Change of plans -> It´s all about the BIKES!


Elkjærmark
 Share

Recommended Posts

Søndag d. 22/4 2012

På en dag hvor DMI lovede eftermiddags regn, var det med at komme tidligt ud af døren hvis ikke min lange cykeltur skulle ende med at regne væk. Som sagt så gjort, så jeg sad allerede i sadlen kl. 7,45.

Jeg havde på forhånd planlagt en længere tur à 4,5-5 timers varighed, så jeg lagde stille og roligt ud og tog mig god tid til at få kørt benene varme. Vanen tro tog det da også en del kilometre, så jeg var særlig glad for ikke at skulle lade mig presse af andre fra start.

Rent turmæssigt begik jeg lidt af en brøler ved at lægge ud mod nord. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde tænkt på, men faktum var at det kostede mig et mellemstykke à ca. 2-2,5 times varighed med vinden mere eller mindre direkte på snuden. Det var hårdt og det sugede bogstavligtalt energien ud af stængerne. Samtidigt var det også lidt af en mental udfordring, for når jeg kiggede på computeren kunne jeg se hvor lavt mit tempo var sammenholdt med pulsen.

Heldigvis havde jeg masser af energi i både lommer og flasker, så jeg fik lagt den mentale udfordring bag mig og fik flyttet tankerne andet steds hen. Og det gik rigtig fint indtil efter ca. 95 km hvor jeg begyndte med at hænge lidt. Nogle små skarpe knolde og lidt dårlig asfalt fik mig ud af rytmen, og da energiniveauet samtidigt var faldende begyndte det med at syre godt i lårbasserne.

Som sendt fra himlen dukkede der en Dagli Brugsen op, så jeg tog en hurtig beslutning om at stoppe for at loade nogle hurtige kulhydrater. Et styk Red Bull og en hindbærsnitte, og så var jeg ellers flyvende igen;-) Egentlig utroligt at der ikke skal mere til,

men en ting er sikkert - jeg skal have min mor stående klar med hindbærsnitter til Challenge :happy:

Derfra og resten af vejen ind mod Vejle var jeg super godt kørende! Ja, faktisk så godt at jeg overvejede at forlænge min tur med en 20-30 km. Jeg besluttede mig dog for den direkte vej hjem, da det nu engang er super fedt at komme hjem med lidt overskud i tanken;-)

Cykling - 122 km @ 27 km/t

Nu ligger jeg vandret på sofaen og ser Liège-Bastogne-Liège. Jeg håber på en Gilbert sejr og en ny nedtur til Schleck´erne! Det ser sådan cirka således ud:

post-33726-0-89900000-1335099143_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Lader du bare din cykel stå foran butikken mens du handler eller?

Ja, det gjorde jeg i dette tilfælde. Jeg var dog ikke længere væk, end at jeg konstant havde nogenlunde øje på cyklen. Og så skal du også lige huske på, at jeg bor i det fredelige Jylland. Når jeg cykler, så færdes jeg på Lars tyndskids mark, og derude er det eneste tyveri der foregår, når manden stikker af med nabokonen ved den årlige høstfest :shades:

Link to comment
Share on other sites

Mandag d. 23/4 2012

Efter en lang arbejdsdag med møder, tog jeg direkte i DGI Huset efter arbejde. Jeg proppede mit svømmetøj i skabet, hoppede i løbetøjet og stak afsted til hvad der skulle have været et easy run. Easy var det dog ikke, selvom det gik relativt langsomt. Rytmen var væk, pulsen høj og generelt så følte jeg mig bare slet ikke på toppen. Jeg fik nu alligevel overstået løbeturen i nogenlunde stil, hvilket jeg på dagen var godt tilfreds med!

Løb - 10,59 km @ 5:12 min/km

Da jeg kom tilbage til DGI huset, fandt jeg svømmetøjet frem og hoppede i poolen. Jeg overvejede flere gange at springe svømningen over, men eftersom jeg havde kørt mit 10 turs kort igennem ved indgangen, fik jeg overbevist mig selv om, at jeg bare skulle se at få det overstået.

De første 1600 m gik da også helt fint. Ikke at der var noget ekstraordinært at berette om, men det gled egentlig ok. Det vendte desværre noget prat og svimmelhed og kvalme kom pludselig skyldende ind over mig:-( Jeg forsøgte at svømme videre, men efter yderligere 200 m var jeg så elendig, at jeg måtte forlade vandet. Jeg fik med nød og næppe slæbt mig ind i badet, sejlede rundt derinde, men fik da på en eller anden måde alligevel tøjet på og kom ud i den friske luft. I bagagerummet i bilen havde jeg heldigvis en kasse cola´er. Nok er de ikke på højde med Red Bull og hindbærsnitter, men det er ikke langt derfra, og under alle omstændigheder fik det hurtigt stabiliseret mit blodsukker, så jeg sikkert kunne klare mig hjem på Langelinie.

Note to self: Lad være med at tro at du kan træne på tom mave......

Tirsdag d. 24/4 2012

Selvom arbejdsdagen i dag også var pænt hektisk, så havde jeg, klog af skade, taget mig tid til at få tanket godt op inden træning. Om det gjorde den store forskel ved jeg nu ikke, for præcis som i går var jeg slatten i kroppen og kunne ikke rigtigt tage gassen. Herligt, når nu menuen stod på intervaller på løbebåndet.... Under opvarmningen var jeg da også ved at quitte op til flere gange, men efter ca. 3 km let løb valgte jeg at prøve kroppen af med det hårde arbejde. Ouch, det blev en killer selvom tempoet slet ikke nærmede sig det forventede. Pulsen lå dog i den planlagte zone, så jeg valgte at ignorere det sløve tempo og bare få det hele overstået.

Interval 1 - 3 km @ 4:52 min/km

Interval 2 - 3 km @ 5:00 min/km

Interval 3 - 3 km @ 4:52 min/km

Total - 13 km

Baaaahhhh, ikke helt som håbet, but that´s life:-/

Men et eller andet er ikke helt som det skal være, for da jeg kom hjem og havde indtaget aftensmaden, blev jeg endnu engang skidt tilpas. Mere kvalme og mere svimmelhed..... Hvad hulen sker der lige.....?!?!

Link to comment
Share on other sites

Onsdag d. 25/4 2012

Efter et par dage med ok intensitet på træningen, var det tid til at geare lidt ned i går. Ikke geare ned som i pause, men mere i form af en rolig træningstur med lav intensitet. En rulletur med outdoor holdet fra centret var absolut perfekt til formålet, og krydret med et par enkelte byspurter og så ellers masser af snak, ja så blev det til en rigtig hyggelig cykeltur :wink:

Turen startede syd på op ad Kolding bakken og videre ud mod Højen og Mejsling. En vej spækket med både korte og længere stigninger, og samtidigt krydret med godt med modvind, som fik pulsen op i et nogenlunde niveau selvom tempoet ikke var særlig højt.

Fra Mejsling forsatte vi mod Ågård og V. Nebel, inden vi endte ude på nogle noget ukendte veje, som endte med at lede os til Egtved. Jeg må indrømme, at jeg et kort sekund havde mistet orienteringen, men vinden og solens position fortalte mig at vi var på rette vej, så det gav ikke anledning til alverdens bekymringer - faktisk nærmere bare lidt joken, da jeg jo trods alt skulle forestille mig at være tur guide og have styr på det hele :shades:

Fra Egtved fandt vi vejen mod Tudvad hvor dagens første byspurt blev kørt. I min rolle som oppasser for de knap så hurtige deltagere, ligger jeg principielt ikke selv op til at køre spurter. De andre skal være mere end velkomne, men jeg synes bare ikke, at jeg behøver at vise mig frem på disse ture. Jeg er uden tvivl den stærkeste i gruppen, hvilket måske ikke altid står lysende klart for de øvrige, da jeg jo altid venter på sidste mand. Men jeg vil bare hellere ses på som værende hende, der sætter de andre højere end mig selv i lige netop dette tilfælde. Det lyder flot, ikke :shades:

Nå, men ingen regler uden undtagelser...... Et par af de langsommere ryttere opfordrede mig nemlig til at gi gas, og få sat et par af gutterne på plads - en opfordring behøvede de selvfølgelig ikke at gentage mange gange. Som sagt, så gjort. Jeg fandt det rette gear, fik lagt mig på hjul og åbnede så ellers op. En af de andre var lidt for kæk, og troede at han kunne nappe den blot ved at lukke lidt op i siddende position, men han blev hurtigt klogere, da han så mig kom susende forbi og tage spurten med et kæmpe hul. BUM!

Samme scenarie gentog sig da vi nærmede os Ødsted, denne gang var de andre bare en anelse bedre forberedte..... Ikke at det gjorde den helt store forskel, LOL! Så kan de lære det :shades:

Nu må jeg så hellere lige tilføje, at det ikke var de store spurtkanoner jeg satte til vægs - nok snarere tvært i mod. Men pyt, jeg fik trådt godt igennem og fik pulsen op, så det gav da lidt på min egen spurtkonto....

Cykling - 62 km @ 25,4 km/t

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Hehe, har meget svært ved at se dig som sprinter

Orrrrhhhh, hvad??? Det er da vist længe siden at du sidst har set mine svumlende quads :ninja:

Nogle gange skal man bare lade benene tale, og der er ingen tvivl om at der er kommet en nyfunden respekt over din rolle i gruppen.

Nemlig ja! Og det føles faktisk helt godt.... Du kan jeg forsætte min stil med at vise overskud ved at vente på de andre, vel vidende at de andre udemærket er bevidste om mine kvaliteter som cykelrytter. Herligt!!!

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Torsdag d. 26/4 2012

Efter regnen kommer solen... Meget apropos må man sige! Dagens løbetur startede under truende skyer, så da himlen åbnede sig efter ca. 3 km var det ingenlunde nogen overraskelse. At vandet så stod ned i lårfede stråler, ja det havde jeg nok ikke helt forventet, men det gjorde blot turen til en anderledes (våd) oplevelse.

Menuen i dag bestod af en lidt længere tur i roligt tempo og med god kontrol hele vejen. Ikke nogen temposkift, bakker eller andre udsving - bare steady pace med dejligt overskud!

Netop som jeg kunne mærke at selv undertøjet var blevet vådt af den heftige regnbyge, stoppede regnen og lod sig kort efter overtage af solen. Det var lidt et underligt skift, for det skete så hurtigt at jeg nærmest ikke nåede at registrere at regnen var væk, før jeg mærkede solens varmende stråler på mine kinder. Ihhh, hvor var det skønt:-)

Løb - 16,89 km @ 5:09 min/km

Jeg var lidt træt i benene, da jeg begyndte med at nærme mig Vejle igen, og desværre var jeg også blevet noget øm i min venstre achilles. Jeg overvejer derfor at droppe ugens sidste løbepas, da jeg ikke ser nogen grund til at overbelaste med skade til følge. Ikke at jeg tror at det er noget alvorligt, men jeg VIL bare være 100% fit, når jeg drager til La Santa om godt og vel en uge.

Link to comment
Share on other sites

Jeg var lidt træt i benene, da jeg begyndte med at nærme mig Vejle igen, og desværre var jeg også blevet noget øm i min venstre achilles. Jeg overvejer derfor at droppe ugens sidste løbepas, da jeg ikke ser nogen grund til at overbelaste med skade til følge. Ikke at jeg tror at det er noget alvorligt, men jeg VIL bare være 100% fit, når jeg drager til La Santa om godt og vel en uge.

Det billigste man gøre ud i skader, er at holde pause med det samme der er en forkert smerte oftest er det nok med et par dage, hvor man laver noget andet, og det er langt billigere end flere uger eller måneder, så god beslutning!

Link to comment
Share on other sites

Lørdag d. 28/4 2012

En slat af mine skattepenge brændte lige lovligt meget i lommen, so what to do??? Use them!!! For ca. 4 uger siden bestilte jeg derfor en Power2max wattmåler, et Rotor 3D kranksæt og nogle svedige Rotor Q rings. Wattmåleren blev leveret med UPS i går formiddags, og der gik sådan ca. 3 timer før cyklen var køreklar;-)

post-33726-0-00756400-1335611973_thumb.j

Men men men, fredag er min hviledag, så ingen træning what so ever - heller ikke selvom jeg brændte for at teste mit nye grej. Faktisk er jeg ret stolt over, at det lykkedes mig at holde mig til den plan..... Skulderklap til Jannie:-)

Der var dog en anden plan som jeg ikke helt kunne holde mig til, nemlig min træningsplan. Jeg skulle have startet lørdagen med at løbe intervaller, men min lille irritation i achilles fik mig til at droppe den plan. Om irritationen er blevet stimuleret af min længsel efter cyklen, skal jeg ikke kunne sige, men det er da slet ikke utænkeligt....;-)

Nå, lidt om dagens træning.

Jeg vågnede allerede kl. 6,50 i morges, hyggede mig med lidt morgenmad, kaffe og en avis, og hoppede derefter i cykeltøjet. Himlen var noget gusten, og et tjek på DMI viste da også at regnen ville arrivere sidst på formiddagen. Så meget desto bedre grund til at komme ud af vagten asap!

Jeg startede min tur ud gennem Grejsdalen, hvor jeg brugte de første 12 km til at få trådt stængerne varme. Jeg havde generelt en rigtig fin fornemmelse, så jeg begyndte så småt at forberede mig på lidt intervaller, hvor der skulle åbnes godt op.

Interval 1 - 5 min @ 178 avg. watt

Interval 2 - 3 min @ 159 avg. watt

Interval 3 - 3 min @ 155 avg. watt

Interval 4 - 3 min @ 170 avg. watt

Interval 5 - 3 min @ 176 avg. watt

Første interval fik jeg presset rigtig godt igennem, og jeg lå ok tæt på det som må være mit all out max over 5 min. De 4 andre intervaller blev kørt en kende mere mådeholdende, med en puls der nåede op omkring 88% af max. 5. interval var op ad bakke.

Jeg går forsat og venter på min "Training and racing with a power meter" bog ankommer. Den skulle gerne kunne hjælpe mig til at åbne op for power træningens univers. Indtil da bliver det ren "leg" og lidt tilvænning til det nye værktøj

Efter en rundtur omkring Vejle på 52 km, måtte jeg stoppe en smut inde på jobbet for at fikse et akut opstået problem. Det tog mig ca. 15 min, men det betød at jeg blev mega kold, så da jeg kom ud på cyklen igen var lårene helt stenede til og jeg piv frøs. Jeg var dog ikke helt tilfreds med at rulle den hjem derfra, så jeg forsatte på en ny rundtur og forsøgte at få livet benene op igen.

Det lykkedes ikke helt godt, men med lidt nedsat intensitet og høj kadance kom jeg da fremad. I øvrigt fedt at der også er indbygget kadancesensor i power måleren! Jeg har aldrig tidligere set tal på min kadance, men blot haft en nogenlunde idé om hvor jeg lå. Nu kan jeg så til min store overraskelse konstatere, at jeg ligger lidt lavere end jeg lige havde forestillet mig....

Cykling - 81,3 km @ 28,8 km/t

Avg. watt 128 = 2,51 watt/kg.

Jeg er indtil videre ovenud begejstret for mit nye værktøj, og jeg glæder mig vildt og tovligt til, at jeg får sat mig lidt mere ind i hele humlen omkring træningsmetoderne. Mht. de ovale klinger, så har jeg svært ved at vurdere om der er den helt store forskel. Overordnet set fungerede mit tråd fint nok i dag, men om det har noget med klingerne at gøre, tør jeg ikke sige. Havde jeg nu haft nogle før og efter watt tal at sammenligne med, så havde det været interessant, men det har jeg desværre ikke.

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Jeg har aldrig tidligere set tal på min kadance, men blot haft en nogenlunde idé om hvor jeg lå. Nu kan jeg så til min store overraskelse konstatere, at jeg ligger lidt lavere end jeg lige havde forestillet mig....

Haha jep, denne sætning bed jeg lige mærke i. Jeg vil slet ikke vide hvad min cadence er... Hvor meget var din? 75-80?

Link to comment
Share on other sites

Tillykke med wattmåleren. Den skal du nok blive glad for :bigsmile: Noget du dog skal huske på når du kører dine intervaller er lidt at se bort fra gennemsnittet på intervallet. Ment på den måde at skal du træne ved 200 watt for at ramme den rigtige zone, kan du køre 400 watt i 2 sekunder og lade være med at træde i 2 sekunder - det giver nemlig i snit 200 watt. Men tiden i zonen = 0 sek. Det kræver en del tilvænning at holde trådet nogenlunde konstant i det interval, men det kan lade sig gøre.

Du må snart ud på hingsten igen og køre en 20 minutters all-out test hvor du bare giver den alt hvad den overhovedet kan tage. Så kan du få en idé om hvad din FTP er og hvor du skal ligge i de forskellige zoner.

Link to comment
Share on other sites

Du må snart ud på hingsten igen og køre en 20 minutters all-out test hvor du bare giver den alt hvad den overhovedet kan tage. Så kan du få en idé om hvad din FTP er og hvor du skal ligge i de forskellige zoner.

Jeg påtænker at gøre det i den kommende uge, hvor jeg alligevel har restitutionsuge, og derfor burde kunne finde en dag hvor stængerne ikke er lettere udbrændte;-)

Hvor meget var din? 75-80?

Den lå på 81, hvor jeg nok nærmere havde forventet at den ville ligge omkring 88-90 rpm. Men jeg tænker at den nok ligger en kende højere på raceren. Jeg mærker nemlig tydeligt, at min position på TT´eren bliver noget urolig ved høj kadance, så kører den lige en kende tungere.

Hvad måtte du slippe for det?

Selve power delen kostede 740€. Mit Sram Red kranksæt kunne så desværre ikke kombineres med P2M´s spider, så oven i det kom et nyt kranksæt. Det gamle kranksæt kan dog sælges;-)

Link to comment
Share on other sites

EJ SVIN!!!! Jeg er på ingen måde misundelig. Eller noget. Naiiii, slet slet ikke.

Prisen er faktisk ikke så slem men det hjælper jo også hvis man selv kan montere skidtet.

Jeg kunne heller ikke lige umiddelbart mærke da jeg satte Q-rings på og bemærker det heller ikke når jeg skifter mellem at køre med dem og almindelige klinger (på pendlerlågen). Så har aldrig forstået de som påstår at det er noget der kræver tilvænning.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share