Langt pokker i MOL


Gregers TF
 Share

Recommended Posts

En god mandag er en mandag med banecykling. Det gik lidt bedre i dag end sidst men det rækker stadigvæk ikke så langt. Til gengæld sidder teknikken lige i skabet. Var mentalt presset under afrulningen da jeg havde en begynder foran mig som hele tiden slingrede 10-15cm til begge sider af stregen. Jeg ville ikke lade mig rive med men selv holde kursen. De sidste 10-12 omgange ville jeg næppe have kunnet 3-tabellen - var helt blæst i bøtten af at fokusere på at "ignorere" ham.

Dagens menu:

Opvarmning - fælles:

75 omgange

Workset - på hold 3 af 3:

20 omgange

16 omgange - blev sat af efter 13

16 omgange

16 omgange - blev sat af efter 6

Afrulning - fælles:

40 omgange

post-1580-0-78874000-1346106101_thumb.gi

Det har været forslået, at det skulle være de 50 hurtigste som skulle have adgang til mandagstræningen men det er heldigvis blevet afvist af træneren, som mener at anciennitet og mødestabilitet er vigtigere end hastighed. Heldigvis for mig, var jeg der sidste år på de tirsdage hvor han lavede fremmødekontrol, så det ser fornuftigt ud også selvom arbejdet skulle opsluge nogle mandage hist og pist. Er blevet nævnt som en af dem der kører langsomst men alligevel bidrager med erfaring og kørekvalitet; det er jo altid noget.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

MÅL & VÆGT - start vintersæson:

Vægt: 87,1kg

F%, badevægt: 12,7

F%, YMCA: 11,7

F%, J&P: 11,1

F%, D&W 13,4

Bryst: 111cm

Mave: 97cm (93)

Arm: 39cm

Læg:43cm

Lår: 60 (på solstriben) 63½ (lyske)

.......

Fyraftenstoget skulle køres på Køge Bugt-banen. Da der 2 stationer fra Avedøre kommer en kollega der skal ind og møde møde som spørger om jeg vil af, kan jeg ikke modstå fristelsen. I morges var skinkerne temmeligt visne, så hjemturen i modvind kunne jeg godt undvære og kunne så også nå i FW til en gang vægttræning en time tidligere end ellers. Så han fik de nødvendige papirer, en driftmæssig overlevering og så daffede jeg hjem.

Fik slået indholdet af B-dagen fast - både den og A-dagen har fået oppet indholdet af disko-øvelser i forhold til hvad jeg havde tænkt mig. Det kunne altså være sjovt om man kunne putte lidt kød på skroget henover vinteren. Der har i den seneste uge været et par indlæg der har fået det til at krible temmeligt voldsomt i den retning. Nu må vi se - jeg kunne endda finde på at tage målebåndet frem som i de gode gamle dage så der er noget at sammenligne med når vi når frem til marts/april.

Ugeplanen for det næste halve år er - i det tilfælde at arbejde + diverse ikke kommer i vejen:

Mandag: Banecykling

Tirsdag: Vægttræning, B-dagen. Har jeg fri til det, kunne jeg supplere med eftermiddagstræning på velodromen, hvis jeg kan klemme lidt eksplosiv kørsel ind mellem de andres intervaller. Ellers ville en spinningtime ville heller ikke været skidt.

Onsdag: Hviledag (pendlercykling)

Torsdag: Fællestræning, landevej - hvis der kommer et torsdagshold på banen trækker jeg derind når der bliver så koldt at landevejsintervallerne føles usunde i bronkierne og ellers spinning.

Fredag: Vægttræning, A-dagen

Lørdag. Solotur, landevej / taxc / spinning

Søndag: Hviledag (pendlercykling)

A-dag:

opv

Jumpsquat

Benpres a la boxsquat (bænkene er boltet fast i gulvet så den ægte vare er ikke mulig)

Squat

Lounges

Læg

Lårcurl

Stivbenet dødløft

Skrå bænkpres, DB

Rows, DB

Bicepcurl, DB

Arnold press

Laterals liggende

Triceps pushdowns

Lændemaskine

Hypers

Russian Twist

B-dag:

Opv

Dødløft

Læg - højrep

Benpres, hele+halve reps supersættet

Kropshævninger

Bænkpres

Flyes

Scott curl

French press

Laterals

Sidebridge

Planke

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Av av av, mine stakkels lægge. Dagens tur gav kramper i dem i rå mængder.

Ved mødestedet følte jeg mig en kende sølle. Der var kun 3 mere - med røde chips og wattmålere. Undervejs samlede vi 4 mere op, heraf en uden chip men dog en gut der efter sigende kører 15-20000km om året, han kan i hvert fald flytte sig.

Først 5 VO2max-agtige intervaller, dog lidt for korte til at være det rigtigt. Der fik jeg godt nok tværet snotten rundt i asfalten, især af en bette gut, Lasse som konsekvent buldrede forbi med 10, nærmere 15km/t i merhastighed :worship:

En H-40 var dog en kende træls da jeg åbenlyst var jagtoffer - da han havde hentet mig kunne jeg høre ham ligge lidt på hjul inden han kørte udenom og på 2 af turene havde han kørt sig så flad at jeg kunne køre forbi ham igen. Lige det med genoverhalinger finder jeg jo yderst plat, så det havde jeg gerne været foruden.

Da vi har færdige med det, kom vi til det som nok er den øvelse med størst underholdningsværdi i min verden: 5 stk. bakkespurter fra lav fart.

Man kender vel sin plads i hierakiet så holdt mig til i bagtroppen fra start. Hvis kunne jeg overhale en eller to, ville jeg være tilfreds. Men gled overraskende nemt op gennem feltet og endte 3-4 stykker.

På nr. 2 skulle jeg lige se hvad det kunne blive til, så overforcerede helt vildt - man er vel et legebarn. Kom hurtigt op som nr to og havde Lasse indenfor rækkevidde. Desværre var bakken dér blevet for stejl til at det var brugbart at tage den helt ude på møtrikken (og Cavendish look aliket, kunne ikke lige overskue at skifte gear midt i kampens hede) så røg pænt ned i kadance og i den fase trak han fra. Da bakken fladede ud fik jeg ædt mig ind på ham men desværre manglede jeg 10cm da han tæt på toppen holdt op med at træde.

Her begyndte højre læg at småkrampe og fik slet ikke syren ud af skinkerne inden vi var ved bakken igen. 3´eren var lidt lala for ikke at knække totalt. 4´eren lidt det samme men endte stadig 5 på en halvhjertet indsats.

Den sidste spurt på en anden bakke, troede jeg at jeg var klar til. 1/3 oppe gik begge lægge i max-krampe og måtte tage den siddende men fik hutlet mig op som nummer 3 igen trods at krampen ikke gav sig. Sjældent har en bakketop været så velkommen. Læggene gjorde herrenaller det næste kvarter og de er stadigvæk pisseømme!!!

I betragtning af hvor rå bøllebank jeg lige havde fået, undrer det voldsomt at de andre ikke kunne mere end det - jeg må antage at de sad og sparede sig til weekendens løb. Jeg skal bare ikke spille Kong Gulerod en anden gang men køre så skroget holder, så skal det nok blive ugens træningstrip :wub:

Dagens sidste indslag var også i den muntre afdeling, nemlig Aerocuppen = længst og hurtigst ned af ADA-bakken i frihjul. Trods vilde protester om grejdoping (mine 4 vandflasker) kan jeg se at jeg er blevet noteret for sejren i dag - mod de der små licens-nipsting, ville det også være unfair hvis ikke Sir Newton ville favorisere mig.

Nu vil jeg se om jeg kan gøre Henrik S kunsten efter med at linke til Garmin:

http://connect.garmi...ivity/216860747

Fik jeg nævnt at mine lægge er til skraldespanden :tongue:

Til gengæld var der ikke antydningen af astma som jo ellers kan finde på at titte frem ved spurttræning.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Kun når vi skifter klude på Hallandsåsen. Men jo, der stod den ene dame også med måsen bar midt i det hele som os andre.

Men nu står der trip og ikke strip.

Dagens træning bliver en gang vægttræning. 8 reps på A-programmet. Glæder mig ikke specielt til den linie der hedder læg, faktisk.

Link to comment
Share on other sites

Nåja - det var så en 10-rep-dag i går. Jeg fik igen justeret lidt på øvelserne og er nået til det punkt hvor stængerne bliver ømme - det var noget hurtigere end forventet. En lille (u)trøst er det dog at mine baller er endnu mere ømme. Må se om jeg kan "teknikke" mig ud af at øvelserne rammer så hård der.

Som oftest efter en fridag skulle jeg møde tidligt i morges. Da jeg kom hjem, var jeg på hidsigt jagt efter undskyldninger for ikke at komme på cyklen. Men til sidst kom jeg ud. De første 30 minutter var jeg helt slatten men efterhånden blev benene løsnet op og kroppen fik trukket væske fra et par tømte dunke ud i systemet. Desværre havde jeg ingen panikbanan med. Dumt, idet jeg ikke havde spist min sædvanlige skål havregrød + dagens måltider jo var spredt siden tidligt. Jeg måtte lige lette på gassen indtil jeg fandt et krat med vilde kirsebær og blommer. De var svære at nå, så fik ikke spist ret mange men rart lige at få lidt frugtsukker i maven.

http://connect.garmi...ivity/217572332

I morgen må jeg se om jeg kan få liv i skinkerne ved stille kørsel på pendlergeden men ellers skal jeg lave så lidt som muligt.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Dagens menu stod på banecykling. Jeg overvejede at blive hjemme da jeg er episk overtræt og kunne ikke sove da jeg havde tiden til det. Men det skal jo ikke afholde mig.

Jeg var dog ret spændt på om det muligt at cykle - jeg har trumfet Rune - men det gik helt uden problemer.

Opvarmning:75 omgange

Workset:

3 x 20 omgange

16 omgange

Afruldning: 40 omgange

På den første af de 20 sad jeg desværre så jeg ikke kunne bakke ud til sidst og var max presset og ramte ny maxpuls for i år. På de næste 3, blev jeg sat af efter 8-17 omgange.

I morgen kunne jeg have sovet længe hvis der ikke kom håndværkere med nye varmemålere. Skal også prøve at fiske mig til en lægetid - næste hverdagsfridag er først den 14ende og så længe har jeg ikke lyst til at vente :blush:

Link to comment
Share on other sites

Lægetiden fik jeg og det var sq tæt på at jeg blev indlagt med det samme. Men nu klarer vi det heldigvis ambulant i morgen. Jeg har efterhånden også så ondt i rø... at jeg har valgt at droppe aftenpasset i FW.

Men jeg kom på banen i formiddags og fik flettet lidt eksplosive intervaller ind mellem de andre.

Opvarmning: 25 minutter fri: et kvarter på den blå streg og to gange ned og få pulsen op på den sorte. Derefter 10 minutters fælleskørsel: dobbeltføringer og moderat fart.

Workset:

1 starttræning - sejlede rundt om den sorte streg de første 120 meter og fik lukket for meget op og brændt ud efter 220m - ikke fordi jeg løb tør for watt men magtede ikke at holde kadancen. Og var ved at bralre op i rækværket idet jeg havde glemt hvor meget man selv skal styre cyklen når man bruger svinget til at tage farten af.

1 starttræning - fik lukket for lidt op og havde lidt krudt tilbage ved 250m. Teknisk acceptabelt.

1 200m for fuld skrald - fin disponering; var for lidt obs på at holde cyklen nede på stregen så blev slynget 10-15cm op i banen i svingene.

Afrulning: 20 minutter ved 40-41km/t. De første 10 minutter delte jeg og en ACR-mand (trippel)føringerne imellem os, men da han slog væk sad jeg alene i front. 10 minutter med 40 i timen var liiiige i overkanten af afrulningsintensitet og de sidste 4-5 minutter begyndte jeg at suge luft ind.

Fin lille træning - var positivt overrasket over tempoet på de to dyk i opvarmningen. Da jeg vendte hjulet for at geare cyklen op, manglede der logisk nok en egermagnet til at fodre Garminen med oplysninger, så har ingen ide om hvordan tempoet ligger med den rigtige gearing inde. Må lige have fat i en magnet mere.

Hvis det er som jeg håber, overvejer jeg at luske mig ind til sprinttræningen og se hvordan jeg ligger i forhold til de andre. Ingen tvivl om at de fleste vil tvære mig ud men kunne være sjovt lige at se hvor meget der mangler.

Hviledag i morgen. Håber at jeg kan sidde ned når jeg kommer hjem, så jeg kan gå i biffen og se http://www.feltet.dk...er_til_du_doer/

Næste træning bliver forhåbentlig landevejstræning på torsdag hvor jeg forventer enten at blive sendt hjem eller få giiiga bølleklø; der står vistnok AT på programmet og så skal fremmødet være et ganske andet end sidste gang, hvis jeg skal helskindet igennem. Men nu prøver jeg og tager de slag der kommer.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Eftersom jeg fik en superakut-tid, men uden fast tidspunkt, på Hvidovre Hospital, havde jeg ryddet dagen. Det var ikke til at vide om jeg kom til at vente det meste af dagen.

Jeg kom dog igennem systemet i løbet af små 2 timer og nu "alle" skyder på sygehusvæsenet, vil jeg gå den modsatte vej og erklære mig mere end tilfreds med den tid og opmærksomhed jeg fik.

Det hele endte med at jeg ikke blev skåret i men selv skal løse opgaven med salve og isning 3 gange dagligt. Lidt besværligt, men det går nu nok endda.

Efter en 4 timers lur, fandt jeg Moon Rider i den lokale bio. CK Fix havde sat sig på næsten hele den meget lille biograf og jeg fik plads på række 2.

Filmen er en underlig form for dokumentar, da de filmiske virkemidler er meget kraftige for genren - det er næsten for meget af det gode. Det virkede inspireret af "op på fars hat', dog optog Elly med VHS og ikke med smalfilm. 2 af dem der sad forrest måtte gå, fordi de blev svimle af det meget hoppende håndholdte kamera med grynede billeder. Ellers fin-fin underholdning.

Det er ikke noget der giver en lyst til at gå hjem og prygle rammen men da jeg jo ikke følger meget med i cykelsport, fik jeg lidt indsigt i Rasmus Quaade som er noget anderledes skruet sammen i knolden end jeg havde forventet.

Hvidovre, L kører desværre AT her i septemper. Det er dog ikke værre end at jeg efterfølgende kan smutte tilbage til ACR resten af sæsonen. Men nu ser jeg lige hvordan fremmødet bliver.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Det er et fantastisk koncept jeg har fået strikket sammen: Licensgutterne træner sig stadig i hegnet og om torsdagen når jeg kører med dem, passer de på sig selv fordi de skal køre løb om lørdagen. Jeg er frisk efter hviledag. Det er win! I tilgift havde jeg stjernegode stænger i dag.

Det er ikke så varmt mere, så brugte lidt tid jeg ikke havde, på at grave knickers og løse ærmer frem af gemmerne -> semiinterval til opsamlingen. Med dem vi samlede op undervejs, endte vi på omkring 10 mand, tror jeg. I hvert fald var jeg ene om at mangle chippen. Træneren kan desværre godt huske at Jannek (konsulenten i HCM), havde mailet ham og forberedt at der kom en der ville køre licens, så jeg blev punket fra start om at der var noget jeg manglede. Og det blev kun starten - suk....

Vi begyndte med 2 x AT og der blev læst og påskrevet at de skulle være ROLIGE. Det første gik nogenlunde men på nummer to røg jeg helt i ud i dybrød zone, idet jeg stod til at trække ind foran Lasse da vi ramte en stigning og spaden accelererede i stedet for at dæmpe farten. Jeg ville jo ikke ødelægge det hele med at give op, så den sved. Da jeg endelig kom ind, var vi kun 3 med mindst 100 meter hul til resten. Jeg var skamstegt og lod mig falde tilbage til de andre men jeg evnede slet ikke komme på hjul. Klapper dog mig selv på skulderen for så kun at opgive at følge med i 2-3 sekunder, indtil jeg indså at der var piv modvind og at jeg hellere måtte få lettet røven lukket hullet og komme på hjul asap. Måtte slippe da de åbnede festen ved byskiltet.

Efter en god lang trillekørsel: En kort gang rulleskift som gik over i skiltespurt når træneren råbte den fri. Det gjorde han selvfølgelig ligesom jeg lå i spidsen og kunne ikke undslippe at være leadoutman men holdt alligevel 3jde-pladsen :blink:

Efter hele dagen at hele ligget alene mens de andre kørte to og to (fair nok idet de hele tiden snakkede løb som jeg af gode gode ikke kan tale med om), var der nu åbnet for lidt kommunikation om at sådan en kort én jo lige passede til mig. Efter at have spolet de meste at syren ud var der lagt i ovnen til en længere spurt men uden forudgående preskørsel. Træneren havde et fixpunkt 800 meter fra et byskilt og så var det jo sådan set bare om at jokke igennem. Denne gang havde jeg 2 leadoutmen på som slap da vi manglede 300m. Et par stykker listede forbi men nåede næsten at hale dem ind, hvilket kun lykkedes da de holdt om med at træde igennem et par sekunder før skiltet. Det er jo deres fejl. Men hold da op, hvor kunne jeg godt bruge en 11´er bagpå - jeg spoler tør for omdrejninger og måtte begge gange tage det sidste af spurten siddende, for at vride lidt ekstra kadance ud. Men hov - jeg vandt sgu da lige en skiltespurt - godt nok kørt the motions-way, men alligevel.

Det var så åbenbart nøglen, for nu gik snakken lystigt resten af vejen hjem - mest om, ja: licensen igen. Men nu er det altså ikke mere end få dage siden jeg blev krøllet sammen i VO2-maxerne og så længe sådan noget sker, er det IKKE aktuelt. Men de vil gerne have mig med på holdet i Heino-cuppen og det er straks mere interessant.

http://connect.garmi...ivity/219559838

Fin lille træning som ikke føltes alt for overvældende. Min popo, derimod, hader mig for at have siddet i sadlen. AAAVVVV!!!!!!!!

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

I dag fandt jeg ud af hvorfor mine arbejdstider har været så rodede. I sommers var der nogle weekender hvor jeg bad om aftenvagter så jeg kunne deltage i fællestræning. Det er blevet husket og med overarbejdet oveni har jeg jeg blot ikke kunnet isolere det til weekenderne.

Inden da, fik jeg sat ny PR med 22:40 fra jeg klikkede i pedalerne ved elevatoren til jeg klikkede ud ved DSBs låge. Tak til gusten vind som var i ryggen og held med de grønne lys. Det er dog ikke en tid som jeg vil søge at forbedre, for så begynder man at køre råddent og jeg ser det som et mål at frivriste mine medtrafikanters fordomme om idioter i cykeltøj. På trods af det, eller måske: på grund af, fik jeg i dag en skideballe af en medcyklist på vej hjem fordi jeg holdt for rødt - flere detaljer i Jannies log.

Derefter en gang vægttræning: B-dagen med 10 reps - dog med et par 3ere i squat også.

I morgen bliver det sidste gang jeg kører på pendlergeden i nuværende setup.

Udover at det er noget rod med to forskellige typer gearskift (når jeg sidder på den forkerte cykel og fisker febrilsk efter gearskifteren som ikke er der), fik jeg også for nogle uger siden smadret forskifteren netop på grund af dette. Jeg havde glemt at tiagraen skal have to tryk før den skifter, så fik kæden i klemme i forskifteren i et halvt gearskift og da jeg trådte igennem, fik jeg vredet den helt rundt. Så nu ryger nogle at overarbejdspengene til en ny geargruppe med samme skiftere som på sommerlågen. Med ny kassette og diverse, koster der næsten en ny cykel, så det er sq ret ærgeligt, men eftersom det, samt kompactgearingen, har irriteret mig voldsomt næsten fra dag et, så bliver jeg nok glad for det i længden.

Underholdningsværdien i en wattmåler havde nok været en hel del større men man kan jo ikke få det hele. Så skal der i hvert fald gafles mere overtid, hvis muligheden byder sig. Men om jeg så tør forsøge at montere den, er en anden sag, så..... det bliver sg nok aldrig til noget.

Hvis vejrudsigten holder, så ryger vinterplanen over højre skulder så jeg i stedet kommer på landevejen.

Planen er HCM-tons på søndag og Hvidovre-motion på mandag. Der er hyggelige folk begge steder som jeg ikke har set længe. Om stængerne så er til mere cykling tirsdag eller kun til styrketræning, må vi se.

Pendlercykling i morgen og så hjem og se Matador. For 10-12te gang. Glæder mig.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

På trods af det, eller måske: på grund af, fik jeg i dag en skideballe af en medcyklist på vej hjem fordi jeg holdt for rødt

:happy:

Jeg stoppede engang (helt normalt, ikke noget med at hugge bremserne i) for rødt lys ved Østerport, hvor cyklisten bag ved kørte op i mig. Jeeez ... som jeg husker det, blev hun også ret fornærmet over, at jeg tillod mig at overholde færdselsloven :rolleyes:

Min mest benyttede rute, når jeg skal til møde inde i byen er via Frederikssundsvej og Nørrebrogade ind til området omkring Nørreport. Og det er et mareridt. Et af de største problemer er, at folk cykler med musik i ørerne og ikke fatter en bjælde af, hvad der foregår omkring dem.

Link to comment
Share on other sites

Jeg var lidt sen på den, så måtte opgive at nå HCMs mødested men satte i stedet bilen uden for byen.

Planen for dagen var at få nogle dingerføringer men ellers holde mig ude af spurterne. Med fare for at være selvglad, så er det kun når Kermit kommer på gæstevisit og river os rundt, at der er nogen i HCM som kan matche min spurt som den er p.t. Dels så jeg ingen grund til at ligge og spille Kong Gulerod og dels ER er det ikke helt så sjovt uden kvalificeret modstand.

Jeg kørte HCM i møde og der mødte mig en større flok på vel 15 mand. Tempoet var OK uden at være prangende men der var et par stykker som sad på det yderste. Så når nogen :4whistling: lukkede op for hanerne, så splinterede det hele.

Dermed var alt håb om dingerføringerne væk og så kunne jeg lige så godt prøve at motivere mig selv ved byskiltene og lægge kæden på møtrikken på bakkerne - ikke at det hjalp synderligt for jeg fik stadig ballade over tempoet.

Skævingespurten blev grumme lang da en lille flok skød genvej uden om Strø Bjerge-knolden. Desværre kørte de bare uden at spurte til sidst, så det var der ikke meget sport i.

Efter tiltagende kaos, delte vi os op. Umiddelbart var vi kun 4 i den hurtige gruppe og desværre lokkede vi 2 mere med op, hvor især den ene burde have været blevet tilbage. Vi var stadigvæk et par stykker som trak gruppen skilt ad. Vi blev sendt på et par km togt som endte i skiltespurt for at brænde krudt af.

Der var lige en gang hvor jeg måtte skære en god gang grimasser. På Gunderødbakken havde jeg kæden på møtrikken da dagens eneste bakkespurt åbnede sig. Den havde jeg ikke lige set komme og i højeste gear var det grumme tungt at drive cyklen forrest - heldigvis gav de op da jeg nåede dertil, for det var lige til at få tykke lår af. Ellers bød dagen kun på lidt små-antrit som ikke sendte pulsen helt til tops.

For min skyld måtte det godt have været gået lidt hurtigere - de 31,9 plejer HCM også at gøre bedre men det må blive en anden dag. Det var i alle fald ganske hyggeligt og det er i bund og grund det vigtigste. Det eneste som nager mig lidt er at jeg vist i dag var med på dampbarn-holdet og det er jo ikke noget at prale af.

http://connect.garmi...ivity/220596241

En dag må jeg prøve om man kan luge ud i Garminens fejlmålinger på samme måde som da jeg kørte med POLAR. 225 RPM og 75km/t som topfart er tydeligvis forkerte. Det kunne ellers være spas :tongue:

Da jeg kom hjem til Avedøre, kunne jeg spotte en flok Hvidovre-ryttere. Det var så lige licensholdet som synes de skulle slappe af ovenpå lørdagens løb med en 5-timers-tur; de må være syge i potten :wacko:

Dagens uha-oplevelse fik jeg, da jeg skulle pille cyklen ud af bilen. Den ene speedplaypedal har tabt yderskrue og dæksel så der er åbent ind til indmaden. Den spinner stadigvæk uden knas, dog for let da fedtet også er delvist tabt. Nu er jeg så spændt på om det er noget man kan købe eller om en tabt skrue sender for 1400 bobs pedaler i skraldeposen.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

En skrue + endestykke: 10kr. Dertil en gang fedt og pedalen kører heldigvis som intet var sket.

Til gengæld fik jeg kolde fødder mht. pendler/vintergeden. Nærigheden overmandede mig, så bestilte alligevel ikke en ny geargruppe. I stedet får den ny forskifter og klinger der næsten er som alm. gearing trods kompact.

Som planlagt blev banetræningen erstattet af Hvidovres motionshold, nu vejret var så lækkert. Underligt nok var vi kun 7 fremmødte. Jeg var overrasket men de andre lød til at vide at det skyldes cykelmæthed her sidst på sæsonen.

Vi var meget blandede: 2 licensfolk (måske 3, han snakkede hele tiden om sæsonafslutning og Tønder/Bov-løbene, så jeg gætter på at han har en løbscykel med chip), et par stykker godt oppe i årene og så et par af min slags. Det blev noget rod og det er også OK hvis det ligger i luften at det skal være sådan. Men når træneren annoncerer roligt rulleskift så alle kan være med, og han selv 3 minutter senere ligger med +50km/t med en licensmand og mig i elastikken mens resten er solidt parkeret bagude..... nå jeg slap dem inden jeg eksploderede og lod mig falde ned til de næste to som nu synes at vi skulle køre rulleskift og indhente dem..... der var ikke meget struktur over det. Men det endte med faktisk at være en del hårdere end licenstræningen i torsdags, især nok også fordi jeg kunne mærke den tunge kørsel på bakkerne fra i går - der var ikke meget spræl i skinkerne i dag men til gengæld lidt DOMS :wub:

Det var et rulleskift mere af den slags og så en forcering (desværre ej decideret spurt) på bakken i Roskilde nede fra Domkirken. Mestendels tons for resten.

http://connect.garmi...ivity/221226240

I morgen og de næste 3 dage står den på kontorarbejdstider, da jeg skal på det hvert-andet-årige sikkerheds/teknik-kursus. Jeg håber ikke at blive så sløv at jeg ikke orker en tur i FW.

Hvis jeg nogensinde skal på ferie, ville jeg altså svært gerne se nordlys:

http://www.dmi.dk/dmi/sensommerglimt_special_nordlys_over_nuuk

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Der er ellers dejligt i Norge (så længe man ikke skal købe noget).

På sin underfundige facon, kommer der lidt cykelsnak i loggen selvom jeg ikke har rørt en cykel i dag.

Vores underviser i sikkerhed er nemlig lidt af en cykeltosse. Et er at han har et billede af cyklen på sin startskærm som vi ofte fik op væggen. Men på hans kontor har han ikke et billede af kone eller børn på bordet men også dér står der et fint, og stort, foto af lågen.

Den er vejet 400gram op, for ellers må han ikke køre licensløb på den. Rammen vejer 937gram og er den eneste i Danmark i sin farve (Kermit-grøn, btw). Han skal have en ny cykel og nu er den så til salg. Den har kørt ca. 55.000km i de tre år han har haft den (han cykler kun for sjovs skyld i modsætning til hans sønner som træner meget :crazy: ) og den er til salg for den nette og runde sum af 50.000kr.

Godt så!

Da jeg kom hjem fra kursus skulle jeg jo i FW. Da jeg ikke har pendlercyklet tænkte jeg at det var snedigt at tage en spinningtime som opvarmning. BINGO!!!! Hvem var instruktør? En flerdobbelt dansk juniormester i banesprint og som kørte parløb med Michael Mørkøv i tidernes morgen, som dog stoppede da han blev så gammel at Tyaeb??? ville have ham op på 23 træningspas om ugen.

Kører sådan en gut lange (og kedelige) intervaller eller nogle små korte nogen hvor man trykker den max af? Det var umuligt ikke at ligne Thomas Voeckler, for hold da op hvor kom man ud af komfortzonen. Musikken var dog for meget rock og for lidt The Voice til min spinningsmag - til gengæld var den høj. Meget høj.

Det bliver helt sikkert et fast tirsdagsindslag. Styrketræningen bagefter led kraftig under at jeg var brændt helt af men pyt. Så lækre spinningstimer hænger ikke på træerne og er for gode til at smide væk.

Hviledag i morgen.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Om det er de tre dage på skolebænken eller 3 dages meget anderledes kost (incl. fødselsdagsvoldsomoverspisning i går) ved jeg ikke men damn jeg var off. Da jeg kom hjem, prøvede jeg forgæves at sove lidt til middag. Også efter vækkeuret havde ringet. Jeg endte også med at komme 4 minutter for sent til fællestræning og de var smuttet. Det var nu OK, for jeg var slet ikke i hopla. Skal jeg være ærlig, er det faktisk nogle uger siden. Om jeg bare er cykelmæt eller om det er fordi jeg alligevel føler mig som en hund i et spil kegler mellem licensgutterne ved jeg ikke, men lysten er ikke på toppen.

Nå, men jeg triller lidt rundt for mig selv og prøver at lægge lidt preskørsel ind indtil der lyder et knald og jeg kører på fælgen. Igen-igen-igen er dækket flækket som havde jeg fået et snakebite. Men som sidst, har jeg bare ikke kørt på nogen sten. Og har næppe kørt 1000km på dækket. Og kan smide det ud.

Jeg forsøgte forgæves at finde lidt slikpapir til at lægge i flængen men måtte i stedet køre hjem på halvfladt dæk.

Lidt optur var det dog da jeg på cykelstien kørte parallelt med CK Fix´s yngste ryttere til deres klubmesterskab. Så små børn på "alt for store" cykler, ser altså ret cute ud. Jeg var så noget overrasket over at de meget små unger lå og tonsede rundt med plus 30 i timen. Ja, man skulle have været begyndt dengang.

http://connect.garmi...ivity/222342793

Efter lapningen, gad jeg ikke rigtigt og skulle bare hjem. Da min vituelle cigarkasse til træningsudgifter allerede har en lap med "skylder 800kr" + at jeg ikke brænder så meget for sagen i øjeblikket, overvejer jeg at stille sommerlågen i stald og sige tak for denne sommer. Holde nogle uger på lavblus og så være cykelsulten når vintertræningen starter op. Meeeeeen, må lige sove på den. I mangel af andet, havde jeg planlagt at nappe CSC-Copenhagen (hvis der er flere billetter) på søndag. Men umiddelbart føler jeg ikke nogen ærgrelse ved ikke at køre, så mon ikke det ender med at de næste uger står på lidt bane, spinning, og vægttræning. Og pendlerfræs, naturligvis :devil:

Til aften en gang vægttræning: B-dagen med 12 rep. I morgen arbejder jeg midt på dagen, så skulle op klokken 7 hvis jeg skulle nå det før og bagefter har FW lukket. Så hellere i dag :smile:

Mine banjo-dvd´er lå i postkassen i dag, så der er jo også liiige noget som jeg gerne ville spendere lidt energi på.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Dagen begyndte - næsten - ved cykelpusheren, idet de nye klinger støder på kæden. Skal derned på mandag og fuske en pris på et nyt kranksæt da de godt selv kan se at de har lavet noget der ikke virker.

Fik købt et dæk med hjem til sommerlågen, for det ER for tidligt at pakke den væk.

Derefter til FW hvor jeg nu har overstået de indledende manøvrer og landede på 15 reps på A-dagen.

Romaskine: 5 min

Splitsquat: 15, 15

Jumpsquat: 15, 15

Benpres, etbens eksplosive: 15x60, 15x60

Squat: 15x60, 15x60

Lægstativ, eksplosive:(2x8x80 alm), 15x80, 15x80, 15x80

Lægstativ: 15x120, 15x120, 15x120

Lårcurl, siddende: 15x60, 15x60

Stivbenet dødløft: 15x20, 15x20

Skrå bænkbres, DB: 15x24, 15x24 supersættet med

Rows, DB: 15x24, 15x24

Bicepcurl: 15x14, 15x14 supersættet med

Arnold press: 15x14, 15x14

Laterals, liggende: 15x4, 15x4

Tricep pushdowns: 15x25, 15x25

Lændemaskine: 15x55, 15x55

Hyperextensions: 15, 15

Russian twist: 15, 15

Planlagt:

Søndag - hvile

Mandag - banecykling, normal træning

Tirsdag - banecykling, flyvende 200m samt vægttræning B-dag

Onsdag - hvile

-og så må vi tage den derfra :-)

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share