Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

MEN jeg kunne sagtens have valgt Dire Straits med Sultans of Swing. Skønt nummer, der stadig holder 100 procent. De kan jo spille, modsat mange af de andre bands fra sidst i 1970'erne, hvor man må sige, at det mere var energien, der drev værket :4whistling:

Jeg må have gået i 2. g, da Dire Straits debutalbum kom ud med bl.a. Sultans of Swing. Og det blev voldspillet til gymnasiefesterne dengang. Samtidig må det være et af de numre, der er blevet spillet mest luftguitar til rundt omkring på ungdomsværelserne :wootdance:

De holder bare 110%! Jeg kan huske, at pladerne og senere cd´eren altid stod i forreste række i de gamles pladesamling, og jeg husker det bestemt som værende noget af det bedre af deres musik.

Min egen personlige kærlighed til Dire Straits startede reelt først i 2004, hvor jeg trænede op til mit første marathon. Jeg havde "Brothers In Arms" album på min Ipod mini (som ikke var speciel mini), og jeg hørte albummet til hudløshed. Jeg husker en helt speciel oplevelse, hvor jeg oplevede mit første runners high. Det var en smuk forårsdag med blå himmel, Ipod´en spillede "Your Latest Trick" og benene kørte bare som trommestikker. Fantastisk oplevelse og et godt løbeminde!

Det virkelig interessante er, at jeg havde mit pulsur på for at tjekke kadencen - 3 skridt/sekund. Undervejs kigger jeg på tiden og tæller skridt. Og her bagefter kan jeg se, at jeg ligger på et særdeles mageligt tempo på 5:05 min/km. MEN - og her kommer det interessante - det foregår med en gennemsnitspuls for hele turen, der hedder 115 slag/min.

Det er altså virkelig interessant læsning som bestemt fanger min interesse! Jeg har tidligere researchet en del i det, og jeg vil vove at påstå, at jeg anvender enkelte elementer derfra, men en ene time med en coach ville helt sikkert gavne mig MEGET!

Så ja, jeg endte med bare at løbe hele turen til Copenhagen Marathon i dag. Det skete i tilbagelænet motionisttempo, men var en rigtig fed oplevelse. Super løb. Har aldrig løbet det før og ville egentlig bare have løbet en del af turen som ugens lange tur. Men så, ja, den ene kilometer tog den anden, og til sidst gav det ikke nogen mening ikke at fuldføre. Optur.

WTF??? Så løb du sgu da lige et marathon..... Det er for vildt!!! Men jeg synes nu, at du er lidt flabet, når du døber et 3:48 timers marathon til ren hygge;-)

Og nå ja, så fik jeg lige tid til at få læst lidt op på din log;-)...... God læsning!

Link to comment
Share on other sites

Tak :bigsmile:

Nej, det skal skam ikke misforstås, for 42,195 km er godt nok en lang løbetur, uanset hvor kæphøj man er. Opturen går lige så meget på, at jeg åbenbart har fundet en balance, hvor distance og træningsmængde stille og roligt kan komme i hus uden at "aktivere" de småskavanker i bentøjet, jeg har haft nogle issues med. Det er top nice (som de unge siger :4disguise: ).

Hvad angår løbeøkonomi, så burde det vel næsten være en disciplin for sig, når det gælder triatlon. Uanset om man kalder det pose, chi eller noget helt tredje, så må der virkelig være noget at hente ved at løbe økonomisk, når sådan et maraton ligger lige i halen på de to andre discipliner. Men det lyder også som om at du arbejder med det. Ville også undre mig andet :wink:

Apropos Dire Straits, så var de faktisk også lydkulisse til en af de få kiksede spinningtimer, jeg var til for år tilbage med Chris Macdonald. Han havde sin helt egen musiksmag, og forsøgte sig med Telegraph Road af Dire Straits til et langt pas på timen. DET var så ikke det mest oplagte valg (selv om det er en god sang), og der bredte sig en jævn forvirring ud over hele salen :hehe:

Link to comment
Share on other sites

99 dage ... skal det være i år?

Så er der præcis 99 dage til den 20. udgave af Jungfrau Marathon. 26 km med svag stigning, resten lodret opad. Over 1800 højdemeter. Skal det mon være i år, jeg giver mig i kast med opgaven? Ingen ved det. Og klog af skade (skader) siger jeg go with the flow og lad os se, hvad der sker i de kommende måneder. Ellers er der nok en ny udgave af løbet til næste år :bigsmile:

post-52761-0-26784200-1338446497.png

Link to comment
Share on other sites

Bjerge og skyskrabere

Jeg er i øvrigt ikke helt klar over, hvorfor netop dette løb trækker så meget, men det hænger vel sammen med, at det - uden tvivl - er en stor oplevelse, og så det faktum, at det foregår i mit favorithjørne af Schweiz. Også selv om bjergene måske ikke er så ikoniske som mange andre.

Det svarer lidt til mit første besøg i New York. Det foregik sammen med en arbejdskollega, og selvfølgelig stod vi den første morgen oppe i toppen af Empire State Building som alle andre førstegangsturister. Endda med udsigt til World Trade Center, som stadig stod der dengang. Men det var først, da vi gik gennem Rockefeller Center, at vi kiggede på hinanden og sagde: Shit! Nu er vi godt nok kommet hjemmefra! For selv om de 19 bygninger ikke er så ikoniske som de andre, så virker de fuldstændig overvældende ved deres massive tilstedeværelse. Man bliver tvunget helt i knæ.

Det samme med bjergene Eiger, Mönch og Jungfrau i Berner Oberland. De er hverken Matterhorn eller Mont Blanc. Men ved mit første besøg - for endnu flere år siden - blev jeg også fuldstændig overvældet af den massive mængde af klipper, sne, takkede spidser og blå himmel, der foldede sig ud. Det er fantastisk smukt, og jeg misunder dem, der bor i Interlaken eller Wengen og har det sceneri uden for deres vinduer hver morgen (og lur mig, om de overhovedet lægger mærke til det). De tre bjerge er ikke ikoner, men imponerende alligevel. Kan de besejres i FiveFingers?

post-52761-0-40600600-1338447057_thumb.j

post-52761-0-41433600-1338447064.jpeg

Link to comment
Share on other sites

99 dage ... skal det være i år?

Så er der præcis 99 dage til den 20. udgave af Jungfrau Marathon. 26 km med svag stigning, resten lodret opad. Over 1800 højdemeter. Skal det mon være i år, jeg giver mig i kast med opgaven? Ingen ved det. Og klog af skade (skader) siger jeg go with the flow og lad os se, hvad der sker i de kommende måneder. Ellers er der nok en ny udgave af løbet til næste år :bigsmile:

Håber at go with the flow holder hele vejen til toppen i år og ellers bliver det en anden dag - someday :hippy:

Link to comment
Share on other sites

Bakketræning på en lørdag?

Ja tak, det tror jeg nok. For første gang bød Sparta på en omgang bakketræning lørdag eftermiddag, og det foregik i Søndermarken. Jeg varmede dog op med lidt løberi i Frederiksberg Have først, så jeg var varm, da det gik løs. Egentlig var det en introdag med lidt snak om teknik og lidt opdagelsesrejse rundt om i parken. Men når man tonser op ad nogle af de små sataner, kan det alligevel få pulsen lidt i vejret. Mere af den slags næste lørdag, tak. :clap:

post-52761-0-40798400-1338647784_thumb.p

post-52761-0-27316700-1338647793.png

Link to comment
Share on other sites

Uge 22

Som lovet i sidste uge har træningen fået et tryk mere på intensiteten. Samtidig har den så fået endnu et tryk på volumen. Resultatet er - som beskrevet i en anden tråd - at jeg godt kan mærke mine ankler og akillessener. Ikke mærke som i 'skade', men mærke som i 'nå ja, okay, nu løber vi sygt langt på en ny måde'. Så næste uge bliver erklæret legeuge helt uden distancemåling og med et betydeligt mindre volumen. 'Rettidig omhu' kunne man vel med lidt god vilje kalde det. Og det er vist tiltrængt efter denne uge.

Mandag

Ingen træning overhovedet. Mandagen har åbenbart udviklet sig til min faste hviledag. Den skal den ikke høre noget for.

Tirsdag

13 km i det hele, Sparta fællestræning og lidt sololøb. Fællestræningen bød på 4 x 500 m intervaller i Kildevældsparken. Tempo lidt under 4 min/km.

Onsdag

17 km langs Vestvolden og rundt om Damhussøen i frisk, men ensartet tempo. Noget 4:50 min/ km-agtigt, vil jeg tro.

Torsdag

17 km Sparta fællestræning plus sololøb. Fællestræningen bøde på 7 x 750 m intervaller i Kongens Have løbet på lige under 3 min.

Fredag

10 km stille og rolig jogging med vægt på teknikken og iført de gode gamle FiveFingers. Rar tur, men hvad sker der lige med vejret?

Lørdag

17 km inklusive bakketræning i Søndermarken som beskrevet ovenfor. Det gik godt nok lige i lårene, selv om det egentlig ikke var tænkt som super intensiv træning.

Søndag

24 km solotur i jævnt, roligt tempo omkring de 5 min/km. Ganske rart bare at løbe derudad. Halvvejs meldte lårene sig fra om lørdagen, av, av, av ...

Lidt hovedregning giver vist knap 80 km i ugen efter maraton og knap 100 km i denne uge, så det er vist på høje tid, at jeg tager en uge med lystbetonet blandet træning og - frem for alt - langt mindre volumen. Jeg vil simpelthen holde tørt krudtet ind til næste lørdags bakketræning og så eventuelt en lidt længere tur søndag. Jeg kan næppe holde mig fra fællestræningen tirsdag og torsdag, men igen: Mindre volumen.

Jeg er glædeligt overrasket, at jeg trods alt restituerer ret hurtigt fra dag til dag. Lige i dag - søndag - var jeg lidt mat i benene allerede ved afgang, men de øvrige dage har egentlig været friske nok i antrittet på trods af volumen hen over ugen. Det vil jeg notere på pluskontoen.

På den positive side vil jeg også notere, at selv om ankler og akillessener knirker lidt, så er der intet, der gør decideret ondt og slet ikke, mens jeg løber. Men poserunning flytter noget belastning ned i ankler, lægge og akillessener, og det kan godt mærkes.

Overordnet set er jeg stadig overbevist om, at det har været et godt træk at gå over til mere rendyrket poserunning. Nu skal jeg bare til at bevæge mig væk fra at lade teknikken styre, og et af midlerne bliver en uge med kortere distancer og mere overskud.

Fortsat søndag i dur til hele MOL :shades:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

En Fra Arkivet - igen. Ja, for hvor er det dog bare p....koldt. Vi havde egentlig lukket ned for varmen i hele hytten, men har været nødt til at starte det hele op igen, da temperaturen i stuen røg under 17 grader :cold:

Da der ikke er udsigt til bedre vejr lige foreløbig, kan man derfor drømme sig tilbage til dengang, hvor det var varmt om sommeren, og musikere kunne spille på rigtige instrumenter :violin:

Link to comment
Share on other sites

Nu bliver det nørdet ...

En af mine favoritter fra sidste var James Blake og han selvbetitlede cd. I mine øjne (eller rettere ører) var The Wilhelm Scream en af de bedste sange, men jeg har altid undret mig over titlen. Nu har jeg så fundet ud af, hvad The Wilhelm Scream er for noget, men da man kun må poste en YouTube video pr. indlæg, må løsningen lige vente to minutter :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

… og her kommer løsningen!

The Wilhelm Scream var en lydeffekt, der første gang blev brugt i Distant Drums (1951). Formodentlig indspillet/indskreget af sanger og skuespiller Sheb Wooley. Skriget er så - til dels som en indforstået joke - blevet brugt i over 225 film og tv-serier mv. Og når man ser eksempler på nogle af dem, virker det komisk, men man tænker jo ike over det, når man sidder i biografmørket :shades:

Link to comment
Share on other sites

Low heels, high tech

Hmm, nu har Vivo lavet en app, hvor man kan se film om løbeteknik, optage sig selv og lægge optagelsen 'ind over' for at tjekke, hvordan løbestilen fungerer. Lyder avanceret. Mon det virker?

http://trainingclinic.vivobarefoot.com/running-the-skill/barefoot-running-coach/

http://vimeo.com/43114696

Link to comment
Share on other sites

Sakset fra EB ...

Ja, og denne gang kunne jeg ikke være mere enig. Har også en snigende fornemmelse af, at selv sunde og raske motionister popper flere piller end før, primært Ipren og den slags. Det er sgu ikke nogen sund udvikling, hvis det virkelig står til troende, at 40 procent af fodboldspillerne tager smertestillende medicin, før de løber på banen :omg:

Sportsstjerner misbruger medicin

Læger slår alarm: Langvarige skader kan være konsekvensen af pillemisbruget, advarer eksperter

Ekstremt pres fra omgivelserne og et stort prestigeræs er nogle af årsagerne til, at både topidrætsfolk og almindelige motionister i stigende grad spiser smertestillende piller for at klare strabadserne. Men det kan være farligt og få langvarige konsekvenser at dulme smerterne med medicin, advarer eksperter.

Fifa-læge slår alarm

Især under en stor turnering som det forestående EM i fodbold er pilleforbruget højt. Erfaringer fra VM i fodbold 2010 viser, at næsten 40 procent af fodboldspillerne tager smertestillende medicin inden en kamp.

Det får nu den internationale fodboldorganisation Fifas cheflæge Jiri Dvorak til at råbe vagt i gevær, oplyser BBC News.

- Jeg mener, at man må bruge ordet 'misbrug', da omfanget er blevet for stort. Desværre er der en tendens til at øge medicinforbruget, og det er noget, som vi virkelig må tage alvorligt og undersøge, hvad baggrunden er, siger Jiri Dvorak til BBC.

Læs også: Læger advarer fodboldspillere

Han mener, at en del af forklaringen er det stigende pres på fodboldholdenes læger for at få skadede spillere tilbage på banen. Går der for lang tid, kan både lægen og spilleren stå uden job.

Sejt at 'køre igennem'

Også blandt almindelige motionister - især marathonudøvere - er forbruget af smertestillende medicin stigende, oplyser idrætsfysiolog og stifter af Motion-online.dk Morten Zacho.

- Der er kommet en udbredt opfattelse af, at det er sejt at 'køre igennem' på medicin. Men det er ikke sejt - det er direkte dumt, understreger Morten Zacho.

Ud over at have brugt rigtig meget tid og forberedelse lægger marathonløbere meget prestige i at gennemføre løbet. Så kan det opfattes som et nederlag over for venner og familie, hvis man ikke gennemfører løbet på grund af smerter, forklarer idrætsfysiologen.

- Rigtig mange - også almindelige motionister - tager smertestillende medicin for at klare ekstreme sportspræstationer. Men det kan være decideret farligt, understreger han.

Langvarige skader

Ved at spise smertestillende medicin undertrykker man kroppens faresignaler og kan på sigt få langvarige knæskader eller blive idrætsinvalid. Ved et stort dagligt forbrug kan smertestillende og gigtmedicin, som især er udbredt, give skader på de indre organer som nyrerne.

Iføge Morten Zacho er det håndkøbsmedicin som ibuprofen, panodil og treo, der er medt udbredt i idrætskredse.

post-52761-0-13267200-1338901551.png

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share