Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Uge 50

Det bliver en hurtig opsummering i huj og hast. Der er heller ikke sket så meget i den forgange uge, hvor jeg skruede ned for volumen for at blive klar til dagens Frost Cup. Sidste uge landede jo på 100+ km, og det kunne da godt mærkes med min nuværende form.

Mandag

Spinning og styrketræning i FW

Tirsdag

En tur rundt om mosen, 9 km, plain and simple

Onsdag

Ialt 13 km med 2 x 5 minutters 10/20/30-træning

Torsdag

Spinning og styrketræning i FW

Fredag

11,5 km i jævnt tempo i nabolaget

Lørdag

9 km med de andre fladfodstosser. Vi var 10 i det hele!

Søndag

2. afd. af Frost Cup som beskrevet tidligere. 10 km. Plus 20 km transportcykling.

Planlægningen lykkedes, benene var virkelig udhvilede i dag, så jeg har ingen undskyldning for, at det ikke gik hurtigere. Udover altså, at formen er mere til det lange, seje træk end en hurtig galop. Men det skal nok komme :4trumpet:

Link to comment
Share on other sites

Groundhog Day

Mandag løb jeg 18 km turen ind omkring Østerbro og tilbage omkring hele Mosen. Det gik så godt, at jeg løb den samme 18 km tur en gang til om tirsdagen. Alle gode gange tre, tænkte, og snuppede den en gang til onsdag. I dag løb jeg så ... 18 km turen, så nu tror jeg sgu' også, at jeg snupper den i morgen for at få hele pladen fuld. Jeg har jo tænkt mig at gøre alvor af at tage et par uger med mere volumen :)

post-52761-0-04051700-1387475238_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Det er nogle solide langture du får løbet i øjeblikket.

Pas nu på iveren ikke tager over, og du render ind i overbelastningsskade

Kender selv det med at det går formidabelt, og man skruer på, også begynder bio stilladset at knirke. Det virker dog som om du har styr på det, og gode alternativer.

Har du overhoved været ude og løbe med cyklen?

Link to comment
Share on other sites

Det er nogle solide langture du får løbet i øjeblikket.

Pas nu på iveren ikke tager over, og du render ind i overbelastningsskade

Kender selv det med at det går formidabelt, og man skruer på, også begynder bio stilladset at knirke. Det virker dog som om du har styr på det, og gode alternativer.

Har du overhoved været ude og løbe med cyklen?

Jamen, der er en slags mening med galskaben. Dels er det en form for stresstest, før jeg - eventuelt - begynder at løbe noget mere hurtighedstræning. Dels er det også en game changer at køre i en periode med højt volumen, for det rykker altså formen et andet sted hen. Det er virkelig interessant at køre nogle dage med langtur hver dag, for man få lidt den samme udmattende fornemmelse i kroppen som efter et maraton. Derfor er jeg ret sikker på, at det rykker et eller andet.

Skovtræningen på cykel med indlagt løb er absolut ikke glemt og bliver forhåbentlig genoptaget i juledagene. Udfordringen har blot været, at det egner sig bedst til weekenden, og de seneste måneder har jeg haft fællestræning lørdag morgen med andre fladfodstosser og en længere tur - typisk med Sparta - søndag formiddag, så det har været sat lidt på standby. Men jeg har tænkt mig at tage af sted i ferien ...

Link to comment
Share on other sites

Jamen, der er en slags mening med galskaben. Dels er det en form for stresstest, før jeg - eventuelt - begynder at løbe noget mere hurtighedstræning. Dels er det også en game changer at køre i en periode med højt volumen, for det rykker altså formen et andet sted hen. Det er virkelig interessant at køre nogle dage med langtur hver dag, for man få lidt den samme udmattende fornemmelse i kroppen som efter et maraton. Derfor er jeg ret sikker på, at det rykker et eller andet.

Skovtræningen på cykel med indlagt løb er absolut ikke glemt og bliver forhåbentlig genoptaget i juledagene. Udfordringen har blot været, at det egner sig bedst til weekenden, og de seneste måneder har jeg haft fællestræning lørdag morgen med andre fladfodstosser og en længere tur - typisk med Sparta - søndag formiddag, så det har været sat lidt på standby. Men jeg har tænkt mig at tage af sted i ferien ...

Jeg er helt sikker på at det rykker formen. Det minder meget om Maffetones træningsmetode, hvor man løber rolige kilometer. Det skulle træner fedt forbrændingen, hvilket jo er det man har brug for når man løber maraton.

Men tror nu også det er godt til at bygge og vedligeholde. Bliver spændende at se hvad der sker når du putter tempo på, for det kan godt være det er en diesel motor du har, men jeg tror sgu den er af den slags der sidder i AUDIs Le Man bil :)

Link to comment
Share on other sites

Uge 51

Det blev - som nævnt tidligere - en uge, hvor jeg prøvede at skubbe lidt ekstra til kroppen i form af en del kilometer. Det har samtidig været en stresstest af mine akillessener/ankler/hæle, som indtil videre lader til at have taget godt imod programmet. I de kommende uger vil jeg fastholde et par langture om ugen, men også prøve at supplere med lidt intervaller mv.

Beskrivelsen af ugen bliver denne gang lidt monoton :laugh:

Mandag

18 km ind omkring Østerbro og tilbage omkring hele mosen i jævnt tempo

Tirsdag

18 km ind omkring Østerbro og tilbage omkring hele mosen i jævnt tempo

Onsdag

18 km ind omkring Østerbro og tilbage omkring hele mosen i jævnt tempo

Torsdag

18 km ind omkring Østerbro og tilbage omkring hele mosen i jævnt tempo

Fredag

18 km ind omkring Østerbro og tilbage omkring hele mosen i jævnt tempo

Lørdag

7 km morgenjoggetur i nabolaget

Søndag

24 km hvoraf de 17,5 km var med Spartas søndagstræning. Mødte en tidligere kollega, så det blev 17,5 km med fuld gang i snakketøjet fra start til slut. Så flyver tiden.

Facit blev en uge med lidt over 120 km på kontoen og stadig ganske friske ben. I morgen står den på spinning og styrke for afvekslingens skyld. Dernæst nogle uger med lidt langture, men også mere varieret tempo. De her lange ture i ensartet tempo er godt nok keeeeeedelige, men indtil det modsatte er bevist, vil jeg mene, at jeg har flyttet formen et andet sted hen (forrige uge var jo også en 100+ km uge).

Der er også to uger til næste motionsløb, som er 3. afdeling af Frost Cup, så jeg kan stadig disponere frit og improvisere. Naturligvis med et skarpt øje på bentøjet.

Link to comment
Share on other sites

RITTER

Så er jeg allerede nået 100 sider ind i den ene af mine julegaver: bogen Ritter, fortalt til Flemming Enevold. Den er forbløffende god og særdeles læseværdig. Det har været en rigtig god idé at lade vennen Flemming Enevold skrive den, for det gør han sgu' godt. At der er så er for mange slåfejl, der burde have været fanget i redigeringen, ser vi stort på i denne sammenhæng.

Da jeg begyndte at køre cykelløb midt i 1970'erne, sang Ritters karriere jo på sidste vers, så han var den gamle garde, men alligevel et stort idol stadigvæk. Hans første selvbiografi var jo pligtlæsning som ung cykelrytter dengang, for han udgav allerede en meget tidligt. Som jeg husker det, udkom den, da han var draget til Italien som professionel, så den må have været sidst i 1960'erne.

Ritter er stadig interessant, fordi hans karriere strakte sig over nogle meget spændende år. Hans bekendtskaber rakte fra Jacques Anquetil over Eddy Merckx og frem til Francesco Moser, så han kan fortælle røverhistorier fra flere generationer proffer. Derudover er hans skildring af opvæksten langt mere detaljeret end i den første bog (som jeg husker det) og meget rørende.

post-52761-0-63514000-1388045251.jpg

Link to comment
Share on other sites

År 35 f.G. (før Garmin)

Indersiden af smudsomslaget til Ritter har forlaget snedigt brugt til at gengive hele arket med "data" fra dengang Merckx i 1972 slog Ole Ritters timeverdensrekord fra 1968. Imponerende nok har de målt det præcise forspring til Ritters rekord, sammenlignet pedalfrekvenser, hastighed mv. Og det hele er skrevet omhyggeligt ind i dette registreringsark i hånden, for man havde ikke lige sensorer, Garmin eller andet avanceret grej ved hånden. Her rækker pladsen kun til et udsnit, og det er muligvis svært at afkode, men det giver et indtryk af det møjsommelige arbejde ...

post-52761-0-59541100-1388045946_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Mere Ritter ...

Det er jo et privilegium nu om stunder, at man efter kapitlet om verdensrekorden kan gå ind og se den på YouTube. Han stod sgu' knivskarpt den dag, ham den gamle ... :4trumpet:

http://www.youtube.com/watch?v=f8BSiPGPnXo

EDIT: Øv! Man kan stadig ikke vise YouTube videoer i selve tråden :rocketwhore:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Feelgood Inc.

Amerikanernes nationalsport må være at producere feelgoodfilm. De fleste er ikke til at holde ud, andre er OK og nogle få lykkes ud over al forventning. Sådan en er The Secret Life of Walter Mitty, som rammer alle de rigtige toner og kommer hele vejen hjem. Vurderingen af den afhænger muligvis meget af ens egen sindsstemning, men da jeg så den i går var jeg godt underholdt og kluklo oftere end sædvanligt under den type film. Man hepper sgu' på Walt undervejs i denne fabel, der tilmed er smukt fotograferet, Thumbs up :)

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Uge 52

Rigtig god træningsuge, hvor det meste er lykkedes efter planen. Har som lovet skruet lidt op for intensiteten, så jeg nu kan begynde at presse pulsen lidt mere. Dér er der virkelig plads til forbedring. Den samlede træningsmængde er blevet lidt mindre end sidste uge, men det skyldes nu primært to løbefrie dage.

Here we go.

Mandag

Spinning og styrketræning i nærmeste FW.

Tirsdag

Stille og roligt tur mosen rundt plus noget af Vestvolden. Det er ca. 11,5 km.

Onsdag

15,6 km med 6 x 1000 m intervaller. Målet var konservative 4 min/km, og det ramte jeg meget godt. De fleste lå lidt under, en enkelt lidt over. Turen kan ses her.

Torsdag

Spinning og styrketræning i den lokale FW.

Fredag

Samme tur som tirsdag med en lille ekstra krølle, så den sagde omkring 12 km.

Lørdag

Endelig premiere på lørdagens skovtræning med Herlev Løberne. Det blev super gode 13 km med 4 x specialtræning undervejs: bakker, rundstrækning, trapper og stafetløb. For anden gang i ugens løb fik jeg seriøst pres på pulsen. Desværre ingen data, da jeg løb elektronikfri.

Søndag

Fællestræning i Sparta. Løb i frisk tempo derind hjemmefra og koblede mig lidt optimistisk på 4:40 mi/km-holdet. De løb så ekstra stærkt i dag, da turen kun var 13 km (pga. nytårsløb tirsdag). Til gengæld var jeg med hele vejen rundt og løb samme rute rundt hjemad, så jeg fik den to gange og dermed ialt 26 km. Turen findes her.

På en måde kan man sige, at jeg "vekslede" mine to løbefri dage til to dage med mere intensitet. Specielt lørdagens skovtræning var et hit og tilmed rigtig hyggeligt. Samtidig havde jeg lørdag en oplevelse af, at grundformen de seneste 4 uger har fået en tand opad. For jeg cyklede frem og tilbage til skovtræningen og fik dermed 20 km transportcykling oveni. Og da jeg skulle i biffen sidst på eftermiddagen gik jeg frem og tilbage og fik i alt 2 timers gåtur som bonus :)

Tirsdag er jeg kommet til at melde mig til Nytårstrail, der afvikles sammen med Nytårs-MTB, og det skulle gerne blive næste uges intensive løbepas sammen med 3. afdeling af Frost Cup søndag den 5. januar. De ligger i hver sin ende af ugen, så det bliver ikke muligt at klemme en super langt tur ind i næste uge. Det må jeg så få indhentet i de kommende uger.

Thumbs up herfra.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Nytårs Trail

I år valgte jeg at droppe hamsterhjulet i Fælledparken (= Änglamark Nytårsløb) og løb i stedet et lille hyggeligt trailløb i Terkelskov oppe ved Nymølle.

Vi var en lille udsøgt flok på 55, der fik lov til at løbe ruten til Nytårs MTB, før alle MTB-rytterne (250 stykker) blev sendt af sted. Den var jævnt udfordrende med gode bakker, mudret singletrack og stejle nedløb.

Turen var kun 6,3 km, men falder fint i tråd med mine intentioner om at få løbet noget mere hurtighed i de her to uger. Så det var kort og intensivt. Og langt sjovere end en tung halvmaraton inde i hamsterhjulet. Det kunne godt gå hen at blive min fremtidige nytårstradition.

Jeg blev hængende efter løbet for at få en kop kaffe og se den vilde horde af MTB-ryttere starte. Det foregik på 30 meter asfalt, hvorefter turen gik ind på skovstierne. Hold da kæft, det så vildt ud.

Endnu mere vildt så det, da de kom forbi mål og skulle ud på anden omgang. Her lå roeren Eskild Ebbesen med helt fremme (og han endte i øvrigt med at blive nummer 5). Jeg ville nødig konkurrere med den mand i noget som helst! Han ville bare fremad, og han er kæmpestor. Pedalarmene knagede gevaldigt under de watt, der blev trådt der.

Alt i alt et superhyggeligt løb med god bakke- og farttræning. Og langt friskere ben til i aften, end efter et halvmaraton, så det var vist den rigtige prioritering :)

https://app.events4u.dk/event/2015-nytaars-trail/results

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Endnu mere vildt så det, da de kom forbi mål og skulle ud på anden omgang. Her lå roeren Eskild Ebbesen med helt fremme (og han endte i øvrigt med at blive nummer 5). Jeg ville nødig konkurrere med den mand i noget som helst! Han ville bare fremad, og han er kæmpestor. Pedalarmene knagede gevaldigt under de watt, der blev trådt der.

Eskild Ebbesen er jo ikke hvem som helst på en mtb, han har igennem lagt tid været et stor bæst på en mtb. For nogle år siden havde han sin duel med Rasmus Henning til DM cross duathlon, hvor han var stærkes på mtb men end dårligere løber, han udgik for øvrigt med tekniske problemer. For øvrigt løb jeg fra Magnus Cort (jep han der vandt et par etaper i post Danmark Rundt), men fik rocker bank på mtb'en og jeg bliv vist nr. 4, mens han vandt U16 eller U18, kan ikke huske helt præcis hvornår det var. Hans gode cykelevner giver god mening da roning primært er lår arbejde, modsat hvad de fleste tror.

Edited by Triathleten
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share