Løb på den lange bane - DM 100 km i lightudgave.


Lars mikkelsen
 Share

Recommended Posts

Efter 2 hviledage er jeg nu igang med at pudse mine ben af til 160 km rundt om øen Mors.

Dagens træning: 45 min i restitutionsmode.

Strækker stadig 5 gange om dagen og oplever det som om, at det hjælper på mit løbeknæ. Ellers viste halvmarathon i søndags, at jeg er i, en for mig, super god form, når jeg ser bort fra løbeknæ.

Senere idag laver jeg mine mål og planer for løbet på Mors, men ellers ser I ikke lige noget til mig før end engang efter løbet, da jeg lige nu helst vil glemme.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Tak til Morten, Henrik og Bruno.

http://100m.ifindu.dk/morsrundt/

På linket kan følge løbet via en grafik. Nu er alt pakket og jeg er klar til afgang. Bare lige til sidst et lille tal. Jeg har lavet min egen energi. Med bringer 12000 kacl i tasken. Har udviklet mine egne energibar som jeg er ret spændt på.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har løbetrænet i knapt 2 år, og det er 11 mdr siden jeg løb mit første rigtige løb - længere end 1/2 marathon.

Det er vigtigt for mig i sport og træning at sætte mine mål højt, og det var det jeg gjorde da jeg til jul bestemte mig for at løbe 100 miles Rundt om øen Mors. Da jeg satte mig mit mål havde jeg ingen anelse om, hvad det var for en udfordring at løbe så relativ langt som 160 km, men jeg tænkte: "det klarer du jo nok Lars". Under det meste af min forberedelse frem til løbet har jeg været ren i hjerte og mæle omkring det, at jeg nu nok skulle klare mit mål, men som altid før store mål, så havde jeg en 3 ugers periode med stærk tvivl, men jeg ved, at jeg er en pivert ca 5 uger før en stor udfordring, så kunne dermed acceptere min tvivl som noget der til tider kigger forbi og hilser på mig. De sidste 2 uger frem til løbet bliver jeg mere og mere fokuseret og som oftest, så er jeg bare klar når det skal være. Og 8. sep. var jeg så klar som jeg kunne blive for den her gang.

Det er sjældent, at jeg træner hårdt, men jeg har løbet nogle løb i år, hvor jeg har testet både min formåen i forhold til intensitet og mængde. De løb jeg har løbet hen over sæsonen har givet mig et billede af, hvad jeg kan og absolut ikke kan, hvad slider hårdest på mig og hvor er min krop kompetent i forhold til udfordringen i at løbe langt.

På løbet gik det nogen lunde sådan her:

0 - 40 km.:

Allerede efter 700 meter løb lå jeg 2. sidst og på nær få minutter løb jeg hele løbet i mit eget selskab. Efter bare 1 km kom den første bakke og dem skulle der komme mange af. På de første 80 km løb jeg ca 750 højde meter, hvor af en del var traill. Men de første 40 km løb jeg på 4 timer og 20 minutter. De fleste af de 40 km foregik i 8 sek/m modvind, og det var hårdt nok, synes jeg. Det meste af dagtimerne løb jeg i sol og sammen med vinden gav det en ok fordampning.

Efter ca. 10 km begyndte det med smerter i mit løbeknæ, men jeg havde op til løbet her indstillet mig på smerte samt at opgivelse ikke var en mulighed, at det kun kunne være sundhedspersonalet der kunne tage mig ud af løbet.

De første 40 km gik overvejende godt.

40 - 80 km.:

Da jeg tog hul på 41 km foregik det ud på en tange, hvor jeg løb i en ren modhyler skråt forfra, det var en sej vind og bene var ømme. Jeg havde iøvrigt den plan at gå på alle bakker, hvilket jeg overholdt til punkt og prikke hele løbet igennem.

Jeg havde delt løbet op i 20 km faser og 40 km faser og det system virkede ret godt, men de 40 til 80 var klart der hvor jeg mentalt følte det hårdt at løbe. Dog gav det lidt gejst at komme frem til 60 km og kunne begynde at tælle ned i 2 cifre.

Jeg tror, at jeg brugte ca. 5 timer og 15 min på dette interval af turen, hvilket var klart en sejr fordi bakkerne lå tæt og de var store og hårde både i længde og i stigningsprocenter. Da jeg kom ud til 80 km lå jeg stadig 2. sidst og havde dog haft selskab et par minutter af Jens, men han vil gerne løbe hurtigere og jeg gad faktisk ikke snakke, selv om jeg tror, at Jens er en flink fyr.

80 - 120 km.:

Her rykkede jeg ret godt og fandt en fed rytme. De fleste km løb jeg på ca. 6.40 pr km, hvilket er ret ok alt taget i betragtning. Min kæreste havde fået den brilliante ide at køre op til Mors, hende mødte jeg omkring 82 km, hvilket senere skulle blive mit held. I det hele taget er det rigtig meget mit held, at jeg i sin tid mødte min kæreste, men det er jo en helt anden historie. Men jeg løb godt og ved 100 km fik Tine min rygsæk i bilen, hvilket gav nogen lethed i løbet. Det kan lyde dumt, men faktisk var det værd at bære rygsækken blot for at få denne lethedsfølelse da jeg tog den af. Det er i denne fase af løbet, at jeg giver slip i at have styr på, hvad der sker omkring mig og bare løber helt frit. Jeg løb i dette interval primært 400 meter og 100 meter gang, hvilket gør, at jeg kan holde et lidt højere tempo uden at komme i iltgæld - dette er en detalje, når man løber ved ren fedtforbrænding og når man har mit beskedne niveau ud i løb. Det er også i dette interval, at natten og mørket kom, hvilket viste sig at passe mig fint, fordi jeg nu overhalede ialt 7 andre løbere.

120 - 160 km.:

Frem til 140 løb jeg godt og stabil og holdt min km tider ok. Der var en del løb igennem skov, hvilket er svært på grund af det skiftende underlag. Fordi der nu ikke var vind og sol, så afkølede jeg ikke mere så godt, og jeg glemte at spise salt et par gange. Siden 60 km havde jeg løbet med en skrækkelig kvalme og skulle hele tiden tage hensyn til min mave og kunne ikke bare hælde ned. Lige efter 140 km besvimede jeg på en skovsti og har nok ligget der ca. 10 minutter inden jeg kom på benene igen og kom i depot. Man må kun modtage hjælp i depoterne, og en anden løber stoppede og talte med mig ude på skovstien, han kunne så sende Tine ud til mig og jeg kunne fortælle, at hun skulle have tør trøje, madras og sovepose klar til mig. Da jeg kom i depot fik jeg de våde trøjer af og sov i 10 minutter, hvor efter jeg kom på benene og fortsatte løbet mode Nykøbing. Jeg var nu nød til at holde mig til at løbbe 200 meter og gå 200 meter ad gangen og det gik fint med det.

Det var dejligt at komme i mål, men også lidt overvældende med alle de mennesker efter 22,5 time alene.

Noget der på turen var rigtig svært var da mit ur gik tom for strøm, fordi jeg hele tiden under løbet har haft en yes-oplevelse over hver løbet km, så næste gang skal jeg have 2 ure med.

Og hvad så, hvornår skal jeg ud og løbe langt igen? Jeg tror, at jeg næste år vil være at finde både på deltagerliste og bakkerne på Mors, fordi nu tror jeg godt jeg ved, hvordan den ged skal barberes og kan jeg ikke komme under 18 timer på Mors kan jeg heller ikke komme under 30 timer i Spartathlon og det er jo trods alt mit overordnede mål.

Link to comment
Share on other sites

Og hvad så, hvornår skal jeg ud og løbe langt igen? Jeg tror, at jeg næste år vil være at finde både på deltagerliste og bakkerne på Mors, fordi nu tror jeg godt jeg ved, hvordan den ged skal barberes og kan jeg ikke komme under 18 timer på Mors kan jeg heller ikke komme under 30 timer i Spartathlon og det er jo trods alt mit overordnede mål.

Wow, fantastisk flot, at du gennemførte. Stor respekt herfra.

Håber du vil rapportere, hvordan kroppen har det i dagene efter...

Hvordan havde fødderne det?

Edited by Morten D
Link to comment
Share on other sites

Er nysgerrig på, hvordan kroppen reagerer på sådan en omgang, selvom du har bygget formen fornuftigt op. Hvordan føles det her nogle dage efter? Og har du været ude at lunte lidt?

Kroppen har det fint muskelvedhæftningerne er ømme, men sådan er det. Og jeg løber ingen steder før end 14 dage efter jeg kom i mål. Min sæson er slut og nu er jeg igang med at bygge op til næste år.

Jeg er ikke sådan en der går og føler efter om noget gør ondt Morten, så er nok ikke så god til at oplyse dig om restitutionsprocessen.

Link to comment
Share on other sites

Dagens opvarmning.

45 min med ok bedring i vedhæftninger og knæ.

Hvis alt går vel kan jeg træne jeg fra på mandag træne 2 gange om dagen måneden ud inden jeg begynder at stramme intensitet og mængde op til Grenå 6 timer, hvor jeg vil udfordre mig selv med en målsætning på: Plus 70 km. :music::blahblah::music::blahblah::music::blahblah:

Link to comment
Share on other sites

Træning igår blev suspenderet pga regn og blæst i lidt for rigelige mængder.

Dagen idag.

Morgenpas: 30 min opvarmning.

Eftermiddagspas: 40 min. Opvarmning - 3 stk 6 minutters intervaller med intensitet på 85% - nedvarmning og udstræk.

Har stadig lidt irritation ved knæene og den ene ankel, men det er meget lidt og ligner ikke noget der har særlig højt skadespotentiale. Så skruer stille og roligt op for intensitet og mængde. Der er 53 dage til 6 timer i Grenå, og jeg vil prioritere intensitet over mængde og se, hvad det rækker til af km i det østjyske.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share