Got legs?

[Kermit]

Enig, det var også mere hvis han havde kørt solo i 200 km

[Henrik S.]

Enig, det var også mere hvis han havde kørt solo i 200 km

Ja, okay, den er tough. Det er meeeeget lang tid, hvor man kun har sig selv at snakke med

[Kermit]

Puncheur eller Sprinter?

Som planlagt kom jeg ud med Ordrup i dag. Om end starten blev noget anderledes end jeg havde regnet og håbet på. Jeg kom lige præcis da der var en der stod og fortalte om dagens program, og da han var færdig spurgte han lettere retorisk "Kører vi alle sammen?". Det tolkede jeg som om at licens og motion kørte samme sted hen og delte sig så op der. Jeg studsede derfor over at der var nogle der kørte videre i rundkørslen og ikke ud første gang. Hmmm. Jeg kiggede mig lidt omkring, og kunne ikke genkende et eneste ansigt. Jeg fik lige hurtigt fat i en der kunne bekræfte at licens var kørt den anden vej.

U-vending, og så ellers bare afsted. Jeg havde luret at de nok var på vej til Farum, men jeg kunne ikke vide mig sikker. Derfor bankede jeg helt igennem i et forsøg på at fange dem. Det gav høj puls fra starten af, men da jeg nærmede mig Buddingevej kunne jeg spotte de grønne og røde trøjer forude. Det fik mig dog ikke til at sænke farten, for erfaringen har lært mig at det lyskryds de evt. ville stoppe ved kun er grønt i meget kort tid den ene vej, og virkelig lang tid den anden vej, så jeg skulle sørge for at komme med over på deres grønne lys. Det lykkedes næsten, og jeg måtte blæse over krydset da der blev rødt. Ikke noget jeg normalt gør, men her måtte jeg sgu gøre en undtagelse.

Jeg fik således hentet dem ved næste lyskryds, og der fik træneren øje på mig. Jeg er åbenbart god til at kamuflere mig, for han kom hen og spurgte om jeg havde licens. Totalt presset tone, ikke noget med hej eller noget. Er sikker på at hvis jeg havde svaret nej, så havde han bedt mig smutte igen Heldigvis sagde Christian "Kenneth, han er stærk". Så var det ligesom på plads. Så spurgte han mig om ejg havde kørt med sidste torsdags, det måtte jeg jo så erkende at jeg havde. "Ok, så var det dig der kørte for stærkt i intervallerne. Det skal du lige være opmærksom på." WHAT!?! Jeg havde vitterligt lige joinet gruppen, og blev mødt af denne svada. Jeg prøvede at svare igen, og forklare at det var jeg ikke enig i. Jeg havde fået at vide at intervallerne skulle ligge 5 slag under AT - jeg lå på 156 ifølge data, og min AT ligger omkring 160. Så hvad han fablede om fattede jeg ikke helt.

Nå, jeg prøvede at slå det hen og fulgte gruppen ind mod Farum. Her fik jeg snakket lidt med Stig omkring styrketræning, og her kom træneren som 10 minutter tidligere nærmest havde skældt mig ud, med nogle gode tips til noget yoga/pilates/smidigshalløjsa. Change of events.

Nå, men ude ved vores faste holdepunkt ved busskuret. Reglerne ret simple. Én stor gruppe, rulleskift på 70-75% af max på Store Tyr, fuld gas på rulleskiftet på Slangerupvej, og så fri spurt hen mod byskiltet. Dette skulle så gentages 2 gange. Første omgang var lidt sløv at få gang i, og der var som sædvanlig mange der blev "presset" til at køre mere end 75% af max. Det er sjovt at se hvordan nogle af de nye lader sig "tryne" af de gamle til at køre hurtigere i stedet for at køre i eget tempo. Jeg prøvede at gøre en dyd ud af at holde mine føringer på det aftalte niveau og ikke lade mig friste af det til tider opskruede tempo. Træneren, Bo, måtte da også råbe flere gange at det gik for hurtigt. Jeg gjorde det også flere gange selv, når de andre begyndte at presse på mere end hvad godt var.

På stykket langs Slangerupvej var det som sagt bare fuld gas, og så ellers ind på opløbsstrækningen. Her lå jeg så i 2. position bag August som trak fint. Da han slog lidt ud, var vi måske 250-30 meter fra skiltet, så jeg trykkede speederen i bund og fik et hul. Jeg kørte bare løs og snuppede skiltet med et pænt hul til de andre. Ikke skidt. Nogenlunde data fra omgangen så således ud:

Opsamling, og opsang til dem der ikke kunne finde ud af at køre som anvist. Så satte vi igang igen til endnu en omgang. Den var noget sløv til at komme igang, da folk igen havde glemt hvordan der skulle køres. Det hjalp dog da vi nærmede os Ganløse, men blev så sprængt igen da vi blev fanget af en kø med et par biler hvor der så var et par stykker der valgte at tage den oppe på fortorvet i stedet for. Idiotisk. Anyhow, vi fik hentet frontgruppen ved Tyren, og så blev den sprængt igen da vi kom op. Det er sjovt som folk bare begynder at træde igennem når den flader ud, uden tanke om at der stadig er nogle på vej op. Det betød at der igen var et par stykker der hang lidt nede bagved, mens de andre bare tonsede løs. Jeg lod mig derfor falde tilbage og køre dem op igen. Også lang tid siden jeg har gjort det. Var dog ikke det store arbejde, da Bo samtidig havde fået frontgruppen ned i tempo.

Herfra gik det så igen bedre, og da vi nærmede os svinget til opløbet, sagde Bo hurtigt til mig at de andre nok ville køre så snart de kom rundt i svinget. Jeg fik derfor lige strammet mig lidt an, men jeg blev lidt fanget da vi kom rundt i svinget. Der var en gruppe på en 3 mand der fik slået et hul, og så kom jeg på hjul af August igen som havde hjulet på Christian. Selvom han kæmpede hårdt i sidevinden, hentede vi ikke synderligt på frontgruppen som måske havde 20-30 meter. Da jeg lurede det, valgte jeg at sprinte op til frontgruppen, og i det jeg gjorde det var der én af dem der slog ud til venstre. Ham kørte jeg så højreom, og ind imellem ham og de 2 andre i min acceleration, og så kunne jeg igen køre den siddende hjem. Ikke dårligt med 2 sprintsejre i træk. 2. interval så nogenlunde således ud

Herfra kørte vi så stille og roligt over til Nymøllevej, hvor bakken jo går op igennem skoven. Vi skulle starte på Ganløsevej, tage s-svinget så hurtigt som muligt og så ellers bare fuld speed op til toppen. Jeg havde forstået det som lidt individuelt, men det var vidst kun mig. For efter at have taget s-svingene valgte jeg at give den god gas fra bunden, og da jeg nåede toppen kunne jeg lige skimte at der sad en på hjulet af mig Fair nok. Han valgte så lige at presse mig det sidste op mod skiltet, og tog mig med 15 cm.

Trille langs Slangerupvej, og så skulle der igen gives fuld gas på opløbstrækningen. Jeg kan ikke helt huske forløbet, andet end jeg snupper den i spurten igen.

Igen trille ned til Nymøllevej. Her fik jeg så snakket lidt med Bo der roste min kørsel for 3. gang den dag. Og her kommer vi så ind på overskriften. Han spurgte mig om jeg var sådan en supersprinter, men jeg svarede at jeg nok mere var puncheur. Det rettede han mig så i, da han selv var puncheur. Det forklarede han med at han var sådan en type der de sidste 10 km kunne køre med 50 i timen. Jeg gad ikke gå igang med en større diskussion, men jeg mener ikke at en puncheur er den type rytter. I min optik, og ud fra det jeg har lært, er en puncheur en rytter med et giftigt ryk der kan blive ved igen og igen og kan slå hullet på en kort stejl stigning, og som kan sprinte i en mindre gruppe. Ryttere som Philippe Gilbert, Rodriguez, Cunego, Valverde er den slags ryttere. Det jeg vil betegne Bo som er måske det man kalder for en pursuiter - en forfølgelsesrytter der kan holde et højt output over 5-6 km.

Nå, men Nymøllevej var det samme opskrift som før. Jeg startede lidt længere nede bagved, og gav alt hvad jeg havde. Denne gang var der dog et par stykker foran mig der gav mig læ, og da det begyndte at flade ud tog jeg fronten og kørte hvad jeg kunne. Jeg vidste at jeg havde samme rytter på hjul som fra omgangen før, men jeg må have kortsluttet for jeg valgte ikke at sprinte den hjem til sidst, men bakkede faktisk en lille smule af, og så kom han forbi så let som ingenting.

Dagens sidste interval var således opløbet. Jeg lå i 4. position da vi gik igang, på hjul af August. Ham der lå forrest slog ud og så tog først vores kvindelige rytter Maria over og satte et ok tempo. Da vi nærmede os skiltet, sprintede August afsted, og jeg fik hurtigt hans hjul. Her kunne jeg så sidde til vi ramte 60-70 meter fra skiltet, og så huggede jeg med alt hvad jeg havde og kom blæsende forbi. Her fattede jeg ikke helt de andres taktik, for i det jeg havde taget de foregående 3 sprinter samme sted, regnede de så seriøst med at de kunne udsprinte mig i sidste hug?

Herfra var det bare kørsel hjem til Lyngby. Vi fik et par enkelte dryp, og en hård føring i modvinden fra AB's baner ind til Lyngby.

I alt en tur på 87,6 km med 30,8 km/t i snit. Meget godt med 164 watt i snit

[JohnJohnson]

Jeg ville ønske jeg kunne køre Sorøs løb, men jeg er desværre forhindret den dag med noget fællestræning med Veggerby, og en familiefrokost efterfølgende Desværre havde jeg ikke været opmærksom på dette da jeg bookede begge aftaler.

Ærgeligt. Men heldigvis er der også andre løb med en stigning op imod mål, f.eks kck herlevs løb har et opløb som minder lidt om en lille udgave om Geels. Ved ikke hvornår det er, men umiddelbart er det nok også noget der kunne passe dig...

Lidt æv med sådan en småfjendtlig modtagelse, men fedt at du bare lader benene tale. Chapeau!

Ellers super flot kørt, og det er da kun fedt at de husker dig fordi du er en stærk rytter, hvilket jeg bestemt kun kan bekræfte Nu må moral-o-meteret da ved at være helt i top?

En puncheur er som du selv siger ikke en der kan holde en høj fart over lang tid til sidst, det er vidst en rouleur? På Inrng.com som er en af mine favorit cykelsider er der et godt lexicon med en masse sjove definitioner, og der er puncheur definineret således: Puncheur; rider capable of frequent attacks.

[Kermit]

The winner takes it all

Søndagens Liege-Bastogne-Liege blev et fedt løb på mange måder, men samtidig lidt en skuffelse grundet vinderen. Der er bare noget usexet over Iglinsky. Han har da vundet et par løb før, men har mere eller mindre været anonym de senere år. Kender i det, jeg tror bare der kommer et par positive fra Astana i løbet af de næste par måneder? Derudover kan man så kommentere på Team Radioshack Nissan. På papiret et af de stærkeste hold i 2012, men også et af de hold som bare ikke har vist noget som helst. Cancellara crashede selvfølgelig tidligere på sæsonen og det betød ingen gevinst i brostensløbene. Søstrene Schleck var HELT off i Ardenner løbene, med masser af undskyldninger. Og så er vores kære Fuglsang jo lige blevet hevet ud af Romandiet rundt og dermed også Giroen grundet smerter efter hans styrt i Katalonien Rundt. Jeg er meget spændt på at se hvad der sker hvis Touren også bliver et flop for holdet. Er det så nu Becca trækker sine penge ud, og hvor længe gider Radioshack støtte et hold der intet viser?

Anyhow, I dag var jeg ude og træne. Jeg skulle egentlig have været ude i går, men da vejret var noget ustadigt om eftermiddagen, valgte jeg at udsætte det til i dag hvor vejret alt andet lige var betydeligt bedre. 15 grader og vekslende skydække, men ingen regn. Helt perfekt. Planen var derfor også at køre en god lang tur, men også få testet FTP'en, som det trods alt er en måneds tid siden jeg sidst har testet.

Jeg kørte ud af Lyngby, op over Geels og igennem Rude Skov og forsøge at holde et tempo der ville få løsnet mine ben op. Som udgangspunkt virkede det som om det ville blive en halvkedelig tur, da jeg slet ikke kunne presse pulsen som bare lå og rodede i starten af 70%'erne. Ned til Isterødvejen og op til Stumpedyssevej hvor jeg lige kørte et par korte sprints for at løsne helt op i benene. Da jeg nåede Vejenbrød valgte jeg at sætte igang for at teste FTP'en.

Jeg kom ind i en god rytme og sørgede for hele tiden at holde en god kadance. På stykkerne hvor det enten gik nedad eller var lidt hidsig medvind sørgede jeg for at køre en lidt tungere kadance for stadig at holde wattene oppe. Der var et par enkelte steder hvor jeg lige måtte bakke lidt af, da der visse steder var ret vådt i svingene. Da de 20 minutter var gået så data således ud

302 watt betyder en FTP på 287 watt. Det er lige 20 watt mere end ved sidste test hvor jeg landede på 267 watt.

Herfra trillede jeg videre igennem Vejenbrød og ind mod Nivå hvor jeg fortsatte af Kongevejen op til Kvistgård. Medvind hele vejen Jeg kørte ind mod Gurre, og fortsatte så op til Helsingør hvor jeg måtte igennem det lokale helvede med cykelstier og rundkørsler. Jeg kom dog igennem og ud på den anden side og ramte Strandvejen. Jeg burde efterhånden have erfaret at Strandvejen nord for Nivå bare virkelig er slem. Vinden var nu også lige i smasken på mig, så det hjalp ikke super meget på det.

Jeg fortsatte op til Rungsted hvor jeg så kørte ind og kørte Folehaven. Da jeg nåede den sidste bakke valgte jeg at køre et interval ned til skiltet ved kirken. Acceleration op af bakken, og så ellers bare holde presset på det flade stykke. Nedkørslen blev taget for fuld drøn, og rundt i svinget bed jeg da også mærke i at jeg huskede at træde igennem.

Et interval der krævede lidt på kontoen, så de næste par km var det bare lige at få lidt liv i benene igen, og mens jeg fortsatte op af Kongevejen mod Holte spottede jeg en rytter foran mig. Ham fik jeg hentet inden vi nåede motorvejsbroen, og sat ham eftertrykkeligt. Jeg tog turen ud mod Strandvejen igen via Sandbjergvej, og fik også lige taget en vindvest på.

Da jeg nåede Skodsborg kørte jeg op af Høje Skodsborgvej, og i svinget var det som om jeg mistede styringen på forhjulet, uden at der skete mere ved det. Noget var dog galt, og jeg fik hurtigt lokaliseret det til at være en punktering på forhjulet. Det betød at jeg måtte skifte slange inden jeg kunne fortsætte mod Lyngby. Et hurtigt slangeskift, og så var jeg på vej igen. Igen blev der hentet et par ryttere på turen mod Klampenborg, og så var det ellers bare at komme op af Klampenborgvej og hjem.

I alt en tur på 101,2 km med 31,4 km/t i snit, og 201 watt.

En super tur, der dog blev lidt skæmmet af at jeg igen mærkede min skulder ret meget. Kunne være jeg efterhånden skulle hive fat i min læge og evt. få en henvisning til nogen der kan fikse det.

[LaMotta]

Din skulder?

[Kermit]

Din skulder?

Jeps, efter jeg havde den episode i påsken har den muskel der har været synderen til det hele været øm - som om man har fået en lammer. Normalt generer det mig ikke, men så snart jeg kommer op på en cykel kommer det snigende. Det er lidt som om det sidder inde bag skulderbladet.

[Kermit]

Der har været lidt stille i loggen, men jeg var dog ude i søndags med Veggerby og 70 andre til fællestræning. Det bød på et par intervaller for fuld skrue, og en del frustration over folk der ikke kan holde hjul. Men jeg tror da at jeg endte på omkring 70-75 km.

I dag står den så på træning med Ordrup, med den mest sindssyge plan jeg nogensinde har set. Der skal køres korte intervaller en masse i dag. Så jeg er med garanti træt når jeg kommer hjem i aften.

Det er ingen hemmelighed at jeg i noget tid ikke har været super glad for mit job. Jeg er egentlig ganske god til det, men jeg er efterhånden blevet så god til det at det kan klares med venstre hånd, og jeg har mistet entusiasmen omkring det. Der trænger med andre ord til noget luftforandring. Desværre er markedet bare ikke super gunstigt for tiden. Jeg har vel søgt job i 6-7 måneder nu sådan for alvor, men uden det store held. Det er blevet til nogle samtaler, men så heller ikke mere. Jeg er blevet tilbudt et job inde i pizzeriaet som pizzaiol, og umiddelbart ville det være et job hvor jeg ville have et smil på læberne hver gang jeg mødte på arbejde fordi det sammen med cykelsporten er min helt store passion. Jeg har da også en drøm om at åbne mit eget på et tidspunkt, eller branche out via pizzeriaet. Det der har holdt mig tilbage har været at det karrieremæssigt måske ikke var så smart, men det har jeg fået fikset ved at jeg også kommer til at stå for en del af markedsføringen via sociale medier etc. En anden ulempe er jo klart at det er sæson arbejde, og dermed kan jeg vinke farvel til sommeren, og måske cyklingen. Det har fået mig til at tænke over hvorfor jeg cykler - er det for at komme ud og motionere, eller er det fordi jeg vil være den bedste? I virkeligheden ligger svaret nok et sted midt i mellem. Jeg elsker at være en af de stærkeste til træning, og min form i år er helt sublim ift. tidligere år. Tommelfingerreglen siger at hvis man træner 3 gange om ugen, så kan man indfri 80% af ens potentiale - de sidste 20% er betydeligt sværere at få fat på, og kræver en pænt større træningsmængde. Ville jeg kunne gå tilbage til måske kun at træne 3 gange om ugen og have det sjovt med det? Måske, hvis jeg har en god grundform henover vinteren, så burde jeg kunne holde et ok niveau i selve sæsonen. Jeg tænker også på at jeg er enormt priviligeret på nuværende tidspunkt med at kunne træne så meget, og hvis jeg skifter til et andet job kan det være at jeg alligevel må skære tiden ned.

Uha, alle de overvejelser.

[Elkjærmark]

Det er nogle spændende tanker du gør dig, og jeg kan virkelig godt følge dig i, at du føler dig fristet af at skifte karriere og gå over til at leve af din hobby. Jeg ville selv elske, hvis jeg havde de samme muligheder.

Jeg tillader mig nu alligevel at stille mig lidt kritisk uden at det på nogen måder skal misforstås, og måske rammer mine spørgsmål nogle punkter som du sikkert allerede selv har været omkring;-)

Først og fremmest, hvad laver en pizzaiol?

Når du skriver "restauranten", så antager jeg at du henviser til dine svigerforældres? Har du tænkt over den problematik der er i sådan et samarbejde? De mennesker kan være de sødeste som svigerforældre, men total umulige at samarbejde med rent erhvervsmæssigt. Vil du risikere det? Og hvad vil du gøre, hvis dit forhold til kæresten ryger på gulvet om fx. 6-12 måneder? Står du så uden job eller hvad vil ske?

Er du overhovedet klar til at leve af at lave pizzaer? Er der udfordringer nok i jobbet, eller er det en hobby som du blot skal nøjes med at dyrke på fritidsbasis? Gider du aften/weekend/helligdags arbejde i hele sommerhalvåret? Og sidst men ikke mindst, kan du undvære alle de andre ting som du får tid til med dit nuværende job (læs: cykling), men som du ville måtte give afkald på i den nye stilling?

Jeg tror at det at arbejde inden for restaurations branchen er en livsstil. Enten kan man lide det eller også hader man det. Et job i dine svigerforældres restaurant vil virkelig presse dig, da du vil være bange for at underpræstere. Hvem gider at være den usle svigersøn, der ikke lever op til forventningerne???

Tænk det rigtig godt igennem, og tænk især forholdet til din eventuelle kommende chef igennem, og ikke mindst konsekvenserne hvis det ikke går helt som forventet;-)

[Kermit]

Det er nogle spændende tanker du gør dig, og jeg kan virkelig godt følge dig i, at du føler dig fristet af at skifte karriere og gå over til at leve af din hobby. Jeg ville selv elske, hvis jeg havde de samme muligheder.

Jeg tillader mig nu alligevel at stille mig lidt kritisk uden at det på nogen måder skal misforstås, og måske rammer mine spørgsmål nogle punkter som du sikkert allerede selv har været omkring;-)

Først og fremmest, hvad laver en pizzaiol?

Når du skriver "restauranten", så antager jeg at du henviser til dine svigerforældres? Har du tænkt over den problematik der er i sådan et samarbejde? De mennesker kan være de sødeste som svigerforældre, men total umulige at samarbejde med rent erhvervsmæssigt. Vil du risikere det? Og hvad vil du gøre, hvis dit forhold til kæresten ryger på gulvet om fx. 6-12 måneder? Står du så uden job eller hvad vil ske?

Er du overhovedet klar til at leve af at lave pizzaer? Er der udfordringer nok i jobbet, eller er det en hobby som du blot skal nøjes med at dyrke på fritidsbasis? Gider du aften/weekend/helligdags arbejde i hele sommerhalvåret? Og sidst men ikke mindst, kan du undvære alle de andre ting som du får tid til med dit nuværende job (læs: cykling), men som du ville måtte give afkald på i den nye stilling?

Jeg tror at det at arbejde inden for restaurations branchen er en livsstil. Enten kan man lide det eller også hader man det. Et job i dine svigerforældres restaurant vil virkelig presse dig, da du vil være bange for at underpræstere. Hvem gider at være den usle svigersøn, der ikke lever op til forventningerne???

Tænk det rigtig godt igennem, og tænk især forholdet til din eventuelle kommende chef igennem, og ikke mindst konsekvenserne hvis det ikke går helt som forventet;-)

Det er i allerhøjeste grad ting jeg har tænkt over, netop fordi det er et lidt ømtåleligt emne at arbejde for/med svigerfamilien. Planen for mit vedkommende ville også være at prøve det af i en uge, se om jeg dur til at lave pizzaer på samlebånd, eller om jeg brænder sammen. Så kan jeg få en fornemmelse af hvad det går ud på og det hele. Jeg er sådan set ikke i tvivl om mine evner, da det i teorien er relativt simpelt at lave pizzaer. Det mest basale kan jeg godt, og resten kan jeg lære relativt hurtigt.

Men ja, det er en masse ting man ligesom skal have styr på.

[LaMotta]

Stick to your day job , tror desværre den romantiske drøm braser sammen ret hurtigt. Uanset hvad, så tænk dig godt om, og mærk efter hvad du gerne vil. Selvfølgelig er det ikke sjovt at sidde i en stilling man syntes sutter balls, men kan du ikke efteruddanne dig, få nogle kurser betalt af din arbejdsgiver, komme med lidt indsigelser, mv? Og har du haft MUS samtale for nylig...? Plejer at være et godt sted og starte.

Alternativt så er jeg klar på at flytte til Toscana, åbne en lille cykel-biks/pizzaria på en skråning og leve "the good life" uden for mange bekymringer....

[Elkjærmark]

Den der Toscana plan er jeg med på:-)

Ej, spøg til side. Kan virkelig godt forstå at du føler dig fristet, så prøv det af en uges tid, og så er du sikkert meget klogere efterfølgende:-)

[LaMotta]

Den der Toscana plan er jeg med på:-)

Ej, spøg til side. Kan virkelig godt forstå at du føler dig fristet, så prøv det af en uges tid, og så er du sikkert meget klogere efterfølgende:-)

Du kan være Mama i køkkenet

[JohnJohnson]

Må sige at jeg er ret enig med Elkjærmark og Lamotta. Der er for mange risici forbundet med at indlede et professionelt forhold til svigerfamilien ligesom at arbejdstiderne ikke er så attraktive. Det er et stort spring at tage og man skal også huske på at græsset nu engang er grønnere på den anden side af hegnet. En MUS samtale må være vejen frem for jeg syntes lidt det lyder som om at du er gået nok så død i din nuværende situation.

[Kermit]

I går var jeg ude med Ordrup drengene igen. Der var blevet sendt en mail ud omkring træningen, og der skulle i særdeleshed trænes afslutninger da træneren mener det er der de fleste ryttere mangler kræfter i løbene. Vejret var jo mildest talt super, så det var afsted i korte ærmer og ben, dog med et sæt løse ærmer i lommerne da jeg havde luret lidt at det nok hurtigt ville blive koldt om aftenen. Træningen skulle holdes på vejene omkring Farum og Ganløse, men da jeg mødte op på Femvejen fik vi at vide at vi skulle køre til Slotsbakken.

Vi kørte afsted, og der blev snakket en del på vej mod Slotsbakken. Da vi nærmede os bakken var jeg lidt usikker på hvad planen egentlig var, men da der blev åbnet lidt på vej op af bakken valgte jeg at tage fronten og tog nemt den "spurt".

Herfra kørte vi så ned til Sandbjergbakken hvor jeg fik snakket en del med en af trænerne fra sidste år der hedder Hasse. Han er sådan en totalt hyggelig gut der altid kommer med opmuntrende ord og har sin klare holdning til hvordan man skal træne. Det han går meget op i er at man skal teste sig selv af i træningerne for at forbedre sig, og det er jeg helt enig i. Træning er til for at teste grænserne, hvor langt ude man kan angribe, og ellers forbedre sine svagheder. Så kan man forhåbentlig med tiden blive en mere komplet rytter med en bredere palette. Da vi nåede foden af Sandbjergbakken fik vi at vide at vi skulle køre individuelle intervaller - 2 minutter all-out med 1 minuts hvile - x3. Jeg blev sendt afsted som en af de sidste, og nåede at hente en håndfuld ryttere på vej op, tror faktisk kun der var en 4-5 ryttere foran mig til sidst. Det var en hård omgang, men jeg har det åbenbart rigtig fint med de hårdere intervaller der er korte. Om det er min ungdoms friskhed der gør at jeg hurtigere restituerer mellem intervaller skal jeg ikke kunne sige.

På toppen kørte vi så ned igen og så fik vi ellers at vide at vi skulle køre en, åbenbart hadedisciplin for mange, 8x 40/20. 40/20 betyder 40 sekunder all-out, med 20 sekunders hvile. Det var hårdt, men så hårdt syntes jeg nu heller ikke det var. Jeg fik da igen hentet en del på vejen op, om end benene var ved at være trætte til sidst. Det var bare lækkert at mærke benene og ømheden komme.

Fra toppen kørte vi ned af Sandbjergbakken igen, og så skulle vi køre en rundstrækning der minder lidt om Sorgenfri løbet hvor man har nedkørsel af Sandbjergvej kører op af Gøngehusvej og så rundt. Da vi kørte nedad var det egentlig meningen at vi bare skulle "trille" og se hvor spurten var. Det blev dog alligevel til en reel spurt da alt kom til alt, og her var jeg hurtigst foran Stig.

Vi kørte op til hvor bakken på Gøngehusvej starter og stoppede så. Her fik vi at vide at vi skulle køre det som et løb, dvs. med de angreb der nu engang hører til. Derudover blev der sagt at vi skulle prøve at træne de ting vi havde det svært med. Var man f.eks. dårlig til at køre nedad skulle man prøve at angribe på nedkørslen etc. Med andre ord lige i Joe Friels ånd, og min og Hasses. Vi havde da nærmest heller ikke sat igang før jeg rykkede. Der er ingen tvivl om at min styrke er acceleration/sprint/punches, og min svaghed er kørsel på grænsen i længere tid. Så derfor valgte jeg altså at angribe langt udefra for at se hvordan det ville gå. Jeg fik et hul, og formåede at øge forspringet op af bakken. På det flade stykke hen mod Sandbjergbakken trådte jeg hvad jeg nu engang kunne uden at eksplodere fuldstændig. Jeg kunne se at jeg havde et hul på måske 150 meter ned til de andre. På den lille bakke inden nedkørslen måtte jeg op og stå for at få det sidste ud af stængerne, og så stod den ellers på nedkørsel i modvind og sidevind, hvor jeg vidste at jeg virkelig ville få mit at se til med en række tungere ryttere nede bagved der med garanti ville kunne holde et højere tempo på nedkørslen end jeg kunne. De nærmede sig også i starten af nedkørslen, men så var det som om de faldt lidt tilbage igen. Det gav selvfølgelig et boost, og jeg gav den lidt ekstra. Jeg havde placeret mig helt op af midterstriben i tilfælde af at de skulle komme op. Vinden kom som sagt skråt fra højre, så hvis de skulle forbi mig skulle de således ud i vinden, medmindre de ville overhale via den modsatte vejbane.

Da jeg nærmede mig svinget til opløbsstrækningen var de pludselig måske kun 30 meter bag mig, så jeg prøvede at accelerere igen for at ødelægge deres moral, og fik da også lige lidt ekstra hul. Desværre blev jeg hentet med 250 meter til målstregen eller noget i den dur, og blev lukket lidt inde så jeg ikke kunne køre med da de kom blæsende forbi. Jeg fik dog rosende ord med på vejen fra de andre, og det var som sagt ikke langt fra at det var lykkedes.

Igen kørte vi op til hvor bakken startede i stille og roligt tempo for lige at rulle af. Denne gang fik vi så at vide at vi skulle køre samlet op af bakken, og så ville løbet blive givet frit på toppen, for som træneren sagde "Så får vi også de lidt tungere ryttere med op". Jeg var på det her tidspunkt lidt irriteret på ham fordi han havde punket mig et par gange for ikke at have kørt licensløb i sæsonen endnu, så jeg var tæt på at sige om der også blev taget sådan hensyn til de tungere ryttere i løbene? Jeg holdt mig dog tilbage.

Oppe på toppen var der et par stykker der kørte, men vi fik relativt hurtigt halet dem ind igen. På nedkørslen var der fuld drøn på, og ca. halvvejs nede prøvede jeg at angribe i fuld fart. Jeg fik Stig og Christian med på hjul, men det var desværre kun Stig der deltog i føringsarbejdet, så den døde relativt hurtigt. Der var et par enkelte forsøg, men de blev alle kørt ind. Og så sad vi pludselig i en fuld sprinterfinale. Da vi ramte opløbet lagde jeg mig på siden af Stig da jeg havde på fornemmelsen at han måske ville være den der ville prøve noget - så fik jeg da neutraliseret ham ved at lukke ham lidt inde. Da vi nærmede os sprinten blev der åbnet op, og da jeg gik efter blev jeg lige præcis klemt inde i mit antrit af en helle og 2 andre ryttere, som gjorde at jeg fuldstændig mistede momentum, men så snart der blev frit igen eksploderede jeg fuldstændig og kørte fra dem begge uden de store problemer.

Da vi igen kørte op til bakken blev jeg endnu engang antastet af træneren der snakkede om licensløb. Jeg sagde til ham at jeg ikke havde kørt i weekenden fordi jeg stadig var nervøs for min skulder, og så begyndte han på noget med at vejen til at blive en rigtig cykelrytter var dårlige undskyldninger, og at jeg jo ikke skulle køre med min skulder Jeg var efterhånden ved at være seriøst godt træt af ham. Fair nok at man prikker lidt til mig omkring licens, men gør det da på en ordentlig måde, og hav respekt for at vi alle har forskellige ønsker når det gælder licens.

Oppe ved starten blev løbet igen givet frit fra bunden af, men der var ikke nogen der kørte. Halvvejs oppe kørte der så en gruppe på en 5-6 mand der fik et hul. Bo, træneren, sagde "Nu er de kørt", men så lagde jeg mig i front og med lidt hjælp fra de andre fik vi hentet dem lige inden S-svingene. Igen så det ud til at vi skulle sprinte om sejren, og da vi kørte igennem det sidste sving og ind på opløbsstrækningen lå jeg i 3. position med Hasse i front, og Bo foran mig. Hasse slog ud, og Bo tog over. Han gik dog død relativt langt ude, og så prøvede jeg at teste mig selv i en lang spurt. Lige da jeg trådte an kunne jeg mærke de begyndende kramper i læggene, så jeg måtte lige ændre mit tråd en smule for at undgå det. Det var en virkelig lang spurt, men da jeg passerede skiltet der markerede målstregen havde jeg måske 20 meter ned til nummer 2.

Ved trilleriet af Gøngehusvej kom Bo så igen op på siden af mig og sagde at jeg var kørt for langt ude, og at jeg skulle have ventet til senere. Jeg sagde at jeg var uenig fordi det jo netop var træning, så jeg kunne lige så godt teste mig selv af. Det var han så uenig i, da han jo mente at det var sprinttræning det her og at jeg skulle have ventet til der var 50 meter til mål da jeg jo gik noget død til sidst. Det var ligesom dråben der fik bægeret til at flyde over, og jeg sagde til ham at jeg jo kunne slå alle i en reel spurt, så det var der jo ingen træning i for mig. Så begyndte han med at snakke om en eller anden tidligere sovjetisk træner der trænede på den måde, og jeg svarede tilbage at jeg kendte til en træner der hed Joe Friel - Bo afbrød og sagde at det var ham han havde været til kurser hos, så han sagde det samme som ham. Her var jeg virkelig nået til et punkt hvor jeg decideret søgte konflikten fordi jeg syntes det var noget ævl han fyrede af. Så jeg sagde til ham at jeg tvivlede på at de havde samme holdning, da Friel jo som bekendt har mottoet "Train your weaknesses, race your strengths". Jeg gav ham dog fuldstændig ret i at det ikke er sådan jeg skal køre et licens løb.

Herfra havde vi så en halv times afrulning, måske lige i overkanten af hvad jeg mener man bør gøre. Vi kunne for min skyld godt have lagt et par tempo pas ind hvor man lige får det sidste med, men det blev til en ordentlig omgang afrulning der i virkeligheden betød at vi blev lidt småkolde. Da vi var tilbage i Charlottenlund havde jeg besluttet mig for lige at køre lidt ekstra når nu vejret var godt. Så jeg kørte et smut ind igennem Ordrup og så op af Klampenborgvej og ind til Lyngby.

I alt en tur på 94 km med 29,4 i snit.

Det var så anden træning i træk hvor jeg havde et sammenstød med træneren på den ene eller anden måde. Jeg havde det faktisk lidt sådan at jeg havde lyst til bare at forlade træningen pga. ham fordi han var så irriterende. Jeg synes generelt at træningerne er gode, men han er lidt malurt i bægeret. Fællestræning giver en række færdigheder man ikke kan træne alene, men jeg føler til tider at der mangler lidt mere individuel træning. Hvorfor skal jeg f.eks. træne spurt når det er det jeg er bedst til? Man kan selvfølgelig ikke lave enkelte træningsprogrammer til den individuelle rytter, men man burde måske overveje at stille lidt større krav til rytterne om at læse om træningen og hvad det er de skal forbedre. Faktisk er vores træning lig den træning man ser i mange klubber, hvor der satses på at holde et bestemt niveau henover sæsonen, i stedet for at forsøge at lade enkelte ryttere peake på bestemte tidspunkter. Åh ja.

Men træningen i går fik mig dog også til at tænke lidt over hvorfor det er jeg cykler, og hvad det er jeg synes der er så smukt ved cykelsporten. Det kan godt være at jeg er sprinter, men jeg ville næsten have det dårligt med en sprintsejr. Eller måske ikke ligefrem dårligt, men ikke tilfredsstillende. Det jeg synes er smukt ved cykelsporten er når en rytter kører den alene hjem. Om det er op af en stigning eller i en mindre gruppe, så er det suset ved virkelig at have leveret en præstation. Således er de sejre jeg drømmer om også noget hvor jeg får lavet et ryk der gør at jeg kommer ind nogle sekunder før alle de andre. Ligeledes kører jeg egentlig ikke løb for at køre mig op i rækkerne. Jeg har absolut ingen intentioner om at skulle op og køre i B. Jeg synes jeg træner en del, men får nærmest lige så meget ud af at køre små hyggeløb med de andre hvor man laver bakkespurter og skiltespurter. Det er legen ved cykelsporten der er interessant, det at teste sig selv af mod nogle andre.

Det kan selvfølgelig også bare være at jeg lige pt. er lidt træt af det hele, men det vil tiden jo vise. Umiddelbart tror jeg at jeg har ramt sømmet lige på hovedet mht. min cykling. Jeg elsker det virkelig, men det er lige så meget hyggen og det at presse sig selv jeg elsker, som det er løbene. Jeg vil nok sige mere, da jeg egentlig ikke synes det er superfedt at ligge i et felt med 60-70 stykker som alle mener de har en chance for at vinde.

[JohnJohnson]

Flot og godt, langt indlæg der virkelig gav tid til at sætte sig ned og fordybe sig sætte tingene i relief!

Puha den træner der, han begynder sgu at irritere een. Jeg undrer mig over hvorfor han kører sådan på dig og kan nærmest kun tænke at det må være fordi han ser noget i dig og at han tænker at du ville kunne repræsentere klubben flot, for ellers er der da ingen grund til at være sådan. Lad dog folk selv styre om de kører eller ej! Og lige for at give svar på tiltale så har du vidst også udset dig et par løb som du skal ud og præstere i så det skal nok komme!

Anyway, godt du bed fra dig overfor hans vås. Hader i øvrigt når folk skal komme med "gode råd" såsom "du skulle have ventet lidt". Det prøvede jeg faktisk så sent som igår hvor jeg i det sidste interval bliver nr. 4 eller 5, efter at have givet den alt hvad jeg havde med folk på slæb de sidste 1000 meter. Så var der en der kommenterede at jeg skulle have ventet. Hallo... Undskyld mig lige, men jeg kører mig lige i smadder fordi VI TRÆNER OK! Tak!

Ja hvorfor cykler man? Hvorfor gider man at cykle i timevis, i al slags vejr og bruge megameget tid på det og tonsvis af penge? Hmmm. Jeg syntes du rammer den meget godt med legen. Jeg cykler fordi jeg elsker det, elsker at presse mig selv, konkurrere med ligesindede og være i god form og som du selv nævner, pga legen i det. Gamet, det taktiske spil i spurterne, hvem åbner? De små ting, teknikken når det går nedaf. Puha der er mange ting. Naturen, fordi jeg fascineres af at man med egen kraft kan bringe sig selv over lange geografiske afstande.

Jeg har ingen intentioner om at køre meget mere end jeg gør nu, eller for den sags skyld at rykke op og ende som kanonfoder for talenterne og andet godtfolk, og jeg kan også mærke på mig selv at når det bliver for meget. Når man lige dropper en fællestræning fordi man hellere vil køre afsted for sig selv og selv bestemme sin tur(måske er jeg bare mærkelig). Eller når man bare har haft en periode med rigtigt meget cykling. Så skal jeg lige have det lidt på afstand. Og det er også sundt for der er også andet i livet end cykling, nemlig livet. Som cykelrytter ofrer man sig meget ift omverdenen, man lever og ånder cykling på et flere niveauer. Hvad enten det er at rage benene eller tænke over morgendagens mad så man er klar til at træne, rydder kalenderen for at sikre sig at man kan nyde et godt cykelløb i tv. Det gælder i sidste ende om at finde en balance, et punkt hvor man får det meste ud af det ift det man selv syntes er rimeligt at ofre og det virker til at du er nået dertil.

Det blev lige et længere svar end hvad jeg lige havde regnet med men dit indlæg gav også en del stof til eftertanke

PS: Meget flot max watt du lægger for dagen

Edited May 2, 2012 by JohnJohnson

[LaMotta]

Det er en god diskussion, og jeg vil sige jeg tit har undret mig over din "indstilling" til tingene. Du er verdensmester til træning, men kører sjældent løb? Du kan ikke måle dig med dine holdkammerater, da der er forskellige mekanismer der træder i kraft i træning vs løb.

Men jeg har stor respekt for din tilgang, og godt at høre at du har gjort dig nogle overvejelser. For mig har det at træne frem mod et mål været en kæmpe "eye-opener". Det er mega fedt at se tilbage på en proces, og nå et klimaks med træning ved løbene.

[Gregers TF]

Jeg må indrømme at jeg også har undret mig grumme over at der er skaffet en licens men ikke kørt løb. Efter dine sidste indlæg giver det mening.

Umiddelbart er det tåbeligt at træneren ikke respekterer dit frie valg til selv at bestemme hvad du stiller op til men som JJ er inde på, så undrer han sig nok endnu mere hvis han ikke kender årsagen. Måske han tror at du skal have et par puf inden du hopper ud over kanten og derfor han prikker? Men træls, uanset årsagen!!!

[Henrik S.]

Nu skal jeg absolut ikke forsvare træneren, der tydeligvis ikke er den store pædagog (det er cykelryttere og cykeltrænere i øvrigt meget sjældent). Men han er jo 'klubbens mand' og skal som sådan ikke alene sørge for, at I bliver kørt i god form, men også udnytter den form til at stille op i løb for klubben.

Samtidig ser han jer jo nok som 'en flok', hvor man ikke kan differentiere vildt meget mellem de enkelte, for sådan en omgang hverdagstræning kan jo godt være en hektisk affære, hvor der både skal trænes noget bestemt og tages hensyn til punkteringer, den øvrige trafik etc. Det giver nogle gange en kontant tone.

Alt dette ikke sagt som en undskyldning, men måske som en slags forklaring - selv om han som nævnt lyder som en, der godt få et hurtigt genopfriskningskursus i diplomatiske færdigheder. Jeg synes naturligvis - ligesom dig - at man bør tale pænt til hinanden. Det skal også være sjovt og hyggeligt at træne.

Der, hvor træneren efter min mening har fat i den lange ende, det er omkring deltagelse i løb. For det er altså i løbene, at man spidser formen helt til, og det er i løbene, at man henter fuldstændig uvurderlig erfaring i at køre på cykel, når det gælder. Det kan man simpelthen ikke 'efterligne' i træning.

Det er også i løbene, at spændingen kan nå næsten ulidelige højder nogle gange, for nerverne står på højkant, og man skal prøve at kæmpe videre, selv om man er langt inde i det røde felt. Af samme grund er det også i konkurrencer at man kan komme i den syvende himmel, når tingene bare lykkes.

Når jeg følger med i, hvordan det går i ABC for eksempel, så kan jeg se, at rytterne har præcis den samme 'sæsonkurve', som cykelryttere altid har haft: Man lægger ud i foråret, før formen er der. Dummer sig måske lidt, lærer af det, vender tilbage næste weekend lidt stærkere. Pludselig sidder formen der lige i skabet i juni …

Hvis man kører løb hyppigt, så kan man også lettere prøve nogle ting af, tage chancer og måske falde igennem med et brag - kun for at komme igen, stærkere. Men alt dette er bare min old-schoool filosofi. Stærkt præget af, at mit primære formål med at køre på cykel dengang var at banke andre

[Kermit]

Det er en god diskussion, og jeg vil sige jeg tit har undret mig over din "indstilling" til tingene. Du er verdensmester til træning, men kører sjældent løb? Du kan ikke måle dig med dine holdkammerater, da der er forskellige mekanismer der træder i kraft i træning vs løb.

Men jeg har stor respekt for din tilgang, og godt at høre at du har gjort dig nogle overvejelser. For mig har det at træne frem mod et mål været en kæmpe "eye-opener". Det er mega fedt at se tilbage på en proces, og nå et klimaks med træning ved løbene.

Altid godt med noget feedback. Jeg er helt enig i at der er forskel på træning og på løb, og det er måske også der motivationen skal findes. Måske bliver jeg i virkeligheden mere motiveret af at træne end at køre løb. Om det er mit "tøsedrengs" gen der spiller frem ved jeg ikke, men jeg synes ikke altid tanken om at sidde i et felt på 60 mand med mulighed for de styrt er super fedt. Så kan man sige at jeg måske ikke skal køre løb - og måske skal jeg netop ikke det.

Heldigvis har det aldrig været mit mål at skulle køre løb i april, da jeg hele tiden har planlagt at toppe i løbet af maj måned. Det er der selvfølgelig forskellige årsager til, men den primære er faktisk at de første løb altid er hektiske og nervøse fordi folk stiller med en større entusiasme. Men bare rolig, der skal skam nok blive kørt løb

Jeg må indrømme at jeg også har undret mig grumme over at der er skaffet en licens men ikke kørt løb. Efter dine sidste indlæg giver det mening.

Umiddelbart er det tåbeligt at træneren ikke respekterer dit frie valg til selv at bestemme hvad du stiller op til men som JJ er inde på, så undrer han sig nok endnu mere hvis han ikke kender årsagen. Måske han tror at du skal have et par puf inden du hopper ud over kanten og derfor han prikker? Men træls, uanset årsagen!!!

Som sagt har mit primære mål hele tiden være at jeg skulle toppe i løbet af maj måned af forskellige årsager. Jeg har et tons undskyldninger for hvorfor jeg ikke har kørt de, er det 4 løb?, der er blevet kørt på Sjælland indtil videre. Jeg kender mig selv og min krop nogenlunde, og jeg ved at hvis jeg skulle stille til start kl. 8 i Slagelse så havde jeg kørt som røv og nøgler fordi min krop ikke ville have været klar til det. Jeg ved ikke hvorfor, men generelt fungerer min krop rigtig dårligt hvis jeg står op kl. 5, med mindre jeg i en længere periode har vænnet den til det. Således brugte jeg en uges penge sidste år på at vænne min krop til at stå tidligt op frem mod Sjælsø Rundt. Derudover har der ikke været den store motivation til at køre løbene, da jeg egentlig ikke har følt mig klar. Derudover gik min licens først igennem d. 19/4 da DCU var lidt sløve ang. registreringen af min betaling.

Men som sagt, bare rolig, der skal nok blive kørt løb, og det store mål hedder pt. 20/5 hvor starten går kl. 8 i Ganløse

Nu skal jeg absolut ikke forsvare træneren, der tydeligvis ikke er den store pædagog (det er cykelryttere og cykeltrænere i øvrigt meget sjældent). Men han er jo 'klubbens mand' og skal som sådan ikke alene sørge for, at I bliver kørt i god form, men også udnytter den form til at stille op i løb for klubben.

Samtidig ser han jer jo nok som 'en flok', hvor man ikke kan differentiere vildt meget mellem de enkelte, for sådan en omgang hverdagstræning kan jo godt være en hektisk affære, hvor der både skal trænes noget bestemt og tages hensyn til punkteringer, den øvrige trafik etc. Det giver nogle gange en kontant tone.

Alt dette ikke sagt som en undskyldning, men måske som en slags forklaring - selv om han som nævnt lyder som en, der godt få et hurtigt genopfriskningskursus i diplomatiske færdigheder. Jeg synes naturligvis - ligesom dig - at man bør tale pænt til hinanden. Det skal også være sjovt og hyggeligt at træne.

Der, hvor træneren efter min mening har fat i den lange ende, det er omkring deltagelse i løb. For det er altså i løbene, at man spidser formen helt til, og det er i løbene, at man henter fuldstændig uvurderlig erfaring i at køre på cykel, når det gælder. Det kan man simpelthen ikke 'efterligne' i træning.

Det er også i løbene, at spændingen kan nå næsten ulidelige højder nogle gange, for nerverne står på højkant, og man skal prøve at kæmpe videre, selv om man er langt inde i det røde felt. Af samme grund er det også i konkurrencer at man kan komme i den syvende himmel, når tingene bare lykkes.

Når jeg følger med i, hvordan det går i ABC for eksempel, så kan jeg se, at rytterne har præcis den samme 'sæsonkurve', som cykelryttere altid har haft: Man lægger ud i foråret, før formen er der. Dummer sig måske lidt, lærer af det, vender tilbage næste weekend lidt stærkere. Pludselig sidder formen der lige i skabet i juni …

Hvis man kører løb hyppigt, så kan man også lettere prøve nogle ting af, tage chancer og måske falde igennem med et brag - kun for at komme igen, stærkere. Men alt dette er bare min old-schoool filosofi. Stærkt præget af, at mit primære formål med at køre på cykel dengang var at banke andre

Jeg giver dig helt ret i at man ikke kan lave så detaljeret træning som egentlig vil være optimalt, da det jo er en større enhed man skal træne og dermed ikke kan sætte fokus på den enkeltes behov. Det jeg dog savner lidt fra vores træner er lidt forståelse. Lidt forståelse for at vi alle kører af forskellige årsager, og at ikke alle har det drive der skal til for at køre løb hver evig eneste weekend. Jeg ynder f.eks. også at bruge meget tid på de famøse pizzaer, og på min familie. Og det betyder fra tid til anden at jeg vælger det frem for at køre et løb. I virkeligheden burde jeg nok have kunnet nøjes med et klippekort, da jeg nok ikke kommer til at køre meget mere end 5 løb i år. Ikke at der skal gå fuldstændig dommedagsstemning i det, men som sagt ligger det absolutte mål omkring d. 20/5. Hvad der sker umiddelbart efter ved jeg ikke helt. Jeg ved næsten med statsgaranti at min allergi rammer medio juni, så derfor er der booket ferie til Italien, og så kan det være jeg kan snuppe de 2 sidste løb i juni uden de store gener.

[Kermit]

Flot og godt, langt indlæg der virkelig gav tid til at sætte sig ned og fordybe sig sætte tingene i relief!

Puha den træner der, han begynder sgu at irritere een. Jeg undrer mig over hvorfor han kører sådan på dig og kan nærmest kun tænke at det må være fordi han ser noget i dig og at han tænker at du ville kunne repræsentere klubben flot, for ellers er der da ingen grund til at være sådan. Lad dog folk selv styre om de kører eller ej! Og lige for at give svar på tiltale så har du vidst også udset dig et par løb som du skal ud og præstere i så det skal nok komme!

Anyway, godt du bed fra dig overfor hans vås. Hader i øvrigt når folk skal komme med "gode råd" såsom "du skulle have ventet lidt". Det prøvede jeg faktisk så sent som igår hvor jeg i det sidste interval bliver nr. 4 eller 5, efter at have givet den alt hvad jeg havde med folk på slæb de sidste 1000 meter. Så var der en der kommenterede at jeg skulle have ventet. Hallo... Undskyld mig lige, men jeg kører mig lige i smadder fordi VI TRÆNER OK! Tak!

Ja hvorfor cykler man? Hvorfor gider man at cykle i timevis, i al slags vejr og bruge megameget tid på det og tonsvis af penge? Hmmm. Jeg syntes du rammer den meget godt med legen. Jeg cykler fordi jeg elsker det, elsker at presse mig selv, konkurrere med ligesindede og være i god form og som du selv nævner, pga legen i det. Gamet, det taktiske spil i spurterne, hvem åbner? De små ting, teknikken når det går nedaf. Puha der er mange ting. Naturen, fordi jeg fascineres af at man med egen kraft kan bringe sig selv over lange geografiske afstande.

Jeg har ingen intentioner om at køre meget mere end jeg gør nu, eller for den sags skyld at rykke op og ende som kanonfoder for talenterne og andet godtfolk, og jeg kan også mærke på mig selv at når det bliver for meget. Når man lige dropper en fællestræning fordi man hellere vil køre afsted for sig selv og selv bestemme sin tur(måske er jeg bare mærkelig). Eller når man bare har haft en periode med rigtigt meget cykling. Så skal jeg lige have det lidt på afstand. Og det er også sundt for der er også andet i livet end cykling, nemlig livet. Som cykelrytter ofrer man sig meget ift omverdenen, man lever og ånder cykling på et flere niveauer. Hvad enten det er at rage benene eller tænke over morgendagens mad så man er klar til at træne, rydder kalenderen for at sikre sig at man kan nyde et godt cykelløb i tv. Det gælder i sidste ende om at finde en balance, et punkt hvor man får det meste ud af det ift det man selv syntes er rimeligt at ofre og det virker til at du er nået dertil.

Det blev lige et længere svar end hvad jeg lige havde regnet med men dit indlæg gav også en del stof til eftertanke

PS: Meget flot max watt du lægger for dagen

Synes faktisk dit indlæg rammer ganske fint plet i det jeg også selv har tænkt. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at han kun punker mig fordi han kan se noget potentiale af en eller anden art, og så fordi han selvfølgelig gerne vil have så mange som muligt kommer ud og kører de løb så der kan blive skrabet point ind til klubben. Han ser måske en lille stjerne i mig fordi jeg på papiret er en god afslutter med min sprint, og det er noget der lidt mangler på holdet. Men som jeg er sikker på at både du og Henrik ved, så kan du træde 2000 watt i sprinten, men du vinder ikke hvis ikke din placeringsevne er god nok. Jeg ved ikke om mit styrt fra sidste års Tour de Skævinge stadig sidder lidt i hovedet på mig, for tanken om at sidde i en fuld finale blandt de forreste 20 er ikke just appelerende, men i sidste ende er der jo kun én måde at komme videre i livet på, og det er ved at sidde der.

Det som nok irriterer mig mest er at hans indirekte "ros", har den modsatte effekt på mig end det den måske er tiltænkt. Det demotiverer mig direkte når andre folk er "kloge" på mine vegne, og jeg har kunnet mærke at jeg rent mentalt har brugt mange kræfter på at få det ud af systemet, både ved at skrive om det herinde, men også ved at snakke med min kæreste omkring det. Det har siddet og naget mig grænseløst, og nærmest givet mig lyst til at hænge cyklen på væggen igen. Jeg havde en lignende episode for nogle år tilbage i Hørsholm hvor vi var ude og køre en tur, og hvor der så er en der bliver møgsur på mig fordi jeg slog ud til venstre, og han lå på venstre side af mit baghjul - hvilket på tidspunktet ikke gav mening. Han skældte mig hæder og ære fra, og det betød at jeg i godt 1,5 måned kun trænede for mig selv, fordi jeg ikke gad det fis.

Måske det er meget naturligt med de her pauser hvor man simpelthen bliver fed-up med cykelsporten på den ene eller anden måde. Brostensløb, Ardennerklassikere, og nu Giroen, blandet med en træningsmængde i nærheden af de 1000 km pr. måned de sidste 2 måneder - og det er inkl. de mange dage jeg trods alt har haft af cyklen grundet sygdom og skader.

Men skal jeg sige noget absolut positivt, så er det klart dit og de andres indspark! Kigger i på startlisten til løbene d. 12 og 20. maj, så vil i snart kunne se nummer 274 være tilmeldt - systemet skal vidst lige opdateres først.

[Kermit]

Jeg havde sat vækkeuret til klokken 7 i morges, eller det troede jeg i hvert fald. For uret ringede først da klokken var 8, og med mine planer om at køre med HCM i dag så havde jeg travlt. Jeg fik derfor hurtigt spist havregrynene, og hoppet på cyklen. Jeg fik regnet mig frem til at jeg havde omkring 35 minutter til at nå op til Stumpedyssevej, såfremt at de andre kørte med omkring 30 i snit ud mod Københavnsvej.

Det var derfor med fuld fart ud af Kongevejen over Geels, og igennem Birkerød. Jeg troede lige at jeg ville misse dem, men blev enig med mig selv om at de måske var blevet et par minutter forsinket fra Hørsholm af, så jeg kørte ud af Stumpedyssevej for at se om de måske kom imod mig. Og ganske rigtigt, efter et par hundrede meter kom det grønne tog kørende i modsatte retning, og jeg fik vendt om og kørt med.

En skare på omkring en 10 ryttere udgjorde hold 1, og da jeg kom rundt i gruppen sagde Gregers "Hej", hvilket jeg ikke lige havde regnet med. Jeg fik spurgt lidt om hvor vi skulle hen, og svaret var Tyren, hvilket jo egentlig passede mig fint. Vi startede med at køre ud mod Nørre Herlev hvor jeg også fik taget et par føringer med lettere høj fart. Igennem Uvelse og så nærmede vi os Lynge. Vi kørte omvendt rundt på Tyren, og kom så ind igennem Ganløse. Efter lidt opsamling grundet en rytter der lige var et halvt niveau under os andre, drejede vi så til højre ud mod Søsum af en vej jeg troede jeg aldrig havde været på før. Men det havde jeg faktisk.

De trofaste læsere af loggen ved at jeg i sin tid var på tur med HCM hvor vi kørte på en bakke som jeg sidenhen har ledt land og rige rundt efter. Derfor var det total glæde da jeg så den bakke for første gang i noget ala 5 år, og den var lige så god som jeg huskede. Den er lidt todelt, så først starter stigningen i et S-sving, så kommer der en lille nedkørsel og så kommer bakke nummer 2 der er en stejl lille satan til sidst. Her holdt vi en lille pause så der igen kunne blive samlet op, inden turen gik videre. Turen herfra gik op til Stenlille og videre op til Slagslunde, inden vi kørte ind mod Ganløse igen.

Herfra tog vi så og kørte op af Tyren igen, og denne gang valgte jeg at køre lidt mere tempo op af bakken, for derefter at rykke godt igennem til sidst. Lidt opsamling igen, og så kørte vi nordpå op til Gørløse, hvor jeg fik taget et par gode føringer sammen med turens norske islæt Erik, som kørte licensløb i Norge. Sgu ikke helt dårligt. Herfra kom vi lidt på uvante veje for mig. Vi kørte igennem byer som Freerslev og hele vejen op til Alsønderup hvor jeg pludselig kunne huske lidt af det hele igen. Det var nemlig her jeg kørte mit hidtil eneste licensløb sidste år, og jeg fik da også udpeget mere eller mindre hvor det var jeg røg ud i rabatten og alle de ting.

Det vante omgivelser gjorde det også noget nemmere at orientere sig, og det var af klassiske veje ind mod Gadevang, igennem Gribskov og Nødebo. Den klassiske tur af Kulsviervej ind mod Hørsholm hvor vi vinkede farvel til hinanden, og fik snakket lidt ved Surina.

I alt blev turen med HCM på 88 km med 32 i snit. Pulssnittet omkring de 73% af max

Efter at have snakket lidt, valgte Gregers og jeg lige at køre en tur til Folehaven, når nu vejret var så lækkert. Det var ikke fuld gas eller noget, men bare noget trilleri for at løsne benene og nyde vejret. Da vi nærmede os Hørsholm Kirke syntes jeg at jeg hoppede lidt mere end normalt, og da vi så holdt for rødt ved et kryds kunne jeg mærke at jeg havde fået en siver. Hurra for det. Det gav så lejlighed til at øve slangeskift.

Efter det lille stop kørte vi ud til Åsebakken og tog den i medvind, og så drejede Gregers mod Hørsholm og jeg kørte igennem Rudeskov. Ved foden af Geels bakke var der to knallerter af ældre årgang, så dem skulle jeg da lige prøve at køre lidt ræs med. Jeg kom fint forbi dem begge, men kort før toppen kom den ene stærkt tilbage og kørte fra mig. Men så fik jeg da også lige presset mig selv til sidst.

I alt blev det til en tur på 133,3 km med 30,8 i snit. Ganske lavt pulsgennemsnit.

Vel hjemme har jeg placeret mig foran fjernsynet og ser præsentationen af holdene til Giro D'italia, og der slog det mig lige at det må være i år at Matti vinder VM. Og hvorfor så lige det?

- VM 2008 - Matti Breschel bliver nummer 3

- VM 2010 - Matti Breschel bliver nummer 2

- VM 2012 - Matti Breschel bliver nummer 1?

Men for hulen det bliver et spændende løb. Jeg regner med at Basso snupper den. Jeg må ærligt indrømme at jeg var mega skuffet tilbage i 06 da han røg ud, og specielt da han efterfølgende skrev kontrakt med Discovery Channel. Jeg har dog fået meget respekt for ham igen, og jeg elsker hans ydmyge natur.

Og så har jeg en lille fidus til Alex til morgendagens enkeltstart.

[Kermit]

Selvom det var åndssvagt koldt i dag, sammenlignet med de tidligere dages forårslune, så var planen at komme ud på landevejen og lave den famøse Powerprofile. Sidst jeg lavede den test var tilbage i slutningen af marts, så der skulle helst være sket lidt siden.

Jeg tog derfor lidt rigeligt med tøj på, uden at det gik hen og blev vintertøjet, og ud på vejene. Jeg kørte ud til Klampenborgvej, og så ellers ned på Strandvejen. Som optakt til selve testen skulle jeg køre lidt høj kadance og et enkelt 5 minutters FTP interval. FTP intervallet satte jeg igang lige efter krydset i Klampenborg, og jeg fik hurtigt overhalet en rytter der lå lidt foran mig. Jeg kunne se at han lagde sig på hjul da jeg kørte forbi, men jeg fortsatte med fokus på at holde de rigtige watt-tal lige omkring de 290 watt. Irriterende nok valgte ham rytteren jeg havde på slæb at gå foran igen, men med det resultat at han sænkede farten. Så han nåede lige at være i front i 10 sekunder før jeg igen trak lidt ud i vinden og tog fronten. Jeg tror det fik ham til at forstå at jeg var igang med et interval.

Intervallet på de 5 minutter betød 52% i LT/AT zonen, og 32% i VO2 max. Ikke helt skidt.

På det flade stykke i Skodsborg kunne jeg passende køre det 1 minuts interval der også stod på programmet. 1 minut all-out. Herefter stod den på 15 minutters trilleri inden det lange interval på 5 minutter. Da jeg nåede Rungsted Havn passede det med ca. 15 minutters trilleri, så det var ellers bare afsted. Et angreb efterfulgt af masser af smerte i benene og lungerne mens jeg bare pressede watt i pedalerne. Da der manglede ca. 1.30 minut begyndte jeg at kunne smage blod i munden, og med ca. 30 sekunder tilbage prøvede jeg at accelerere lidt for at få det maksimale ud af testen. Herefter stod den på 10 minutters trilleri igen.

Næste interval var 1 minut all-out som angreb som jeg lidt dumt tog i medvind. Årsagen var at der på modvindstykket af Strandvejen var en del cyklister, så det ville være dumt at køre der. Så jeg valgte altså den sydgående vejbane, og havde en triatlet et pænt stykke foran mig. Så jeg satte igang med et angreb, kom hurtigt i sadlen og så ellers bare presse igennem. Jeg ved ikke om jeg bakkede lidt af til sidst, for jeg fik hentet triatleten ret hurtigt og jeg kunne ikke umiddelbart komme forbi. Så måske jeg har bakket lidt af.

Herefter 5 minutters trilleri igen, inden jeg satte igang med sidste 1 minuts interval hvor den bare skulle køres siddende.

Igen, 5 minutters hvile, og så stod den ellers på 2x 15 sekunders sprintintervaller. Det første gik ganske fint, om end jeg ikke helt følte at jeg fik ramt de rigtige watt, men i andet hug valgte jeg at køre ud på den tomme Strandvej ved Rungsted, og så ellers køre intervallet der. Det betød lidt flere watt og god power i benene.

Resten af forløbet havde jeg ikke helt fået planlagt, så det blev kørt lidt på gefühl. Således smuttede jeg ind forbi Folehaven, ud til Sjælsø, igennem Rude Skov, Vaserne, og så ud til Farum. Herfra fortsatte jeg så op til Lynge, kørte en omgang på Tyren mod uret, ned til Kirke Værløse, og så over Skovlyst hjem.

I alt en tur på 95 km med 29,3 km/t i snit.

Og så til selve værdierne, dem kan i se her

Generelt forbedringer over hele linien, på nær 1 minuts værdien.

[JohnJohnson]

Generelt forbedringer over hele linien, på nær 1 minuts værdien.

Som værdierne foreligger er du blevet meget stærkere, især din ftp viser at du er blevet bedre til at yde over en længere periode, og hvis ikke jeg husker meget forkert så var det et af dine fokus punkter ift hvor du gerne ville blive bedre så tillykke med det! Det ser ihvertfald ud til at gå i den rigtige retning, keep up the good work

[Kermit]

Som værdierne foreligger er du blevet meget stærkere, især din ftp viser at du er blevet bedre til at yde over en længere periode, og hvis ikke jeg husker meget forkert så var det et af dine fokus punkter ift hvor du gerne ville blive bedre så tillykke med det! Det ser ihvertfald ud til at gå i den rigtige retning, keep up the good work

Lige præcis FTP har været et fokusområde, så det er så smukt

Nå, jeg troede egentlig at jeg havde fået meldt mig til løbet på lørdag i Sengeløse, men det har åbenbart været det på Præstø jeg har meldt mig til. Flot. Så jeg må ud og melde mig til på dagen i stedet for. Lidt nitten, men sådan kan det gå. Men det lader til at blive en kold fornøjelse på lørdag. Omkring 10 grader og 13 m/s, med vindstød op mod 20 m/s. Hvis det bliver tilfældet er jeg lidt spændt på om jeg skal vælge Shimano hjulene i stedet for min Cosmic.

I øvrigt nogen der ved om man skal have synlige shorts på, eller om trøjen er fin nok? For har ikke nogle "vinter" bukser fra Ordrup.