Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Der er vist noget der har forbigået min opmærksomhed, troede egentlig ikke du ville løbe CPH marathon …

Det var heller ikke en del af en større plan, men nærmest by accident. Tanken havde selvfølgelig strejfet mig, at det kunne være sjovt at løbe hele distancen, men jeg vurderede ikke, at benene var til det. Det var de så alligevel.

Måske er det i virkeligheden meget formålstjenligt at dumpe ned midt i et kæmpe arrangement uden nogen som helst form for forventninger. Så tager man bare det hele for pålydende uden at knytte alt for store ambitioner til det.

Link to comment
Share on other sites

Hvad havde du på fødderne?

Før afgang var der dødt løb mellem mine nyindkøbte FiveFingers Bikila og mine godt udtrådte NB Minimus Zero. I sidste ende valgte jeg NB'erne, og de gjorde det rigtig godt. Jeg tror dog også, at jeg kunne have løbet turen i Bikila'erne.

De sidste par uger har jeg udelukkende vekslet mellem VFF og de flade NB'er. At valget faldt på sidstnævnte i går hænger måske sammen med, at overdelen på dem er ekstremt behagelig. Den smyger sig virkelig om foden som ingen andre.

post-52761-0-30505100-1337587009_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Gode ben

Tja, her to dage efter må jeg konstatere, at søndagens kilometer er ved at være ude af benene. Glæder mig til en første løbetur i eftermiddag for at mærke efter, hvordan det føles. Den bliver næppe særlig lang eller hurtig, men nu bliver det rart at komme i gang med at flytte benene igen.

Billedet fra søndag tyder da også på et vist overskud. Det kan man vist godt ane, selv om jeg er for nærig til at købe det rigtige billede (man er vel påholdende jyde). Hint: Det er mig med de blege ben. Der skal mere sol til, end det her forår har præsteret, før jeg får kulør :shades:

Ser vi bort fra hastigheden, så har løbet søndag givet mig et distancemæssigt boost. Pludselig virker det ikke helt usandsynligt, at jeg kunne komme til Schweiz i september og løbe op ad det bjerg. Men jeg afstår stadig fra de store programerklæringer. Det plejer at gå galt :rolleyes:

Nyd træningen. Det er blevet sommer :yahoo:

post-52761-0-97484900-1337664111_thumb.p

Link to comment
Share on other sites

Nu skal jeg ikke kloge mig på din løbestil, men ligner det ikke hællanding er det meningen?

Du er mere end velkommen til at kloge dig :4smartass:

Jo, du har fuldstændig ret. Det ligner en hællanding, fordi den forreste fod stritter lidt op i luften. Men det gør den næsten altid, uanset hvordan man lander. Hælene på mine løbesko ser alle ud som nye, så de er stort set ikke nede at røre jorden. Lige før foden rammer jorden, kommer den forreste del ned og tage af for stødet.

Jeg lander så mest på ydersiden af mellemfoden og ville kalde det supination, hvis jeg var forfalden til de traditionelle begreber. Efter mit ændrede fokus, der i højere grad betoner kropsholdning og "trækken benet med sig", er jeg så også holdt op med at tænke over landingen. Den opgave er uddelegeret til foden selv.

Prøv at spole frem til 2:47 af denne lidt trælse reklamevideo. Der er nogle slowmotionoptagelser, hvor hans fod også stritter lidt op i luften for lige efter at komme ned og tage af for stødet. Han løber så i øvrigt langt mere kraftfuldt med lange skridt, men man kunne godt tro, at han også lander på hælen, men det gør han faktisk ikke.

Link to comment
Share on other sites

Det kan jeg godt følge dig i Henrik - jeg arbejder selv meget med at forsøge og lande på mellemfoden vil dog ikke gøre det til et mål i sig selv. Jeg kan dog godt mærke når jeg er syret helt til, at jeg kommer om på hælen, men det er til at leve med mit skildpadde-pace taget i betragtning, så er det jo sjældent, at jeg har fart på. Lige nu overvejer at prøve Saucony Kirvana, da jeg her kan spare ca 40 gram pr. sko, hvilket bliver til en del på 160 km løb.

Link to comment
Share on other sites

Før afgang var der dødt løb mellem mine nyindkøbte FiveFingers Bikila og mine godt udtrådte NB Minimus Zero. I sidste ende valgte jeg NB'erne, og de gjorde det rigtig godt. Jeg tror dog også, at jeg kunne have løbet turen i Bikila'erne.

De sidste par uger har jeg udelukkende vekslet mellem VFF og de flade NB'er. At valget faldt på sidstnævnte i går hænger måske sammen med, at overdelen på dem er ekstremt behagelig. Den smyger sig virkelig om foden som ingen andre.

Det er en fantastisk lækker sko - klart den bedste jeg har løbet i til dato. Man skal så bare leve med ikke at få nær samme opmærksomhed som i et par Fivefingers (som sjovt nok stadig er meget opsigtsvækkende her medio 2012).

Link to comment
Share on other sites

Det er en fantastisk lækker sko

Ja, den overdel kan et eller andet, der bare får ens fod til at falde til ro og få lyst til at løbe. Det er helt specielt. Så må man leve med, at den ikke sender et statement som dens femtåede fætter :happy:

Link to comment
Share on other sites

Uge 21

Nå, tilbage til arbejdet og ikke mere maratonpjat :headphonedance:

Formålet med ugen var at holde benene i gang og komme videre med løberiet. Det vil mere konkret sige at begynde at fylde lidt tempo på, uden at den gode pose-running stil ville gå fløjten. Det er faktisk lykkedes ganske godt, så optimismen er indtil videre intakt her på matriklen.

Mandag

Havde voldsom lyst til en bette løbetur, men besluttede mig for at lade være og lade den gode distance fra om søndagen sive ind.

Tirsdag

10 km Sparta fællestræning. Det vil sige kun halvdelen med de andre, som kun ville ud på en super kort restitutionstur. Så jeg tog en ekstra sø eller to for mig selv.

Onsdag

15 km solotur, hvor jeg kom en lille smule mere tempo på, så den landede på 4:45 min/km. Ikke voldsomt , men dog en tand op i forhold til de helt langsomme teknikture.

Torsdag

12 km Sparta fællestræning. I guder, de løb stadig restitutionstur, enough already! Lagde lidt ekstra på som solokilometer. Glimrende ben. Plus styrketræning.

Fredag

9 km rundt om mosen, denne gang i meget langsomt joggingtempo med fuld fokus på teknikken. Lydkulissen var blandt andet en gøg, der virkelig kukkede igennem …

Lørdag

17,5 km god koncentreret tur med 3 x 3 km tempopas i noget 4:25 min/km tempo med 1 km jogging ind imellem. Følte mig rigtig fint løbende.

Søndag

15 km. Igen lidt hurtigere end de helt langsomme ture. Omkring 4:50 min/km. Overraskende stort overskud, men måtte afkorte turen, da jeg … ja, skulle tilbage og på toilettet :4whistling:

Samlet set er målet derfor nået med at begynde at sætte lidt tempo på igen. Sjovt nok virker det faktisk nemmere at holde den gode pose-stil, når jeg sætter tempoet lidt op. Det er vist før, at man i virkeligheden får det hele til at falde på plads, når der er mere fart i fusserne. Så får man helt automatisk samlet arme og ben omkring sig og øger løbeeffektiviteten.

Hvis ikke der sker noget uforberedt, så kunne de kommende uger godt forløbe efter nogenlunde samme mønster: Mandag ingen træning eller lille joggingtur. Tirsdag og torsdag styrketræning efterfulgt af Sparta fællestræning. Onsdag en lidt længere tur. Fredag let jogging og så ellers give den gas med noget intensiv og langvarig træning lørdag/søndag.

Og så kommer jeg nok til at lede efter nogle motionsløb, jeg kan deltage i her juni/juli for at holde benene til ilden. Måske med distancer på 5-15 km. Det er jo dejligt at ave konstateret, at maratondistancen er i hus, så nu kan jeg egentlig lægge lidt tempo på i stedet for - i det omfang bentøjet vil være med til det. Vil dog nok stadig holde fast ved en ugentlig lang tur.

På længere sigt? Ja, hvem ved. Jeg forsøger ikke at lade planlægningen løbe af med mig. Lige nu nyder jeg bare, at jeg stort set kan træne det, jeg gerne vil med kun små og overskuelige ømheder i kadaveret til følge.

Link to comment
Share on other sites

… og så er det jo pinse!

Og hvordan er det lige med den? Det diskuterer vi stort set hvert år, og vi har troligt glemt det til næste år. Men det er noget med apostlene, der blev besjælet af helligånden og begyndte at tale i alle mulige tungemål, så de kunne udbrede religionen. Populært sagt er pinsen altså kristendommens fødselsdag. Så skulle den vist være slået fast. Så selv om jeg ikke er praktiserende kristen, så kunne det måske være på sin plads at tage mandagssangen på forskud med Jeff Buckley, der giver den definitive udgave af Leonard Cohens Hallelujah :clap:

Link to comment
Share on other sites

- og god ide med at holde fast i langturene, de er gode både for fysikken og det mentale.

Ja, jeg tror også, at eg ind til videre vil tage ud på nogle halvlange ekspeditioner hver uge. Der sker noget med psyken, når man nærmer sig de halvanden til to timers løb.

Link to comment
Share on other sites

Sej uge, især når den ligger ugen efter maraton

Jamen, der har kun været fordele ved at erklære sig som helhjertet Ældre Sags Motionist™. Ingen nedtrapning. Ingen mur ved 32 km. Og ingen ømme ben i ugen efter. Måske jeg bare skulle fortsætte med at shuffle af sted :walking: :biggrin:

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Sol, blå himmel, en let brise. Det er jazzvejr. Så hvorfor ikke bruge En Fra Arkivet. Vel at mærke en favorit her på matriklen, Julian "Cannonball" Adderley. han fik ikke sit øgenavn fra ammunitionen, men som en forvanskning af Cannibal, fordi han spiste konstant. En stor mand, der kunne blæse hvem som helst ud af rummet med sin altsax. Hit it!

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share