Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Uge 15

Det har været uge med fuld fokus på løbeteknikken og i et tempo, som stadig væk ikke ville chokere en flok gæve motionister fra Ældre Sagen. Overordnet har det været en succes at pille hastigheden ud af ligningen. Der er stadig lidt knas og måske ekstra væske i mit venstre knæ, men jeg har været i stand til at arbejde med det og prøve efter med lidt forskellige distancer.

Knæbind, Ipren og Voltaren har ikke været en del af kuren. Det duer i mine øjne ikke at erstatte et problem med et hjælpemiddel. I stedet har jeg prøvet at holde mig aktiv og som nævnt at arbejde med teknikken. Jeg prøver at løbe så "skånsomt" og økonomisk som muligt. Med god affjedring i fod, knæ og hofte. Og med korte skridt suppleret af en "lodret" kropsholdning.

Jeg har især været opmærksom ikke at begynde at halte på det ben, hvor knæet er svagt. De første dage løb jeg bare af sted og syntes at det gik fint. Men når jeg fokuserede på benene, kunne jeg jo godt mærke, at jeg løb helt skævt og ubevidst skånede det ene ben. Så det har jeg prøvet at rette op, hvad der næsten kan give hovedpine undervejs, for man skal virkelig tvinge sig selv.

Mandag var det 2. påskedag, og den fejrede jeg med en stille og rolig tekniktur på 15 km.

Tirsdag kunne jeg ikke holde mig længere og måtte tage til fællestræning i Sparta. Det blev til 15 km i et adstadigt tempo, da jeg downgradede mig selv til et hold, der bestod af ældre herrer og unge piger.

Onsdag bød på knap 9 km rundt om mosen, denne gang i FiveFingers for teknikkens skyld.

Torsdag vovede jeg igen fællestræning, denne gang med mit sædvanlige hold. De skulle nemlig løbe en støt og tolig 12,5 km tur på grund af testløbet, der ventede i dag, søndag.

Fredag bød på den traditionelle tur på knap 9 km mosen rundt i et forrygende regnvejr fra start til slut.

Lørdag blev til præcis de samme knap 9 km, dog uden regn. Godt med stræk og foam rolling alle dagene.

Søndag i dag vovede jeg mig ind i Fælledparken og løb testløb 3, en halvmaraton i det mest fantastiske solskin og lune vejr, mmmm ....

Dagens testløb blev så til ugens lange tur, og jeg startede bevidst langt bag i feltet i selskab med Rigmor og hendes veninder fra Ældre Sagen. Tiden var mig fuldstændig ligegyldig, og den taler vi ikke højt om. Den må være en slags omvendt PR. Jeg tror ikke, at jeg tidligere har prøvet at løbe så langsomt i så lang tid :rolleyes:

MEN - for der er et men - man kan jo altid bruge sådan en tur til lidt eksperimenter. Så jeg havde hverken gps eller stopur på, men løb udelukkende på Gefühl. Mærkede godt efter, hvilket tempo der føltes behageligt for knæet. Så nød jeg turen i fulde drag, for både vejret, stemningen og medløberne var en fornøjelse.

Derudover arbejdede jeg lidt mentalt med turen. For hvis jeg - i år eller et af de komende år - skal ned og løbe den bjergmaraton, jeg har kig på, så skal jeg være i stand til at løbe de første 25 km, før det begynder at gå opad, uden at bruge kræfter. Man skal føle sig så frisk som mulig. Så jeg visualiserede en stille og rolig tur, hvor jeg skulle være max. frisk ved målstregen.

Det lykkedes ganske godt. Jeg havde i hvert fald en god fornemmelse af, at jeg kunne have løbet en pæn portion længere uden problemer. Og så tvang jeg mig selv til at drikke ved alle depoterne. Det er også noget, jeg skal vænne mig til. Tidligere har jeg aldrig drukket, hvis løbet eller træningsturen har været på under en halvanden til to timer. Men igen: Hvis bjerget en dag skal betvinges, så skal jeg tage noget væske til mig.

At jeg så godt kan undre mig over mine medløbere, der allerede stopper ved et væskedepot efter 4 km, og som allerede før 10 km stopper geler i munden … ja, det er en anden sag. Men de er måske også ved at indarbejde en løbsstrategi :shades:

Så hvad der står der på bundlinjen efter uge 15? Tja, lige nu ganske stor tilfredshed med en del stille og roligt hyggeløb uden stress og store forventninger. Jeg burde have haft en enkelt cykeldag ind over, men det har der simpelthen ikke været tid til. Til gengæld har jeg været ganske flink til at strække ud og foam rolle. Så jeg skal ikke klage :headphonedance:

God træning derude!

Link to comment
Share on other sites

- især din skadeshåndtering er lidt af et mønsterbrud

Ja, jeg bliver mere og mere overbevist om, at totral hvile ikke er vejen væk fra en skade. Nogle gange skal der selvfølgelig hvile til, men ofte står man sig bedre ved at arbejde aktivt med skavanken i stedet for. Men det er vi vist ikke helt uenige om :yo:

Og mind mig venligst ikke om denne post, når jeg går med rollator om få år :happy:

Link to comment
Share on other sites

Ja, jeg bliver mere og mere overbevist om, at totral hvile ikke er vejen væk fra en skade. Nogle gange skal der selvfølgelig hvile til, men ofte står man sig bedre ved at arbejde aktivt med skavanken i stedet for. Men det er vi vist ikke helt uenige om :yo:

Og mind mig venligst ikke om denne post, når jeg går med rollator om få år :happy:

Ja det er da vist kun i dysfunktionelle familier og politik, man tror det hjælper noget ikke at udvikle på det der er svageste led.

Link to comment
Share on other sites

Hvorfor er det dumt at drikke med det samme?

Jeg spørger fordi jeg på cyklen begynder at sutte i flaskerne stort det med det samme, nemlig. Drikker jeg alt for meget inden jeg tager hjemmefra, render det lige igennem og så skal jeg bare pisse i løbet af ingen tid.

Hvis det ikke er en af forskellene mellem cykling og løb men der er et trick til at undgå det, så hører jeg gerne - især fordi jeg oftest løber tør for vand.

Link to comment
Share on other sites

Knap så fedt, når knæet knirker sneaky2.gif

Men altså i princippet har jeg da tænkt mig at prøve kræfter med begge dele igen på et tidspunkt, hvis ellers biostilladset kan holde til det. Men jeg er stoppet med den helt forkromede planlægning, for det virker som om, at filmen altid knækker, når jeg bliver super målrettet i min træning. Så nu tager jeg det, som det kommer biggrin.gif

Lyder godt nok bekendt men stoor respekt for din tilgang inkl zen tricks og sparekasse assistenter fra Nibe. Rigtig god bedring & may the force be with you !!!

Link to comment
Share on other sites

Hvorfor er det dumt at drikke med det samme?

Når man løber, kan man nemt få en meget skvulpende fornemmelse i maven af væske. Jeg har så alle dage ligget i den helt anden grøft og har selv på maratonløb haft svært ved at få mig selv til at drikke andet end et par slurke. Så jeg skal nok trods alt til at vænne mig til det, hvis jeg skal/kan løbe længere i fremtiden. Skvulp eller ej :bigsmile:

Væskeindtag har slet ikke de samme konsekvenser, når man cykeltræner. Sådan oplever jeg det i hvert fald ikke. På en lang cykeltræningstur kan man jo både drikke rog spise rigeligt undervejs, fordi mavesækken ikke hopper op og ned hele tiden :headphonedance:

Link to comment
Share on other sites

Linselus?

Nej, ikke mig. Jeg synes altid, at jeg forsøger at kaste mig frem, når der står fotografer langs ruten, men enten er jeg for sent på den, eller også bliver jeg sorteret fra i redigeringen på grund af manglende fotogene kvaliteter. Så dagens indslag bliver et samlet billede af feltet.

Tiderne fra i går er i øvrigt lagt på nettet, og det endte med beskedne 1:37:41 til yours truly. MEN på mellemtiderne kan jeg se, at jeg ganske efter planen har lagt meget langsomt ud for derefter at sætte tempoet en lille smule op på hvert 5 km afsnit. Det er en god måde at rulle igennem på.

Jeg har i hvert fald usædvanlig friske ben her til morgen, og knæet føles egentlig ikke værre, end det gjorde lørdag, så deeet … :shades:

post-52761-0-34976700-1334555210_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Mandag MorgenSang™

Solen skinner, foråret ser ud til at være på vej - endelig. Det kræver vist en glad popsang, fra dengang far her var ung, og bukserne var lige så stramme om måsen, som de var store forneden. Cheap Trick ku' skære en skarp lille melodi, der sad lige i skabet :music:

Link to comment
Share on other sites

Det lyder som en rigtig lækker løbeuge! Jeg er en smule misundelig...

Det har faktisk også - stik mod alle odds - været en glimrende løbeuge. På skofronten har jeg også fået skiftet livligt fra dag til dag. Lige p.t. er mine NB Minimus Zero lidt af en favorit … Det er godt nok en behagelig mokkasin at smyge om fusserne :-)

Link to comment
Share on other sites

Tilbage på skolebænken :4smartass:

Jeg har besluttet mig for at fortsætte med at forfine teknikken og har nu taget mig sammen til at bestille en solotime hos Posemanden. Det bliver rigtig spændende at få hans input :happy:

http://posemand.dk/

Super fedt. Han er også en af mine "helte" :bigsmile:

Og ja, fedt at se at det kører med både løbet og det mentale. Selv om jeg stadig vil sige at Rigmor og hendes kumpaner nok ikke tager en tekniktur på 15 km for liiige at teste knæet :smilerock:

Link to comment
Share on other sites

Linselus?

Tiderne fra i går er i øvrigt lagt på nettet, og det endte med beskedne 1:37:41 til yours truly.

Jeg har i hvert fald usædvanlig friske ben her til morgen, og knæet føles egentlig ikke værre, end det gjorde lørdag, så deeet … :shades:

Imponerende tid! Har en kollega (kvinde) som sidste eller var det forrige weekend? løb Berlin ½maraton i 1:38:27

fedt at knæet arter sig :smilerock:

Link to comment
Share on other sites

Imponerende tid! Har en kollega (kvinde) som sidste eller var det forrige weekend? løb Berlin ½maraton i 1:38:27

Tak! Min tid skal ses i lyset af, at jeg faktisk løb 1:29 den 31/12, og at jeg burde ligge omkring 1:25 under ideelle forhold nu, hvis alt ellers var gået efter en streg. Indsatsen har så været lidt slingrende på grund af bentøjet, så set i det perspektiv, er jeg faktisk godt tilfreds med at løbe turen på de 1:37. For jeg tolker det som om, at jeg lige har nået at samle løbeformen op på trods af en hel uges pause. Måske er jeg bare blevet bedre til at se glasset som halvt fyldt i stedet for halvt tomt :happy:

Link to comment
Share on other sites

En knivspids ekstra styrke

Tirsdag fik jeg prøvet Spartas styrketræningslokale. Det er vel tre måneder siden, at jeg holdt op med at styrketræne, men nu tror jeg, at jeg skal genoptage det. Jeg vil nemlig gerne gå skridtet videre i at arbejde aktivt med ben og knæ, og derfor vil jeg prøve at styrke musklerne ud over det, man opnår med løb og cykling.

Jeg havde også et bilede af, at jeg ikke styrketrænede ret meget tidligere, og at det ikke ville gøre den store forskel at lade være. Men de ord må jeg æde igen. For jeg er de seneste uger blevet meget bevidst om, at jeg også har mistet noget styrke i overkroppen. Så nu justerer jeg træningen og giver den et knivspids ekstra styrke.

Hvad der bringer os tilbage til tirsdagen, hvor jeg måtte konstatere, at Spartas lokale til formålet simpelthen ikke er godt nok. Det er også besværligt, for man skal have en nøgle i klubhuset og bla-bla-bla. Derfor har jeg reaktiveret mit FW-medlemskab og vil supplere med styrketræning i de gammelkendte omgivelser.

Da jeg samtidig må konstatere, at jeg tit kommer til fællestræningen efter møder eller ærinder - og derfor er i bil - så hænger det også økonomisk sammen. Det koster 25-40 kr. at parkere foran Idrætshuset, mens det er gratis ved den nærliggende FW på Lyngbyvej. Besparelserne på parkeringen hen over en måned kan derfor betale for kontingentet.

Voila. Jeg har premiere på den nye/gamle ordning i aften, hvor jeg vil styrketræne og derefter jogge over til fællestræningen fra Idrætshuset. Et godt og velkendt koncept :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Ja, det er meget godt med al det cardio, om det så er løb, cykling eller..., men man går ikke galt i byen med lidt basal styrketræning ved siden af.

Præcis, det er også min erkendelse. Lidt basal styrketræning til husbehov tilsat lidt målrettet, ekstra optræning af de svage punkter i kadaveret. Det er der nok ingen vej udenom :pumpin:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share