Got legs?

[vestjyden]

Håber det hele lander fornuftigt

[Kermit]

I går var jeg et smut på hjemmetræneren, og skulle egentlig have kørt 2 timer zone 2. Men mit hoved var der bare slet ikke. Så det blev til en time og 10 minutter, og så hoppede jeg af. 

I dag formåede jeg så at vågne tidligt, og var ude af døren inden kl. 8 på cyklen. Endelig en dag med tørre veje fra morgenstunden af, og udsigt til tørvejr mens jeg var ude. Der var lidt sol oppe da jeg kørte afsted, og selvom vinden var kølig, så varmede solen faktisk okay meget. Kørte op til Farum, og så røg vindvesten på, for så varmt var det hele ikke. 

Igennem Høvelte ud til Stumpedyssevej, og så Kongevejen op mod Hillerød og igennem Grønholt, og videre igennem Karlebo og ud til Strandvejen. Kørte ind i landet ved Vedbæk og op af Soldaterbakken som den bliver kaldt i OCC, eller Sandbjergvej som den blev kaldt i HCM. Kørte et par omgange oppe ved Sandbjerg, og så kørte jeg ud på Kongevejen mod Holte. Her fik jeg kørt nogle sprinter til at afslutte træningen. På vej ned af bakken mod Holte kiggede jeg ned på styret og tænkte at det sad lidt skævt. Kørte hjem via Virum og Frederiksdal, og da jeg kom hjem kunne jeg se at jeg faktisk kunne rykke styret en anelse. Så tænker at jeg har hevet for hårdt i det under sprinten, og det skal der altså lige strammes lidt op på :D 

I alt nåede jeg op på 3 timer og 10 minutter og 89 km. Behøver jeg at sige at jeg glæder mig voldsomt til at få nogle hurtigere dæk på min Elves, for de der Pirelli Cinturato er ikke ligefrem de hurtigste dæk. 

[Kermit]

Det går markant bedre, og det skal jeg nok lige vende tilbage til på et senere tidspunkt. 

I går udnyttede jeg det gode vejr, tog min S-Works SL6 ud med Enve hjul og GP5000S dæk og kørte ud mod Flyvestation Værløse. Det er helt vanvittigt hvor godt den cykel kører. 

Ude på Flyvestationen fik jeg kørt min sædvanlige opvarmning med 2x3 minutter progressiv til bunden af zone 5, og så 2x12 sekunders 80-90% sprint. Menuen stod på 2x12 minutter FTP og så et 15 minutters sweet spot interval. Vinden var ret massiv, så i medvinden fløj jeg afsted, og da jeg så drejede om på den modsatte side, så var det ned på lille klinge og bare køre igennem. Da jeg var ved at være færdig med første interval kunne jeg se en skikkelse der var ved at overhale mig. Da jeg fik kigget nærmere var det en VM trøje, og da jeg så cyklen var fra Trek, gav det hurtigt mening. Det var Albert Philipsen der var ude og træne. Shit han er et bæst. Han lå og kørte noget der lignede 30/30 intervaller, men ude af sadlen hver gang. Selvom jeg lå og trådte 285-300 watt, og han kørte stop and go, så forsvandt han stille og roligt ud i horisonten. 

10 minutters pause, og så gentage intervallet. Første interval var 285 watt, og andet var på 284 watt. Jeg er begyndt at kigge relativt lidt på mine watt, og mere køre efter følelse, og det fungerer ret godt i den her slags intervaller. Efter andet interval så jeg Albert køre modsat, og jeg tænkte lidt at chancen for lige at lege fanboy og få en selfie var forpasset, men så kunne jeg se at han lavede en uvending lige bag mig, og så lod jeg ham komme op på siden. Spurgte ham om jeg måtte få et billede med ham, og det var han super cool med. 

Vi snakkede lidt hurtigt, for min bedste veninde arbejder sammen med hans mor, og han kørte jo for Tscherning Cycling Academy der udspringer fra Ordrup CC. Jeg ønskede ham held og lykke med sæsonen, og så kørte han afsted. Jeg gik samtidig igang med at køre det sidste planlagte interval i sweet spot, og endte noget højere end planlagt. Jeg skulle have ramt 250 watt, men endte på 260 efter de 15 minutter. Lidt afrulning, og så blev jeg grebet af tanken om at køre en medvindsspurt ned ad bakke, for lige at se hvad den kunne presses op på. Så jeg gjorde mig klar, og så fra omkring 42-43 km/t begyndte jeg at spurte og maxede ud på lige over 64 km/t. Dét er altså en fed fornemmelse. 

Herefter kørte jeg lige en omgang og vendte så snuden hjemad. Kørte over Kirke Værløse og så op til drive in bioen i Lynge. Den bakke kan bare noget helt særligt. Ind til Farum og så hjem igennem Hareskoven. Ned mod Bagsværd havde jeg en gut i hjulet, og jeg tænkte at jeg godt lige ville have en sidste spurt, der virkelig trak tænder ud. Så opad bakken mod Lyngby, langs Bagsværd Sø, trykkede jeg til og holdt på i omkring 25 sekunder. Så var der heller ikke så meget tilbage i tanken. Jeg endte på 89 km, og lige under 3 timers træning. 220 TSS. 

Jeg har de seneste dage gået og tænkt lidt over den udvikling der har været i Ordrup CC fra da jeg startede. Dengang var der ikke noget elite, intet junior, intet dame. Det var teknisk set bare en motionsklub der havde en licensafdeling, uden at det rigtig blev vildere end det. Få år efter, var vi nogle stykker der var rykket op i C og B, der begyndte at blive kørt resultater ind i Master klasserne, og ungdommen begyndte at spire lidt. Der var mange snakke om hvordan vi som klub sikrede fremtiden, for hvis ikke de unge kom til, så ville vi stille og roligt dø ud. Vi havde en ret ambitiøs bestyrelsesformand der søsatte en masse ting, herunder et kvindehold der blev ret stort, og et forsøg på at lave et samarbejde med et par andre klubber om at talenthold. Sidstnævnte døde vidst lidt. 

For et par år siden blev talentholdet så til noget, og Tscherning Cycling Academy holdet er jo et af de bedste hold i Danmark, og har jo lige sendt Albert videre til Treks development team. Det er drevet af Michael Allan Hansen, som rigtig mange "ældre" kender. Jeg ved faktisk ikke om han stadig kører løb, men det gjorde han i hvert fald indtil nogle år siden, og han var en snu ræv. De har et super fedt setup som tingene er nu. 

For en uges tid siden blev OCC's damehold så præsenteret ved et stort arrangement hos Jan Nygaard. Tror de hedder Team Sydbank - Bach Advokater eller noget i den dur, og har det vildeste setup jeg har set længe. De har nogle virkelig dygtige etablerede ryttere, og et par rigtig spændende talenter. Deres trikot er vanvittig flot, og der mangler ingenting. 

Noget af en udvikling fra da jeg startede og de fleste ryttere rodede rundt i D klassen, inklusiv mig selv. 

[Henrik S.]

Det er da cool at give efter for den indre fanboy 

Jeg var på Interrail i 1981 (ja, så gammel er jeg) og så en etapeafslutning i giroen i Arezzo. Om aftenen fik jeg opsøgt Jørgen Marcussen på hotellet, som signerede min Interrail-billet (har den stadig). Da det kom til stykket, vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle sige til ham ud over at ønske ham held og lykke 

[BLACKICE]

Hey You

 

Vil bare sige at jeg for flere år siden, hørte Pia Callesens lydbog på anbefaling. Efterfølgende brugte jeg en Meta Kognitiv terapeut i en længere periode, som jeg siden hen, har henvist mange til (Selv om Meta er mindre "indgribende end de traditionelle terapi former, så er tilliden til terapeuten stadig essentiel). Jeg bruger ham stadig fra tid til anden, for at få genopfrisket værktøjerne.

 

Der er lys på den anden siden! 

 

Der er et par gode podcasts omkring Meta , i Brinkmanns briks. Hvis det kunne have din interesse 

 

Hvis du skulle have lyst til at kommunikere lidt om processen og erfaringer, så er du velkommen til at skrive direkte. 

Edited March 27 by BLACKICE

[Kermit]

Fedt at høre. Jeg synes også selv at metoden virker ret tiltalende, netop fordi jeg jo ikke er deprimeret af så meget andet end at jeg overtænker alting. Så et værktøj der kan hjælpe med at håndtere tanker og minimere tiden jeg bruger på at tænke på det jeg ikke bør tænke på, er genial. 

Tak for at række ud - det kan sagtens tænkes at jeg vil benytte mig af det. 

[BLACKICE]

Igår lå jeg og tænkte på dit skriv.

Ruminering/tankemylder er ret almindeligt. Vi lever i en verden hvor vi tæppebombes med stimuli (Smart watches, Smartphones, Tablets, Laptops, smart tv's), hvor vi altid er online. Vi får information vi skal forholde os til, fra et antal kilder der aldrig har været højere. Samtidig lever vi en verden med usikkerhed omkring økonomi, Klima, krig og meget andet. Jeg vil sige, at det næsten er mere unormalt, hvis det ikke bider lidt engang i mellem.

De "symptomer" du beskriver, kalder jeg "flue i flaske" (min teraput kaldte det popcorn hjerne). Den ene tanke tager den anden, og det eskalerer, og bliver mindre og mindre konstruktivt. 

 

Problemet er ikke tankerne, problemet er at de får frit løb. Det jeg holder meget af ved "Meta", er at det ikke mener det skal løse al verdens nye og gamle "traumer". Som Mark (teraput) siger , så "Gør livet indtryk". Det er der ingen mængder samtale terapi (i traditionel form) der kan tage væk.  Men den plads vi giver det, kan vi ændre på.

[Kermit]

Fuldstændig enig, og i øvrigt tak fordi du reflekterer over mit skriv. 

Og du har ret - der er "mange" bekymringer i verden som den er lige nu, og det med vores tilgang til medier er også en medvirkende faktor. Jeg er jo af den generation der sidder med snotten godt begravet i min telefon så snart jeg keder mig. Toiletbesøg, når ungerne sidder og ser noget tegnefilm, når jeg lige skal bruge 5 minutter mellem at folde vasketøj eller den værste: når jeg selv har sat noget på fjernsynet som kører i baggrunden, og jeg så selv sidder med telefonen. 

Derfor har jeg faktisk også et reelt ønske om at når jeg er alene med mine unger, hvilket jeg er relativt ofte qua mit ægteskab og en kone der er selvstændig i Tivoli, så skal jeg simpelthen være bedre til at placere telefonen i et andet rum, så jeg ikke hele tiden går og kigger på den, og i stedet være 100% til stede med mine unger. Det er igen tilbage til det med at så længe jeg ikke får den slags input, katastrofetanker og meget mere, så kan jeg også bedre lade tankerne passere. 

Jeg har været til min første session, og kunne ret godt lide konceptet. Hun fremlagde metoden, viste hvordan den virkede i praksis, men var også dejlig klar i spyttet om at hun jo ikke skal tage beslutningerne for mig. Det har jeg så heller ikke forventet, men altid rart med klare linjer. 

Men jeg må også erkende at jeg altid har haft en tendens til overtænkning, uden at jeg har været klar over at det var det der skete. Og når man så samtidig rammer en fase af livet, hvor man tidligere måske kaldte det en midtvejskrise, så rammer det ekstra hårdt. Som sagt har jeg haft alt oppe og vende. Økonomi, pension, men også det forhold jeg er i. Jeg har været sammen med min kone i 13 år efterhånden, vi har været gift i 4, og har to børn på 4 og 7. Autopiloten har været slået til længe, det intime har været begrænset, og der er nok mere fornuft end decideret lyst i forholdet som tingene er nu. Vi har også haft en snak om hvorvidt vi skal i noget terapi sammen og se om vi igen kan genfinde hinanden. 

Men ærligt, jeg har kigget på mit forhold og haft seriøse overvejelser om man skulle gå en anden vej. Jeg er på ingen måde typen der giver op, men jeg har de senere år også accepteret at jeg ikke nødvendigvis skal "nøjes". Det gælder i øvrigt i alle aspekter af livet. Vores børn lider ikke under nogle forældre der skændes og er utilfredse hele tiden, modsat er jeg ikke sikker på at min egen lykke skal være et kompromis for at sikre mine børns lykke. Jeg har læst historier om "lykkelige" skilsmisser hvor begge parter kommer godt ud af det, og stadig har et meget stærkt bånd til hinanden efterfølgende. Vi har i familien en skilsmisse der er gået helt galt, hvor de slet ikke kan tale med hinanden, og kun lige laver overleveringer når ungerne skal afleveres. Den tanke er ikke super fed. Og ja, jeg står nok nærmere med den ene fod ude, end den ene fod inde. Men jeg er ret klar til at give det et skud for at se om ikke gnisten kan blive genfundet, og forholdet forbedres. 

Og på den måde gik der mere terapi end træninng i den 

 

[kahlua-kalv]

Min erfaring mht ægteskab.

Terapi kan noget, men hvis i taler nogenlunde sammen så handler det mere om at etablere et nyt narrativ i begge kan se jer i. Begynd til dans sammen - det bliver et fællesprojekt og ansporer intimitet; Dyrk vinsmagning, gourmethejs eller whatever der giver mening i jeres verden. Tror væsentlig mere på den type omsadling end dyre terapisessioner; og som formentlig vil være en udfordring for din overtænkning. Freud mode off...

[Henrik S.]

14 minutter siden, kahlua-kalv skrev:

Min erfaring mht ægteskab.

Terapi kan noget, men hvis i taler nogenlunde sammen så handler det mere om at etablere et nyt narrativ i begge kan se jer i. Begynd til dans sammen - det bliver et fællesprojekt og ansporer intimitet; Dyrk vinsmagning, gourmethejs eller whatever der giver mening i jeres verden. Tror væsentlig mere på den type omsadling end dyre terapisessioner; og som formentlig vil være en udfordring for din overtænkning. Freud mode off...

Jeg er ikke utilbøjelig til at give dig ret. Men det er nok også, fordi jeg personligt vil have det svært med terapi og den slags, som er og bliver en meget 'kunstig' foranstaltning (og sådan behøver alle jo ikke at have det). Som alternativ kunne man jo prøve at finde tilbage til, hvad der oprindeligt var det, der gav en gnist, og så bygge noget op med dét som afsæt, som du også er inde på. Hverdagen sætter uundgåeligt ind før eller siden, men hvis det virkelig trækker i én for at afsøge nye græsgange, skal man godt nok tænke konsekvenserne grundigt igennem. Jeg ved sgu ikke rigtig, om jeg køber historien om den lykkelige skilsmisse. Kommer alting ikke med en pris?

[BLACKICE]

2 timer siden, Kermit skrev:

Fuldstændig enig, og i øvrigt tak fordi du reflekterer over mit skriv. 

Og du har ret - der er "mange" bekymringer i verden som den er lige nu, og det med vores tilgang til medier er også en medvirkende faktor. Jeg er jo af den generation der sidder med snotten godt begravet i min telefon så snart jeg keder mig. Toiletbesøg, når ungerne sidder og ser noget tegnefilm, når jeg lige skal bruge 5 minutter mellem at folde vasketøj eller den værste: når jeg selv har sat noget på fjernsynet som kører i baggrunden, og jeg så selv sidder med telefonen. 

Derfor har jeg faktisk også et reelt ønske om at når jeg er alene med mine unger, hvilket jeg er relativt ofte qua mit ægteskab og en kone der er selvstændig i Tivoli, så skal jeg simpelthen være bedre til at placere telefonen i et andet rum, så jeg ikke hele tiden går og kigger på den, og i stedet være 100% til stede med mine unger. Det er igen tilbage til det med at så længe jeg ikke får den slags input, katastrofetanker og meget mere, så kan jeg også bedre lade tankerne passere. 

Jeg har været til min første session, og kunne ret godt lide konceptet. Hun fremlagde metoden, viste hvordan den virkede i praksis, men var også dejlig klar i spyttet om at hun jo ikke skal tage beslutningerne for mig. Det har jeg så heller ikke forventet, men altid rart med klare linjer. 

Men jeg må også erkende at jeg altid har haft en tendens til overtænkning, uden at jeg har været klar over at det var det der skete. Og når man så samtidig rammer en fase af livet, hvor man tidligere måske kaldte det en midtvejskrise, så rammer det ekstra hårdt. Som sagt har jeg haft alt oppe og vende. Økonomi, pension, men også det forhold jeg er i. Jeg har været sammen med min kone i 13 år efterhånden, vi har været gift i 4, og har to børn på 4 og 7. Autopiloten har været slået til længe, det intime har været begrænset, og der er nok mere fornuft end decideret lyst i forholdet som tingene er nu. Vi har også haft en snak om hvorvidt vi skal i noget terapi sammen og se om vi igen kan genfinde hinanden. 

Men ærligt, jeg har kigget på mit forhold og haft seriøse overvejelser om man skulle gå en anden vej. Jeg er på ingen måde typen der giver op, men jeg har de senere år også accepteret at jeg ikke nødvendigvis skal "nøjes". Det gælder i øvrigt i alle aspekter af livet. Vores børn lider ikke under nogle forældre der skændes og er utilfredse hele tiden, modsat er jeg ikke sikker på at min egen lykke skal være et kompromis for at sikre mine børns lykke. Jeg har læst historier om "lykkelige" skilsmisser hvor begge parter kommer godt ud af det, og stadig har et meget stærkt bånd til hinanden efterfølgende. Vi har i familien en skilsmisse der er gået helt galt, hvor de slet ikke kan tale med hinanden, og kun lige laver overleveringer når ungerne skal afleveres. Den tanke er ikke super fed. Og ja, jeg står nok nærmere med den ene fod ude, end den ene fod inde. Men jeg er ret klar til at give det et skud for at se om ikke gnisten kan blive genfundet, og forholdet forbedres. 

Og på den måde gik der mere terapi end træninng i den 

 

Du får lige et meget direkte statement, som er baseret på ret tydelig evidens. Den lykkelige skilsmisse er en illusion. Forældrene er måske "lykkelige", men børnene er ikke. Så man ofrer børnene, for sig selv. Det er hårdt, men det er sådan det er. Tilgengæld tror jeg det er utopi at tro at et forhold hvor man har været sammen +10år, skal og bør sammenlignes med en forelskelse. Kærlighed er noget helt andet end forelskelse. Fordyb dig lidt i de fire græske kærligheds definitatoner. De siger det rigtig godt.

Kærlighed er som udgangspunkt uselvisk :-) (Forelskelse, lyst, begær m.m er som ofte noget selvisk) 

Du er jo en mand der går op i træning. Hvad sker der med din form hvis du ikke passer den? Den forfalder. På samme måder som planter der ikke vandes, visner. 

Hvilken systematisk træning (tid og indsats) udsætter du din relation til din hustru for? 

Med absolut bedste motiv........

Edited April 3 by BLACKICE

[Kermit]

Super gode input og betragtninger fra alle. 

[Kermit]

Og lidt tilbage til træningen igen. 

Jeg fik lige klaret en omgang 2x10 minutter 40/20 intervaller i går på hjemmetræneren. Det er den helt klassiske sæson hvor vi har haft nogle dage med "lunt" vejr, og pludselig leger vi vinter igen, og så er det bare ikke skide lækkert at træne udenfor. 

Min cykel er kommet retur fra AH Cykler hvor den lige var inde og få lidt kærlighed. Forgaflen skulle skæres til, der var en anelse slør i forgaflen, og så var der også lige en eger der skulle skiftes. Jeg har fået smidt min chip på, som åbenbart nu har en forfærdelig gul farve, frem for den klassiske røde. Har også fået nummerholder på. Jeg havde købt en efter at have snakket med Cykelgear, og den passer sgu ikke helt som de sagde, men fandt en løsning. 

På lørdag er det løbsdag, og vi har start 14.06 tror jeg det er. Af uransagelige årsager har man valgt at have samkørsel med D. Indtil videre er der 33 tilmeldte i C og 51 i D. Dvs. hvis alle stiller til start så er vi 84 i årets første løb, herunder en klasse som trods alt er "begyndere" og ikke nødvendigvis er vant til at køre i felt. Flyvestationen er jo heldigvis dejlig bred, så der er masser af plads, men man har samtidig valgt at give os en distance på 8 omgange, eller lige over 40 km, på en helt flad rute med to meget lange langsider og 4 sving. Det skriger simpelthen til himlen at det skal gå galt. 80+ ryttere til første løb på Sjælland, ud og banke rusten af, super hurtig rute, mange urutinerede ryttere. Jeg skrev til arrangøren i går om min bekymring, og de svarede at de var opmærksomme på det og allerede i dialog med DCU om en løsning. 

[Henrik S.]

1 time siden, Kermit skrev:

Af uransagelige årsager har man valgt at have samkørsel med D. Indtil videre er der 33 tilmeldte i C og 51 i D. Dvs. hvis alle stiller til start så er vi 84 i årets første løb, herunder en klasse som trods alt er "begyndere" og ikke nødvendigvis er vant til at køre i felt. 

Den kan jeg slå med et totalt flashback til mine første løb i seniorklassen. Det var det år, hvor man havde sløjfet D-klassen (der var simpelthen for få cykelryttere i Danmark), så alle begyndte i C-klassen. Jeg kan se af min træningsdagbog, at vi var et felt på 68 til sæsonpremiere i Skive. Det toppede med et felt på 98 ryttere i Fredericia den 12. april, og derefter var det hhv. 85, 75 og 70 til de følgende løb.

A word of advice: Hold dig fremme, så lang tid du overhovedet har saft i lårene til det. Jeg husker navnlig løbet i Fredericia, hvor folk kørte i grøften til højre og venstre. Det var jo - i modsætning til flyvestationen - på smalle landeveje med 98 forårskåde ryttere, hvoraf mange var nybegyndere. Kan se, at jeg fik krabbet mig igennem til et enkelt point som nr. 22 

[Kermit]

Jeg har flere forskellige scenarier til løbet afhængig af hvad arrangøren tænker der skal ske. Hvis vi ender i så stort et felt, så er planen enten at holde sig helt fremme hele tiden, og bruge de kræfter det koster. Alternativet bliver at holde sikkerhedsafstand i bagenden af feltet og så se det hele som træning i at lukke huller. 

Så enten stiller jeg op for at vinde, eller for bare at få træning ud af det. Det sidste ville være lidt en skam, da ruten egentlig burde være guf for mig. Højdemeter er der ikke mange af, men opløbet er let opad i 250-300 meter. Det bliver en seriøs power spurt, og jeg er stængerne i hopla så skal der køres Mads P spurt. 

[Kermit]

Og jeg kan huske da jeg i 12 eller 13 kørte i D klassen til et løb ABC arrangerede på Tyren. Mål var opad lige ved indkørslen til Ganløse på toppen af bakken når man kommer fra Farum af. Dengang vil jeg skyde på at vi var 90+ til start, vi var i hvert fald absurd mange. Indløbet til mål var i medvind, og så samtidig nedad bakke indtil man ramte bunden og så gik det ellers opad. På vej nedad, med omkring 60-65 km/t er der en der vælter, og så siger det ellers bare småkage. Der var kun nogle få der faktisk røg ned i det styrt, men ham det gik værst udover punkerede en lunge, brækkede flere ribben, og jeg husker det som om han også lige mistede et par tænder og fik en skade på kæben. 

Efter det løb tog jeg en pause på flere måneder før jeg kørte løb igen. Efterfølgende fik DCU også indført en grænse på hvor store felterne måtte være. 

[Henrik S.]

Forstår jeg godt. Jeg var back in the day alt for nervøs til bare at kaste mig ind midt i de der store felter. Jeg brugte nogle løb på netop at spidse formen til (uden at tage chancer), og så skruede jeg absurd meget op for træningen ved siden af. Efter en måned var formen ved at være der, og jeg kunne bare holde mig blandt de forreste hver lørdag/søndag. Det gav oprykning til B i juni måned, og der var felterne langt, langt mindre. Så selv om tempoet var højere, oplevede jeg det faktisk som en lettelse at rykke op. Slet ikke samme stress på den dårlige måde.

[Kermit]

Meldingen kom i går aftes om at C får sit eget felt, og ændret starten til kl. 11.00 i stedet for ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Super fed beslutning, og dejligt at arrangøren tager sikkerheden alvorligt, specielt med tanke på den seneste uges pro løb, hvor vi har set kæmpe styrt til Wout van Aert, Mads P, Remco, Primoz, Jay Vine og så også lige Jonas Vingegaard. Jeg sad og så løbet i går mens jeg sad på hjemmetræneren, og var fuldstændig i chok. Det styrt så SÅ voldsomt ud, og heldigvis er det kun brækkede knogler der kom ud af det. Men den rende Roglic og Vine lå i, lignede noget der kunne have taget dem helt ud. 

Træningen i går blev til lidt zone 2, og så valgte jeg at køre et Zwift løb. Normalt skal man forsøge at være så frisk som mulig til et løb, men jeg skal helst ikke være for frisk. Derfor tilmeldte jeg mig et lidt kortere løb på 23 km som var nogenlunde fladt. Jeg holdt mig i skindet, lod være med at rive mig med af de angreb der kom, og sad med i spurten. Jeg startede den måske lige sent nok, men kom ind på en 3. plads. Ham der vandt kørte 3,2 w/kg, nummer 2 kørte 3,8 w/kg, og jeg lå på 2,9 w/kg. Så jeg er egentlig godt tilfreds. 

Hoppede på vægten i morges og klokkede ind på 84,3 kg. Det er vidst det laveste jeg har været i år. Der er røget relativt mange kg af kroppen den seneste måneds tid, og selvom det normalt ville være bekymrende at tabe 4 kg på en måneds tid, så tager jeg det nogenlunde roligt. Min kost er virkelig blevet renset igennem. Jeg spiser langt mindre slik, langt færre chips, og drikker langt færre sodavand. Det ville ikke undre mig hvis det reelt set er 3000-4000 kcal der er blevet sparet væk om ugen. Ikke at jeg har følt at jeg har levet af slik eller usunde ting, men når man hele tiden går og snacker lidt, så ryger tallet bare hurtigt op. 

Min første målsætning var 85 kg, den er nået nu. Nu er næste mål omkring de 82 kg. Kan jeg nå det, så vil jeg gerne prøve at se om jeg kan komme ned på 80. Jeg ved heller ikke om årstiden spiller ind på en måde. Om det måske er sværere at smide kiloene når det er mørkt og koldt, kontra nu hvor det begynder at blive lyst. Anyways, jeg er ret tilfreds. 

I dag står den på en benåbner, gøre cyklen helt klar til i morgen, og så ellers få tanket op.

[Henrik S.]

40 minutter siden, Kermit skrev:

Meldingen kom i går aftes om at C får sit eget felt, og ændret starten til kl. 11.00 i stedet for ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv.

Fedt, mand 

[WBO]

Held og lykke med imorgen :D 

[Kermit]

Et smut forbi Søstrene Grene og hente sikkerhedsnåle til numrene. Det virker på en eller anden måde vanvittigt at vi kører på carbonhjul, aerocykler, har fuld fokus på vores kost og energiindtag, intervaltræning og meget mere, og så sætter vi stadig numre fast med sikkerhedsnåle. Der er dog noget dejligt analogt ved den tilgang, om end man smadrer sine cykeltrøjer. Jeg havde egentlig bestilt en skin suit i slutningen af december der skulle være kommet inden sæsonstart, men som sædvanlig er italienerne ikke altid lige punktlige. 

Benåbneren var en anelse anderledes end normalt. Kørte 2x3 minutter progressivt fra zone 2 til zone 4, og så snuppede jeg 6x 30/30 intervaller på returen. I alt ca. 40 minutter. 

En god vask af cyklen, fokus på at få væske og energi nok ind. Nu mangler jeg egentlig bare at få strukket ud, og så skal jeg i seng. 

Jeg har tænkt lidt over taktik til i morgen. Jeg har jo ingen anelse om hvor jeg står ift. de andre ryttere, så der er en række forskellige succeskriterier. 

Jeg skal som minimum gennemføre såfremt jeg ikke får defekt. 
Næste er at komme hjem med feltet. 
Næste er at komme hjem med frontgruppen hvis der skulle ske en splittelse. 
Næste er at køre spurten. 
Næste er at vinde. 

Er benene geniale, og mit niveau til C klassen, så hedder det en sejr. Jeg har endnu tilgode at vinde et licensløb, og det ville passe mig ganske fint at vinde første løb jeg stiller op i. Men som alle andre klasser, på nær A-klassen, så kan der dukke mange op der har aspirationer om at køre i en højere klasse. 

For at det hele skal lykkedes, så skal jeg nok skrue ned for det impulsive og i stedet finde roen og tålmodigheden til spurten. Det er jo altid nemt hvis man ved hvilket angreb der holder hjem, men mit held i udbrud er ikke-eksisterende. Jeg har én gang ramt et udbrud, og umiddelbart tænker jeg at folk er så vilde i morgen at de ikke lader noget som helst køre. Så skal jeg bare håbe på at mine stænger ikke er helt forkrampede når jeg når spurten, og håbe på det bedste. 

Under alle omstændigheder har jeg en idé om at jeg skal have kørt noget løbsfart i stængerne. 

[Kermit]

Det er som sagt en del år siden at jeg har kørt løb sidst. I går blev jeg mindet om nogle af de første licensløb jeg kørte. Jeg kunne nemlig ikke rigtig falde i søvn, fordi jeg lå og tænkte på løbet. Hvordan en spurt ville være, hvornår jeg kunne angribe, hvor jeg skal hente numre, hvordan indskrivningen er etc. Helt klassisk måde at ødelægge sin egen søvn på  Derfor lå jeg også længe og vendte og drejede mig, og fandt til sidst ro. Men var da oppe og tisse 2 gange inden. 

Vægten her til morgen sagde 83,9 kg. Min Whoop har givet mig en relativ lav recovery score på 44% ud af 100, men det vægter jeg nu ikke så højt. 

Morgenmaden er indtaget, cyklen er mere eller mindre klar. Jeg skal have pakket en taske, besøgt et toilet, og så går turen ellers mod flyvestationen omkring kl. 09.00.

[Bjergtrold]

Hep Hep

[vestjyden]

"Et smut forbi Søstrene Grene og hente sikkerhedsnåle til numrene."

I løbebutikker kan du købe 8 små magneter der kan holde nummeret fast. Netop fremstillet for at undgå at lave huller i tøjet.

Hep herfra. Hvis du har kørt. Håber det gik godt. (har ikke lige styr på hvornår du skal køre.)

[Kermit]

På 6.4.2024 at 21:56 , vestjyden skrev:

"Et smut forbi Søstrene Grene og hente sikkerhedsnåle til numrene."

I løbebutikker kan du købe 8 små magneter der kan holde nummeret fast. Netop fremstillet for at undgå at lave huller i tøjet.

Hep herfra. Hvis du har kørt. Håber det gik godt. (har ikke lige styr på hvornår du skal køre.)

Jeg ved at der er flere andre der har eksperimentet med de magneter, og alle er gået tilbage til sikkerhedsnåle. Jeg ved ikke om det er materialet af numrene der er anderledes, eller fordi der er meget mere rusk i cykelnumrene, men det fungerer åbenbart ikke optimalt. Jeg ved at der er flere der har syet klare plastlommer i deres trøjer som numrene kunne være i, men det er ikke længere godkendt af DCU til andet end enkeltstartsløb.