Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Nå, har vores medborgere nu også set sig sure på løbere.....

Det er samme problematik som med cykelmotionister/-ryttere. Der er ikke altid plads nok, og - hånden på hjertet - når man kommer i flok, så er der nogle (af løberne), der ikke lige kan finde ud af at rette røven ind til højre og give plads til fodgængere og hundeluftere. Det er fair nok at brokke sig over det, og det kan også få mig til at give en intern røffel i gruppen.

Modsat er der altså også nogle (af fodgængerne), der - nærmest af princip - ikke kan tåle synet af motionsløbere og derfor gør sig ekstra brede på fortovet, så man nærmest bliver tvunget ud på vejen for at komme forbi. Det er heller ikke god stil, for vi skal jo alle sammen være her. Så der er ikke nogen enkel løsning på, ud over at man selv skal prøve at opføre sig ordentligt.

Min tidligere klub var jo Sparta, og der trænede man virkelig under snævre forhold, fordi turen altid startede på Østerbro Stadion, så man skulle sno sig rundt på og ud af Østerbro. Det krævede rigtig meget disciplin. I Herlev har vi generelt mere plads på villavejene, og derfor oplever jeg også, at løbegrupperne her er lidt mere sløve til at give plads, sjovt nok.

Link to comment
Share on other sites

Uge 41

Følger indtil videre den skabelon, jeg har stillet op, og den fungerer ganske godt. Jeg kan i hvert fald nå at blive godt stegt i benene og så alligevel afværge de værste skavanker med de to løbefrie dage. Så jeg kører videre på den måde, indtil jeg finder på noget andet ;)

Mandag

En rigtig spinningtime(!) plus cirka 40 minutters styrketræning.

Tirsdag

12 km mosen rundt i frisk tempo.

Onsdag

12-14 km fællestræning i det hele med 12 x 600 meter-intervaller lagt ind, på en kuperet rute. De begyndte godt nok at gøre noget naller efterhånden.

Torsdag

12 km mosen rundt på stive, stavrende ben i starten. Av, av, av. Løsnede dog lidt op efterhånden.

Fredag

30 min. solospinning efterfulgt af 3o min. styrketræning. Mere var der ikke rigtig tid til.

Lørdag

12-14 km i det hele inkl. årets næstsidste afdeling af RAC Milen, det faste serieløb på 7,52 km med start i Rødovre og rundt om Damhussøen. Alle har hidtil ligget ml. 31 og 32 min., med 31.01 og 31.59 som hhv. hurtigst og langsomst. I går løb jeg på omkring 31.05, hvad der hører til i den hurtige ende. Det var ugens positive overraskelse, da jeg jo kun lige har taget hul på den mere hurtige træning.

Søndag

15,5 km i nabolaget i et jævnt tempo.

Det begynder at dæmre for mig, at det er en virkelig lang rejse på vej mod større hurtighed, jeg har taget hul på, og jeg er i tvivl om, hvor langt jeg kommer. For lige at trække alderskortet, så har jeg trods alt rundet de 54 somre, og så tager det altså lige lidt længere tid at restituere, end når man er 24.

Jeg kan simpelthen ikke løbe meget hurtigere lige nu, end det jeg gør til intervaltræningen osv., men jeg satser på, at den mere intense træning plus de to løbefrie dage kan bidrage til, at benen efterhånden får lidt mere fart på. Jeg er også begyndt at tage benene med i styrketræningen og tænker, at det måske også kan gøre en forskel.

Men altså lige nu - og de næste mange, mange uger - vil det bare føles som noget af en udfordring og blive hårdere og hårdere. Så håber jeg, at jeg efterhånden kan få løftet den puls, jeg kan arbejde med op over dieselmotor-niveauet :)

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Denne gang dedikeret til Harry Nilsson. Fantastisk sangskriver og en af de bedste stemmer nogensinde i populærmusikken. Så en dokumentarfilm om hans turbulente liv i går og fik lige repeteret, hvor god han var, selv om han i sidste ende blev sin egen værste fjende og kun blev 52 år.

Her er bare en af hans perler (og nej ikke "Without You" i denne omgang):

Link to comment
Share on other sites

Uge 42

Det bliver en opdatering af de hurtige, da dagen er gået med stor familiekomsammen, og nu står den på oprydning efter kaos.

Ugen er forløbet efter det nye skema, så der er ikke meget variation at berette om. MEN jeg bilder mig dog ind, at kroppen stille og roligt er ved at vænne sig til, at det skal gå lidt hurtigere. Efter dagene med intervaltræning i denne uge har jeg ikke været nær så medtaget som i de tidligere uger.

Kan dog også mærke, at jeg ikke skal lade begejstringen løbe af med mig, så indtil videre er der ingen planer om at ændre ved de to løbefrie dage. Overordnet set kommer jeg nok til at bruge oktober og november til at omstille træningen.

Mandag

1 spinningtime plus 40 minutters styrketræning.

Tirsdag

12 km rundt om mosen i et okay tempo.

Onsdag

16-18 km fællestræning i det hele, herunder ike mindre end 7 x 1000 meter intervaller løbet ude i Lautrupvang. Noget af en omgang at komme igennem. Tempoet kender jeg ikke, men det var en bønne hurtigere end sidste uge.

Torsdag

9 km rundt om mosen. Blev ikke helt så langt som ønsket, men tiden rakte ikke til mere.

Fredag

30 minutters solospinning og 30 minutters styrketræning.

Lørdag

15-16 km fællestræning i det hele, herunder 3 x 3000 tempointervaller i Kagsmosen. Rigtig fint tempo. Meget tilfreds med niveauet tidspunktet taget i betragtning.

Søndag

5-6 km morgenjogging rundt om mosen. Resten af dagen er gået med familietamtam. Havde ellers forbavsende gode ben oven på strabadserne om lørdagen.

De næste 3-4 uger skulle ideelt set blive efter samme skabelon med langsomt stigende tempo på intervallerne og måske introduktion af lidt fartleg mv.

Lige præcis næste uge bliver dog lidt loose og improviseret på grund af arbejde og selskabelighed.

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Det er da pinligt, at jeg først nu er blevet opmærksom på Lulu Rouge, som absolut ikke er en sangerinde, men derimod et samarbejde mellem to danske producere. Men bedre sent end aldrig. Det her nummer har i hvert fald en dejlig, drømmende stemning. Og så får man lyst til at tage til Island! :4trumpet:

Link to comment
Share on other sites

Spinning around ...

Mandag bød på endnu en spinningtime, og denne gang var der afløser på. Hun spillede heldigvis noget totalt hjernedødt workout-musik i stedet for at servere avancerede blandinger af rockmusik, Queen, oldies eller grand prix-musik. De der temabaserede timer, hvor man skal trækkes igennem instruktørens mp3-samling er ikke til at holde ud. Så er det langt bedre at svede til noget neutralt tekno, der går lige i hjernebarken. Eller vent, det er jo netop ikke hjernebarken ... Jeg er lige nu ved at læse Dr. Zukaroffs Testamente af Hjerne-Madsen, og som jeg husker de tidligere kapitler, så er hjernebarken netop den senest tilkomne del af hjernen. Så jeg tænker nok på krybdyrhjernen, der har med de primitive instinkter at gøre ... sådan lyder musikken i hvert fald, og den er perfekt til spinning :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Midt i en regntid

Op til mit bjergmaraton i Schweiz købte jeg en meget let regnjakke for alle tilfældes skyld. Den fik jeg heldigvis aldrig brug for, men i dag skulle den testes under den syndflod, der var her på de her kanter sidst på eftermiddagen og først på aftenen. Det blev til små 10 km, og den bestod prøven med glans. Så hvis du er på udkig efter en let regnjakke, får den mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Det er denne her

post-52761-0-08578200-1413917856_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

By the way ...

... så faldt jeg over en ting i Hjerne-Madsens bog, som er næsten poetisk. Det drejer om korttids- og langtidshukommelse. Den første fungerer kun i meget kort tid, omkring et minut, hvorefter det, vi har brug for at huske, bliver transporteret over på lageret i langtidshukommelsen.

Det system kræver en vågen hjerne for at fungere. Og når vi slumrer ind, begynder hjernen også at lukke ned for dagens indtryk. Transporten fra korttids- til langtidshukommelse stopper, og derfor kan vi aldrig huske det øjeblik, hvor vi falder i søvn.

Link to comment
Share on other sites

By the way ...

... så faldt jeg over en ting i Hjerne-Madsens bog, som er næsten poetisk. Det drejer om korttids- og langtidshukommelse. Den første fungerer kun i meget kort tid, omkring et minut, hvorefter det, vi har brug for at huske, bliver transporteret over på lageret i langtidshukommelsen.

Det system kræver en vågen hjerne for at fungere. Og når vi slumrer ind, begynder hjernen også at lukke ned for dagens indtryk. Transporten fra korttids- til langtidshukommelse stopper, og derfor kan vi aldrig huske det øjeblik, hvor vi falder i søvn.

Mon ikke han også skriver noget om ...... :hippy:

Link to comment
Share on other sites

Hjerne.Madsens bog er rigtig god, selv om den litterære historie om Dr. Zukaroff efter min mening var overflødig og tiligemed dårlig, men det om hjerner er rigtig godt

Mangler stadig den sidste fjerdedel af bogen, og jeg er tilbøjelig til at give dig ret. Rammehistorien kommer aldrig rigtig op at flyve. Men hjernedelen har mange gode, tankevækkende pointer.

Link to comment
Share on other sites

Long time, no pulse ...

Jeg når desværre ikke fællestræningen i aften, så i stedet fik jeg smidt lidt fartleg ind midt på dagen. For en sjælden gangs skyld havde jeg pulsuret på, fordi jeg godt lige ville tjekke efter, hvor jeg egentlig ligger henne. Undervejs ændrede jeg så formålet til at løbe efter pulsen. Forstået på den måde, at jeg på hvert ryk sigtede mod at køre pulsen op på - for mig svimlende - 140/min.

Det lykkedes næsten, og jeg synes egentlig, at det var en disciplineret indsats. Måske jeg skulle prøve at løbe efter pulsen de gange, hvor jeg ikke er til fællestræning. Når jeg løber med klubben, er det nemt at give den ekstra skalle. Men når man løber alene, kan man lidt for nemt lulle sig selv i søvn. Og jeg kan godt se på det hele, at jeg simpelthen skal til at presse pulsen op over de 140/min, hvis det skal rykke noget.

Jeg havde egentlig forsvoret nogensinde at løbe efter puls, men nu vil jeg måske lige genoverveje det. Dagens tur er her.

post-52761-0-96208800-1413979965_thumb.p

Link to comment
Share on other sites

Hyggesnak på en onsdag ...

Apropos hidsigproppen Anders And ovenfor, så er jeg efterhånden blevet bedre til at glide af på telefonsælgere. Tidligere kunne jeg godt blive muggen, når de ringede og forstyrrede midt i maden, men nu forklarer jeg dem venligt, at de hellere må finde en anden at ringe til, hvor de nok vil have mere held.

I går løb venligheden så fuldstændig af med mig, da telefonen ringede, og jeg kom til at tage den, selv om der stod "anonymt opkald". Jeg tænkte, at nu skulle sælgeren da for en gangs skyld have lov til at komme med sin store salgstale. Det kunne jo være, at jeg var i købehjørnet ...

- Det er Henrik.

- Hej, Henrik, det er Steffen fra Aktiv Træning. Hvor er jeg glad for at træffe dig hjemme.

- Okaaaay ...

- Nu skal du høre Henrik ... for det er Henrik, jeg har fået fat på, ikke?

- Jo bestemt, det har vi vist fået på det rene efterhånden ...

- Kender du Aktiv Træning, Henrik?

- Ja, jeg har vist bladret i det et par gange.

- Super! Dyrker du sport eller motion eller noget?

- Ja, jeg løber da en smule.

- Super! For jeg har helt ekstraordinært fået lov til ikke alene at tilbyde dig en smagsprøve på Aktiv Træning - 3 numre for kun 119 kroner - men også en superlækker windbreaker til en værdi af 700 kroner. Hvad siger du til det?

- Nja, jeg har lige købt sådan en Salomon Bonatti til 1800 kroner. Den stikker vist din windbreaker, er jeg bange for ...

- Nå, for søren! Jamen, jeg kan så - helt ekstraordinært - forære dig et virkelig flot løbeur med elektronik og alting. Så akn du holde styr på træningen.

- Uha, jeg er helt holdt op med at løbe med sådan noget. Har et rigtig fint Garmin, der bliver luftet lidt en gang imellem, men ellers så gider jeg det ikke rigtig ...

- Ah ... men ... Henrik ... ud over de 3 numre af Aktiv Træning, som bare er en smagsprøve ... du behøver slet ikke at abonnere eller noget ... så kan jeg smide et headset oveni. Super kvalitet. Du kan garanteret ikke undvære de fede rytmer, når du løber, vel? Det er bare noget, der motiverer. 3 numre og et headset til musikken.

- Nej, for pokker, jeg hører aldrig musik, Det virker vildt forstyrrende for rytmen og det gode flow. Det duer slet ikke.

- Nå, arh, jamen, så må jeg vist bare ønske dig en rigtig god dag, Henrik.

- I lige måde, Steffen, det var hyggeligt.

Og sådan fik alle en bedre dag. Steffen kom af med sin salgstale, han fik øvet sin mest entusiastiske stemme, og jeg følte mig som et bedre menneske ved ikke at knalde røret på. Win, win, win :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Langsomt, men sikkert ...

Tror, jeg er ved at få lettet min gamle, tunge mås det første lille stykke. Onsdag løb jeg fartleg med en godkendt indsats. I går blev det til 14 km i jævnt tempo, og i dag tog jeg igen lidt hurtighedstræning i stedet for at gå i FitnessWorld. Min weekend kommer til at gå med selskabelighed, og så ville jeg hellere lægge endnu et løbepas ind i dag.

Det blev min velkendte omgang pyramider på 1, 2, 3, 4, 5, 4, 3, 2, 1 minutter med 2 minutters jogging indimellem. Dem løber jeg altid på den samme rute, og i dag kom jeg en god bid længere end tidligere, hvor jeg har løbet det samme pas på samme rute. Det er da et godt tegn. Og på de hurtige stykker kom jeg som planlagt op omkring de 140/min.

Det blev dog løbet på gefühlen, for jeg skulle bruge tidsangivelsen på uret og kunne derfor ikke tjekke puls, men jeg kan se, at den landede meget godt. Turen er her.

post-52761-0-91286500-1414165723_thumb.p

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share