Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

For hvem? ;-)

Hehe, ja det er jo egentlig et godt spørgsmål :bigsmile: Men faktisk nok mest for mig selv. Det er enormt begrænsende ift. sociale arrangementer. Man har ikke ligefrem den store lyst til at rende rundt steder hvor der er mange mennesker og ringe udluftning. Ligeledes har luft i maven en tendens til at presse på resten af det indre, hvilket gør at jeg i hvert fald får pænt ondt i maven samtidig. Så hovedsagligt er det mig selv :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Hmm, underligt. Jeg har slet ikke mærket noget i den retning efter jeg fik Singulair. Nu hænger det vel ikke tilfældigvis sammen med at du måske har ændret på kosten - ikke jeg helt ved hvad du har ændret men uden at bladre i loggen så passer det vel også noooogenlunde med en måneds tid, gør det ikke? Bare en ide.

minmedicin.dk er der heller ikke noget om luft i maven - omend mavesmerter og fordøjelsesbesvær selvfølgelig kan rumme det.

Kan du i øvrigt mærke nogen forskel på astmaen?

Hmm, jeg har så lige nu opdaget at man anbefaler at tage Singulair ved sengetid. Jeg plejer at sluge min når jeg står op :annoyed:

Kunne man håbe at den detalje er årsagen til at jeg, især i fugtigt vejr, stadig lukker til hvis jeg går all in i en spurt.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hmm, underligt. Jeg har slet ikke mærket noget i den retning efter jeg fik Singulair. Nu hænger det vel ikke tilfældigvis sammen med at du måske har ændret på kosten - ikke jeg helt ved hvad du har ændret men uden at bladre i loggen så passer det vel også noooogenlunde med en måneds tid, gør det ikke? Bare en ide.

minmedicin.dk er der heller ikke noget om luft i maven - omend mavesmerter og fordøjelsesbesvær selvfølgelig kan rumme det.

Kan du i øvrigt mærke nogen forskel på astmaen?

Hmm, jeg har så lige nu opdaget at man anbefaler at tage Singulair ved sengetid. Jeg plejer at sluge min når jeg står op :annoyed:

Kunne man håbe at den detalje er årsagen til at jeg, især i fugtigt vejr, stadig lukker til hvis jeg går all in i en spurt.

Jeg fandt flere sider der bekræftede luft i maven - om end mere i USA :bigsmile:

http://www.steadyhealth.com/Singulair_and_weight_gain_t53583.html

http://www.steadyhealth.com/Singulair_and_weight_gain_t53583.html?page=5

På nogle af linksene kan man også læse at visse personer har taget på af pillerne. Ikke ligefrem det en cykelrytter elsker at læse :blink: Jeg tog ikke min pille i går, og kunne i morges gå på toilettet og fyre den af - har ellers haft "hård" mave i noget tid. Jeg er lidt spændt på at læse hvad lægerne vender tilbage med, men også spændt på at se hvordan jeg kommer til at have det i dag. Om man kan udelukke noget.

Jeg synes ikke det har virket så godt på mig endnu, men der skulle også gå noget tid før det reelt virker. Jeg synes dog godt nok det er noget besværligt at tage de piller hver dag(har dog kun misset en enkelt dag i starten), og prisen er ikke ligefrem lækker.

Jeg ændrede min kost tilbage i midt oktober til at få flere kulhydrater, og jeg har først for alvor bemærket min mave i slutningen af november. Så der er lige en periode hvor jeg enten ikke har været opmærksom på det, eller ikke har haft nogle særlige symptomer.

Link to comment
Share on other sites

I går var jeg forbi FW til en omgang styrke. Jeg vil forsøge at dele min træning lidt op fra nu af, således at jeg det ene træningspas kører squat og det andet dødløft. I går var det squat.

Opvarmning:

10 minutter crosstrainer

Supersæt:

Planke: 2 stk

Armbøjninger: 2x 15

Squat:

10x 60 kg

6x 80 kg

3x 105 kg

3x 105 kg

3x 107,5 kg

3x 107,5 kg

3x 105 kg

Kettle Swing:

20x 20 kg

20x 20 kg

20x 20 kg

Pull up:

4

2

Afrulning:

5 minutter kondicykel

Link to comment
Share on other sites

Piece of cake

205070_10151604492824968_433997541_n.jpg

Endnu en session på hjemmetræneren, og denne gang var det med fokus på VO2max. En lidt anderledes protokol end tidligere hvor jeg har kørt 6x 3 minutter med 4 minutters hvile ved 115% af FTP. I går var det således 3x3 med 3 minutters hvile ved 118% af FTP, svarende til ca. 300 watt. De 2 første intervaller var hårde, men så heller ikke mere end det(302 watt i gennemsnit i begge intervaller), så i det sidste valgte jeg at prøve at give den fuld smadder. Det endte vidst med en gennemsnitlig belastning på 341 watt hvilket svarer til ca. 134% af FTP. Noget kunne derfor tyde på at min FTP er blevet hævet en del. Hvis jeg bare antager at jeg måske ville kunne køre 3 minutters intervallerne med et snit på 325 watt - og at det svarede til ca. 115% af FTP, så ville min FTP ligge lige omkring de 280-285 watt. For at det så kan lade sig gøre, så skal jeg ligge lige omkring de 300 watt i min næste 20 minutters test som skal køres i morgen. Det bliver godt nok noget af en udfordring, men det ville da absolut være fedt hvis det kunne lade sig gøre :4jumpy:

Det sidste interval var betydeligt hårdere og jeg valgte derfor at trille i 15 minutter for lige at køre det værste syre ud af benene. Herefter valgte jeg at køre et 10 minutters interval omkring FTP. Jeg satte det pr. definition lidt højere da jeg fra de første intervaller fik indtrykket af at min FTP er blevet hævet, så jeg satsede på omkring 270 watt hvilket jeg faktisk formåede at komme i mål med.

Herefter var det bare lidt trilleri inden jeg hoppede af cyklen. En fin lille times træning blev det således til på hjemmetræneren

20121218tur_zpsfa0cac3a.png

Link to comment
Share on other sites

Piece of cake

205070_10151604492824968_433997541_n.jpg

Endnu en session på hjemmetræneren, og denne gang var det med fokus på VO2max. En lidt anderledes protokol end tidligere hvor jeg har kørt 6x 3 minutter med 4 minutters hvile ved 115% af FTP. I går var det således 3x3 med 3 minutters hvile ved 118% af FTP, svarende til ca. 300 watt. De 2 første intervaller var hårde, men så heller ikke mere end det(302 watt i gennemsnit i begge intervaller), så i det sidste valgte jeg at prøve at give den fuld smadder. Det endte vidst med en gennemsnitlig belastning på 341 watt hvilket svarer til ca. 134% af FTP. Noget kunne derfor tyde på at min FTP er blevet hævet en del. Hvis jeg bare antager at jeg måske ville kunne køre 3 minutters intervallerne med et snit på 325 watt - og at det svarede til ca. 115% af FTP, så ville min FTP ligge lige omkring de 280-285 watt. For at det så kan lade sig gøre, så skal jeg ligge lige omkring de 300 watt i min næste 20 minutters test som skal køres i morgen. Det bliver godt nok noget af en udfordring, men det ville da absolut være fedt hvis det kunne lade sig gøre :4jumpy:

Det sidste interval var betydeligt hårdere og jeg valgte derfor at trille i 15 minutter for lige at køre det værste syre ud af benene. Herefter valgte jeg at køre et 10 minutters interval omkring FTP. Jeg satte det pr. definition lidt højere da jeg fra de første intervaller fik indtrykket af at min FTP er blevet hævet, så jeg satsede på omkring 270 watt hvilket jeg faktisk formåede at komme i mål med.

Herefter var det bare lidt trilleri inden jeg hoppede af cyklen. En fin lille times træning blev det således til på hjemmetræneren

20121218tur_zpsfa0cac3a.png

Hej Kermit!

Ift. dine tanker omkring din kost og vægttab, tror jeg du er inde på rette spor. Alt det der "protein-fis" er meget godt til relativ inaktive mennesker, men for os udholdenhedsatleter, der skal der sgu nogle ( gode ) kulhydrater til. Så skal vægttabet nok komme, hvis du ellers spiser fornuftigt.

Mht. din træning, så har jeg lagt mærke til, at du træner med meget høj intensitet året rundt. Ja, man kan nærmest ikke se, ud fra din træning, om du er off-season, i en opbygningsperiode, eller om du er få uger fra at skulle toppe ( måske bortset fra, at du ikke har de helt lange ture pt. ).

Er det et bevidst valg? Er du ikke bange for, at du er i god form hele året rundt, men aldrig i "rigtig god form", hvor du udnytter dit potentiale 100%.

Jeg tænker bare, vi er i december måned, og du har sikkert 4-5 måneder til din første formtop, og du træner som om, der er få uger til. Er du ikke bange for, at du ikke kan bevare formen og ikke mindst motivationen i så lang tid?

Jeg spørger ikke, for at pege fingre, men af nysgerrighed. Jeg har ikke selv erfaring med så systematisk kontinuerlig hård træning om vinteren, og der er jo flere veje, der fører til Rom, for mig ser det bare for vildt/intensivt ud!!

Go' træning og go' jul :bigsmile:

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Jeg er sgu' blevet meget i tvivl mht. det med intensitet vs. udholdenhed, når man ser på træningen hen over året. I 'gamle dage' ville jeg have trænet tungt, langt og vedholdende fra efteråret til hen i februar/marts, hvor jeg ville have skruet op for intensiteten. Det er jo egentlig Lydiards filosofi, at intervaller og højintens træning skal 'stå på skuldrene' af en rigtig solid grundform.

Men altså, som sagt, jeg er i tvivl. Ifølge nyere forskning i blandt andet hjernen og dens rolle for træningen, så anbefaler flere, at man faktisk har en vis portion intensiv træning året rundt. Man skal selvfølgelig stadig forberede sig specielt på de konkurrencer/motionsarrangementer, hvor man vil yde noget - og tilsvarende restituere bagefter. Men der er i hvert fald sået tvivl om, hvor vidt en stor mængde grundtræning er et stærkt fundament eller - sat på spidsen - et spild af tid.

Det er interessant at høre om Kilian Jornets filosofi i denne film. Han er en af verdens bedste ultraløbere, og han har lavet en række film for sin sponsor, Salomon. Ifølge denne her, så er hans filosofi omkring planlægning hen over året faktisk at holde en meget ensartet høj form, som så skal toppe ved specielle events. Han har ikke deciderede down-perioder, hvor han lader kroppen gå i bakgear.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Så vidt jeg har forstået er der 3 skoler indenfor træning

Periodization - Den klassiske form med base træning henover vinteren, hvor man så bygger på med intensitet når man når frem til sæsonstart. I cykelverdenen er Friel en af fortalerne for dette.

Reverse periodization - Omvendt af den klassiske form. Intensitet i vinterperioden og så bygger man længere ture på indtil sæsonstart.

Og så er der Team Sky metoden som jeg endnu ikke helt kan gennemskue.

Jeg er selv stor tilhænger af reverse periodization hvor man henover vinteren faktisk kører hårdere træningspas end den klassiske LSD. Det er helt perfekt når man alligevel sidder på en hjemmetræner og fyrer den af. Jeg holder så helst de intervaller der er kortere end 2 minutter til foråret, for lige at skærpe formen yderligere. LSD er sikkert godt til dem der har en decideret offseason. Som jeg ser det har jeg ikke behov for en måned hvor jeg er væk fra cyklen - så mange km kører jeg simpelthen ikke. Til gengæld kan man bibeholde formen, bygge lidt ekstra på, og så være endnu stærkere når sæsonen går igang igen.

Af netop samme årsag kører jeg pt. relativt "hårde" træningspas med både FTP arbejde og VO2max. Ikke noget der ligger nede i L2 - Endurance, kun de dage hvor jeg træner 3-4 dage i træk og har behov for lige at løsne benene en anelse. Jeg har en smule L3 - Tempo, hvor Sweet Spot hører under.

andys-power-level-chart-.jpg

Link to comment
Share on other sites

A bit out of the ordinary

deadlift.jpg

Da jeg kom hjem fra arbejde i går endte jeg med at falde i søvn på sofaen. Det betød at jeg ikke fik besøgt FW. Til gengæld fik jeg så meget energi i løbet af aftenen at jeg blev nødt til at gøre et eller andet for at komme af med det. På med løbetøjet og afsted kl. 23 med en pizza i maven. Ikke ligefrem den bedste cocktail, men det var sgu egentlig meget hyggeligt. Fik løbet en fin tur i Lyngby på små 4 km på lige over 23 minutter. Det gav i hvert fald en løbetid på 5:50 min/km. Vel ikke helt skidt? Benene tog det faktisk overraskende pænt, og det samme med konditionen.

I dag fik jeg så nosset mig sammen til at besøge FW.

Opvarmning:

10 minutter crosstrainer

Supersæt:

Planker: 2 stk

Armbøjninger: 2x 15

Dødløft:

10x 60 kg

6x 80 kg

4x 90 kg

3x 95 kg

3x 95 kg

3x 95 kg

3x 95 kg

3x 100 kg

1x 110 kg

1x 110 kg

1x 110 kg

Kettle swing:

20x 20 kg

20x 20 kg

20x 20 kg

Pulldown:

8x 55 kg

8x 55 kg

Afrulning:

5 minutter kondicykel.

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Hej Kermit!

Ift. dine tanker omkring din kost og vægttab, tror jeg du er inde på rette spor. Alt det der "protein-fis" er meget godt til relativ inaktive mennesker, men for os udholdenhedsatleter, der skal der sgu nogle ( gode ) kulhydrater til. Så skal vægttabet nok komme, hvis du ellers spiser fornuftigt.

Mht. din træning, så har jeg lagt mærke til, at du træner med meget høj intensitet året rundt. Ja, man kan nærmest ikke se, ud fra din træning, om du er off-season, i en opbygningsperiode, eller om du er få uger fra at skulle toppe ( måske bortset fra, at du ikke har de helt lange ture pt. ).

Er det et bevidst valg? Er du ikke bange for, at du er i god form hele året rundt, men aldrig i "rigtig god form", hvor du udnytter dit potentiale 100%.

Jeg tænker bare, vi er i december måned, og du har sikkert 4-5 måneder til din første formtop, og du træner som om, der er få uger til. Er du ikke bange for, at du ikke kan bevare formen og ikke mindst motivationen i så lang tid?

Jeg spørger ikke, for at pege fingre, men af nysgerrighed. Jeg har ikke selv erfaring med så systematisk kontinuerlig hård træning om vinteren, og der er jo flere veje, der fører til Rom, for mig ser det bare for vildt/intensivt ud!!

Go' træning og go' jul :bigsmile:

Fyssen

Hej Fyssen

Ved ikke lige hvordan jeg har kunnet overse dit indlæg, men håber du alligevel fandt lidt i det jeg skrev tidligere.

I grove træk er det med de lange ture og LSD en gammeldags tankegang, eller det er der i hvert fald mange der synes. Der har tankegangen været at man skulle køre en masse km med lav intensitet, for derefter at fylde lidt mere intensitet på som sæsonen nærmer sig.

Der er flere der er begyndt at tale for at træne hele systemet, hele året rundt. Du kan stadig lave din peaks, men du får hævet dit udgangspunkt hele tiden. Peaksene kommer først når man for alvor begynder at køre de helt korte intervaller og dermed spidser formen til.

Link to comment
Share on other sites

2012 highlights

2012 har været et ganske fint og underholdende cykelår, hvis man altså piller årets Tour de France ud af ligningen. Jeg vil her skrive lidt om mine personlige highlights for 2012 - altså, som set fra sofaen :bigsmile:

Tom-Boonen-Paris-Roubaix-2012.jpg
Efter et 2010 hvor Boonen var i topform, men Cancellara bare lige var skarpere, vendte Boonen for alvor tilbage i årets forårsklassikere. Faktisk havde Omega-Pharma Quickstep holdet haft et fantastisk forår med en række sejre, og så kom Tom Boonen lige og toppede foråret af med en sejr i Flandern Rundt hvor han slog de to italienere, Ballan og Pozzato, i spurten. Han satte dog et eftertrykkeligt punktum da han i Paris-Roubaix kørte med lidt over 50 km til mål og holdt hele vejen hjem. Det var ren Cancellara agtigt, og bagved kunne de andre ikke få det til at spille sammen. Inden han ramte cykelbanen i Roubaix sendte han dog også lige en finger ud til de Vlaeminck.

Giro-ditalia-2012-Guardini-Ryder-leads-J
Giroen var en lidt underlig størrelse i år, men det var sgu meget lækkert at starten foregik i Danmark. Desværre fik Alex Rasmussen kolde fødder da han havde mulighed for at tage den lyserøde førertrøje på holdtidskørslen, men brændte sig selv ud for hurtigt og måtte slippe. Anyhow, det helt store højdepunkt var uden tvivl etapen op til Stelvio. Først et smut over Mortirolo og så afslutning på Stelvio. Det blev til en fantastisk etapesejr til Thomas de Ghendt, men endnu mere spændende formåede Rodriguez ikke at tage nok tid på Hesjedal, og smed trøjen på enkeltstarten dagen efter.

500899-bradley-wiggins-and-chris-froome.
Årets Tour var desværre en defensiv en af slagsen. Jævnt kedelig, og højst sandsynlig hurtigt glemt. Det den dog vil blive husket for var styrkeforholdet mellem kaptajn Wiggins og løjtnant Froome. I flere situationer på bjergene så vi Froome køre fra Wiggins, for derefter at falde tilbage for at vente på sin kaptajn. Man kan kun gætte sig til hvad der var sket hvis Froome havde kørt sin chance.

Alexandre-Vinokourov-008.jpg
Vinokourov har altid været god for spektakulære sejre. De fleste kan nok huske hans sejr på Champs Elyses et år i Touren, hvor han fuldstændig snød sprinterne på deres hjemmebane. Hans sejr i olympiaden(fedt ord man bruger alt for lidt), havde dog en lidt grimmere smag. Uran siger selv at han var uopmærksom i et øjeblik da Vinokourov angriber og kører den hjem. Andre mistænker rytterne for aftalt spil - noget der også var oppe og vende efter Vinos sejr i Liege-Bastogne-Liege i 2010. Under alle omstændigheder endte Vinkourov karrieren med en olympisk guldmedalje.

175001596.jpg
Så var der også lige Lasse Norman Hansen, der lidt kom ud af ingenting da han hev en guldmedalje hjem i Omnium. En helt igennem fantastisk præstation og endda efter et styrt i næstsidste disciplin hvor han efterfølgende måtte hive splinter ud af kroppen. Respekt herfra!

Alberto-Contador.jpg
Var der dog noget næsten alle cykelfans havde set frem til med længsel i 2012, så var det uden tvivl Alberto Contadors comeback. Efter Tourens søvndyssende 3 uger, var der store forhåbninger til at verdens bedste etapeløbsrytter skulle vise verden at han stadig var den bedste. Det lignede dog en lille skuffelse da Contador ikke formåede at gøre kål på Rodriguez, som modsat overraskede ved at køre en blændende enkeltstart til at starte med. Dog blev alle bjergetaper udnyttet og der blev angrebet som man sjældent havde set det før. Glæden ved at se cykelløb var i den grad genetableret! Og bedst som man troede at Contador måtte overlade den samlede sejr til Rodriguez, skete der det at Contador angreb på en nedkørsel, kom først op af det sidste bjerg og kunne iklæde sig den røde førertrøje. En helt igennem uforglemmelig Vuelta, og en Contador der næste år ligner den absolutte favorit til Tour tronen - jeg tror det først er der vi ser hans reelle form.

gilbert-medal-road-worlds-win-feature.jp
Efter 2011 sæsonen kunne Philippe Gilbert nærmest gå på vandet. Et skifte til BMC holdet satte dog en stopper for stimen. Generelt har BMC holdet haft en relativt sløj sæson med en Thor Hushovd der intet har vist, en Cadel Evans der intet har vist, og så Philippe Gilbert der skuffede i foråret og aldrig rigtig fandt rytmen. Det har sidenhen vist sig at både Evans og Hushovd har været ramt af sygdom i løbet af året, som de ikke har kunnet slippe. Gilbert slog dog til lige præcis hvor han skulle. Et tilrettelagt angreb på Cauberg betød at den hurtige belgier tog regnbuetrøjen på smukkeste vis. Man har før snakket om VM trøjens forbandelse der har betydet elendige sæsoner for vinderen efterfølgende, men det har været lidt i glemmebogen efter både Cadel Evans, Thor Hushovd og Mark Cavendish har haft godkendte sæsoner. Jeg ved dog ikke hvor meget man skal tolke Gilberts styrt i Lombardiet Rundt, men lad os håbe på at det var en enlig svale.

5917227-cycling-ita-lombardy.jpg
Årets største rytter må dog uden tvlvl være Rodriguez. Vinder af Fleche Wallonne, 2'er i Giroen, 3'er i Vueltaen, 2'er i Baskerlandet Rundt, og 8 etapesejre. Han sluttede så også lige året af med at bevise sin suverænitet ved at vinde sæsonens sidste løb, Lombardiet Rundt. I et møgvejr uden lige trak han det længste strå og kunne sætte punktum for en helt igennem godkendt sæson. Rodriguez's hold spillede dog også en stor rolle som noget af det sidste i år, da de ikke som ventet fik forlænget deres Worldtour licens. Hvordan det overhovedet kan lade sig gøre er der vidst ingen der fatter, og UCI har et seriøst forklaringsproblem. Jeg er meget spændt på at se hvad udfaldet af retssagen kommer til at være. Og hvis Katusha alligevel får en licens, betyder det så at et af de andre hold skal have frataget deres? Man kan i hvert fald undre sig over at Argos-Shimano og FDJ har fået licenser når Katusha ikke har.

lance-armstrong_2011.jpg
Og så var der ham her. Han stoppede egentlig med at cykle tilbage i 2010, men fik da noget af en genkomst i 2012 da USADA indledte en sag imod ham. Adskillelige vidner, heriblandt både tidligere og nuværende cykelryttere, betød at Armstrong fik frataget alle sine sejre. Men ikke nok med det, så er der nu flere organisationer der sagsøger ham for løgne, og vil have tilbagebetalt nogle af de præmiepenge der er blevet udbetalt. Det man dog nok ikke havde ventet var at Rabobank så sit snit til at trække sponsoratet efter mange år i sporten som en direkte konsekvens af Armstrongs dom.

2012 var med andre ord et spændende år, men der er allerede på nuværende tidspunkt lagt godt i kakkelovnen for 2013. Kan Cancellara komme tilbage til sit gamle niveau og udfordre Boonen i forårsklassikerne? Hvad med Andy Schleck? Er Gilbert tilbage nu? Og så ligger der lige det Tour de France hvor Contador om nogen gerne vil vise hvem der er den bedste etapeløbsrytter i verden, men der er også andre der vil vise deres værd. Både Andy Schleck og Evans kan vise sig som værdige udfordrere, og Rodriguez har også udtalt at han vil vinde Touren. Nå ja, og så er der også lige den interne magtkamp på Sky der ser ud til at få sin efterfølger i 2013.

Link to comment
Share on other sites

Tak for en imponerende opsummering. Det er rigtig godt for os, der ikke rigtig får fulgt med mere i samme grad som tidligere. Nu kan vi bare vente på din udlægning af sæsonen. Det er rigeligt til at man kan kloge sig over for andre i frokostpausen :happy:

*Sprognørderi ON* Olympiade betyder egentlig perioden mellem to olympiske lege. Det er derfor, det ikke bruges så tit om selve konkurrencerne, selv om begreberne er ved at flyde sammen i daglig sprogbrug. *Sprognørderi OFF*

Link to comment
Share on other sites

Cinellien er tilbage fra lægen, og har fået fikset krankområdet. Det betød at jeg i dag hoppede på den for at køre en rigtig herretur. Jeg kom dog lidt senere afsted end først beregnet, men jeg kom da afsted. Det blev i øvrigt også debut til et par sorte Sidi sko, nemlig vinterudgaven Sidi Hydro. Forhåbentlig kan de være med til at holde liv i mine fusser når det for alvor bliver koldt udenfor. Jeg var lidt usikker på hvorvidt jeg skulle tage skoovertræk på, men gjorde det så alligevel. Umiddelbart tror jeg ikke det er sådan man skal gøre, for fugten i overtrækkene gør skoene kolde.

Jeg kørte ud igennem Bagsværd, langs Hareskoven og så ud til Værløse. Der lå lidt is hist og pist, men umiddelbart ikke noget der var glat sådan for alvor. Jeg valgte at køre et lille interval ind mod Ganløse hvor jeg bare skulle ligge omkring min AT. Det blev afsluttet med en lille spurt op af bakken ind mod Ganløse.

Generelt var tanken bag turen egentlig bare at presse igennem og køre et par intervaller hist og pist. Ikke noget decideret struktureret, men fokus på at holde tempo og presse benene. Det var i øvrigt også debut til en af mine julegaver - nemlig en buff. Hvordan jeg har kunnet leve uden sådan en er mig et mysterium. Jeg startede ud med at have den som et halstørklæde hvilket betød at jeg ikke fik den kolde luft ned af nakken, og senere blev den også trukket lidt op over ansigtet.

Anyhow, jeg kørte videre op til Slagslunde, og videre op til Gørløse og Nr. Herlev. Her begyndte jeg også at blive lidt småtræt, og specielt min lænd begyndte at brokke sig. Det er trods alt lang tid siden at jeg sidst har haft en lang tur på cyklen, og jeg tror det kommer til at tage lidt tid at vænne sig til de lange ture.

Herfra kørte jeg ind igennem Kirkelte, igennem Karlebo, og så ud til Strandvejen. Da jeg nåede Klampenborg var der ved at være udsolgt, men jeg fik kæmpet mig op og kunne så trille hjem igennem Lyngby.

I alt 92,3 km med 29,6 km/t og et pulssnit lige omkring de 80-81%.
20121228tur_zps379b84ce.png
20121228kort_zpsbc39cadc.png

Nå, men hvad fik jeg så egentlig i julegave? Godt du spørger. Foruden den fantastiske buff, fik jeg en hel masse lækre ting. Af højdepunkterne kan nævnes billetter til Anders Matthesens show i januar, et Trip Trap skærebræt, et par super lækre Vans sko, et par DVD'er, The Secret Race bogen på dansk som jeg glæder mig til at blive klogere på, nogle boxershorts, og ikke mindst et par Oakley Jupiter Squared solbriller.

Nu står den på udsalg, og jeg har allerede som sagt investeret i et par Sidi vinterstøvler, men jeg håber også på at kunne få klemt et par vinterbukser ind også :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Årets sidste tur
407455_10151287638120502_1552115111_n.jp

I går hoppede jeg endnu engang på Cinellien til hvad der skulle blive til årets sidste tur. Desværre regnede det lige i det jeg kørte afsted hvilket ikke lige just var det fedeste. Ruten var ret så simpel - op og ned af Strandvejen med et par afstikkere, og bare drøn på. Som sagt så gjort. Igennem Charlottenlund og ud på Strandvejen. Herfra hele vejen op til Kelleris, igennem Dageløkke og ud på Strandvejen igen. En lille afstikker ind igennem Folehaven, og ned af Sandbjergbakken. Til Klampenborg af Strandvejen og op af Klampenborgvej.

Min lænd drillede selvfølgelig undervejs, og det er mega irriterende. Tror umiddelbart jeg har været lidt for optimistisk med saddelhøjden efter at have samlet min Cinelli igen, så tror lige den skal en anelse ned. På turen hjem fik jeg en siver ikke så langt fra Rungsted. Jævnt nederen at skifte slange når cyklen er smurt ind i vand og grus. Derudover blæste det en pæn pelikan i går.

Da jeg kom hjem blev cyklen vasket, og jeg fik da også lige snuppet et billede inden jeg gik igang med vandplaskeriet
154591_10151287809220502_512171354_n.jpg

I alt blev det til en tur på 80,6 km med 29,3 km/t i snit.
20121230tur_zps053ddec3.png

20121230kort_zps10511429.png

I øvrigt blev årets total på 9031 km, og 302 timer og 25 minutters træning. Det er dog uden styrketræningen. Egentlig et meget pænt tal, og en forbedring i forhold til sidste år. Jeg har egentlig ikke umiddelbart nogen planer for at overgå det tal næste år. Tanken er bare at der skal være kvalitet i træningen, og så er det egentlig ligemeget om totalen ender på 6000 eller 12000 km.

Jeg er jo også godt igang med Tyler Hamiltons bog. Jeg må indrømme at den er ret så spændende, men jeg tror det hænger sammen med at det er en anden vinkel historien bliver fortalt. Normalt er det altid journalister der opsummerer hvad de har fået at vide, hvorimod at det denne gang kommer fra rytteren selv. Hvor meget man skal tro på historien ved jeg ikke, men det er svært ikke at tro at der er en sandhed et eller andet sted i det han fortæller. Jeg tror dog bare at den lige har fået en god omgang amerikansk hollywood glans i nogle af beskrivelserne. Jeg er endnu ikke nået dertil hvor han bliver introduceret for Fuentes af Riis, men jeg har vidst hele tiden sagt at der nok er noget sandhed i det? Gør det nogen forskel? Ikke for mig som cykelfan, men garanti for rugbrødsjournalister og resten af verden.

Jeg synes det er interessant at læse om de ting der skete før i tiden, men jeg synes det er endnu vigtigere at forholde sig til nuet. Hvis Riis har tolereret doping på sit hold, så rører det egentlig ikke noget hos mig. Som jeg ser det var det en del af gamet dengang, og hvis den daværende bedste rytter(Armstrong) tog det, så var de andre også nødt til at tage det for at kunne følge med. Jeg ville dog ønske at Armstrong og de andre ikke havde benyttet sig af noget, så det heller ikke var nødvendigt for de andre. Man får i hvert fald et indtryk af at feltet i 1999/2000 var betydeligt renere end rygtet umiddelbart giver udtryk for. Ifølge de prøver der er blevet gen-testet fra 1999 så viste det sig at små 9% var positive for EPO, hvorimod indtrykket US Postal gav til deres ryttere var at alle gjorde det. 9% svarer til 18 ryttere ud af 200 startende ryttere.

Men hvis man ser bort fra dopingen, så er bogen egentlig også ret interessant, da Hamilton har en række anekdoter og sætninger der er geniale. Et af dem, og som nok bliver mit mantra for næste år handler om restitution, og hvor vigtigt det er for cykelryttere:


"Hvis du står, så sæt dig ned. Hvis du sidder ned, så læg dig ned. Hvis du ligger ned, så sov"


Jeg er generelt god til at indtage sofaen efter træningsture, men nogle gange kan jeg godt få lidt dårlig samvittighed over det, fordi jeg jo egentlig burde støvsuge, vaske tøj, gøre rent eller så meget andet. Så nogle gange skal man nok bare huske på at det er vigtigt at få sin restitution efter 3-4 timer i sadlen med fuld power.

Ligeledes skal jeg blive betydeligt bedre til at spise de dage jeg træner, for jeg får slet ikke nok mad ind efter de lange ture, og det kan godt betyde at jeg har ømme stænger når jeg dagen efter vil ud og køre igen. Når nu jeg ikke kan tage EPO eller testosteron, så må kosten være det sted jeg kan optimere min performance mest :bigsmile:

Og speaking of doping, så kan jeg sgu godt forstå at folk tager det. Hvis det betyder at du kan restituere hurtigere, og i øvrigt kunne performe på et højere niveau, så er det godt nok fristende. Var det lovligt tog vi alle det jo. Og hvis det virkelig har været sådan at det var en del af gamet, så giver det endnu mere mening. Det er bare nederen for alle de ryttere som ikke har valgt at benytte sig af det. Jeg fik tanken om at man kunne gøre ligesom i bodybuilding hvor der er dem der er naturlige og dem der har benyttet sig af krudt, men problemet er bare at det stadig er mere interessant at se dem der har de største muskler, og så er man ligeglad med hvordan de har fået dem. Det samme ville nok gøre sig gældende i cykelsporten. Det er da meget hyggeligt med nogle der er 1 time om at komme op af Alpe D'huez på vand og brød, men der er nok lidt spænding over dem der gør det på lige under 40 minutter og nærmest står op hele vejen.

Link to comment
Share on other sites

Nyt syn på doping
doping-in-cycling-428x321.jpg

Jeg mangler efterhånden kun 15 sider i min Tyler Hamilton bog, men jeg kan allerede nu sige at det er blandt de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Jeg var ellers noget skeptisk da jeg gik igang med den, fordi Tyler Hamilton blandt mange har været en dårlig indflydelse på sporten med et par dopingdomme, og generelt løgne i verdensklasse. Jeg kunne egentlig godt lide ham da han kørte for Team CSC, men fik ret så meget imod ham da han nærmest uden grund skiftede til BMC i 2004 - umiddelbart virkede det mest af alt som et grådigt træk for at få flere penge.

Men nu hvor jeg har læst bogen, eller næsten har læst den, har jeg fået et andet syn på Tyler. En lidt "ynkelig" person, der egentlig bare har gjort hvad han har følt var nødvendigt for at være med på højeste plan. Ikke mindst har det ændret mit syn på doping. Forstå mig ret, jeg bliver aldrig pro-doping, men jeg må indrømme at jeg ikke tænker så slemt om dopere mere som jeg måske har gjort. En af de ting jeg har gået og tænkt på på det seneste er hvor grænsen mellem doping og præstationsfremmende midler egentlig går. Hvorfor er testosteron forbudt når energidrik ikke er? Umiddelbart skulle man tro at testosteron er mere naturligt end energidrik er?

Så begyndte jeg at tænke lidt videre. Hvis testosteron blev lovligt, ville man så tage det? Jeg ville ikke være i tvivl om at jeg ville gøre det hvis det rent faktisk var lovligt. For mig at se er det bare et middel der kan hjælpe med restitutionen som gør at man kan være friskere dagen efter hård træning. EPO ville jeg nok sætte en grænse for, da jeg virkelig ikke har det godt med at skulle stikke en nål i mine arme.

Hvis man er i en sport hvor man gerne vil have succes, og man kan se at dem der har succes gør noget helt specielt, så er man nok tilbøjelig til at gøre det samme. Om det er højprofilhjul eller at tage et bestemt stof for at kunne følge med, er efterhånden blevet lidt det samme i min optik. Hvis det så samtidig er nærmest er accepteret at tage ulovlige stoffer, så kan jeg endnu bedre forstå at de gør det.

Der hvor jeg så synes at Lance Armstrong er en bad guy, er helt klart den måde han generelt er, og det faktum at han har taget stoffer på en helt anden måde end sine konkurrenter til at starte med. Hvis man skal tro på bogen, så var det som sagt kun 9% der var dopede under Touren i 1999. Det kunne være interessant at høre hvor mange af toprytterne der reelt var dopet i den periode, og om Armstrong egentlig har været årsagen til skiftet mod at bruge doping igen.

I øvrigt, hvis man er stor Lance tilhænger, så bør man vitterligt læse Hamiltons bog. Jeg har aldrig brudt mig om ham, men jeg bryder mig endnu mindre om ham nu :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Hov, hov, jeg havde da reklameret heftigt for den. Du må lære at høre efter, når de gamle taler :blahblah::laugh:

Du var faktisk en af årsagerne til at den røg på ønskesedlen, men nok mest i håbet om at kunne fortælle dig at du tog fejl :4smartass: Men for en, meget sjælden gangs skyld, tog jeg fejl :bigsmile:

Og nu hvor vi snakker doping, så er der en hyggelig artikel på Cyclingnews.com http://www.cyclingnews.com/news/kimmage-unconvinced-by-sky-and-wiggins Det sjove var lidt at mens jeg har læst bogen, så var en af mine tanker lidt Team Sky. Der var godt nok mange ligheder mellem Team Skys dominans i Touren i 2012, og US Postals. Jeg kan ikke mindes at have set så dominerende et hold som Team Sky i 2012, i hvert fald ikke siden US Postal dagene. Der kan selvfølgelig være en naturlig forklaring på det, som måske bare er at Team Sky har fundet de vise sten indenfor træning og restitution. Jeg er dog ikke overbevist. Det bliver dog rigtig spændende at se hvordan det kommer til at gå for dem i 2013. Hvis de falder helt igennem er det svært ikke at tro på doping - specielt nu hvor de har fyret deres hollandske læge.

Link to comment
Share on other sites

Nu du har løsnet proppen, så kan jeg da godt afsløre det meget politisk ukorrekte standpunkt at jeg faktisk synes at (nogle slags) doping skal være tilladt. Det skal hverken kunne købes over nettet eller i Matas men i særlige klinikker hvor man kunne gå ind og få en medicinsk forsvarligt dosis under konkrollerede forhold og kontrol af hvordan kroppen reagerer. Det skulle naturligvis foregå på 100% egenbetaling og fraskrivning af patientskadeforsikring på alt hvad der kan tilbageføres forløbet.

I stedet for at der foregår en masse fusk inden bøf-brian skal i jernhulen og H40 (og givetvis også flere andre felter og motionsformer) skal ud og køre, med hvad deraf følger af forkerte doser og andre fejl som koster dyrt i sygehusbehandlinger, så gør dog skidtet lovligt under kontrollerede forhold.


Om man så stadigvæk skal holde en nul-tolerence inden for konkurrencer så det kun er for motionstosser der gerne vil restituere hurtigere så de kan træne mere eller hvordan den nød skal kringles, har jeg ikke lige overvejet nærmere. Da det aldrig bliver aktuelt med lovlig doping med mindre man er amerikansk skuespiller og skal "buffes op" til den næste rolle, så lader jeg mig nøjes med at synes det er god ide.

Selvfølgelig kunne det være toplækkert med kemisk hjælp, så længe det er under lægekontrol og lovligt.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Prof. Verner Møller har været inde på noget af det samme. Og ja, jeg ved sgu'ette rigtig, hvor jeg selv står. MEN jeg kan godt følge ham i, at straffene inden for cykling er ekstremt hårde. Der er ingen mellemveje mellem at være helt og udstødt, som han selv nævner her:

http://fuau.dk/main.aspx?pagetype=51&id=253

Vi har vist været inde på det før, men for en 30-35 år siden fangede man jo også dopingsyndere, som fx den uopslidelige Joop Zoetemelk (16 x TdF). Han blev idømt en tidsstraf på 15 minutter og var grædefærdig, fordi han så ikke kunne vinde Touren. Men han blev ikke brændemærket og udstødt fra cykelsporten som sådan.

http://en.wikipedia.org/wiki/Joop_Zoetemelk

Link to comment
Share on other sites

Det er i hvert fald nogle gode overvejelser. Min chef fortalte for noget tid siden om en debat han havde hørt i radioen mellem nogle kloge hoveder/videnskabsmænd og damer. Der kom de eftersigende ind på om det var ok at benytte sig af stoffer der egentlig gjorde os klogere, og det kunne de absolut ikke se noget problem i. Da de så blev spurgt om det ikke var doping, var de vidst noget svagere i deres svar, men holdt stadig på at det var ok. Man kan undre sig lidt over denne dobbeltmoral :bigsmile:

Mht. straffe så synes jeg egentlig også at det er helt hen i vejret. 2 års karantæne uden at skimte til hvad de egentlig har gjort. F.eks. synes jeg det er underligt at EPO/bloddoping takseres identisk med fejl i whereabouts. Jeg synes ligeledes at Contadors dom på 2 år var helt hen i vejret. 2 års karantæne for et stof der ikke har nogen præstationsfremmende virkning i den dosis den blev målt til, og i øvrigt var en dosis kun ét laboratorie kunne teste ned til, og som de egentlig ikke burde. Det virker underligt. Stod det til mig skulle man lave nogle mere differentierede karantæner hvor man samtidig gik ind og kiggede på historik. Jeg synes det er fint at en rytter får 4 års karantæne hvis personen har en dopingdom i forvejen og derefter tester positiv for EPO efter udstået karantæne. Men hvis vi nu forestiller os at en rytter tester positiv for EPO, får 2 års karantæne, vender tilbage og tester positiv for et relativt harmløst stof der ikke giver mening - skal personen så have 4 års karantæne? 2 års karantæne?

Doping er ikke i orden når det er ulovligt, men problemet er bare at det lader til at der er nogle af kontrollerne der ikke er helt troværdige.

Jeg er næsten ikke i tvivl om at der er nogle i de danske licensrækker der benytter sig af doping. Her tænker jeg ikke på EPO og blodtransfusioner, men mere i retning af relativt harmløse produkter som testosteron. Det var vidst også det den kære Søren Svenningsen blev snuppet for. Der er måske endda også nogle der "snyder" uden grund. Her tænker jeg på astmaspray. Så vidt jeg har forstået så har man ingen nytte af en astmaspray, som f.eks. Bricanyl, hvis man rent faktisk ikke har astma.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share