Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

En knivspids ekstra styrke

Tirsdag fik jeg prøvet Spartas styrketræningslokale. Det er vel tre måneder siden, at jeg holdt op med at styrketræne, men nu tror jeg, at jeg skal genoptage det. Jeg vil nemlig gerne gå skridtet videre i at arbejde aktivt med ben og knæ, og derfor vil jeg prøve at styrke musklerne ud over det, man opnår med løb og cykling.

Jeg havde også et bilede af, at jeg ikke styrketrænede ret meget tidligere, og at det ikke ville gøre den store forskel at lade være. Men de ord må jeg æde igen. For jeg er de seneste uger blevet meget bevidst om, at jeg også har mistet noget styrke i overkroppen. Så nu justerer jeg træningen og giver den et knivspids ekstra styrke.

Hvad der bringer os tilbage til tirsdagen, hvor jeg måtte konstatere, at Spartas lokale til formålet simpelthen ikke er godt nok. Det er også besværligt, for man skal have en nøgle i klubhuset og bla-bla-bla. Derfor har jeg reaktiveret mit FW-medlemskab og vil supplere med styrketræning i de gammelkendte omgivelser.

Da jeg samtidig må konstatere, at jeg tit kommer til fællestræningen efter møder eller ærinder - og derfor er i bil - så hænger det også økonomisk sammen. Det koster 25-40 kr. at parkere foran Idrætshuset, mens det er gratis ved den nærliggende FW på Lyngbyvej. Besparelserne på parkeringen hen over en måned kan derfor betale for kontingentet.

Voila. Jeg har premiere på den nye/gamle ordning i aften, hvor jeg vil styrketræne og derefter jogge over til fællestræningen fra Idrætshuset. Et godt og velkendt koncept :bigsmile:

Flyt til Sdr. Bork her har hver mand i gennemsnit 100 hetar at parkere på :pumpin: :pumpin: :pumpin: :pumpin: :pumpin:

Link to comment
Share on other sites

Klassiker fra arkivet

Et enormt garn på hovedet. En fuldstændig idiotisk tekst. Masser af akustisk guitar. Men stik mod alle odds går det hele op i en højere enhed i en sang, der sagtens kan sætte sig fast i den indre pladerille resten af dagen :music:

Link to comment
Share on other sites

Nå ja, forresten, en sidste ting herfra denne fredag morgen: Jeg skulle hilse hjerteligt fra mine mavemuskler og sige, at de er rigtig glade for, at jeg har genopdaget dem. De har tænkt sig at kvittere med to dages DOMS fra helvede. Jeg har nævnt det tidligere, men nævner det igen: Det er kommet bag på mig, hvor meget styrke man kan miste på en 2-3 måneder. Det går forbløffende hurtigt ned ad bakke. Synes ellers, at jeg har lagt meget stille og roligt ud med lidt styrketræning tirsdag og torsdag i denne uge, men jeg skal da ellers love for, at det kan mærkes. Jeg synes jo, at det er rart, at jeg har fået en tredje ting - ud over løb og cykling - jeg kan skrue op og ned for i træningen. Det føles rigtigt. Men der går måske lige en uge eller to, før jeg har en sixpack som ham her:

post-52761-0-66216000-1334903804_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Nå ja, forresten, en sidste ting herfra denne fredag morgen: Jeg skulle hilse hjerteligt fra mine mavemuskler og sige, at de er rigtig glade for, at jeg har genopdaget dem. De har tænkt sig at kvittere med to dages DOMS fra helvede. Jeg har nævnt det tidligere, men nævner det igen: Det er kommet bag på mig, hvor meget styrke man kan miste på en 2-3 måneder. Det går forbløffende hurtigt ned ad bakke. Synes ellers, at jeg har lagt meget stille og roligt ud med lidt styrketræning tirsdag og torsdag i denne uge, men jeg skal da ellers love for, at det kan mærkes. Jeg synes jo, at det er rart, at jeg har fået en tredje ting - ud over løb og cykling - jeg kan skrue op og ned for i træningen. Det føles rigtigt. Men der går måske lige en uge eller to, før jeg har en sixpack som ham her:

Jeg tror det er følelsen af tab der gør sig gældende mere end et reelt tab af styrke og doms i maven er bare sagen især, hvis man har høfeber og nyser mere end 500 gange i døgnet. ;o)

Link to comment
Share on other sites

Uge 16

Jeg er humpet videre siden sidst med nogenlunde samme program. Derfor er der egentlig ikke så frygtelig meget nyt at berette. Generelt prøver jeg at løbe så økonomisk og skånsomt som muligt, og på den måde kan jeg godt holde løberiet lidt i gang uden at provokere bentøjet for meget. Det har nok også været en meget god idé at holde det meget intensive arbejde ude af ligningen.

Mandag løb jeg den citytur, jeg har løbet tidligere. Den er vist på omkring de 11 km. Stille og roligt.

Tirsdag løb jeg noget opvarmning, tog en omgang styrketræning og trænede bagefter i Sparta med holdet af ældre mænd og unge kvinder ;-) Ialt omkring en 15 km.

Onsdag trak jeg raceren af stalden og trillede en tur nordpå. Ikke noget vildt og absolut heller ikke særlig langt, vel omkring en 40 km.

Torsdag nappede jeg endnu en omgang styrketræning, denne gang i FW, hvad der fungerede bedre for mig. Løb bagefter fællestræning i Sparta, en små 16 km i jævnt tempo med det sædvanlige hold, jeg plejer at træne med.

Fredag blev det til en glimrende tur rundt om mosen plus en bid af Vestvolden. Ialt 12 km i joggingtempo.

Lørdag stod den på samme program med mosejogging. Ialt en små 9 km.

Søndag besluttede jeg mig for at bruge mit startnummer til BT Halvmarathon efter samme recept som sidste søndag: Rolig start, finde et behageligt tempo og måske skrue det lidt op undervejs, hvis benene var med på det. Så det blev præcis 21,095 km i dag (med det tempo nægter jeg altså at varme op :rolleyes: ).

Det gik egentlig okay. Det er jo en dejlig rute, som jeg sidst løb for mange, mange år siden (1990?). Jeg har ikke tiden fra dengang, men det var noget 1:12-1:15-agtigt noget (det var dengang!). Jeg blev i hvert fald overhalet af enten Gitte Karshøj eller Dorthe Rasmussen til sidst, som satte dansk rekord med 1:10-et eller andet.

Nuvel, i dag foregik det i et meget mere mageligt tempo, hvor jeg forsøgte at visualisere, at jeg skulle hele vejen igennem ved at bruge så lidt energi som muligt. Jeg forsøgte sågar at drikke ved et af depoterne, men væsken lå bare og skvulpede rundt i maven. Der er virkelig et område med plads til forbedring :bruce:

Men ellers lykkedes det fint, og jeg nød min nyfundne status som turistløber. Der er jo tid til at nyde landskabet og kigge grundigt på ens følgesvende i løbefeltet. Triatleterne er nemme at spotte. De løber med seje solbriller, selv om det er så overskyet, at man næppe kan se særlig meget med dem på :shades:

Løbet kan i øvrigt anbefales. Det er super godt arrangeret, og ruten er skøn med et langt stykke på stusystemet mellem Lyngby og Nærum som afslutning.

Link to comment
Share on other sites

Så kom tiderne på dagens udflugt i det nordsjællandske, og den landede på 1:36:05, hvad der vel egentlig er okay. Føltes egentlig lettere end sidste søndag og er alligevel endt lidt hurtigere. Måske jeg bare skal fortsætte med at hyggeløbe på Gefühlen og så stille og roligt nærme mig nogle bedre tider bagfra :happy:

Knæet er langt fra smadret, men jeg er lidt usikker på, om jeg skal begynde at løbe hurtigere igen. Jeg får lidt væske og noget modstand i det stadigvæk, og jeg er simpelthen usikker på, hvordan de forskellige variable påvirker det: Distance, intensitet, hyppighed, restitution, krydstræning … der er mange ting at skrue på!

Reelt ved jeg heller ikke, om det pludselig forværres, så jeg fortsætter nok bare med at løbe derudad og nyde, når det kan lykkes. Ser man lidt filosofisk på det, så er der vel egentlig også noget forfriskende over ikke at vide, om næste løbetur bliver den sidste i overskuelig fremtid. Man løber da i nuet :headphonedance:

Som nævnt tidligere, så giver dagens tempo jo også mulighed for at se lidt nærmere på løberne omkring en. Én ting er triatleterne med de strømlinede solbriller i gråvejr. En anden ting er de mange ting, som folk slæber med. Jeg så en med væskebælte, Forerunner 305, iPhone, geler i bæltet og meget mere …

Hvor meget vejer en iPhone? 150 gram? En halvmaraton er i hvert fald 21095 meter. Hvis ens skridtlængde er omkring 130 cm, så tager man rundt regnet 16000 skridt, hvor man hver gang løfter kroppen fra jorden. Det er 16000 x 150 gram = 2400 kg, man skal løfte ekstra op fra jorden på sådan en bette tur :weight_lift:

Hvis man smed alt isenkrammet væk, satsede på lette sko og let løbetøj, var meget allerede vundet. Jeg kan også undre mig over, at ingen løber ideallinjen. Man skal da skære hjørnerne og løbe korteste vej. Størsteparten af løbere er belæsset med isenkram og løber hele det stoooore sving …

Det er nok bare mit fokus på at løbe økonomisk, skånsomt og effektivt lige nu, der slår igennem. Eller også ligger min "opdragelse" i cykelsporten og med løb på bane stadig et eller andet sted i rygraden. Det er mig kropumuligt ikke at skære et sving, hvis muligheden er der.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Det er nok bare mit fokus på at løbe økonomisk, skånsomt og effektivt lige nu, der slår igennem. Eller også ligger min "opdragelse" i cykelsporten og med løb på bane stadig et eller andet sted i rygraden. Det er mig kropumuligt ikke at skære et sving, hvis muligheden er der.

Enig, det sving skal bare skæres skrapt, tror jeg flere gange har løbet under den angivet distance med den taktik. Okay når man er træt og afstand bedømmelse ikke er der kan man godt "skære" sig på et træ...

Vægtoptimering er jo grund essensen af alt moderne konkurrencesport, som kender godt din tankegang. Til det netop overstået DM i adventure race, skulle vi have ramt meget klatre udstyr med og det skulle med alle 23 timer, selvom vi kun brugte det 2 gange af under 10 minutter, og ja man bliver træt af at rende rundt med det udstyr i længden.

Link to comment
Share on other sites

Klassiker fra arkivet

Stan Ridgway havde engang et band, der hed Wall of Voodoo. Så gik han solo og blev en af de bedste til at fortælle små filmhistorier i sine melodiske sange. I begyndelsen af 80'erne skrev han en parodi på en slagsang fra Vietnamkrigen. Den har hans typiske historiefortælling og et godt twist i historien til sidst, men var altså tænkt som en parodi. Til hans egen forundring blev den taget dybt seriøst og blev et af hans få hit. Things are never quite the way they seem. :unsure:

Link to comment
Share on other sites

Den 6. maj …

står ham den gamle igen - efter 25 år - på startlinjen til St. Croix Ironman 70.3. Han deltager åbenbart konsekvent udelukkende i Ironman arrangementerne. Så vidt jeg ved, er de konkurrenter til Challenge-organisationen, så Lance kommer nok ikke til at pjaske rundt i Øresund til august :bigsmile:

post-52761-0-50960600-1335250007.png

Link to comment
Share on other sites

Faldt lige over den her - du har jo noget med cykler, så tænkte det måske ville have din interesse ;o)

http://www.feltet.dk...oeb_i_new_york/

DET var satans. Mit store idol. Havde jeg vidst det, var flybilletten købt, og jeg havde været ved ringside bare for at pumpe hans cykel og stå med en kop friskbrygget espresso efter løbet :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share