassikere". Jeg var dels blevet anbefalet den af nogle venner - og havde dels forelsket mig i turen ud fra flere beskrivelser af den. Den vandres typisk over en, to eller tre dage. De længere ture med start ved hhv. Geiterygshytta eller Finse. Den kan gås begge veje, men gås typisk nedad. Dagens etape er sat til at være 19 km og tage 6 timer eller 7 timer afhængigt af om en midteretape tages gennem dalen langs elven eller over Bjørnstigen. Sidstnævnte anbefales kun i godt vejr og er nomineret til en time længere sluttende med en brat nedstigning, hvor der skulle være fastgjort stålvirer til hjælp enkelte steder. De fleste går den fra hytte til hytte kun med dagstursrygsæk. Jeg har læst en enkelt beskrivelse taget modsat med med fuld oppakning. Der skulle dog være sparsomt med teltsteder de fleste steder undervejs, hvis man ikke når "helt frem" på de typiske overnatningsteder.. Der skulle være offentlig transport langs ruten. De jeg fik set nærmere på det, viste det sig, at det var lidt med "modifikationer"... og da vi skrev til taxa-selskabet, hvad en rute ville koste, fik vi intet svar.. Der gik lidt tid før jeg opdagede, at der var meget begrænset med overnatningsmuligheder i Vassbygdi - slutstedet. Dertil kørte busserne retur allerede kl 15 eller 17 - og taxa kunne man ikke regne med... Bussen kørte heller ikke helt til de "længereliggende" steder regelmæssigt/slet ikke - så det afhang lidt af, hvor man kom fra, og hvor lang, der er til rådighed.. Da vores vandreform både med og uden børn ikke er til 20 km og mange højdemeter med fuld oppakning til et kompromis. En lang klassisk dag - hvor bilen blev stillet ved slutstedet og bussen taget retur, så der ikke var alt for stort tidspres - og turen kunne nydes med de pauser, der måtte blive nødvendige for at nyde turen undervejs. Vejret med os igen - sol, sol og atter sol... måske enkelte skyer. Stor var overraskelsen, da vi vågnede og der rimfrost på teltet om morgenen. Så snart solen fik kigget over fjeldkanten steg temperaturen dog til lige rigeligt til at vandre i uden at svede... Bjergbilisten blev sendt tidligt afsted til Vassbygdi for at nå første bus 8:45 retur. I mens fik jeg gjort resten af selskabet vandreklar med en god portion mad i maven og pakket tasker inkl badetøj. Bussen var let forsinket, men heldigvis med sidste turdeltager i. En erfaren buschauffør havde klaret turen op gennem bjerget - og kun enkelte biler havde måtte forføje sig.. Kl. 10 var alle klar til afgang og startskiltet med 19 km til Vassbygdi fundet. Der var naturligvis flere andre medvandrere på turen - men det jævnede sig hurtigt ud, så det ikke føltes alt for crowdet. Turen går ad små, hyggelige stier gennem frodige dale og langs et par småsøer i starten. Den går videre ad udhuggede stier under høje fjeldsider med bratte kanter eller sten flere steder, der er meget "oplevelsesværdigt" at gå. Undervejs kan man se flere gamle hytter, der er boet folk i for længe siden, der er spor efter de udhuggede stier flere steder for at kunne få ting lettere frem og tilbage på gåben. Da vi kom til "delingsstedet" - Bjørnstigen eller ej, gik det så fint, nu var der ikke det elt store tidspres og vejret var godt, ungerne gik stadig forrest - så vi drejede til højre op ad den knapt så brugte højrute. Herved fik vi det endnu mere "for os selv" - og det blev forståeligt, hvorfor ruten ikke anbefales i regnvejr. Den var meget smal og bevokset visse steder, hvor den ville være meget glat og ubehagelig at gå på i vådt vejr. Men mere spændende at gå på, hvis man kan lide at det mere opdagelsesagtige og den var stadig fint afmærket. Frokoststop på toppen lige før nedstigningen - aahh. Varmen er tiltaget og der bliver drukket en del vand. Den "farlige" nedstigning var heldigvis ikke så forfærdelig som ventet. Jeg har det bedst med at gå opad (pga mine knæ - og måske mentalitet...) Jeg havde endda investeret i et par vandrestave i håb om, at få lyst til at bruge dem, for at kunne aflaste knæene. Jeg havde dog på intet tidspunkt lyst til at gå med dem - og synes heller ikke, at det var stedet at begynde at lære at gå med stave.. det gik bedre med "hænder" til at gribe fast med - og med lidt forsigtige, velovervejede trin nedad, brokkede knæet sig heldigvis ikke udover almindelig træthed i benene. De er dog gode at have til nødsituationer og andre praktiske gøremål - om ikke andet ekstra træningsvægt...hø hø.. Påvej nedad Bjørnstigen blev vi overhalet af 4-5 gutter, der var på tur i løb...vi lod dem passere frit... Kort efter nåede vi frem til en lille afstikker til "Vetlahelvete". Det er en jættegryde - en slags afrunding i fjeldsiden lavet i sin tid af strømhvirvler...denne skulle være den største. Spændende at besøge. Lidt senere kom vi til et stilleløbende stykke af elven, og med solen bagende ned fristede det enormt til en pause og en dukkert i det krystalklare vand. En anden dansk familie med hund og et par drenge, slog sig også ned og gjorde os selskab...Meget køligt vand, men virkelig lækkert. Det var også sjovt at se nogle andre udenlandske gutter tage sig sammen og drille hinanden til de kom under... Herefter gik vi videre ad stejle stier på fjeldsiden med flotte udsigter både op, frem og tilbage. En del af stierne er ikke "let-tilgængelige" men fulde af sten med mere, så man skal hele tiden koncentrere sig om, hvor man sætter fødderne. Der ses flere skilte undervejs med underlige navne. Fandt efterfølgende ud af, at der er lavet en brochure, der beskriver og kommer med kommentarer om de forskellige navne og fænomenr, man kommer forbi. Vi holdt endnu en pause i en kølig halvgrotte nogle km fra målet. Ah, det var godt. På det sidste stykke kunne vi nyde nogle vilde hindbær. Drengene var langt foran og havde svært ved at vente på os langsomme voksne - de ville bare gerne hurtigt i mål til sidst.. Den sidste del af ruten gik nogle 100 m langs en vej og endte på p-pladsen med kiosk og bus-stoppested. Ah, det var godt bare at kunne sætte sig i bilen og køre retur - og så hvile indtil aftensmaden "åbnede". Om fredagen var det først kl 19 - Blomkåls/broccolisuppe til forret, Ovnbagt fjeldørred med kartofler, agurkesalat og creme fraice og en rigtig god mangosorbet med flødeskum til dessert. Ganske udmærket, men ikke prangende. Sad ved siden af 3 unge danskere, der lå ved siden af os på teltpladsen. De havde gået turen modsat. De havde dog taget den nedenom Bjørnstigen, da den enes støvles sål havde skilt sig ad undervejs.. En rigtig skøn tur. Kan sagtens mærkes i benene - og vi var glade for ikke at gå den med fuld oppakning i dag. Er ikke afskrækket for en gang at prøve at gå hele turen. Fandt i øvrigt ud af, at der er kommet en hytte til halvvejs mellem Østerbø og Geiterrygshytten (Steinbergdalshytta, hvis man vil have en kort og så en lang dag - eller omvendt, /hvis man går den modsatte vej - og ikke er til to lange dage i streg. Ja, det var den vandreferie. Dagen efter pakkede vi sammen igen og kørte til Stabekk lige udenfor Oslo og overnattede hos en gammel ven, jeg i sin tid mødte på en cykeltur i Jylland sammen med en veninde i 2004. Fedt at vi kunne ses igen. Han havde endda inviteret sin cykellammerat med som overraskelse. Her nåede vi en tur med hans familie hen og bade i Lyselven - ved et lille vandfald. Vandtemperaturen var meget overraskende dejlig varm og ikke isnende kold!
    2 points
  30. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 9 - Onsdag d. 27. juli 2022 - "Brævandring på Bøverbræen" Distance: 7 km, ca 350 hjm op og ned + aftentur 2 km + 130 hjm op og ned Solen skinnede :-) Vi stod tidligt op for at være klar med alt til kl 9, hvor det var aftalt at mødes ved den røde bro. Guiden V dukkede op præcist og delte steigeisen, isøkser, hjelme, seler og reb ud. Selv havde vi iført os vandrestøvler, langt undertøj, regnbukser og regnjakke med/på, varm trøje og havde turtasken pakket med hue, vanter, solbriller, madpakke, termokande/vand, snacks plus plads til ekstra grej. Der skulle være ca en times vandring til bræen. Der var en gruppe taget af sted kort før os og mon ikke, der var flere på vej efter... Efter et kvarters tid stoppede vi og justerede tøj samt fik fin information om istider, fund (der bl.a. kan ses på Fjeldmuseet i Lom) af ting, der er fundet efter nedsmeltning af bræer i nyere tid. Senere fik vi interessant info om lidt planter, bl.a. gul kort lav, der vokser utroligt langsomt og ligner landkort og bruges til at datere med, fik vist Norges mindste træ "Moose ear" samt smagt noget orange chokolade lav og nogle syrlige blade. Dertil info om drikkevand på forespørgsel. Det er selvfølgelig bedst at drikke klart vand og aldrig uklart smeltevand fra bræerne. Han fortalte også, at man pt mener, at alle bræerne i Norge vil være smeltet om vistnok 50-80 år. Vi fik vist, hvor bræen gik til for bare ca 20 år siden. Vores guide havde også været på tur de to forrige dage i samme område, men i regnvejr, så i dag var meget bedre. Han var en meget sympatisk fyr, men bl.a. en bachelor indenfor noget med fjeldnatur og læste nu til organist. Han skulle endda spille koncert om få dage. Ved bunden af Bøverbræen spiste vi tidlig frokost, tissede af og fik udstyret på. Det tog nok ½ times tid alt i alt. Min kæreste havde fået lov at bære rebet herhen, for som vi fik at vide - det øgede sejhedsfaktoren, at blive set med reb hængende over skulderen ;-) Vi blev bundet i rebet med intervaller: Guide forrest - yngstemanden - min kæreste i midten - teenageren og så mig. Derefter var der en hurtig instruktion i at gå med passende stramhed af rebet mellem os, i at sætte alle takker under steigeisene i på en gang, når det er stejlt opad evt kun spidserne, muligheden for at gå "fransk krydsgang" samt at gå "cowboy-gang" når man går nedad, for ikke at ramme sig selv og falde i dem. Is-øksen tages lettest ud af isen, hvis hånden flyttes op lige under øksehovedet. Råb stop ved ønske om fotopause og alle andre ting, hvor der er brug for at justere noget, så alle stopper. Skal der springes over en sprække, skal den tættest på være opmærksom og rebet hhv. være løst nok til at springe over uden at hive den næste med.. Det så ud til at gå ok, så af sted med os. Vi startede blidt med at gå på kanten og lige fornemme det hele, øve nogle små-sprækker. Herefter gik vi ned i nogle hule-sprækker og kunne komme helt ned under isen/bræen. Herefter gik vi noget højere op på bræen med mere blå-is, større isformationer og større sprækker og revner. Vi så en hel masse døde, halvrådne lemminger spredt ud over isen. Det er sjovt at prøve at gå med steigeisen og se bræen - især efter de seneste år, at have læst så mange bøger om bestigning af Mt. Everest, K2 m.fl. Jeg har dog intet behov for, at det skal være i hverken tynd luft eller ultrafarligt. Der var en meget flot udsigt i det flotte solskinsvejr. Meget råt og plettet med høje tinder og sneklatter og småsøer så langt øjet rakte. Vi gik over en sne-fane og holdt en kort pause undervejs. Der var også enkelte steder hist og pist på bræen, hvor sneen dækkede sprækker, der ikke skulle trædes på. Sprækkerne og formationerne skulle være større endnu højere oppe, men vi havde hverken tid til eller behov for "meget teknisk is-klatring". Da vi var kommet ned i bunden af bræen til sidst fik vi lov til at se en ny smeltevandshule helt nede under kanten. Den var pænt stor og var dannet på kun én uge! Nå, af med gearet og så en times vandring retur. Vi fik sludret videre på vejen hjem - og alle havde klaret det super godt. Ungerne blev rost for at have klaret det godt og gået godt til! Tiden går hurtigt sådan en dag - kl 15.15 var vi tilbage og kunne returnere udstyret og sige pænt farvel og tak! En dejlig dag med skønne oplevelser. Drengene valgte at hygge sig i teltet om aftenen efter aftensmaden. Vi voksne nød en lille aftentur op langs fossen for at se på vandfaldende og nyde aftensolen og roen oppe på den nærmeste "knold". Ah, en lille røget whisky blev nydt...
    2 points
  31. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 6 - Søndag d. 24. juli 2022 - "Bruskartjønne-lejren over S.Bruskardknappen 1458 moh til Heimdalsmunnen" Distance: ca 8,5 km Morgenrutinen allerede anlagt, så var klar til afgang efter morgenmad og nedpakning af lejr kl 9:59. Ingen stabil mobilkontakt i området, men vejrudsigten nogle dage siden havde spået mulighed for regn sidst på eftermiddagen. Vi skråede ned mod søen og krydsede det lille afløb fra den og satte rygsækkene for foden af S. Bruskardknappen. En toptur som vi havde kigget på i flere dage og nu så "lettilgængelig", skulle lige med. Der var ikke ret langt, så allerede 40 min senere, var vi retur. Der skulle være en lille sti fra søen ned til vejen i dalen på den anden side - men den støtte vi ikke på (og vi gad ikke gå tilbage), da de hurtige var gået længere ned. Selvom vi skråede indover og burde være stødt på den, var den åbenbart for lille til at opdage. Derfor endte hele nedturen over fjeldet at være off road igen - så det blev en lettere udfordrende tur, flere steder gennem lavt pilekrat og sumpsteder - ...med flot udsigt over til Knutshøe på den anden side af dalvejen. Nogle steder var krattet også vokset henover stien, andre steder var det nemt at gå, hvor man lystede.. For at undgå at gå et kedeligt stykke langs vejen inden, der ville komme en rigtig sti igen de sidste km til bilen, ville vi følge en afmærket sti, der burde løbe parallelt med vejen på den modsatte side ca 300 m inde. Den endte også i et større sumpområde, så det blev til lidt mere "sjov". En varm kakaopause gav kræfter til det sidste stykke og da den sidste sti kom, var det pludselig let at komme frem og humøret steg hos alle. Vi nåede bilen ved 14-tiden og nåede netop at pakke alt ind i bilen inden det begyndte at regne let. Sikke en god timing! Efter et lille, hurtigt stop ved Bessheim - kørte vi til Lom (godt en times kørsel). Her var vi heldige at kunne booke en hytte på campingpladsen midt i byen. Det var en ganske lækker hytter med to soverum, stue/minikøkkenniche og eget toilet/bad. Bookede den for to dage med det samme..Havde tjekket alternative campingpladser ud, hvis der ikke skulle være plads, den ene lidt udenfor byen lød også attraktiv - men det er dejligt at være "midt i det hele". https://www.nordalturistsenter.no/overnatting/sma-og-store-campinghytter-i-lom-sentrum/ Havde både lagenposer, soveposer og sengetøj med. På denne campingplads skulle man også betale for at leje af dyner - hvor det til min orientering ellers er "normalen" at det blot er sengetøjet.. Fik handlet til aftensmad i Kiwi, der lå bekvemt i gå-afstand derfra. En aftenstur ud at se fossen, der løber gennem byen og lige snuse til området.. Aftenen og næste formiddag blev bl.a. brugt på at planlægge den næste uges "aktiviteter"
    2 points
  32. Ja, tak, både arbejde og istandsættelse af fritidshus tager tid. Nu er jeg tilbage på jobbet med lidt mere luft i kalenderen, og istandsættelsen af huset har mest været almindelig vedligeholdelse, så det har været til at overskue. Nu er ingen af os de store håndværkere, så det er et godt match med et hus i nogenlunde stand. Dog skal der anskaffes en del småting for at få en ekstra husholdning op at køre, og grunden er på 2100 m2, så der skal også arbejdes lidt i haven. Heldigvis har jeg fået bedre hul igennem til løbebenene i ferien og har fundet et par gode træningsruter i området. Så også på den front har der været fremgang. Jeg har næsten løbet hver dag og har fået nogle gode pas i kalenderen med lidt tempo på (behersket, men alligevel). På trods af god feriemad, kager, øl og vin har vægten tilmed holdt sig i skindet. Men med lidt løbeture og hundelufteture har hver dag også budt på mellem 24 og 30.000 skridt.
    2 points
  33. Prøver at visualisere hvordan, at min krop bliver pumpet op med iltbindende komplekser og jeg bare føler, at luften er fed og god i 5000 moh. Dagens 3 dejlige pas afspejler i hvert fald, at jeg er blevet mere udholdende Styrke 1 times TRX som jeg er blevet rigtig glad for Løb 40 minutters Hechmann løb = dag 6 i 10.grundtræningsuge til halvmarathon/marathon Hovedserien 4 x 3 min i AT/An1. I gamle dage 4.36-4.21 min/km og i dag løb jeg dem i 5 min/km. Føltes også ret overkommeligt men i sidste uge prøvede jeg at holde 4.36 på 3 minutters intervallerne og efter 2 var der udsolgt, så der måtte jeg bakke af og sætte tempoet ned på den 3. Selvfølgelig er jeg blevet ældre og er ikke i helt så god form men når den der bremse pludselig sætter ind, så opfatter jeg det meget som en følge af mine tidligere covid infektioner. Når det er sagt, så tror jeg faktisk altid, at der er noget sundt ved at løbe intervaller med et vist overskud, der skal være til en ekstra runde og det også af hensyn til lysten til at vende tilbage til det løftede tempo. I mange år var det næsten umuligt at drive mig selv til interval træning og når jeg gjorde, så blev jeg ofte skadet. Anyhow dejligt nu at have overskud til at kunne fortsætte med Styrke Bodyfit en time Well that was it & very nice. Fortsat dejlig dag/weekend til boardet
    2 points
  34. Tilbage igen fra ferie. fik gået et par vandreture i det norske, de norske fjelde er absolut en tur værd. Ok, vi var meget heldige med vejret, solhat og solcrem var nødvendigt. 26-07-2022 Løb 8,5 km 54m21s 28-07-2022 Løb 6,1 km 40m32s Stille start med 2 km roligt løb efterfulgt af 1,5 km trail med 2 km tempoløb i enden. Dejlig tur
    2 points
  35. Kæmpe milepæl nået. Men vi begynder med at det regner da jeg var på ud på cyklen. Beslutter mig for at prøve at indstille stuecyklen, nu jeg har kørt så meget på sommercyklen hvor jeg jo sidder godt. Jeg fik også rettet MEGET på den og kørt tre antrit og en lang spurt - i alt 25 minutter. Herefter 3 x 12 bulgarsk split squat. 3 sæt tåhævninger på et ben 2 sæt håtævninger begge ben mens de er bøjet 2 sæt rumænsk DL (vistnok - jeg glemmer altid navnet) Tilbage på cyklen og rulle af i 10 minutter i zone 1/ lav zone 2. Den viser en h/v balance på 60/40 og eftersom jeg har VIRKELIG svært ved at holde watt, så tror jeg at den nok viser lidt for lidt i højre side. Der er lidt tid overskud og jeg går i ringene og holder et statisk hold v 90 grader. 1 minut og 2-3 sekunder. BUM! Det er ligesom i gamle gamle dage. Det må være en sideeffekt af at jeg lige har trænet ben, for det er mere end 10 sekunder over rekorden jeg slog for et par uger siden og det har ellers gået langsomt fremad med et par sekunder om måneden. Der må have været nogle sjove hormoner i blodet. Ellers giver det ikke rigtig nogen mening men det er da spændende om det kan gentages eller ej. Nu arbejde. Skal møde tidligt i morgen, så der bliver i hvert fald ikke cyklet.
    2 points
  36. Træning d 25.6 del II Yoga Hatha Primary day 1 med Becoming balance app, som jeg tidligere har haft været så glad for. Ashtanga inspireret praksis ca 1 time. Very very nice. Ikke smidig overhovedet og var så taknemmelig da vi nåede til afspændingen. Dog sindssygt glad for at være i gang. Must keep going
    2 points
  37. Det virker som om, jeg er landet i et fornuftigt spor med grundtræningen. Der har ikke været tid til en cykeltur i den forgangne uge, men en del løbeture og to besøg i FW med en rundtur i maskinparken. Det er blevet til 50 km i alt, hvad der egentlig er meget fornuftigt. Lørdag lagde jeg et Parkrun ind på træningsturen, med 22:51 for de 5 km, og dagen efter løb jeg over 15 km i et fornuftigt tempo. Det hele afviklet meget komfortabelt i mine nye Leguano-sko og med ben og fødder, der følger fint med. Det her bliver mønstret sommeren over, suppleret med lidt cykelture i ny og næ. På lidt længere sigt leger jeg med en plan om at lægge flere kilometer på til efterår og vinter, når jeg ikke gider cykelturene længere. Det kunne jo være sjovt at løbe et forårsmaraton i de flade futter. Jeg har tidligere i perioder faktisk løbet op til 30 km i flade sko, så det er langt fra umuligt. Men det kræver fortsat grundtræning og så en vinter med flere af de rigtig lange ture. Lurer på, om det skulle være Hannover Marathon, som jeg har løbet før. Det er glimrende arrangement, og næste år ligger det allerede den 26. marts. Det ville passe perfekt til planen. Nå, det er fremtidsplaner, og de er som bekendt altid sjove at have i baghovedet. Jeg har for længst indset, at jeg trives bedst ved at have et langtidsmål som en gulerod foran næsen. By the way, hvad angår sundhed, så bruger jeg jo sådan et Parkrun til lige at prøve nogle ting. I lørdags handlede det bl.a. om at lære at lægge langsomt ud, og det gik fint Desuden lå jeg på en puls på 133/min, og der har jeg jo tidligere oplevet lidt med bøvl med 'at få luft nok', men det var der ikke noget af denne gang. Jeg tror, det er fordi blodtrykket er under kontrol.
    2 points
  38. BLACKICE

    Langt pokker i MOL

    Du skal være velkommen her ude ved Frederikssund, Ølstykke, Stenløse, Ganløse, Slagslunde, Slangerup kanten. Her er heller ikke larm og støj, og folk er generelt flinke. Just saying
    2 points
  39. Well mandag var jeg faktisk vågen ca 3.30 men kunne mærke, at jeg ikke rigtig var udhvilet, så kylede i stedet udendørs løbetøjet i rygsækken i håb om Gødstrup-Herning st løb. Havde været en kæmpe fordel, hvis jeg havde fået gjort det, da det endte med, at tog efter tog ikke kom til vores trinbræt og til sidst var jeg simpelthen blå af kulde, træt og sulten, så mandag blev nul dag. Heldigvis i går mulighed for først dejligt Hechmann pas og så styrke med PT. Træning d 31.5 Løb Hechmann opstartsuge 2, dag 2 15 min jog 10 min Ae2-Ae3 5 jog 3 min AT 15 jog Kan mærke, at det går lettere og lettere med løbet og er begyndt at nyde det. Meget dejligt. Derefter Styrke Startede med split squat, så sumo dødløft, pull dows og så barbell brystpres + lidt mave til sidst. Tungt og godt. Var overmodig i brystpres og failede efter 4 gentagelser med 18 kg. Ovenpå nogle sæt med 16 kg lykkedes det så alligevel til sidst at få taget 6 gentagelser med 18 kg Well vil jo heller ikke risikere at brænde inde med noget Igen i morges vågen, så at jeg i princippet kunne have været afsted til Hechmann dag 3 = dejligt aerobt pas, der primært består af jog og korte ophold i Ae2. Men ligesom mandag, så trængte jeg til at sove noget mere. Vel vidende, at jeg med en vis risiko ikke lykkes, så har jeg alligevel pakket tasken til indendørs løb når jeg kommer hjem i eftermiddag. Hvo intet vover eller noget. I morgen tidligt funktionelt PT pas og så i morgen eftermiddag svøm med miss Spinderella. Har ikke haft svømmet i 100 år men glæder mig til hygge. Dejlig dag til boardet NB evt læsere har måske også bemærket flystyrtet med et lille fly i Nepal fra Tara Air. Ja og det er jo frygteligt at tænke på mht ofrene og deres pårørende. Og desværre en velkendt risiko, at flyve forholdene i bjergene er farlige pga pludselige vejrskift men også, at flyene er dårligt vedligeholdte og landingsbanerne meget korte, som fx Lukla, hvor vi skal lande. Jeg betragter på ingen måde mig selv som havende dødsdrift eller med trang til at opsøge farlige eventyr. En af årsagerne til, at jeg ikke har et kørekort er jo fx også, at jeg tænker, at jeg ville være en frygtelig ængstelig pg distræt billist med svært ved at overskue kompleks trafik. Men vi skal jo leve. Og få noget ud af livet. Jeg tilbringer en stor del af mit professionelle liv med at se folk dø, være på vej til at skulle dø og på en eller anden måde har jeg brug for at opleve verden. Ved ikke om det giver mening. Mine nuværende forberedelser har i hvert fald gjort mig godt og gladere end længe + tænker jeg forhindrer mig fra at brænde ud lig velkendt risiko i min branche. Nå det var bare nogle strøtanker men håber selvfølgelig, at vores fly i Nepal ikke skal lande crashet på en bjergside.
    2 points
  40. Forbannada svenskjævlar De bliver ved at sende deres skånske lortebyger ind over Vestegnen. Det blev således kun til 20 minutter på Skrumlet i zone 2 med 4 x 1 minut i sweet spot. Det var og er ellers tørvejr det midtjyske. Jeg ringede i morges og hørte om jeg kunne leje en hytte fra i eftermiddag men det kunne man ikke. Den skal bestilles dagen i forvejen Men nu har jeg lejet den fra i morgen kl 15 til torsdag kl 11. Torsdag ligner en hel regnvejrsdag. Det er noget af et sats for DMI og YR skiftes til også at melde om regn tirs og onsdag og det gider jeg altså bare ikke cykle i. Men så må bilen tage mig på udflugt i stedet. Vasketøjet er fikset. Jeg har handlet proviant og har sat nyt dæk bag på cyklen, da det var godt slidt ned. Turen ødelægger så at jeg ellers snart ville kunne “prale” af ikke at have været på ferie i 20 år og så er det kun 2-3 dage der ødelægger statistikken.
    2 points
  41. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Mandag d. 9. maj 2022 Cykling 28 km Syg kollega, så dagen blev fyldt op. Nåede core-bold-øvelser, da havde let irritation i lænderegion - og for længe siden siden lavet øvelser...var dog for træt til hele programmet. Tirsdag d. 10. maj 2022 Stadig sygdom på arbejdet, så vi har måttet flytte lidt rundt på enkelte aftaler, men det kom en stakkels springhalt kat til gode. Cykling 18 km Skole-hjem-samtale. Erfa-møde - godt møde, men var lidt ærgelig over, at det gik ud over min bjj-træning.. Er blevet en lille smule forkølet i løbet af dagen.. Onsdag d. 11. maj 2022 Cykling ca 28 km Havde en lidt usædvanlig dag på arbejdet, da jeg først måtte hjælpe en 5 måneders hundehvalp, der havde slugt en sok, dagen før - og nu vist det sig, at den lå og stoppede i mavesækken. Heldigvis havde ejer set, at han havde båret sokken forsigtigt i munden, men så var den lige pludselig forsvundet - og nu var blevet bekymret for om, den kunne passere tarmsystemet. Heldigvis kunne det klares med noget opkastfremkaldende. Det viste sig, at han foruden den blå sok med gule striber også havde gnasket en læderlap samt al sin morgenmad. Lidt efter kom der en unge høne ved navn Tina Turner, der havde (haft) en imponerende fjerpragt på hovedet - og nu var blevet nærmest "skalperet". Det så lidt vildt ud til at starte med, da hun havde en skaldet, blodig isse og så mange fjer over øjnene, at man næsten ikke kunne se dem - så det lignede fra visse vinkler en hovedløs høne. Hun var en meget sød høne, så jeg håber at hun kommer sig hurtigt. Efter frokost kom en "semi-kendis" (i hvertfald hvis man er min alder) med sin hund til undersøgelse. Det var heldigvis mindre kompliceret. Jeg føler mig af og til som en del af /parallel til "Folk og Fæ" ;-) Kedeligt er det i hvertfald ikke! Torsdag d. 12. maj 2022 Cykling 28 km Aahh, kort dag på jobbet. Det blev en mega social dag. Min "barslende kollega" var forbi klinikken og bl.a. visse baby frem. Efter arbejde havde jeg tid til at svinge forbi en ven på vej hjem inden træning. Telefonsamtaler med et par stykker. BJJ no-gi: en times teknik træning (kimura) -samt prøvede en enkelt rullerunde med "udvalgt" makker. Det gik fint. Herefter hjem og lyn-spise aftensmad - så kunne jeg lige nå til aften-saunagus i Avedøre svømmehal. Opdagede lige i går aftes, at der var ledige pladser og jeg havde tid. Perfekt måde at indlede Bededagsferien på... Ahh Er alene hjemme i aften og i morgen - det er efterhånden blevet helt uvant. Tørnede tidligt til ro, da ikke kunne holde mig vågen. St. Bededag - Fredag d. 13. maj 2022 BJJ no-gi: En times blandede teknikker inkl lidt "wrestling-teknikker". Vi var ikke så mange. Endte med at sparre en del runder (med lidt forsigtighed...lidt...). Det var sjovt, at rulle igen! Kajak-tur: 12,5 km - meget "forårsagtig" tur med blandet vejr. Fik lige gumlet nogle hjemmebagte knækbrød - inden turen gik direkte videre til kajakkluben... vejrudsigten havde lovet mere blæst og mere regn til aften + meget blæsende i morgen, så det var om at udnytte "vejr-hullet" Vandtemperaturen skulle efter sigende være over 10 grader, ro-sæsonen er officielt startet - så besluttede at nuværende varme tenmperaturer kan neoprendragten blive inde (den bliver hurtig varm og er lidt strammere at ro i). Beklædning blev derfor et sæt langt undertøj - samt i sidste øjeblik tog jeg også ro-jakken på, da jeg godt kunne skimte nogle mørke skyer på himlen - plus en redningsvest. Det blev en fantastisk sjov tur. Jeg roede alene og havde tænkt bare at tage Kalveboderne rundt (8 km). Roede i medbølger ned til Valbyparken og derfra sidebølger hen langs parken og igen kraftige med bølger og medvind ind til Sjællandsbroen. Ved Valbyparken kom lige kanten af en byge forbi, men det stoppede hurtigt. Roede i læ og solskin inde i de små havne ved Sjællandsbroen og kigge på de mange forskellige både med skægge navne, der ligger. Var godt roende, ingen tidspres - så tog den langs Amager ud til motorvejsbroen i stiv modvind ca 4 km. Der kom sørme også en regnbyge forbi, med et enkelt tordenbrag. Lidt efter tog blæst og nedbør til, så jeg nåede lige at tænke, at jeg nok burde havde haft en hue med, for da der kom lidt hagl kunne det godt mærkes på min følsomme hud ved arret i venstre side af panden. Selvom der kom hvide skumtoppe på enkelte bølger og et par "mave-plaskerbølger" var der godt humor, "styr på balancen" og jeg kunne synge for mig selv og fuglene uden at ret mange hørte mig ;-) Så kom solen og den blå himmel igen og jeg havde bare moderate til små sidebølger tilbage til havnen. Havde varmen og var ikke specielt våd, da cockpit-overtrækketog ro-jakken havde beskyttet mod det værste. Måtte dog hælde nogle liter vand ud af kajakken, inden den blev båret på plads.
    2 points
  42. Mission accomplished. Første lille testtur overstået, og alt fungerer, som det skal. Stellet er ikke helt håbløst og har nogle vinkler, så det virker levende, selv om det i sagens natur er 'hårdt' at sidde på som alustel typisk er. I højre skiftegreb skal den lille vippearm, hvor man skifter ned bagpå, lige overtales, før det griber fat og skifter. Der er vist eneste lille anke. Sådan et sæt 10-speed Shimano-greb kan sikkert fås til små penge på DBA. Men jeg venter, indtil jeg en dag vil skifte kabler også. Indtil videre kører jeg på den, som den er. Det fungerer fint nok.
    2 points
  43. Well og ja lykkedes faktisk med at løbe fra Herning st til Gødstrup mandag morgen. Krævede absolut noget planlægning + tidligt op men gik fint inkl tid tll at komme i bad etc etc. Med rygsæk, ny rute og en bagkant mht at nå på job, så blev det intensitetsmæssigt lidt mere end Hechmanns 30 minutters restitutionsjog i følge programmet. Dejligt at vide, at det er en mulighed og efterhånden, som løberiet kommer mere ind i kroppen igen, så kan det formentligt også lykkes med at jogge tilbage til stationen, hvis jeg ikke når det fra morgenstunden. I går tirsdag meget meget ømme balder og baglår ovenpå søndagens walking lunges og kickbacks = very very nice Lige præcis pga naturen af Hechmanns langsomme zoner, så lykkedes det mig faktisk alligevel at liste ind på løbebåndet til 40 minutters aerob træning. Missede de sidste 5 minutter da min leder ringede men ellers virkelig dejligt. Løb Hechmann opstartsuge 2, dag 2 10 min jog 10 min Ae1 15 min Ae2-3 5 min jog I aften skal jeg lykkes med de 30 minutters restitutions jog. Udfordringen at komme fra hospitalet i tide og finde energien, også selvom at jeg formentlig vil føle mig træt når jeg lander med toget. Ellers så havde jeg for lang tid siden tilmeldt mig march i Silkeborg skoven på lørdag = egentlig et skønt lille eventyr. Dog 55 k dvs noget længere end de 32 som jeg gik til Skanderborg. Tror godt, at jeg kunne, men lige nu, hvor jeg er kommet så godt i gang med Hechmann programmet og desuden er kommet lige så stille i gang med arbejdet med kosten, så har jeg bare så ekstremt meget mere brug for ro og regelmæssighed. I det hele taget, så ser jeg frem til en weekend, hvor jeg ikke er på farten eller har arrangementer. Vil bare sove længe, have gode træningspas og så have ro til lige så stille at få forberedt næste uge, inkl få bagt bananbrød mv. Turen på lørdag ville helt sikkert have resulteret i nogle dage, måske en uges tid, hvor jeg ikke kunne passe løb og hvor jeg formentlig ville høj dosis snacke af alt muligt for at holde energi niveauet oppe. Har mere brug for at vænne kroppen til de mindre og sunde måltider - gode vaner Apropos så sad jeg i går eftermiddags temmelig træt i 1.klasses togkupe på vej hjem fra møde i Odense. Således fri adgang til alt muligt kaffecirkus og ja det fristede. Læste samtidigt Jesper Steins bog "Ædru". Well ved godt, at mange vil sige, at alkohol er meget værre end kaffe men når jeg ser på konsekvenserne for mig mht mave, søvn, uro inde i hovedet, manglende evne til at koncentrere mig, så er det bedst for mig at lade være. Men de psykologiske mekanismer vi har som misbrugere er så ens. Jeg er så god til at forestille mig, at det bare er en kop og at jeg kan styre det og ja nu har jeg været her så mange gange. Det er fantastisk at kunne stille mig ind på et løbebånd, eller løbe udenfor på et vilkårligt tidspunkt, uden at skulle tænke over om maven vil være med. Er i dag nået til dag 58 og ja must go on. Lige præcis en ting som Silkeborg projektet tror jeg også godt kunne bringe mig ude af mig selv til en grad, hvor jeg kunne snakke mig selv ind i lige at snuppe en kop. Som sagt vil en kop på top nat Mera Peak, hvis jeg når så langt være ok, but until then ,, Dejlig dag til boardet
    2 points
  44. 01-05-2022 Styrke Opvarming: Crosstrainer 10 min. Hyber ext. 2 x 15 x Bw. Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw. Mavemaskine: 1 x 15 x 55 2 x 15 x 65 Squat: 1 x 5 x 50kg. 1 x 5 x 60kg. 1 x 5 x 70kg. 2 x 5 x 80kg. Bænkpres: 1 x 10 x 40kg. 1 x 5 x 50kg. 1 x 5 x 55kg. 1 x 5 x 60kg. 1 x 5 x 62,5kg. 1 x 5 x 60 kg. All time pr. Dybt underligt, da jeg går og brokker mig over at jeg ikke får trænet! (og midaldrende) Pull down (pure strength maskine): 1 x 10 x 40kg 3 x 10 x 80kg. Læg 1 ben, stående: 3 x (15+15) x Bw. Biceps i kabeltræk: 3 x 10 x 17,5 Triceps i kabeltræk: 3 x 10 x 20 laterals rais: 3 x 10 x 9kg.
    2 points
  45. Ja, man bliver jo kastet 15-18-20 år tilbage i tiden til dengang, aerocykler var det hotteste hotte :D
    2 points
  46. Henrik S.

    Langt pokker i MOL

    Så er der nyt til ønskesedlen: https://www.booklab.dk/publikationer/huset-p-christianshavn-af-christian-monggaard-og-jakob-wendt-jensen?fbclid=IwAR2EdhIYB2AavARud0Ct4Bx1EJsRkWta8V2y37zuzaTP5vwWfW0jK45u53s
    1 point
  47. Arrg, håber du lige når når et modtage alle de bedste ønsker om en super tur, også fra lille mig. Jeg følger selvfølgelig også med i FB-gruppen :-)
    1 point
  48. Hej, se på siden https://www.samsung.com/ua/watches/galaxy-watch/galaxy-watch5-44mm-graphite-bluetooth-sm-r910nzaasek/, der er en instruktion
    1 point
  49. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 7 - Mandag d. 25. juli 2022 - "Hviledag med Fjeldmuseet og bageren i Lom" Formiddagen gik stille og roligt med at få bestilt og bekræftet brævandring, der havde mødested i Krossbu (næste "planlagte stop") - selvfølgelig efter at have tjekket vejrudsigten - og håbe på, at den holdt. Den spåede nemlig godt vejr fra onsdag morgen. Jeg fik i løbet af formiddagen en aftale i stand med Fyrst og Fremmest, der ydede virkelig god service. Havde været i tvivl om, det kunne lade sig gøre med så kort varsel, men fik indenfor en times tid bekræftet, om der var en ledig guide. Vi endte med at booke "privat" guide, da der så kunne tages ekstra hensyn til at tilpasse turen til os, nu vi havde børn med - og samtidig var vi heller ikke afhængige af andres ønsker...og prisforskellen var lille nok til, at det nok hurtigt kunne blive pengene værd. Planen blev så, videre til Krossbu i morgen, slå telt op og så på eftermiddagstur på egen hånd i Dumdalsgrotterne, hvis muligt. - Så var vi lettere fremme og klar til gletchervandring næste morgen kl 9. Derefter rejsedag enten om aftenen eller næste dag afhængigt af humør og energiniveau - videre til Aurlandsdalen med to overnatninger og en enkel lang vandredag. Inden sidste stop og overnatning hos en gammel ven - nu med 3 pigebørn - bosat lige uden for Oslo lørdag - og dermed en 4 timer kortere køretur hjem end ud søndag. Dagen i Lom blev herefter brugt på Fjeldmuseet, det lykkedes os at få fat i nogle kanelsnurrer fra bageren i Lom, uden at stå alt for længe i kø (udendørskøen kan anbefales). ALLE vi har mødt, der kender Lom sagde, at vi SKULLE prøve bageren. Da vi så køen tidligere havde dog ikke så travlt, men pludselig passede det uden at det var "urimeligt"...Det lignede, at der lige nåede at blive udsolgt af snurrer fra personerne foran os, men heldigvis kom en ny forsyning til både min og den foranstående danskers store glæde..mums. Jeg tror, at vi er forvænte med godt bagværk i Dk samt eget hjemmebag, så var ikke fuldstændig imponeret - men dejligt smagte den og nemt var det.. Eftermiddagen bød på lidt sol inden mørke skyer trak sig sammen. Det blev udnyttet til en badetur i elven nedenfor fossen. Det sidste blev handlet ind, der blev bagt lidt hjemmebag i omnia-ovnen på mini-komfuret. Jeg havde ikke havde nået det tidligere på turen på trangiaen - og ville udnytte, at den var med. Elsker nybagt brød.. Dag 8 - Tirsdag d. 26. juli 2022 - "Krossbu samt Dumdalsgrotterne i Bøverdalen" Knap en times kørsel fra Lom til Krossbu. En pæn rute gennem dale med høje fjeldsider og glimt af høje toppe, elve m.m., men også relativt ubefolket. Vejret relativt gråt... Da dagens tur til grotterne skulle starte på en lille p-plads nær "Bøvertun" ca 10 min før Krossbu prøvede vi at holde godt udkig til, hvor vi skulle starte senere på dagen - men det var ikke helt tydeligt, hvilken det var. Fremme ved Krossbu - en stor rød bygning nær vejen med et relativt barskt område med et par større grus p-pladser og en hel del telte et pænt stykke derfra -fik vi meldt vores ankomst. Vi fik koden til toiletfasciliteterne, fik opgivet vores bils reg.nr og kunne køre over en lille bro til telt-pladsens p-plads. Fik lige spurgt ind til, om de kendte "start-stedet". Det var, hvor Bøverdalen startede og "fjeldet" stoppede. Hun havde ikke selv været meget i grotterne, men anbefalede Bøverdalen som fantastisk smuk at vandre i. Jeg fandt efterfølgende ud af, at grotterne var bedre markeret på det andet vandrekort - over Jotunheimen øst - end det jeg havde i bilen på 1:100.000. Det dryppede lidt, der var pænt fugtigt mange steder - men efter at have sonderet lidt fandt vi en rigtig god lejrplads oppe på en lille bakke med et "stort" plant område vores store telt kunne være på. Ahh - alt blev gjort klar til senere og frokosten spist inden vi pakkede regntøj, cykelhjelme og pandelygter i rygsækkene og tog afsted ca kl 14. Fandt en af de rigtige p-pladser tæt på og vandrede spændte afsted - i tørvejr. Jeg vidste fra en fin beskrivelse fra bogen "Opptur Jotunheimen - 125 hikes" af Finn Loftesnes, at det var en udmærket tur til "regnvejrsdage," og at den lå relativt tæt på vejen. Vigtigt dog at medbringe regntøj, hjelme og ekstra lygter! Begejstrede blev vi, da vi fandt første potentielle grotte-hul og fik rikket pandelamperne på hjelmene. Der var lige lidt startproblemer med at få dem til at sidde fast på to af hjelmene, men det blev løst med at binde dem fast vha af en lille gren. Rygsække blev efterladt udenfor og G2 var første grotte, vi søgte ind i. Den brusende elv går ved flere af grotterne indunder og gemmer sig i dybet. En masse kalkstensholdige sten har været medvirkende årsag til at grotterne er dannet her i området. Da mindstemanden først havde set det hele lidt an, og fandt ud af, at det er en stor fordel at være lidt mindre, når man skal bevæge sig ind i snævre gange - førte han ivrigt an og kravlede kækt først hen og inspicerede adskillige steder FØRST. Nogle af stederne åbnede det sig en hel del indenunder, men havde en "kravle"-indgang eller udgang for at komme dertil... Der kan forresten og bookes guidede ture til disse grotter... Efter at have nået at kravle længe rundt i G3 og G4, holdt vi en drikke varm kakao-pause og gik kun en lille snert videre, for lige at kaste et blik videre ind i dalen - inden vi vendte retur. De voksne kunne nok godt have brugt lidt længere tid for selve dalen virkede virkelig frodig og flot, og det var ret spændende med grotterne - så den kunne måske være værd at vende tilbage til en gang..? Der blev lavet aftensmad i nogenlunde tørvejr, men lidt trist vejrmæssigt - og vi var noget spændte på om vejrudsigten for morgendagen, der lovede sol ville holde... heldigvis var der plads i teltet til at slappe af og hygge med gode bøger m.m.
    1 point
  50. vestjyden

    Motion i balance™

    Det skal da nok bliv godt det blandingsmisbrug. Det ligner noget man godt kan få luftet håret med.
    1 point