Got legs?

[Kermit]

god og spændende læsning om din deltagelse i det forsøg - må også være lidt sjovt at få nogen målinger på en selv ?

Men vel også en af grundene til at du deltager i det at du kan få et indblik i hvordan træningen virker på dig - udover at aflæse pulskurver og gps-data har du jo ikke meget du selv kan måle.

Jeg har jo selvfølgelig også mine watt tal at gå ud fra, og mere præcist bliver det nok ikke. Men det jeg ikke så godt kan teste selv er f.eks. lårmuskel styrke, om end jeg kan gætte mig til at den må være relativ høj, og ikke mindst konditallet. Konditallet kan jeg nok godt teste selv, men det bliver nok aldrig lige så præcist som i et lab. Fik i øvrigt også Morten til lige at lure min hæmatokritværdi, og den var på flotte 44%.

Men der er ingen tvivl om at min wattmåler nok er det redskab der har givet mig mest "glæde". Der er ikke så mange dikkedarer, og man skal nødvendigvis ikke tænke på om vinden er med eller mod. Det er bare at køre, og er dine watt tal højere end tidligere så er det på en måde underordnet om du har kørt 20 sekunder hurtigere eller langsommere.

[Kermit]

I går blev der trænet omend jeg havde trætte stænger. Jeg kørte derfor ud til Farum i et nogenlunde vejr. Jeg satte første interval ind omkring Kollekolle, et Vo2max interval på 3 minutter.

Herefter trillede jeg i lidt tid igennem Farum og kunne bare se nogle utroligt truende skyer hænge lidt længere ude. Jeg kørte op til Bregnerød og begyndte så med de resterende 5 VO2max intervaller. Det blev til 5x 3 minutter med ca. 4,5 minuts pause imellem. Da jeg havde kørt interval nummer 2 begyndte det at stå ned i stænger, og det blev det sådan set ved med resten af intervallerne.

Herefter kørte jeg over til Tyren som jeg kørte omvendt. Formålet var at køre et Sweet Spot interval, der dog viste sig at være lidt sværere end først antaget. Målet var at ligge omkring 245 watt, og i et interval der hed 230 til 260 watt.

Lidt trilleri igen mens jeg kørte ind igennem Farum. Mod Bagsværd kørte jeg så et lidt kortere SS interval, hvor jeg dog forsøgte at sætte intensiteten en anelse op.

I alt blev det til en tur på 66,2 km, 30,9 km/t, og 189 watt i gennemsnit. Men vigtigst af alt, træning i mit VO2max område og SS.

[Kermit]

En til glemmebogen

Jeg har nævnt det før, men gør det gerne igen: Touren anno 2012 er den kedeligste siden 2005. Touren i 2005 var der hvor Armstrong endte med sin 7. sejr, og vidst den eneste tour han vandt uden en eneste etapesejr hvis man ikke tæller enkeltstarterne med. Jeg kan NADA huske fra det år, udover at jeg vidst har fundet ud af at det var det år hvor Vino vandt på Champs Elysses.

Og hvorfor har denne Tour så været kedelig? Det nemme svar er Bradley Wiggins og Sky, men jeg tror der er noget mere i det end som så. Man må bare tage hatten af for Team Sky, der åbenbart har formået at ramme formen på samtlige ryttere til årets tour. At de så samtidig har formået at dominere løbet således at det er blevet kørt som Wiggins har ønsket det, gør det bare endnu mere imponerende. Dog er der ingen tvivl om at der er nogle ridser i lakken, specielt når man tænker på en herre ved navn Froome. Kunne have i virkeligheden have vundet i år hvis han havde fået lov til at angribe i bjergene? Han tabte godt nok lidt tid på enkeltstarterne, men spørgsmålet er om han kunne have vundet mere tid i bjergene? Det er alt sammen spekulationer. Men var der i virkeligheden nogen der så Froome komme? Her tænker jeg ikke på årets tour, men da han brød igennem. Hans gennembrud kom sidste år i Vueltaen hvor han pludselig blev nummer 2, og kigger man på hans resultater før denne 2. plads, så er det underligt at se en mand som nu dominerer de lange etapeløb.

Wiggins tror jeg egentlig ikke er blevet bedre end han har været tidligere, men for første gang har han haft et hold der har kunne holde alle angreb i skak, holde et relativt højt tempo på stigningerne, og med andre ord kørt fuldstændig som han ønsker. Foruden Froomes pludselige fremfærd, så er det imponerende at både Michael Rogers og Ritchie Porte har ramt en form man aldrig nogensinde har set dem i før.

Jeg hader at insinuere doping, men i dette tilfælde er det svært andet. Det har virkelig været en magtdemonstration, og det lugter altså rigtig rigtig dårligt. Det er også lidt pudsigt at Wiggins kører en hurtigere enkeltstart end da han var 12 kg tungere, og at Team Sky har fået den vildeste succes efter tilføjelsen af den tidligere Rabobank læge, som var ansat på holdet i den periode hvor det mere eller mindre var godtaget med doping. Der har været snak om en mand fra svømmesporten der eftersigende skulle have grebet det hele anderledes an mht. træning og restitution, men det virker helt vildt at det skulle have ændret styrkeforholdet SÅ meget. Min umiddelbare tanke er at Team Sky rytterne er dopet, om ikke andet så mere end de andre ryttere. Jeg tror på at der stadig er doping i feltet, om end det er i MEGET mindre målestok end tidligere. Eftersigende er mikrodoping umuligt at spore, og derfor tror jeg egentlig at det er udbredt i feltet.

Men der er også andre faktorer. Tour organisationen har i år forsøgt at skabe et spændende løb ved at ligge det tilrette til dem der er stærke på enkeltstarten, og det har helt sikkert været med henblik på at skabe spænding i bjergene. Her har bjergrytterne jo virkelig skulle ud og angribe, men når både Andy og Alberto ikke stiller til start, og Sanchez styrter og må udgå, så var spændingen væk inden løbet for alvor var kommet igang. Det har så overladt scenen til nogle ryttere der bare er kedeligere og knap så angrebsivrige.

Bare det faktum at Team Sky før den sidste bjergetape udtalte at der ikke var nogen årsag til at angribe i bjergene, selv hvis de havde mulighed for at tage en etapesejr. Det er ikke ligefrem noget der ligger op til respekt.

[N Gadegaard]

Spændende tanker omkring Touren. Du følger tydeligvis meget mere med end mig (jeg elsker at falde i søvn til etaperne), men jeg finder dine betragtninger meget interessante.

Ift. mikrodoping, hvad menes der så?

[Kermit]

Så vidt jeg har forstået er microdoping doping med EPO i meget små mængder, efterfulgt af et halvheftigt indtag af vand, som gør at EPOen efterfølgende ikke kan spores. Effekten er der dog stadig.

[Henrik S.]

Udmærket indlæg. Jeg følger heller ikke så meget med mere, men i år har det da været helt umuligt at finde begejstringen frem

[Kermit]

Selvom det nok snart kommer frem i alle medier, så til de uindviede er der forlydener om at Kreuziger skifter fra Astana til Team SBTB. Det er onkel Oleg selv der udtaler det i sin blog at kontrakten allerede skulle være på plads. Det er noget af en opgradering allerede der, og det bliver spændende at se hvad Riis kan få ud af en rytter som altid har været lige ved og næsten.

Rygterne går så også på at Froome og Nibali ryger til Astana. Der er også nogle helt andre rygter der sender brdr. Schleck til Astana. Under alle omstændigheder er der gang i rygterne, og det bliver virkelig spændende at se hvad det ender med. Kunne godt forestille mig at en Cavendish måske ender op hos Omega-Pharma Quickstep hvis han kan blive løst af sin kontrakt med Team Sky. Tror ikke helt det er gået efter hans hoved.

[LaMotta]

Super indlæg Kenneth, ingen tvivl om du giver nogle gode indspark til hvad dette års tour vil blive husket for. Jeg hader dog når doping-kortet bliver trukket, da jeg føler at der aldrig kan være en vinder uden tvivl. Jeg er stor tilhænger af den rene sport, men ved osse godt det er en illusion og utopi. For hvad er doping og hvad er grænserne for hvad doping er? Doping uden for sæsonen er stadig doping, men det giver mulighed for større træningsvolumen, bedre restitution og højere intensiteter.

Jeg var underholdt i år, ikke som tidligere, men jeg syntes dog touren i år var spændende et stykke af vejen, havde lidt anderledes facetter og ikke mindst nogle gode øjeblikke fra den danske brilles side. Men vi må nok bare erkende at de år hvor en rytter stak fra bunden af 1. stigning og så ellers røg på "togt" de er overstået, og kommer nok aldrig igen. Om det skyldes doping, vil jeg ikke nødvendigvis påstå. Jeg tror mere det handler om professionalisme. Lad os drage en parallel til fodbold. Det er blevet umådelig kedeligt at se på, fordi alle er i så sprit-god form, og alle har forståelse for spillet. Den professionalisme er røget ind i cykel-sporten osse, og du ser ikke ryttere der kommer uskarpe til årets Tour. For så var de slet ikke kommet med. Wiggo og Froome og alle de andre banditter har startet fra scratch, og de høster nu frugten af det hårde arbejde de har lagt time efter time, dag efter dag, månede efter måned i flere år nu. Respekt for deres professionalisme.

[Kermit]

Du laver selv et rigtig fint indlæg, og jeg hader som dig når dopingkortet bliver trukket. Årsagen til at jeg trækker det i år, er fordi der er noget der virker mistænksomt. Jeg er helt med på at løbene ikke er som de var i midten af 90'erne og det har jeg det i hvert fald også fint med. Men kigger jeg tilbage på sæsonerne fra 2008 til 2011, så har det også været løb der har været præget af en renere tanke. Vi har set ryttere der ikke bare stikker dag efter dag, og vi har set ryttere der har kørt sig selv helt ud på grænserne. Det har vi også set i år - bare ikke fra Team Sky.

I 2008 så vi nogle fantastiske episoder med Team CSC i spidsen, men hvor også en Menchov kom frem. 2009 så vi den første duel mellem Andy og Alberto, som samtidig blev krydret af et fantastisk løb om de sekundære placeringer mellem Frank og Armstrong, og ikke mindst Wiggo der pludselig lå på 4. pladsen, selvom det vel egentlig var Vandevelde de kørte for. 2010 står for mig som det mest episke Tour de France siden 2003. Foruden de mange bjergetaper hvor Andy og Alberto låste hinanden, så vi også en fantastisk etape med brosten, og ikke mindst en enkeltstart hvor begge ryttere kørte enormt besværet, og nærmest måtte hjælpes af cyklerne

Sidste år havde de episke dramaer hvor først Andy går i angreb med 60 km til mål, og lige skal op over Izoard og Galibier før han kan krydse stregen med en lille gevinst på 2 minutter. Dagen efter rykker Alberto afsted med noget der minder om 100 km til mål, men går dog ned til sidst.

I de 4 Tour de Francer synes jeg ikke der har været antydningen af doping, om end den nok har været der. Der har helt sikkert været nogen der er blevet knaldet undervejs, men blandt de helt store favoritter har det ikke virket umenneskeligt.

Jeg har stor respekt for det Team Sky har gjort i år, hvis de altså har gjort det med ren samvittighed. Hvis det virkelig er et resultat af øget fokus på træning og restitution. Der er dog bare noget enormt mistænkeligt omkring det.

Jeg havde faktisk lidt samme diskussion om hvor linien på doping egentlig går i går. Der findes jo trods alt mange "lovlige" præstationsfremmende midler som energidrik, kosttilskud etc. Før i tiden måtte rytterne da endda få intravenøst drop for at få genoprettet sukker/salt/væskebalancen. Det bliver i dag set som doping. Det kan sagtens ske at Team Sky har opfundet den dybe tallerken, at Touren bare generelt har været udlignet i år som følge af Evans's sygdom, og Nibalis manglende egenskaber.

Men da jeg sad og så aftentouren, så slog det mig også lige hvorfor Touren er så fantastisk. Touren varer ikke bare 3 uger. Den varer flere måneder. Månederne op til hvor spændingen så småt bliver bygget op, der bliver gættet i hvem der bliver udtaget til holdene, der bliver gættet i hvem der er favoritter, og man begynder så småt at analysere de enkelte etaper, de enkelte ryttere ud fra deres præstationer i opvarmningsløbene etc. Så begynder hele cirkusset, og samtidig med at de kører rundt i Frankrig starter så næste del af det hele - næste sæson. Rygterne flyver rundt om hvem der skal køre for hvem. Og når så det hele er overstået og det her tomrum opstår efter Touren, så fortsætter det stadig. Rygter om skifte, criteriums der bliver kørt med de store stjerner, og er man heldig/uheldig kommer der et par dopingsager alt afhængig af hvordan man ser på det. Har man været skuffet over Touren i år pga. manglende profiler, og en reel helt(tror det er de færreste der rent faktisk har håbet på at Wiggins ville vinde), så begynder man at se frem til årets sidste GT hvor Alberto er tilbage.

Touren er fantastisk - Vive le Tour!

[LaMotta]

For at gøre det kort, så giver jeg Rolf og Ritter ret, VI GLÆDER OS TIL TOUREN 2013! Færdig, Wiggo det var flot, men ikke noget spektakulært...

[RuneR]

Som jer elsker jeg touren! Men jeg har også været skuffet. Det har har været keeeedeligt, for mig er touren de store dueller i bjergene hvor de ligger og lurer på hinanden for så er at rykke, blive indhentet. De vilde ture hvor der bliver turdet. Hvor den gule trøje tør at sætte tingene på plads i bjergene.

Jo jo Wiggo er imponerende på sin enkeltstarts cykel. Men de store årgange af tour de france bliver for mig afgjort i bjergene. Kampen med tiden er spændende mellemtider osv (enkeltstart) men når det bliver afgjort mand mod mand

Faktisk har det mest opløftende været Chris Anker, hvis han så bare kunne få lidt antrit! At der så kom lidt ekstra drama på drengen, og han forsætter med blodet silende

[Henrik S.]

Det er vist godt, at vi har Kermits cykellog til at holde os opdateret og give det store overblik, når man selv ikke lige får fulgt så godt med som før i tiden

Jeg skal ikke kunne sige, om der har været doping indblandet eller ej, men der jo altid nogle spøgelser i kulissen. Overordnet set har der nok aldrig været så lidt doping i cykelsporten som i de senere år, det er bare blevet blæst meget mere op i medierne. I TdF's barndom tog de alt fra amfetamin til stryknin, sprut, og hvad man eller kunne få fingre i. Op igennem 50'erne til 70'erne var det et stort tagselvbord med flere dødsfald til følge. I 90'erne kom EPO. Så med den massive dækning i dag vil jeg umiddelbart tro, at der er mindre doping end nogensinde, selv om den brede opfattelse i 'folkehavet' nok er det modsatte.

Når vi taler om 'folkehavet', så er det virkelig irriterende aspekt ved dopingdebatten, at hr. og fru Hakkebøf har fået opfattelsen af, at man kan få et skud EPO, og så kan man vinde TdF. Når der er tale om doping, så ligger det 'ovenpå' måske 30.000 km benhård træning og konkurrencer, En streng diæt og en syndflod af kosttilskud og vitaminpræparater. Minutiøs planlægning af træningen, et helt hold som opbakning og det bedste inden for materiel. I aller sidste ende er der så nogen, der er fristet til at 'tweake' formen med kunstige stimulanser. Det er altså ikke det samme som at enhver kan spurte fra de andre med en sprøjte i røven (pardon my French).

Ovenfor bliver det også nævnt, at det er professionalismen, der er slået igennem og har gjort det hele mere forudsigeligt. Det er jeg ikke enig i. Før i tiden var de professionelle mindst lige så .. ja, professionelle, i mine øjne. Deres sæson begyndte i februar/marts, hvorefter de kørte et væld af klassikere, gadeløb og mindre etapeløb. Nogle kørte så lige Giroen som 'opvarmning' til TdF. Og fortsatte måske med VM og Vueltaen. De var top professionelle og minutiøst forberedte - bare med datidens teknologi. I dag består professionalismen for mange af en nærmest ingeniøragtig tilgang til sæsonen med peaks i nogle få, udvalgte løb.

Som jeg ser det, er der to ting, der halter: Dels mangler der de anarkistiske udbrudskonger som Pantani og tidligere en Luis Ocana, der giver fanden i det hele og bare angriber og angriber. Wiggins kunne sagtens være blevet blød i knæene i bjergene i år, hvis han var blevet ordentligt udfordret. Og dels har fanden skabt radiokontakten til sportsdirektørerne i bilerne. Væk med de radioer og ind med noget ordentligt cykelløb. Ellers ender det - i værste fald - med at blive så taktisk og kedeligt som Formel 1 (som jeg også er holdt op med at se). Just my 5 cents.

[NAVYSOLDIER]

Mener også de skulle forbyde / fjerne radioerne fra cykelsporten.

Dette ville give et meget mere "åbent" og ikke mindst uforudsigeligt løb.

[Kermit]

Det er vist godt, at vi har Kermits cykellog til at holde os opdateret og give det store overblik, når man selv ikke lige får fulgt så godt med som før i tiden

Jeg skal ikke kunne sige, om der har været doping indblandet eller ej, men der jo altid nogle spøgelser i kulissen. Overordnet set har der nok aldrig været så lidt doping i cykelsporten som i de senere år, det er bare blevet blæst meget mere op i medierne. I TdF's barndom tog de alt fra amfetamin til stryknin, sprut, og hvad man eller kunne få fingre i. Op igennem 50'erne til 70'erne var det et stort tagselvbord med flere dødsfald til følge. I 90'erne kom EPO. Så med den massive dækning i dag vil jeg umiddelbart tro, at der er mindre doping end nogensinde, selv om den brede opfattelse i 'folkehavet' nok er det modsatte.

Når vi taler om 'folkehavet', så er det virkelig irriterende aspekt ved dopingdebatten, at hr. og fru Hakkebøf har fået opfattelsen af, at man kan få et skud EPO, og så kan man vinde TdF. Når der er tale om doping, så ligger det 'ovenpå' måske 30.000 km benhård træning og konkurrencer, En streng diæt og en syndflod af kosttilskud og vitaminpræparater. Minutiøs planlægning af træningen, et helt hold som opbakning og det bedste inden for materiel. I aller sidste ende er der så nogen, der er fristet til at 'tweake' formen med kunstige stimulanser. Det er altså ikke det samme som at enhver kan spurte fra de andre med en sprøjte i røven (pardon my French).

Ovenfor bliver det også nævnt, at det er professionalismen, der er slået igennem og har gjort det hele mere forudsigeligt. Det er jeg ikke enig i. Før i tiden var de professionelle mindst lige så .. ja, professionelle, i mine øjne. Deres sæson begyndte i februar/marts, hvorefter de kørte et væld af klassikere, gadeløb og mindre etapeløb. Nogle kørte så lige Giroen som 'opvarmning' til TdF. Og fortsatte måske med VM og Vueltaen. De var top professionelle og minutiøst forberedte - bare med datidens teknologi. I dag består professionalismen for mange af en nærmest ingeniøragtig tilgang til sæsonen med peaks i nogle få, udvalgte løb.

Som jeg ser det, er der to ting, der halter: Dels mangler der de anarkistiske udbrudskonger som Pantani og tidligere en Luis Ocana, der giver fanden i det hele og bare angriber og angriber. Wiggins kunne sagtens være blevet blød i knæene i bjergene i år, hvis han var blevet ordentligt udfordret. Og dels har fanden skabt radiokontakten til sportsdirektørerne i bilerne. Væk med de radioer og ind med noget ordentligt cykelløb. Ellers ender det - i værste fald - med at blive så taktisk og kedeligt som Formel 1 (som jeg også er holdt op med at se). Just my 5 cents.

Rimelig spot on, om end jeg er lidt uenig omkring radiokommunikationen. Jeg er nemlig ikke sikker på at det vil skabe et mere spændende løb. Jeg kunne forestille mig at de ledende hold f.eks. ville sørge for at holde samling på tropperne og holde feltet i et jerngreb for at undgå fejl. Ligeledes har vi også set hvordan radiokommunikation også kan bruges på den etape hvor CAS blev nummer 7. Jeg er ret sikker på at han ikke var sluttet i top 10 hvis han ikke havde haft Bjarne til at holde styr på ham. Så kan man diskutere hvorvidt rytterne skal lære at tænke selv eller ej

[Kermit]

I øvrigt har jeg i sidste uge bestilt ny kassette, kæde og klinger. Jeg vil skyde på at det der sidder på Orcaen pt. har gået omkring 15.000 km, så det er vidst på tide at der kommer nyt til. Cyklen knirker og knager også mere end den plejer, og jeg mistænker lidt de slidte dele skylden.

[Henrik S.]

Jeg kunne forestille mig at de ledende hold f.eks. ville sørge for at holde samling på tropperne og holde feltet i et jerngreb for at undgå fejl.

Hm, tja, men det er vel lige præcis det, der kan ske nu, hvor de kan dirigeres via radio?

[Kermit]

Hm, tja, men det er vel lige præcis det, der kan ske nu, hvor de kan dirigeres via radio?

Jo, men holdene vil lade et udbrud køre fordi de hele tiden kan holde dem indenfor rækkevidde. Hvad der så nogle gange sker er at holdene mistimer hvornår de henter udbruddet ind, eller der sker styrt i feltet, som gør at feltet sænker farten.

[Henrik S.]

Meget apropos artikel:

http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1697206/cykelboss-joergen-leth-er-en-gammel-romantisk-tosse/

Hvis Holms udfald står til troende, så er jeg vist også en af de gamle, romatiske tosser. So be it

[Gregers TF]

Det er jo lige ved at det er fordel ikke at have styr på hold, taktik osv. og håbe at det hele kommer hjem til en massespurt. Ligesom når man selv er på lågen er det faktisk det eneste som er rigtigt sjovt - resten er mest fyld

[Kermit]

I dag var jeg til den sidste test i det forsøg jeg deltager i. Min enkeltstartstid var elendig, men både i lårmuskelstyrketesten og sprinten var jeg forbedret. Jeg nåede op på 789 NM i styrketesten hvilket jeg egentlig er ganske fint tilfreds med. Det svarer til 10,25 NM/kg. Sprinten forbedrede jeg med 1%. Det lyder måske ikke af meget, men det svarer alligevel til 1170 watt. Jeg havde håbet på at kunne bryde de 1200 watt, men det ville ikke lade sig gøre.

[Gregers TF]

Hvad med astmadelen af det?

[Kermit]

Hvad med astmadelen af det?

Hvad tænker du på?

[Gregers TF]

Var der der ikke noget med at du skulle testes på forskellige typer astmamedicin og at forsøget grundlæggende omhandlede noget med luftvejsindsnævringer under anstrengelse? Eller har jeg en "kreativ" hukommelse

[LaMotta]

Huhu, skal der så hentes ekstra tid i bjergene... Kører enkeltstart imorgen igen ;-)

[Kermit]

Var der der ikke noget med at du skulle testes på forskellige typer astmamedicin og at forsøget grundlæggende omhandlede noget med luftvejsindsnævringer under anstrengelse? Eller har jeg en "kreativ" hukommelse

Jo, selve resultatet er forsøget kommer nok bare først når alle har været igennem, og rapporten bliver skrevet Det kan dog også forklare hvorfor min enkeltstart var bedre med den ene type sammensætning i forhold til den anden.

Huhu, skal der så hentes ekstra tid i bjergene... Kører enkeltstart imorgen igen ;-)

Haha, ja, der slår du mig nok