Motion i balance™

Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Det skal retfærdigvis siges, at min krop længe har kørt på dieselomdrejninger, når jeg løber ture i det, der for mig er jævnt løb/jogging. Men nu har jeg gået min Garmin Connect efter og har fundet lignende ture på omkring 18 km og i det samme tempo. Der ligger gennemsnitspulsen på omkring 124-126 sammenlignet med 115 for turen i dag. Er det noget med 7-8 % lavere puls? Det må være deromkring. Og så er teknikken stadig lidt "kunstig" for mig, for jeg skal tænke meget over den.

Posemanden tager 700 kroner for en time, hvor man har ham helt for sig selv. Og det er faktisk nok til at få nogle basic-øvelser, videooptagelser før/efter og nogle gode tips til, hvordan man vedligeholder stilen. Det skulle så undre mig meget, om ikke der også er pose-running instruktører i Århus og omegn, men dem kender jeg ikke. Posemanden - som egentlig hedder Claus Rasmussen - kan du læse mere om her - http://posemand.dk/ - og her - http://www.facebook.com/posemand

Der er absolut ingen hokuspokus i det, men jeg vil klart anbefale at komme i gang med en instruktør. Det giver meget mere end et selvstudium. Og som sagt vil jeg tillade mig at gå ud fra, at der også er nogle at vælge imellem i Århus.

Link to comment
Share on other sites

Tak for svar. :smile:

Jeg ved ikke lige hvornår jeg ville få mig taget sammen til det, men synes som sagt det er en overvejelse værd. Og prisen er bestemt også til at komme i nærheden af, når det ikke er nødvendigt med et "forløb". Har ikke lige undersøgt hvad der er i Århus, men har jo indimellem ærinder i hovedstaden, og så det var ikke umuligt at bruge ham posemanden. Men det er ikke altid det er planlagt så lang tid i forvejen, det var derfor jeg fiskede efter om man skulle bestille tid meget lang tid i forvejen, for så falder det nok lidt på det....

Link to comment
Share on other sites

WTF?! :w00t:

Så ser man lige mig køre den ondeste posestil hjemmefra og ind til Spartas søndagstræning. Så ser man lige mig løbe dagens 18 km sammen med det adstadige Hold 5 (4:50 min/km). Og så ser man lige mig løbe en ekstra sløjfe, så den lander på 30,4 km i det hele. Ganske vist kun på 4:52 min/km for hele turen. Men alligevel: Det er sgu' et stykke tid siden, jeg har været på den side af de 30 km :4jumpy:

Hvis de andre undrede sig over, at jeg med jævne mellemrum talte min kadence sådan halvhøjt, så var de i hvert fald taktfulde nok til ikke at sige det. Jeg skal stadig holde mig selv i nakken for at holde 3 skridt/sekund og for at holde ryggen rank og hovedet højt. Men det varer ikke lang tid, før den sidder der. Og apropos den tidligere snak om løbeøkonomi, så lå gennemsnitspulsen på 123 slag/min for hele turen i dag. Det bliver man altså ikke sådan rigtig forpustet af. Fedest :shades:

PS: Det er også min personlige distancerekord i de flade FiveFingers :walking:

Link to comment
Share on other sites

30 km i fivefingers. Det er dælme godt klaret!

Jo tak :bigsmile:

Det interessante ved den her nye pose-løbestil er så, at den faktisk er betydeligt lettere at lære ved at komme helt ned på FiveFingers eller Vivo Barefoot sko. Jeg har tidligere løbet op til 24 km i FiveFingers, meeeen da var læggene da noget mærkede af det bagefter. Det er de ikke her. Jeg er så ude på en distance, hvor jeg trods alt er lidt spændt på, hvordan knæet reagerer på det. Det vil vise sig i de kommende dage ...

Link to comment
Share on other sites

Uge 18

Tja, jeg har jo løftet lidt af sløret for den forgange uge, men jeg vil lige summere op.

Mandag

Besøg i den lokale FW. Opvarmning på crosstrainer og derefter en god omgang styrketræning for det meste af kroppen.

Tirsdag

Åndssvag joggingtur på små 7 km i nabolaget. Fik ondt i den ene læg og var i det hele taget lidt på kant med hele verden.

Onsdag

Den tidligere nævnte løbelektion hos Posemanden om formiddagen. Om aftenen 9 km rundt om mosen for at prøve teknik og øvelser af.

Torsdag

Løb hen til den lokale FW for en omgang styrketræning. Løb en omvej hjem, så den landede vel på omkring 11 km i det hele.

Fredag

Stille og rolig tur ind til Østerbro, tilbage og rundt om mosen, ialt 18 km. Med rynkede bryn hele vejen af lutter koncentration for at holde posestilen.

Lørdag

Meget langsom 6 km løbetur om formiddagen med endnu en repetition af øvelserne. Om eftermiddagen en lille 30 km trilletur på raceren for lige at huske cykelbenene.

Søndag

Lørdagens restitution gav så friske ben, at det blev til 30,4 km i det hele med 4:52 min/km. Ikke noget prangende gennemsnit, men jeg er rimelig stolt over distancen.

Sidder nu med ganske friske ben og venter stadig på, om der ikke kommer en regning på et tidspunkt. Umiddelbart tyder det jo ikke på det, men lad os tales ved i morgen, når dagens tur har sat sig. Overvejer at holde fuldstændig træningsfri mandag for en gangs skyld.

Hep!

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Drama i Jylland

Jeg skal da ellers lige love for, at det er Jylland, der stjæler overskrifterne i dag. Højdramatisk giro-etape med rigtig godt væddeløb og en afslutning, hvor førertrøjen var i asfalten, men kom tilbage igen. Og en borgmester i Horsens, der får hjertestop og dør dagen før en af de største dage i hans bys historie. Hvis det var ideer til et filmmanuskript, ville man nok kalde det for fuldstændig urealistisk. Men frygtelig trist for Jan Trøjborgs familie. Han blev kun 57 år.

Hvad giroen angår, er det i dén grad surrealistisk for mig at se rytterne køre på de jyske landeveje, jeg kender så godt fra min egen cykeltid. Og endnu længere tilbage - som dreng - var jeg meget tit i Herning, hvor mine bedsteforældre boede, og min mor kom fra. Af samme grund var vi også på plads i de første år (74-75?), hvor herningenserne med vanlig foretagsomhed genoplivede seksdagesløbene herhjemme. Jeg tipper sgu med cykelkasketten. Det er flot gået.

post-52761-0-45839500-1336321418_thumb.j

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Han kan jo godt cykle, ham Lance. Men han skal nok lige arbejde lidt med løbet, når hans modstander lige fyrer en halvmaraton af på 1:12:50 som afslutningen på Ironman i St. Croix. Han lader dog til at tage det med godt humør på Twitter (selv om han sikkert syder indvendigt :devil: ) ....

post-52761-0-54685300-1336326633_thumb.p

post-52761-0-63311000-1336326640_thumb.p

Link to comment
Share on other sites

WTF?! :w00t:

Så ser man lige mig køre den ondeste posestil hjemmefra og ind til Spartas søndagstræning. Så ser man lige mig løbe dagens 18 km sammen med det adstadige Hold 5 (4:50 min/km). Og så ser man lige mig løbe en ekstra sløjfe, så den lander på 30,4 km i det hele. Ganske vist kun på 4:52 min/km for hele turen. Men alligevel: Det er sgu' et stykke tid siden, jeg har været på den side af de 30 km :4jumpy:

Hvis de andre undrede sig over, at jeg med jævne mellemrum talte min kadence sådan halvhøjt, så var de i hvert fald taktfulde nok til ikke at sige det. Jeg skal stadig holde mig selv i nakken for at holde 3 skridt/sekund og for at holde ryggen rank og hovedet højt. Men det varer ikke lang tid, før den sidder der. Og apropos den tidligere snak om løbeøkonomi, så lå gennemsnitspulsen på 123 slag/min for hele turen i dag. Det bliver man altså ikke sådan rigtig forpustet af. Fedest :shades:

PS: Det er også min personlige distancerekord i de flade FiveFingers :walking:

Kunne jo være du skulle til at se dig selv i nogle længere løb ;o)

Link to comment
Share on other sites

Kunne jo være du skulle til at se dig selv i nogle længere løb

Tanken har da strejfet mig, men ind til videre fortsætter jeg uden de store planer for ikke at friste skæbnen. Som tidligere nævnt har været en tendens til, at der kommet bump i vejen, når jeg er begyndt at planlægge for fast og for lang tid frem. Men lad os nu se :shades:

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Tja, sidder her og mærker grundigt efter og må sige, at benene føles usædvanligt friske efter gårsdagens udflugt. Går man mig på klingen, så er venstre knæ vel en anelse "løsere" end det højre, men vi er ude i marginalerne. Muskler i lægge og lår er en bittesmule ømme, men det er absolut ingenting at snakke om.

Så jeg venter stadig på, om der kommer en regning. Og hvem ved? Måske kommer den regning slet ikke. Og derfor kan morgensangen da kun være denne evigtgrønne klassiker fra den danske sangskat :headphonedance:

Link to comment
Share on other sites

Pose running …

Kan det også gå hurtigt? Ja, det kan det godt. Hvem husker ikke Michael Johnson og hans oprette løbeholdning. Han var sgu' da poserunner. Og uanset hvad man end måtte mene, så havde rimelig godt med smæk i løbesutterne dengang sidst i 90'erne :4jumpy:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Da mænd var mænd :yo:

I 1960 tog Joe Kittinger en ballon fyldt med helium højt op, højere op, ja, endnu højere op … og så sprang han ud fra 31 kilometers højde og satsede på, at faldskærmen ville folde sig ud, som den skulle. Helt ærligt, det er altså ret sejt.

Link to comment
Share on other sites

Ha, haaa, den så jeg faktisk godt. Det er sgu' sjovt. Især den sidste med, at de har varetægtsfængslet geden for en sikkerheds skyld :bigsmile:

Hvis man er til flere nyheder af lignende karakter, kan jeg varmt anbefale Rokokoposten. Nyhederne er ganske vist opdigtede, men meget tit lige på kornet!

http://rokokoposten.dk/

Link to comment
Share on other sites

Man kunne selvfølgelig også gå den stik modsatte vej af de minimale sko og så snuppe et par Hoka, når de engang kommer til landet. De er efter sigende populære blandt franske trailløbere, hvad der slet ikke giver nogen mening. Er de løbeverdenens svar på de gode gamle Buffalo's? :bigsmile:

http://www.hokaoneon...technology.html

post-52761-0-52615600-1336728189_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

"Run, Forrest, run!"

Her på de her kanter går det ikke specielt stærkt, men jeg kan næsten ikke holde op med at løbe igen, når jeg først er kommet i gang. I går gik jeg rundt og var lidt selvfed, for hvis jeg talte en 'rullende uge' baglæns, stod kilometertælleren på knap 120 km. En god grund til at tage en hviledag. Og alligevel tog jeg en runde rundt om byen og landede på 24 km, så den 'rullende uge' sneg sig op på knap 125 km fra lørdag til fredag. Det er godt nok et stykke tid siden, jeg har ligget i de luftlag. Og mandag holdt jeg endda helt løbefri.

Hastigheden har ligget på mellem 4:50 og 5:09 min/km, så det går støt og roligt afsted. Men jeg kan notere mig, at selv om de mange halvlange ture kan mærkes i musklerne, så sker restitutionen ret hurtigt, så jeg er klar igen dagen efter. De to næste dage har vi imidlertid gæster, så lørdag bliver total hviledag, og søndag kommer kun til at byde på en lille joggingtur om aftenen, når gæsterne er dampet tilbage til Jylland. Det er nok meget sundt, for jeg har godt nok strammet buen og er - hånden på hjertet - rimelig træt i de gamle ben.

Næste uge står hen i det uvisse. Jeg skal fortsat træne teknik og fokusere på at holde den gode posestil. Torsdag - kristi himmelfartsdag - er der et motionsløb i Haderslev, jeg egentlig godt kunne tænke mig at løbe. Og søndag løber jeg muligvis med på noget af ruten til Copenhagen Marathon som ugens lange tur™. Som Sparta-medlem har jeg jo et gratis startnummer, og jeg vil egentlig gerne indsnuse lidt af atmosfæren, selv om det ikke kan blive på hele distancen. Det er en krøllet rute, hvor man fint kan stå af omkring de 30 km.

post-52761-0-93762200-1336769560.jpeg

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share