Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Spændende læsning omkring Sagans data! Han er et fænomen hvilket også blev bevist tidligere idag, gad vide hvor mange etaper han tager i år!

Han er et fænomen ala Gilbert anno 2011. Han skuffer bare næsten aldrig. Hvor mange etaper det kan blive til i år ved jeg ikke, men mon ikke han har taget de 2 han på forhånd havde udset sig? Det jeg er ret spændt på at se er hvorvidt en Gilbert kører sig i form i løbet af touren, og Sagan måske mister lidt. I hvert fald en interessant tour indtil videre.

Der er dog én ting der irriterer mig grænseløst ved touren i år - og det er lidt det forkerte fokus på Mørkøv. Kommentatorerne bliver ved med at sige at han ikke er noget talent, og det er satme forkert. Det er rigtigt at han ikke er et fysisk talent ala Alex Rasmussen eller en Jan Ullrich, men det er trods alt kun én del af talentmassen. Der hvor Mørkøv har sine talenter er planlægning af træning, disponering af kræfter, og sans for cykelløbet. Man har hørt det igen og igen: det er ikke altid den stærkeste der vinder, og det er Mørkøv et pragteksempel på.

Link to comment
Share on other sites

Pedal to the metal

PedalPower01.png

Efter det mislykkedes forsøg på at køre en mandags, kom jeg i går ud på hesten igen for at gøre endnu et forsøg. Heldigvis blev vejret bedre i løbet af dagen, og det var solskin jeg kørte ud i. Igen var det samme tur af Kongevejen nordpå, over Geels og Rude bakkerne. Jeg fik lige kørt 2 gange sprint inden jeg rullede lidt igen inden testen skulle køres. Jeg gjorde et stop efter rundkørslen på Københavnsvej, fik taget lidt luft ind, og så satte jeg ellers igang. Planen var fra starten af at ligge omkring de 305 watt, og ikke presse for meget på bakkerne, men så give den gas igen på nedkørslerne hvor det ellers er irriterende svært at holde wattene oppe. De første 5 minutter var hårde, og det er altså bare ikke helt nemt når vejen går op og ned hele tiden.

Svinget til Overdrevsvejen fik jeg taget i høj hastighed, og med mulighed for at pedallere igennem. Så heldig var jeg dog ikke senere på turen da jeg skulle til højre af Kulsviervej. Der kom nemlig en bil, og der holdt også en varevogn der ventede på at bilen kom forbi. Det betød at jeg måtte bremse ned i meget god tid, og nærmest krybe igennem svinget. Ligeledes var det da jeg skulle til venstre ud mod Grønholt da den førnævnte varevogn skulle forbi. Hurra for det.

På det her tidspunkt var halvdelen af de 20 minutter gået, og det hev i både lunger og ben. Jeg forsøgte at finde en god kadance hvor jeg kunne træde nok watt samtidig med at jeg kørte relativt mange omdrejninger. Da jeg nærmede mig Fredensborg Kongevej blev jeg nødt til at sænke farten lidt fordi jeg skulle igennem lidt by, og så et skarpt højresving. Det gav lige et fald i wattene, som jeg dog fik hentet på de sidste minutter på Kongevejen. Da jeg stoppede med at træde efter lidt over 20 minutter var det også med en meget hidsig vejrtrækning der virkelig var blevet belastet. Resultatet så således ud

20120703test.png

Jeg er faktisk ganske imponeret over hvor lige mine watt er under intervallet, omend de svinger noget mere til sidst. 304 watt i testen betyder en FTP på 289 watt. Det er en forbedring på 2 watt i forhold til da jeg testede mig selv i slutningen af april. Uheldigvis var jeg bare lige 1,5 kg lettere dengang så min W/kg er faldet en anelse. Derfor kan det også irritere mig lidt med de trafikale udfordringer der var på vejen som måske kostede mig lidt watt. Reelt set skulle jeg bare ligge på 292 watt for at holde de 3,75 W/kg med min nuværende vægt. Jeg håber dog at jeg kan beholde noget af al den styrke selvom jeg forhåbentlig kommer til at tabe mig i løbet af juli måned, samtidig med at det burde være realistisk at nå de 300 watt i FTP i slutningen af måneden. Som sagt regner jeg med at køre en del træning med henblik på at være min FTP henover juli måned, det værende sig både specifik FTP træning i form af Sweetspot o.lign, men også med stor fokus på min VO2max som jeg endelig har fået lidt indsigt i hvad overhovedet betyder. Når alt det her dog er sagt, så er jeg egentlig ganske tilfreds med min indsats og min værdi. Når jeg tænker på at testen er blevet kørt på baggrund af 3 indledende træningsture efter næsten 3 uger uden cykling og med græspollen i luften, så er værdien absolut godkendt, og der er bestemt mulighed for at den bliver rampet op til sæsonstarten i august. Det der i særdeleshed bliver interessant bliver at følge udviklingen når jeg tager en test i slutningen af juli/starten af august.

Herfra trillede jeg et pænt stykke for at få styr på benene igen, hvilket gik ind igennem Fredtoften og ud til Stumpedyssevej. Her valgte jeg så at køre ind igennem Kettinge og den vej ned mod Sjælsø. Her blev Åsebakken kørt ganske fornuftigt uden de store udfoldelser. På toppen kørte jeg igennem Høsterkøb og via Holte ind på Attemosevej. Da jeg passerede DTU lagde jeg mig ud på vejbanen og gav den god gas da vejen går en smule nedad. Det gjorde at jeg hurtigt hentede en bil, og så var det ellers ind på cykelstien igen. Igennem Lyngby og så bare hjem.

I alt blev det til en tur på 65 km med 30,9 i snit. Wattene var nu også ganske fornuftige, og det samme gælder pulsen.

20120703tur.png

20120703kort.png

Link to comment
Share on other sites

Han er et fænomen ala Gilbert anno 2011. Han skuffer bare næsten aldrig. Hvor mange etaper det kan blive til i år ved jeg ikke, men mon ikke han har taget de 2 han på forhånd havde udset sig? Det jeg er ret spændt på at se er hvorvidt en Gilbert kører sig i form i løbet af touren, og Sagan måske mister lidt. I hvert fald en interessant tour indtil videre.

Der er dog én ting der irriterer mig grænseløst ved touren i år - og det er lidt det forkerte fokus på Mørkøv. Kommentatorerne bliver ved med at sige at han ikke er noget talent, og det er satme forkert. Det er rigtigt at han ikke er et fysisk talent ala Alex Rasmussen eller en Jan Ullrich, men det er trods alt kun én del af talentmassen. Der hvor Mørkøv har sine talenter er planlægning af træning, disponering af kræfter, og sans for cykelløbet. Man har hørt det igen og igen: det er ikke altid den stærkeste der vinder, og det er Mørkøv et pragteksempel på.

Lol, har næsten lige skrevet præcis det samme på din fb!

Fedt med din test, som du selv nævner er watt kurven næsten lige til at måle med vaterpas, og jeg syntes sgu at din gns fart er ret flot! Jeg ved ikke om du kender lyngby cc interval strækning ude ved gunderød og karlebo men den er altså sublim at køre tests på. Det er stort set ingeng trafikale udfordringer og du kan sagtens køre 20 min intervaller uden ophold. Måske jeg skulle introducere dig for den når jeg er hjemme igen?

Link to comment
Share on other sites

Umiddelbart kender jeg den ikke, men er det noget ala denne??

Lidt ala den, faktisk meget tæt på.

Men har plottet den ind her.

post-22151-0-85193600-1341395152_thumb.j

Det er en klassiker! Man kan også dreje op nordpå af grønholtvangen så man kommer ud på hillerødvejen men så bliver den lige lidt kortere, og det fede er at man får byskiltet med når man kører til lønholt.

Link til ruten i google maps

Link to comment
Share on other sites

Ude på grænsen

2010_giro_d_italia_stage16_stefano_garzelli_acqua_sapone_wins1a.jpg

Som nævnt tidligere har jeg 2 mål med juli måned når det gælder cyklingen:

- Enkeltstarten/FTP skal forbedres

- Der skal høvles nogle kg af

Jeg er nået frem til at hvis jeg skal tabe nogle kg så bliver jeg nødt til at køre nogle lange ture, så kroppen kommer derud hvor den forhåbentlig begynder at bruge noget fedt. Så i går havde jeg indstillet Garminen med en rute der var små 130 km lang. Jeg lagde fra land i totalt lækker solskinsvejr så det var korte arme og ben, og så bare ellers ud langs Bagsværd sø. Indover Kirke Værløse, og så skulle jeg tage den første store beslutning. Planen var bl.a. at jeg skulle forbi min kæreste på Roskilde festivalen, og jeg havde lovet at være der omkring 16.30, og jeg var allerede lidt sent på den. Derfor kortede jeg lidt af ruten ved ikke at køre af Farumvej ind mod Ganløse, men derimod bare fortsætte ligeud.

I Ganløse tog jeg den famøse bakke der er 2 delt, og så var det ellers bare ned mod Veksø. Det betød også at jeg pludselig var på en vej jeg vidst aldrig har kørt på, men for hulen hvor var det kuperet og lækkert. Kan være jeg skal udforske det område lidt mere. Jeg endte i hvert fald ved overskæringen ved Frederikssundsvejen, og der havde min rute egentlig været planlagt sådan at jeg skulle køre på den - det kunne man bare ikke. Heldigvis var der en parallelvej ned til samme sted, så det gav lidt sig selv. Fra Veksø gik turen ned til Sengeløse hvor jeg også fik dagens første pitstop = tissepause. Herfra gik det så ned til Hedehusene, og af Roskildevejen ind mod Roskilde.

Der var jo et mylder af mennesker og biler da jeg ramte Køgevej som fører ud til Vor Frue, men det var der også sidste år da jeg var dernede. Jeg havde åbenbart bare lykkeligt glemt hvor slemt det var. Efter jeg havde set min kæreste og snakket lidt med hende drønede jeg hjem, men af en noget anden rute end den mest direkte. Jeg røg derfor ind igennem Roskilde og blev lidt irriteret over hvor mange lyskryds der egentlig er, og hvor ikke-koordinerede de her. Anyhow, da jeg passerede Vikingeskibsmuseet blev det hele meget lettere. Ud til Østre Ringvej hvor jeg lige kørte et par hundrede meter inden jeg drejede ind af Koldekildevej og derefter Store Valbyvej. Faktisk et ganske lækkert sted at træne. Der var næsten ingen biler og masser af lækker natur. Bl.a. en hare der lige skulle ud på vejen og ind på marken igen.

Da jeg kørte hjemmefra var det med en dunk med vand, og en dunk med energidrik, og den med vand var tom og den med energidrik halvtom. Så jeg ledte nærmest desperat efter en kirke da jeg drønede ind i Gundsømagle. Lige da jeg nåede at tænke at det da var mærkeligt at der ikke var en kirke i så relativt stor en by, kom kirken inde på venstre hånd. Tak for det :bigsmile: Der blev fyldt i begge dunke, så energidrikken blev fortyndet lidt ekstra. Herfra var det så afsted igen, og på en vej der førte mig ud til Østre Ringvej/Roskildevej igen for en kort periode, inden jeg tog den sydom Ølstykke. Erfaring har lært mig at man aldrig skal bevæge sig ind i Ølstykke på cykel, men den her tur sydom er helt perfekt. Man ender nemlig i Stenløse, og med et hurtigt venstresving så er man på vejene omkring Stenlille og Slagslunde. Med andre ord var jeg nu hjemme i vante rammer. Igennem Slagslunde tog jeg den via Gulbjergvej igennem Slagslunde Skov, og så ellers op til Københavnsvej. Her var mine kræfter efterhånden ved at være løbet op, men der var vel stadig en 40 km hjem via den rute jeg havde planlagt.

Så jeg fortsatte op til Uvelse, og videre op til Nr. Herlev. Her blev der lige plads til pitstop nummer 2, og så var det ellers bare ind mod Allerød via Hammersholt. Her fik jeg øje på en cykelrytter lidt længere fremme, så det hjalp lidt på motivationen og jeg fik da også hentet ham inden vi nåede Allerød. Fra Allerød var det ud til Kongevejen igen hvor jeg igen fik hentet 2 ryttere på nedkørslen, men da bakken op mod Birkerød begyndte var min første tanke "Fuck". Benene var nu efterhånden så trætte at der ikke var meget tilbage at skyde med. Da jeg fandt rytmen kom jeg dog pænt op, og kunne sætte tempo på igen på det flade stykke. Det sjove er at det sværeste på ruten mellem Birkerød og Lyngby ikke er Geels bakke - i hvert fald ikke for mig. Det værste og sværeste er stykket fra man kører ud af Birkerød til man rammer Holte ved Rude Skov hvor vejen stiger, men det ikke helt ser sådan ud. Specielt stykket hen til lyskrydset ved Vaserne er slemt. Jeg fik dog kæmpet mig igennem det, og så var det ellers bare at finde en god kadance på vej op af Geels bakke.

Ind til Lyngby i en ruf hvor jeg lige måtte passere 2 cyklister der stod på cykelstien og snakkede, og så ellers bare hjem og nærmest kravle op af trappen til 2. sal.

I alt blev det til en tur på 128,2 km med 30,3 km/t i snit. Egentlig ganske godkendt, selvom jeg fik et chok da jeg læssede dataen ind i Ascent i går, og den skrev en gennemsnitsfart på 28,7 km/t. Ved ikke lige hvad der var galt, for da jeg gjorde det samme i Garmin Connect passede det med de 30,3 min computer også sagde.

20120704tur.png

20120704kort.png

Noget jeg dog altid glemmer ved de her lange ture er hvor hårde de egentlig er. En ting er at køre 130 km i en flok, hvor du måske kun ligger fremme 20-30% af tiden. Noget andet er når der kun er dig til at trække. Det er så forbandet hårdt, og min krop var da også fuldstændig smadret da jeg kom hjem. Så lidt udstrækning var nok på sin plads.

Ang. Tour de France, så havde jeg sådan i går på fornemmelsen at Greipel tog spurten. Jeg tror det kom sig af at de havde lovet regn i målområdet, og det fik mig til at konkludere at det hold der ville køre leadout ville vinde. Det er som bekendt kun Lotto holdet der gør det, og derfor havde jeg også på fornemmelsen at han ville blive afleveret perfekt. Sjovt når sådan nogle ting rent faktisk bliver rigtigt. Af samme årsag tror jeg på Cavendish i dag. Han er ond og sur, og har han ikke slået sig for meget så vinder han i dag.

Link to comment
Share on other sites

Jeg undrer mig i øvrigt lidt over at der ikke var flere medier der bemærkede noget specielt ved Cavs spurt i går. For det første er det utroligt at Greipel overhovedet vinder, da han sådan set havde begge fødder ud af pedalerne da styrtet skete, og derfor lidt missede toget. Anyhow, der var noget meget atypisk ved Cavs spurt i går, og det var det faktum at han mere eller mindre ikke stod op i pedalerne, men blev siddende. Måske er den skade han har pådraget sig lidt større end først antaget?

bettiniphoto_0115276_1_full_600.jpg

Link to comment
Share on other sites

Jeg undrer mig i øvrigt lidt over at der ikke var flere medier der bemærkede noget specielt ved Cavs spurt i går. For det første er det utroligt at Greipel overhovedet vinder, da han sådan set havde begge fødder ud af pedalerne da styrtet skete, og derfor lidt missede toget. Anyhow, der var noget meget atypisk ved Cavs spurt i går, og det var det faktum at han mere eller mindre ikke stod op i pedalerne, men blev siddende. Måske er den skade han har pådraget sig lidt større end først antaget?

Cavendish var slet ikke sig selv i gårsdagens spurt. Jeg er helt sikker på, at han er mere mærket, end man lige skulle tro ...

Link to comment
Share on other sites

Rainman

BreakSix118395550.jpg

Efter et par timer med regnvejr i løbet af dagen, var det dog holdt op til eftermiddag, så jeg hoppede på cyklen for at få en god omgang VO2max træning. Træningen var henlagt rundstrækningen oppe ved Bregnerød Kro, og skulle køres med 6x 3 minutter ved mere end 117% af FTP, med 5 minutters hvile imellem. For mit vedkommende var det så bare over 330 watt. Turen langs Bagsværd Sø var ganske fin med tørre veje.

Jeg satte første interval ind ved Kollekollevej ind mod Farum, og kom hurtigt op over de 330 watt. Da jeg kørte ind igennem skoven blev jeg gjort opmærksom på at det havde regnet i timerne forinden, for vejene var godt nok våde, og mine ben var ret hurtige til at blive våde. Men jeg fik kørt intervallet, om end det var lidt svært at holde wattene oppe på nedkørslen.

20120706interval1.png

Igennem Farum og så var det ellers tid til at køre de næste 5 intervaller. Til at starte med skulle jeg lige finde ud af at disponere kræfterne, men efter et par forsøg blev det bedre og bedre. Intervallerne så således ud

20120706interval2.png

20120706interval3.png

20120706interval4.png

20120706interval5.png

Mens jeg kørte intervallerne begyndte det så småt at regne. Ikke særlig kraftigt, men bare sådan støvregnsagtigt. Egentlig ret behageligt at køre i, på en ellers varm dag.

Til det sidste interval kørte jeg det lidt anderledes ved at lave et angreb, køre fuld gas af hvad jeg kunne, og forsøge at spurte lidt til sidst.

20120706interval6.png

Herfra kørte jeg så ind igennem skoven i Bregnerød, og ind mod Farum igen. På planen stod der lidt Sweet Spot træning på programmet, hvor jeg skulle holde mig mellem 230 og 245 watt(80-85% af FTP).

20120706interval7.png

I alt blev det til en tur på 49 km med 31,1 km/t i snit.

20120706tur.png

20120706kort.png

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Efter en lidt halvkedelig etape i touren i dag, hoppede jeg på cyklen med en tanke om at køre nogle sweet spot intervaller. Det skete dog på Cinellien og den har ikke wattmåler, så jeg regnede mig frem til at jeg bare skulle ligge omkring 80-82% af max pulsen i intervallerne. Men allerede da jeg kom ud kunne jeg mærke at min krop ikke helt var med på løjerne efter gårsdagens VO2max intervaller.

Jeg kørte igennem Charlottenlund ned ud til Strandvejen hvor jeg prøvede at presse pulsen op, og det gik egentlig fint nok. Da jeg nåede Klampenborg kunne jeg dog mærke at mine ben var trætte, og resten af turen kom pulsen sjældent over de 75% af max. Jeg kørte dog op til Rungsted, tog et smut indover Folehaven. Langs Isterødvejen op til Stumpedyssevej, og så ellers bare noget så simpelt som Kongevejen hjem.

51 km med 29,5 km/t og et meget lavt pulssnit.

20120707tur.png

20120707kort.png

I morgen regner jeg med en tur på mange km. Min første tanke var at køre med HCM, men jeg tvivler på at jeg kan komme op tids nok til at være i Hørsholm kl. 9. Planen er at køre en tur hvor jeg kommer op til nordkysten, indover Helsingør og så hjem igen.

Selvom jeg synes jeg har haft godt øje på min kost, så står vægten lidt halvstille for tiden. Lidt nitten.

Link to comment
Share on other sites

TV udbrud

bettiniphoto_0115491_1_full_600.jpg

Vidste i at de længste udbrud i Tourens historie efter 2. verdenskrig har været på henholdsvis

253 km - 1947

234 km - 1991

223 km - 1965

Så langt var mit tv udbrud ikke i dag, men det føltes alligevel som en utrolig lang periode at ligge derude. Med høj solskin og en dejlig temperatur var jeg fra morgenstunden af parat til at hoppe på cyklen. Jeg gjorde ingen anstrengelser for at nå HCM's træning i dag, og tullede stille afsted ved 10 tiden.

Ud af Lyngby, ud af Kongevejen mod Holte. Jeg gjorde fra starten meget ud af at holde tempoet lidt lavt for at have kræfter nok til hele turen. Igennem Rude Skov kom pulsen lidt op, men igen kørte jeg en smule defensivt uden at komme helt op i det røde felt. Ned af Åsebakken, og som noget nyt valgte jeg ikke at køre af Isterødvejen, men køre bagom ind igennem hvad jeg tror hedder Grønnegade. Op til Stumpedyssevej hvor jeg hentede de første par ryttere mens jeg fik kørt et nogenlunde tempo samtidig med at jeg prøvede på at finde ud af hvor vinden kom fra. Jeg faldt aldrig helt ud af det, men blev enig med mig selv om at den måtte komme lidt fra nord, om end det ikke var en kraftig vind.

Københavnsvej bød på et godt tempostykke, over Overdrevsvejen og så ellers ud mod Sørup, og Slotsbakken i Sørup. Normalt er det en bakke man kan tage på stor klinge hvis man vælger at punche henover, men med min mission i dag, blev der nærmest kravlet op af i stedet for. Igennem Fredensborg, og så ellers ud af Jonstrup for at snuppe Jonstrupbakken. Bakken blev kørt på lille klinge, men med et godt pres i pedalerne, så jeg ikke gik helt i stå.

Næste store udfordring var Frederiksværksvej bakken op mod Esrum by, og fordi den ikke er så stejl lykkedes det at køre med et nogenlunde fornuftigt tempo. Herfra var det så ud mod hvad jeg tror hedder Villingerød, hvor jeg fik vinden lige i smasken samtidig med at det gik en anelse opad. Min dunk med vand i var ved at være tom, så det var perfekt timet at jeg ramte kirken kort tid efter. Op på hesten igen og så op til Dronningmølle og ud på den nordsjællandske Strandvej. Der var faktisk betydeligt mindre aktivitet her end jeg havde regnet med, så det var helt perfekt. Vinden kom lidt fra vest herfra, så jeg havde mulighed for at køre et rigtig fint tempo. Jeg fik da også overhalet en portion ryttere fra en klub jeg ikke kan huske hvad hedder - men det er en klub med bosæde i København så vidt jeg husker, blå og gul prikket trøje? På det her tidspunkt havde jeg kørt lidt over halvdelen af dagens distance, og der var mere eller mindre kun én vej herfra.

Da jeg var kommet ud af Hornbæk ramte jeg et favoritstykke - helt fladt og lækker asfalt, og kommer lige efter man er kørt ud af Hornbæk. Det er ikke så langt, men derefter er der stadig et fint langt stykke ind mod Helsingør hvor man kan give den god gas. Således gjorde jeg det også, og det blev til et interval hvor jeg virkelig fik trænet omkring FTP. Da jeg nærmede mig Helsingør gav jeg den lige en sprint, og så var det det.

Inde i Helsingør tog jeg Ørebakken op, som er en kort hidsig stejl satan af en bakke. Rigtig lækker bakke, som bliver gjort hård af at man mere eller mindre triller ind på bakken. Igennem Helsingør og prøve at finde et godt tråd, og lidt ned med pulsen. Herfra kørte jeg så igennem Gurre hvor jeg også lige fik smidt en gel i kæften da jeg syntes at jeg var begyndt at blive træt. Det hjalp heller ikke at Slikbussen stod klar da jeg kørte igennem Nyrup.

SlikBussen_Helsingoer-Kvistgaard.jpg

I Espergærde kørte jeg igennem Kelleris hvor HCM normalt kører den famøse Humlebækspurt. Det var ikke just tilfældet i dag. Ved kirken på Strandvejen gjorde jeg endnu et stop for lige at få vand i dunkene igen, og så var det ellers bare op på hesten igen. Af Strandvejen igennem Humlebæk, og op over Laveskov bakken og forbi Nivå Havn. Kort tid efter jeg havde passeret havnen kom der en triatlet bagfra, og ham kom jeg hurtigt på hjul af. Han kørte pænt stærkt, men jeg kunne alligevel godt følge med selvom jeg efterhånden var ved at være meget træt.

Da vi kørte ud af Mikkelborg var han ligesom færdig med sit interval, så jeg kørte op på siden af ham og sagde tak for liftet, og så gik jeg selv i front. Han lagde sig hurtigt på hjul, og jeg prøvede at køre så godt jeg nu engang kunne ind mod Rungsted. Ved krydset i Rungsted passerede jeg de ryttere jeg havde mødt oppe ved Dronningmølle igen, omend de denne gang var reduceret til 2, og en der ikke kørte i samme trøje som dem. Jeg lod min tri mand køre, da jeg ikke ville brænde helt ud, men de 2 andre prøvede at holde hans hjul. Det gik ikke særlig godt, og kort inden Folehaven havde de droppet hans hjul igen.

Da jeg havde hentet nogle cyklister og skulle til at køre forbi, kom ham der ikke var kørt med og overhalede mig. Lidt irriterende da jeg så måtte ret langt ned i fart inden han kom forbi. Da han så fik kontakt med de 2 andre, gik de nærmest i stå, så jeg kørte forbi dem. Der gik dog ikke ret lang tid før de igen kom blæsende forbi, og igen blev jeg klemt inde bag ved nogle cyklister!! :sneaky2:

Jeg lod dem køre lidt, men hentede dem alligevel da vi nåede Vedbæk. Her kom jeg ind på hjul af den ene af dem, og da bakken ud af Vedbæk startede kørte den forreste i et ryk. Ham der lå foran mig kunne ikke holde hans hjul, men prøvede. Da vi var 2/3 oppe, rykkede jeg igennem af rent raseri, fløj forbi den første, og dernæst den sidste. Da den begyndte at flade ud var jeg derfor helt oppe og ringe, og prøvede bare at få pusten. Det gjorde jeg så samtidig med at jeg kørte relativt godt til. Det betød også at da jeg nåede Skodsborg, var de langt bagefter, og selvom jeg holdt for rødt, kom de ikke op til mig. Det samme var gældende da jeg nåede Klampenborg, hvor jeg derefter kun havde Klampenborgvej at køre op af.

Der var af mystiske årsager god saft i stængerne, for jeg kørte alligevel nogenlunde fornuftigt opad. Da jeg nåede Lyngby havde hastigheden været 31,9 km/t, og da jeg nåede hjem var den på 31,7 km/t. Det var på 121,5 km med et pulssnit omkring 77% af max. Wattene var også ganske fornuftige, men vigtigst af alt - 34 minutter i FTP zonen!

20120708tur.png

20120708kort.png

Og det var så afslutningen på denne træningsuge. Og hvilken uge har det ikke været?

Mandag - 11,5 km - pga. defekt

Tirsdag - 65 km - FTP test

Onsdag - 128,2 km - tur til Roskilde

Torsdag - 33,6 - trilletur

Fredag - 49 km - VO2max intervaller

Lørdag - 51 km - trilletur

Søndag - 121,5 km - lang tur

I alt små 460 km på én uge - det er nok et antal km jeg ikke lige opnår igen foreløbig. 15 timer og 7 minutter i sadlen.

Nu står den på restitution mandag og tirsdag, inden jeg onsdag skal ind og testes. Jeg har meldt mig til et forsøg på Institut for Idræt:

"Åndenød ved fysiskanstrengelse - en Kardio-pulmonal screening af eliteidrætsudøvere

Formålet med forsøget er at undersøge hvad der forsager åndenød og udtrætning under arbejde til

udmattelse. Desuden at undersøge sammenhængen mellem luftvejsforsnævring, som er

kendetegnende for astma, og indvirkningen af dette på udholdenhed under arbejde. I forbindelse

med forsøget tester vi for lungefunktion, muskelstyrke, udholdenhed og kondital, samt screener for astma. Lungefunktionen og ventilationen undersøges før, under og efter arbejde, med og uden

forudgående indtag af astmamedicin.

Forsøget omfatter tre besøg af ca. 1½ times varighed på Institut for Idræt, Københavns Universitet.

På disse besøg får man testet:

Kondital

Lungefunktion

Screening for astma og andre lungesygdomme

Udholdenhed

Muskelstyrke

Sprintevne

Arbejdstestene foregår på en konditalcykel, og der udtages blodprøver (ca. 15 ml) ved alle

besøgene."

Onsdag skal jeg derfor ind og screenes og bliver i denne forbindelse testet for astma, lungefunktion og kondital. Bliver da ganske spændende. Nok også ganske fornuftigt derfor lige at tage et par dage med nogle trilleture, og forhåbentlig betyder det også at formen lige tager endnu et nøk opad.

Link to comment
Share on other sites

Det lyder som et yderst interessant forsøg du har fundet frem!

Bortset fra hvis der var noget socialt i det, så ville du heller ikke få en skid ud af at køre med HCM med den form du er. Selvom vi kørte 20km kortere og var flere om at sidde forrest, kom vi rundt i samme fart som du gjorde.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Dette er meget et holdnings spørgsmål til hvad man er til. :unsure:

Men kan se du typisk oplyser din puls og % ud fra max-pulsen frem for puls-reserven.

Er der en speciel grund til dette?

Bare mange der mener at puls-reserven er den mest "rigtige" :4smartass::bigsmile:

Edited by NAVYSOLDIER
Link to comment
Share on other sites

Dette er meget et holdnings spørgsmål til hvad man er til. :unsure:

Men kan se du typisk oplyser din puls og % ud fra max-pulsen frem for puls-reserven.

Er der en speciel grund til dette?

Bare mange der mener at puls-reserven er den mest "rigtige" :4smartass::bigsmile:

Det er udelukkende for nemhedens skyld :bigsmile: Min Garmin viser det ud fra maxpulsen. Så det er så jeg slipper for at regne på hvad min pulsreserve egentlig er, og så regne det procentvist ud.

Link to comment
Share on other sites

I dag havde jeg så første test i det forsøg jeg har meldt mig til. Da jeg kom blev jeg først vejet, og så blev jeg ellers testet for lungefunktion. Det foregik ved at jeg skulle inhalere noget sukkerstof som åbenbart provokerer lungerne. Jeg skulle så løbende puste for at se hvordan lungefunktionen reagerer. Ikke overraskende kom jeg ikke under den grænse der må betegnes som astma, hvilket også giver god mening da jeg har anstrengelsesudløst astma.

Efter testen fik jeg så lige en god gang Bricanyl for at opveje sukkeret. Så skulle jeg have målt mit kondital, hvilket foregik via en trappetest på en Monark ergometercykel. Det gik faktisk ganske fint, og vi startede på 150 watt, og så blev der lagt 30 watt oveni pr. minut. Da jeg nåede de 390 watt var jeg virkelig presset, og jeg nåede vidst kun lige præcis et sekund på 420 watt.

Efterfølgende skulle der så køres en max watt test. Jeg fik en melding om at den nok ikke ville måle så højt som jeg var vant til, og de havde haft 2 ryttere der havde ramt lige over de 1000 watt. Den ene havde endda været sprinter. Godt så. Jeg skulle køre lidt og holde en kadance på omkring de 80, og når så manden sagde jeg skulle fyre den af, skulle jeg gøre det. Det skulle så gøres 2 gange, med 2 minutters mellemrum, og foregå siddende. Der blev lidt tavst da de kiggede på resultatet, for jeg havde vidst lige kørt omkring 1150 watt :4trumpet: Jeg kan ikke helt huske det specifikke tal, men det lå i hvert fald betydeligt over hvad der var kørt tidligere.

Sidste test var en enkeltstart på en Tacx Fortius hjemmetræner på 24,5 km. Der var adgang til watt, hastighed, kadance, stigningsprocent og ikke andet. Tiden måtte vi ikke se, da det ellers kunne give anledning til at man brugte det som pace. Jeg fandt en nogenlunde rytme på cyklen, og valgte at tage det lidt stille og roligt til at starte med for at få en fornemmelse af hjemmetræneren. Jeg brugte faktisk mest stigningsprocenten for hele tiden at komme modstanden på forkant. Da halvdelen af etapen var kørt valgte jeg at køre lidt hårdere, og på de sidste par km gav jeg den så meget gas som jeg nu engang kunne. Min tid blev 38 et eller andet, og den anden bedste tid lå på 41 et eller andet. Så jeg var egentlig ganske tilfreds.

Nu skal jeg derind igen på fredag og køre sprint og enkeltstart, men med noget andet medicin i lungerne. Bliver rigtig spændende at se hvad der kan ske af forbedringer eller forringelser. Jeg får også lidt mere insight i hvad jeg reelt klarede i sprint testen og kondital testen. Så i morgen skal jeg bare lige ud og trille lidt.

I øvrigt tabte jeg mig også lige et kg i går ved at komme på toilettet :happy: Så pludselig var jeg nede omkring de 77 kg.

Link to comment
Share on other sites

Hvor må det dog være frustrerende at hedde Chris Froome. Når man kan se at han kører bedre end Wiggins, og mere interessant end Wiggins, så må det godt nok være irriterende at skulle være hjælperytter. Jeg bryder mig virkelig ikke om Wiggins, og generelt slet ikke om Sky. Jeg synes desværre at de tager det spændende, det vilde ud af cykelsporten med deres enorme velovervejethed. Hatten af for deres måde at køre på, for det virker virkelig, men problemet er bare at det gør Touren kedelig! Vi mangler en Contador, en Andy Schleck eller bare en Frank Schleck til at åbne det op i bjergene, lidt ligesom Van den Broeck og Nibali har forsøgt på. En Sanchez kunne også have været rigtig fin.

Der kan selvfølgelig nå at ske meget endnu, men det virker som om at Sky beregner på tabene hele tiden, og regner så med at Wiggins kører det hele hjem på enkeltstarten. Gab! Minder lidt om Armstrongs sejr i 2005 - og jeg kan faktisk ikke huske en eneste etape fra det år. Jeg savner Sastres angreb på Alpe D'huez, hvor han satte alt på ét bræt og kunne have tabt det hele. Andys og Contadors kamp op af Tourmalet i 2010 hvor de nærmest kørte sprint op af et af Tourens hårdeste bjerge. Andys FANTASTISKE ridt på Izoard og Galibier fra 2011, Contadors ditto dagen efter på etapen til Alpe D'huez, og ikke mindst Evans's kamp for at minimere tabet.

Det der er underligt, det er at det siges at Wiggins er glad for rock musik og tatoveringer. Hvorfor fanden opfører han sig så som en revisor?

Link to comment
Share on other sites

Det der er underligt, det er at det siges at Wiggins er glad for rock musik og tatoveringer. Hvorfor fanden opfører han sig så som en revisor?

Jeg kan ikke være mere enig, og da du så skrev det med at huske 2005 tænkte jeg mig om og jeg kan heller ikke huske noget som helst fra dét år. Wiggings har virkelig regnet denne tour ud, i bogstaveligste forstand. Som tilskuer er det jo kedeligt og man må i stedet hygge sig med de små "løb i løbet". Din sidste betragtning med revisoren er virkelig sjov, og ikke mindst sand. Han er nok feltets kedeligste mand og alle de rygter om hans hang til øl og rock and roll er da helt ved siden af, han virker alt andet end afslappet, og sidst men ikke mindst så kører han også med sorte sokker!

Link to comment
Share on other sites

Det kan godt være der har været lidt stille i loggen, men lidt trænet har jeg altså. Ikke nogle store ture, men en enkelt tur med lidt Tabata og SS træning, og så ellers nogle trilleture for at være klar til det forsøg jeg deltager i. I går var jeg inde til 2. session, og det var næsten en gentagelse af sidste gang. Egentlig skulle jeg ikke have kørt VO2max testen igen, men tallene fra første omgang var simpelthen for lave til at de kunne være rigtige.

Da jeg ankom var der en anden der lige var blevet færdig, tror han er løber. Han fortalte at han havde kørt enkeltstarten på 31 minutter, og måtte ned og ligge på gulvet bagefter. Det blev jeg godt nok noget paf over, specielt fordi jeg selv havde kørt den på 38 min! Så det var godt at forsøgslederen lige fortalte mig at de havde kortet distancen ned til 20 km! :bigsmile: Denne gang skulle jeg også have taget en række blodprøver undervejs, så jeg fik sådan en slange i indersiden af albuen, så de bare kunne tappe løs.

Første test var således sprinttesten igen. De har stadig ikke haft nogle der var kommet over mine 1160 watt :smilerock:

Derefter skulle de teste styrken i min lårmuskel. Det gør man åbenbart ved at spænde mig fast og så skal jeg ellers sparke så hårdt jeg kan med mit højre ben som også er spændt fast. Det var lidt underholdende at se forsøgslederen ansigtsudtryk efter første spark, der blev efterfulgt med kommentaren "Der er fandme meget power i dig". Ved andet spark var der åbenbart så meget styrke at velkroen gav op, og mit ben røg ud af spændet. Vi tog den også lige en 3. gang.

Så skulle jeg til at køre de 20 km enkeltstart på simulatorcyklen. I modsætning til sidste gang syntes jeg at mine ben var lidt trætte, så det var en tung omgang. Jeg kom dog i mål, fuldstændig gennemblødt af sved i en tid der hed 30.29. 13 sekunder hurtigere end hidtil bedste tid.

Hurtigt over og lave muskelstyrke testen igen.

Efter lidt afkøling, røg jeg op på ergometercyklen igen og så stod den på VO2max testen igen. Lidt feje hold når nu jeg var helt komplet smadret. Heldigvis kom der en god motivator ind og sørgede for at presse mig. Det blev til 420 watt igen, men denne gang blev de holdt i 10-15 sekunder, i modsætning til sidste gang hvor jeg måske holdt den i et sekund. Husker det som om mit kondital blev udregnet til 65,5. Det kan jeg ikke være helt utilfreds med, selvom jeg ikke kan lade være med at tænke på om jeg måske kunne have gjort det bedre hvis jeg ikke lige havde kørt 20 km enkeltstart.

Nå, men jeg skal afsted i morgen hvor jeg går ud fra at jeg skal have testet sprint, lårmuskel og enkeltstart. Det er sgu egentlig meget sjovt at være med i sådan nogle forsøg.

Link to comment
Share on other sites

Betyder kost noget? Ja.

I mandags da jeg blev testet havde jeg i løbet af weekenden indtaget dejlige mængder kulhydrat grundet en fødselsdag, og dagen efter havde jeg bagt baguettes som også skulle smages og blev spist til aftensmad. Med andre ord var mine depoter fyldt godt op, så da jeg kørte testen i det forsøg jeg er med i var det på en tid der vidst hed 30.29.

I dag var jeg inde og skulle køre samme test. Forskellen var at jeg i går ikke fik indtaget så meget kulhydrat da jeg prøver at komme af med lidt vægt. Derfor blev der indtaget betydeligt mere protein end jeg plejer, 41% protein og 38% kulhydrat. Så selvom jeg spiste kulhydrat til morgenmad i dag, bestående af havregryn, så var mine depoter nødvendigvis ikke blevet fyldt op. Straffen kom da også prompte. Mine ben var lidt stivere her til morgen, og da jeg hoppede over til testenvar mine ben allerede trætte. Fik den der klassiske spænding i låret lige over knæet. Tiden var også omkring et minut langsommere på 20 km.

Næste gang skal der uden tvivl tankes lidt ekstra op til testen :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Sprinttesten i dag gik i øvrigt også ganske fint. Bedre end sidste gang, om end min top kun var 10 watt mere. Morten tog dog lidt tid til at forklare at en Monark ikke er verdens bedste til at måle maxwatt. Den viser generelt under det reelle watt tal, men i det mindste er den så præcis i sine udsving at den er præcis til at sammenligne med. Hele samtalen kom af at jeg spurgte om man ikke kunne sætte mere modstand på fordi jeg relativt hurtigt kom op og spinne. Jeg gættede selv på en kadance på 130-140, men fik at vide at den var helt oppe på 170!!

Jeg er stadig den de har målt der har det største watt tal på max, om end jeg kunne forestille mig at Motta måske kan slå den. Muskelstyrke testen gav også et par imponerende ord med sig fra de andre, da jeg lå 40% over ham de lige havde testet, som så godt nok var 15 kg lettere.

Fysiologisk tror jeg egentlig jeg er ret godt med, selvom man altid ønsker sig mere, eller noget der er anderledes. Det er en ret fed bekræftelse at få. Jeg har ellers haft en anelse dårlig samvittighed over at forsøget har gjort at jeg ikke har trænet min FTP så meget, lige indtil det slog mig at hver gang jeg har været derinde har jeg kørt 30 minutter i noget der ligner mit FTP, så der har været fin træning lige præcis der.

I morgen regner og håber jeg på at kunne komme ud og køre nogle VO2max intervaller, evt. krydret med lidt SS.

Link to comment
Share on other sites

god og spændende læsning om din deltagelse i det forsøg - må også være lidt sjovt at få nogen målinger på en selv ?

Men vel også en af grundene til at du deltager i det at du kan få et indblik i hvordan træningen virker på dig - udover at aflæse pulskurver og gps-data har du jo ikke meget du selv kan måle.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share