Motion i balance™

[Henrik S.]

Uge 19

Det bliver vist en hurtig update, for arbejdet venter efter en weekend med gæster og frokostaftaler.

Mandag

Hviledag. Ikke det der ligner træning af nogen art.

Tirsdag

Sparta fællestræning, knap 18 km med det tilbagelænede hold. Endnu en test af at løbe i gruppe og samtidig bevare posestilen.

Onsdag

Løbetur alene langs Vestvolden og Damhussøen, omkring de 21 km. Ikke meget at berette ud over fokus på teknikken og de største myggesværme, jeg nogensinde har oplevet omkring Damhussøen. Det gjorde det faktisk lidt vanskeligt at komme rundt i god stil.

Torsdag

Sparta fællestræning med mit sædvanlige hold plus lidt ekstra kilometer, så den landede på 17,5 km plus/minus en halv træskolængde.

Fredag

En lidt uplanlagt lang tur på knap 24 km rundt om byen. Kunne godt mærke, at benene begyndte at blive lidt påvirkede.

Lørdag

Gæster i huset og ikke det, der minder om træning. Godt det samme, for det var da frygteligt efterårsvejr. Hvor pokker er foråret?

Søndag

Stille og rolige teknik- og restitutionstur rundt om mosen, måske en 7,5 km i det hele.

Den nye løbeteknik sidder mere og mere på rygraden, kan jeg mærke. Efter en hviledag lørdag og en meget lille, rolig tur søndag, havde jeg egentlig forventet friskere ben i dag, men det niver godt nok noget i den ene ankel og der er ikke det store overskud. Det er nok den gamle historie om, at man nogle gange føler sig lidt medtaget, når man holder pause.

Oh well, så må starten på ugen bare blive lidt blues. Jeg skal også til tandlægen i morgen (hvad jeg hader), og hverken vejret eller benene bliver næppe til at smutte til Jylland og løbe torsdag. Og søndag bliver det vist en kort gæsteoptræden i Københavns gader. Sådan er det vel også nogle gange. Go with the flow …

Til gengæld fik jeg skiftet mine udtrådte FiveFingers Bikila ud med et par nøjagtig magen til for en flad 500-kroneseddel hos Marathon Sport, der havde et par til overs fra udsalget. Og der er jo ikke noget som en god handel, der kan få en jyde med sund økonomisk sans i godt humør igen

EDIT

Skylder måske at tilføje, at jeg både tirsdag og torsdag tog en god omgang styrketræning i FW forud for løbetræningen. Er kommet ind i en god gænge igen med at løfte lidt jern (i meget beskedne mængder) som supplement til løbetrænigen. Det er faktisk ... rart.

Edited May 18, 2012 by Henrik S.

[Henrik S.]

Mandags MorgenSang™

Med en uge, der på forhånd ser helt mystisk ud, så er det eneste rigtige vel at start den super smooth og håbe på det bedste. Og hvem gør det bedre end D'Angelo, der er tilbage på koncertscenen efter alt for mange års fravær (koncert i VEGA den 17. juli). Hvis man nu cruiser stiller og roligt i gang med mandagen, så er det vel mandag igen, før man får set sig om

[Henrik S.]

Skolepenge retur?

Overdrivelse fremmer forståelsen, siger man, meeeen … man kan også være for optimistisk, når man lægger tal sammen. Så min 'rullende uge' landede vist kun på omkring 117 kilometer. Det ændrer ganske vist ikke på, at det stadig er lang tid siden, jeg har futtet så meget rundt på løbeture hen over en uge. Men det kunne godt betyde, at jeg skal have et lille genopfriskningskursus i regning. Og det kan Kraftwerk vel passende tage sig af. Hit it, boys

Edited May 14, 2012 by Henrik S.

[Henrik S.]

Sportograf

Ved godt, at jeg gentager mig selv, men tyske Sportograf - http://www.facebook....112833985400944 - er fuldstændig suveræne til at tage billeder ved motions- og konkurrencearrangementer. Alle billederne - og deltagerne - ligner bare en million, og jeg forstår ikke, at fx Copenhagen Marathon ikke for længst har hyret dem til at skyde samtlige deltagere. Billedet af verdens sejeste mutter, der kryder målstregen med sin datter til Ultramarathon La Palma (83 km) er da helt eminent og fortæller en god historie …

[Henrik S.]

Ugens første og værste etape er vel overstået: besøget hos tandlægen. Jeg lider af decideret tandlægeskræk. Men jeg skulle ikke have lavet noget alligevel, bisserne så fine ud, og jeg fik overstrømmende ros for min hysterisk flittige brug af tandtråd. Nu kan resten af ugen sådan set bare komme an. Jeg er mere end klar …

[Gregers TF]

Hehe -

Tandlægebesøg er det væste!

Edited May 15, 2012 by Gregers TF

[Henrik S.]

Præcis. Giv mig en IronMan anytime! :-)

[Spinderella]

Men I er jo store stærke mænd???

Er det de potentielle smerter? Eller "hjælpeløsheden"? Jeg bliver lige nysgerrig, for jeg har aldrig selv haft problemer med at gå til tandlægen, selv om jeg ellers godt kan være lidt en tøs i andre sammenhænge.

[Gregers TF]

Det gør ondt på den trælse måde! Alligevel skal man ligge stille og må ikke hoppe rundt som når fingeren bliver smattet ud under hammeren.

Da jeg var lille fik jeg revet en betændt tand ud uden bedøvelse og havde 3 mand til at sidde på mig imens. Jeg husker det ikke direkte men mon ikke det alligevel har sat nogle spor.

[Henrik S.]

Men I er jo store stærke mænd?

Gregers, jo, men ikke mig. Du har tydeligvis aldrig set mine overarme

Hvad angår tandlæger, ligner min historie Gregers'. Jeg er bare en årgang, hvor skoletandlægerne rask væk borede tænderne helt ud, når der var noget, der bare mindede om et hul. Det foregik uden bedøvelse, og det gav en perlerække af sølvplomber. Flere af dem bliver nu udskiftet med kroner.

Læg dertil, at jeg synes, at det gør uhåndterligt ondt, når der skal bores eller renses tænder med ultralyd, og vi har et problem. Jeg kender også flere, som intet mærker eller frygter, men mine nerveender står fuldstændig lodret, når der skal ordnes noget.

Det giver så igen et konkret problem, for sidste gang skulle jeg fx have skifte en krone ud, der var blevet dårligt lavet (af min tidligere tandlæge). Jeg fik bedøvelse nok til en hest, men adrenalinen pumper så meget, at bedøvelsen forsvinder som dug for solen

Men nu har vi iværksat flere modtræk. Dels har jeg fået en lillebitte ration knockoutpiller, der får kroppen til at slappe af, når der skal laves noget større. Dels giver tandlægen mig lidt bedøvende gel på gummerne, så kan hun bare rense løs med ultralyd af hjertens lyst.

For hvis der én ting, jeg ikke vælger, så er det at udskyde besøget. Jeg booker troligt tid hver gang. Nu har jeg så et par hemmelige våben i baghånden, der tager den værste nervøsitet. Og oveni et succesbesøg hos tandlægen i går, der var helt udramatisk

[Bjergtrold]

Og søndag bliver det vist en kort gæsteoptræden i Københavns gader. Sådan er det vel også nogle gange. Go with the flow[/

Rigtig god tur i morgen superløber Henrik + håb om masser af sol, gode stænger og flow

[Stinelykke]

Gregers, jo, men ikke mig. Du har tydeligvis aldrig set mine overarme

Hvad angår tandlæger, ligner min historie Gregers'. Jeg er bare en årgang, hvor skoletandlægerne rask væk borede tænderne helt ud, når der var noget, der bare mindede om et hul. Det foregik uden bedøvelse, og det gav en perlerække af sølvplomber. Flere af dem bliver nu udskiftet med kroner.

Læg dertil, at jeg synes, at det gør uhåndterligt ondt, når der skal bores eller renses tænder med ultralyd, og vi har et problem. Jeg kender også flere, som intet mærker eller frygter, men mine nerveender står fuldstændig lodret, når der skal ordnes noget.

Det giver så igen et konkret problem, for sidste gang skulle jeg fx have skifte en krone ud, der var blevet dårligt lavet (af min tidligere tandlæge). Jeg fik bedøvelse nok til en hest, men adrenalinen pumper så meget, at bedøvelsen forsvinder som dug for solen

Men nu har vi iværksat flere modtræk. Dels har jeg fået en lillebitte ration knockoutpiller, der får kroppen til at slappe af, når der skal laves noget større. Dels giver tandlægen mig lidt bedøvende gel på gummerne, så kan hun bare rense løs med ultralyd af hjertens lyst.

For hvis der én ting, jeg ikke vælger, så er det at udskyde besøget. Jeg booker troligt tid hver gang. Nu har jeg så et par hemmelige våben i baghånden, der tager den værste nervøsitet. Og oveni et succesbesøg hos tandlægen i går, der var helt udramatisk

Jeg har haft det samme barndoms-traume fra tandlægen - masser af boring og ingen bedøvelse, eller lattergas. Har en teori om at tandlæger er sadister....

Min mor har altid sagt at hun hellere vil føde end at gå til tandlægen. Her efter selv at have født vil jeg faktisk give hende ret. Den smerte man føler under veer er ligesom en stærk krampe, og kan tåles. Den smerte ens nerveender i munden udsætter en for ved tandrens / boring er bare modbydelig på et helt andet plan :freaked:

[Henrik S.]

Rigtig god tur i morgen ...

TAK for det. Det hjalp gevaldigt. Specielt sammen med motivationsmusikken, der vanen tro blev fyret af for fuld volumen i morges (ja, vi bor i hus )

[Henrik S.]

Har en teori om at tandlæger er sadister....

Den teori blev i hvert fald bekræftet af Steve Martin i Little Shop of Horrors

[Bjergtrold]

TAK for det. Det hjalp gevaldigt. Specielt sammen med motivationsmusikken, der vanen tro blev fyret af for fuld volumen i morges (ja, vi bor i hus )

Øv kan ikke åbne Youtube fil - vi må få et hint !!!!

[Henrik S.]

Øv kan ikke åbne Youtube fil - vi må få et hint !!!!

Det er bare min faste motivationsmusik ... eller ... har i hvert fald brugt den to gange: Everybody want to rule the world med Tears for fears. Ren 80'er nostalgi

[Henrik S.]

Uge 20

Hmm, det, der fra starten så ud til at blive en lidt mystisk uge, gik jo hen og endte ganske okay. Oven på de mange kilometer i uge 18 og 19 var det på tide at trappe lidt ned, så den kom til at forløbe som følger:

Mandag

Knap 9 km på den traditionelle mosetur. Ikke meget at berette fra den. Forsat fokus på poserunning-teknik.

Tirsdag

Omkring 12 km Sparta fællestræning med 4 x 750 meter intervaller, hvor jeg for en gangs skyld gav den lidt gas i de rappe FiveFingers. Det er og bliver en fremragende sko at løbe stærkt i. Før løbetræning lidt styrketræning for hele kroppen i FW.

Onsdag

Knap 9 km - endnu engang hele vejen rundt om mosen. Jeg kan løbe den i blinde, men det er nu stadig en dejlig tur.

Torsdag

6 km motionsløb i min hjemby i Jylland. Holdt mig klædeligt tilbage og agerede coach og motivator for fruen, som også er kommet godt i gang med at løbe. Rigtig god tur med lidt familiebesøg oveni.

Fredag

Omkring 7 km tekniktur i nabolaget. Skal stadig være meget opmærksom på ikke at "tabe hovedet".

Lørdag

Omkring 6 km tekniktur efter præcis samme opskrift som om fredagen.

Søndag

42,195 km. Det ved jeg til gengæld ret præcist

Så ja, jeg endte med bare at løbe hele turen til Copenhagen Marathon i dag. Det skete i tilbagelænet motionisttempo, men var en rigtig fed oplevelse. Super løb. Har aldrig løbet det før og ville egentlig bare have løbet en del af turen som ugens lange tur. Men så, ja, den ene kilometer tog den anden, og til sidst gav det ikke nogen mening ikke at fuldføre. Optur.

[Gregers TF]

Hold kæft hvor er det imponerende vildt bare sådan lige hovsa-komme-til at løbe en marathon.

Og så er jeg ligeglad med om du trækker i land med lavt tempo og bla bla. Det ER satme flot

[Henrik S.]

Copenhagen Marathon

Som nævnt ovenfor, så endte jeg nærmest ved en tilfældighed med bare at jogge hele turen igennem i dag. Det var jo ikke blevet til mange kilometer i løbet af ugen. Og selv om jeg havde givet den god gas tirsdag, så havde jeg alligevel nogenlunde friske ben. Lørdag var vi tilmed på besøg hos svigermor hele lørdagen, og så bliver der jo carboloaded i stor stil, hvad enten man vil det eller ej. Ellers har jeg nu ikke gjort de store forberedelser.

Så jeg hoppede på cyklen i morges uden andre forventninger end at komme ud og få løbet nogle kilometer. Arrangementet virkede rigtig godt forberedt, men nu har jeg så aldrig løbet storbymaraton før, så jeg har ikke noget at sammenligne med. Mine eneste erfaringer er 2 x vintermaraton i Husum, Nordtyskland, vintermaraton i Esbjerg og Athen Marathon (som foregår på landevejen). Alle fire løb tilbage i begyndelsen af 1980'erne. Så fulgte der et Lillebælt Bromarathon i 1995, hvad der var sidste gang, jeg bed skeer med distancen.

Jeg fik stillet cyklen ved Islands Brygge, smed træningsdragten og sneg mig ind nede omkring 3:40 ballonen. Afsted gik det, og til min egen forbløffelse ramte jeg muren efter en 4-5 kilometer. Mit eget bud er, at mine ben stadig er ved at omstille sig til poserunning, og de var virkelig stive og ugidelige første gang på Strandbulevarden. Men jeg fortsatte og vidste, at jeg ville kunne hoppe af omkring 14-15 km og 23-24 km. Men det blev så heller ikke værre med benene, og så lod jeg mig egentlig bare glide med det enorme felt og talte 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 for at holde kadencen. Samtidig kiggede jeg op og omkring mig for at holde hovedet oppe og ryggen rank.

I virkeligheden er sådan et hyggemaraton en rigtig god lejlighed til at træne teknik, for rute og tempo bliver jo sat for en, og man bliver bare suget med de andre løbere. Tilmed var vejret i dag jo bare helt fantastisk med sol, varme og næsten ingen vind. Perfekt.

Jeg fandt en fast rytme ved alle depoterne: Først ind under den kolde bruser og blive bruset helt over. Så et glas vand, som jeg tog to slurke af. Dernæst et glas Powerade, som jeg drak, og så resten af vandet i håret. Det gjorde jeg ved alle depoter på nær et enkelt, som jeg missede. Jeg drak faktisk så meget, at jeg var af ruten for at tisse tre gange på trods af varmen. Og til min store glæde var der intet, der skvulpede i maven på mig.

Da jeg nåede sidste mulighed for at hoppe af tænkte jeg, at det svarer til det sted til Jungfrau Marathon, hvor det begynder at gå opad. Omkring 24 km. Skal jeg bevare muligheden for at løbe det bjergmaraton til efteråret, så kan jeg jo ikke stå i oandekageflade København. Så eg tøffede ud af Langelinie og var nu ude i noget point of no return.

Dagens overraskelse #1: Når man løber helt nede i det rolige tempo, så kommer der ingen mur! Benene værkede som sagt noget allerede fra starten, men den sædvanlige mur (som jeg hver gang har mødt omkring 32 km) udeblev totalt. Jeg har løbet stort set samme tempo hele vejen på nær til allersidst, hvor det alligevel dalede lidt.

Dagens overraskelse #2: Løbet var en topfed oplevelse, og langs hele ruten havde folk gjort utrolig meget ud af at heppe og give den gas med musik og underholdning. Jeg løb med et bredt smil hele vejen og highfivede ret mange tilskuere undervejs. Skidesjovt (ja, pardon my French). Det var København fra sin bedste side.

Så selv om jeg ikke rigtig kan bruge det sagtmodige tempo til noget, så var det fint, at jeg kunne køre den hjem i god pose-stil. Plus at det rent distancemæssigt naturligvis var et stort boost! Nu ved jeg da, at jeg kan løbe en maraton relativt ubesværet. Så er der da noget at arbejde med.

Hvad bentøjet angår, så holder jeg knæet under observation i morgen. Og så driller senen oven på venstre fod/ankel stadig. Det er som om, at den sætter sig i klemme og smerter lidt på den dumme måde. Andre gange forsvinder det. Hmm, jeg prøver at give den lidt kulde i de kommende dage. Bortset fra det, er benene på toppen

Edited May 20, 2012 by Henrik S.

[Bjergtrold]

Hold kæft hvor er det imponerende vildt bare sådan lige hovsa-komme-til at løbe en marathon.

Og så er jeg ligeglad med om du trækker i land med lavt tempo og bla bla. Det ER satme flot

Enig superflot men havde nu en fornemmelse af, at det ville gå sådan og Tears for Fears holder jo hele vejen :-)

[Henrik S.]

Det ER satme flot

Thanks. Jo, jeg går også med en let hørm af selvfedme

[Henrik S.]

Tears for Fears holder jo hele vejen

Præcis. Det numer er lige til at blive høj af.

[Henrik S.]

Den endte på 3:48, men opturen i den forbindelse er, at jeg virkelig er tøffet igennem på et sjældent ensartet tempo og (tror jeg) i den nye stil hele vejen. Et godt fundament.

[pesaol]

Der er vist noget der har forbigået min opmærksomhed, troede egentlig ikke du ville løbe CPH marathon, men som der siges andet sted: "satme godt gået"

Hvis du kalder en tid for 3:48 for "hyggetempo" tør jeg slet ikke sige hvad jeg skal kalde mit

[Lars mikkelsen]

Jamen er det ikke fedt at løbe i hyggetempo, nu er du snart klar til et 6 timers løb ;o)