Motion i balance™

[Henrik S.]

DET var satans. Mit store idol. Havde jeg vidst det, var flybilletten købt, og jeg havde været ved ringside bare for at pumpe hans cykel og stå med en kop friskbrygget espresso efter løbet

… og hvis nogen skulle have glemt det, så var det sådan her, at signore Moser vandt Paris-Roubaix som regerende verdensmester på dronningen fødselsdag i 1978. Som al stor kunst ser det nemt ud, når han skærer gennem vinden på den karakteristiske, aerodynamiske facon. Man skal så forestille sig, at der 1:40 bagude ligger en frygtindgydende trio af Roger de Vlaeminch, Jan Raas og Freddy Maertens og jagter ham. Hvis man lige ser bort fra underlægningsmusikken og de sløje, gamle tv-billeder, så er det en fornøjelse at studere den stil

[Henrik S.]

For sent, for lidt og forkert. Nike forpasser endnu engang løbeskorevolutionen ved at introducere en nyhed, der ser ud til at have alt for meget sål og - frem for alt - alt for meget hæl. De har stadig væk ikke rigtig fattet det, mens mange andre mærker buldrer derudad. Men filmen er sgu' meget flot

[RuneR]

Flot video!

familien var en smut i Roskilde i går i regnen og købe nye sko til fruen, det blev faktisk til et par nike. Dem som faldt i hendes smag og som passede/støttede bedst

http://www.loberen.dk/lobesko/nike-zoom-structure-15-dame/produkt/grey-varsity-red-dar/36091 Der er flywire i

Og den gode kompetente sælger sagde alle Nikes sko med "space" navne indeholdt noget "NASA" i dem - godt salgs trick. Men hun er glad for dem. Det det vigtigste.

[Henrik S.]

Og den gode kompetente sælger sagde alle Nikes sko med "space" navne indeholdt noget "NASA" i dem ...

Ha, haa, ja, godt trick. Man løber nemlig rigtig meget oppe på en rumstation

Men som du selv siger: Bare hun er glad for dem, så kan man sagtens leve med en omgang salgsgas

[Henrik S.]

Uge 17

Den gode nyhed for den uge, der lige er gået, er, at knæ og bentøj har opført sig ret eksemplarisk. Der har ikke været helt så meget væske/modstand i mit venstre knæ, så teorien med at arbejde med det i stedet for at ligge på sofaen lader til at holde stik (lige nu i hvert fald). Opmuntret af det har jeg prøvet at bevare volumen og skrue en lille bitte smule på intensitetsskruen. Ikke meget, men nok til at der har været en god og inspirerende variation hen over ugen. Min plan er så at holde løbefri mandag (hvor jeg til gengæld vil styrketræne overkroppen). Tirsdag en joggingtur og så en enetime hos www.posemand.dk onsdag. Alt efter hvor medtaget jeg bliver af timen, vil jeg så muligvis løbe City Løb om aftenen. Det bliver nok i det hele taget en bevæget onsdag, hvad der hænger sammen med noget mindre positivt.

Den dårlige nyhed er nemlig, at en god bekendt bukkede under efter to års kamp med kræften, og han skal begraves onsdag. Det kom jo mildest talt ikke som en overraskelse, da det er gået støt ned ad bakke på det seneste. Men alligevel: 48 år gammel, tre børn. Det giver altså ingen mening. Samtidig sidder der et monster i retsbygningen i Oslo og ligner med sine fuldfede, runde kinder en person, der har tænkt sig at blive mindst 90. Hvis der findes en højere magt, og jeg engang står ansigt til ansigt med ham/hende, har jeg tænkt mig at spørge, hvor i alverden retfærdigheden er henne i dén byttehandel. Fuck cancer! Andet er der vel egentlig ikke at sige til det.

Sorry. Tilbage på sporet. Jeg skulle lige af med den svada, for nogle er det altså svært at forstå logikken i vores tilværelse, men da det er den eneste vi har, er det vel ikke andet at gøre end at få det bedste ud af det. Derfor skal man nogle gange rumme et spring fra sygdom og genvordigheder til ugens tilbagelagte program.

Mandag gik turen fra FW på Vesterbro og rundt om alle Søerne. Det er vist knap 7 km.

Tirsdag først styrketræning i FW Lyngbyvej. Dernæst stod den på fællestræning med Sparta. Ialt 15 km med 5 x 1200 meter intervaller. Jeg valgte hhv. langsomste og næstlangsomste gruppe til intervallerne for ikke at spænde buen for hårdt, men det gik ganske fornuftigt.

Onsdag tøffede jeg en joggingtur rundt om Mosen på små 9 km.

Torsdag igen en omgang styrketræning i FW. Derefter gjaldt det Sparta fællestræning igen. Ialt små 16 km med to tempopas undervejs på 2 x 3000 meter. Her løb jeg igen med mit oprindelige hold som om tirsdagen, og da sidste tempopas lå omkring 4 min/km var det efter omstændighederne godkendt.

Fredag en joggingtur på 9 km omkring mosen igen efter samme mønster som onsdag, stille og roligt.

Lørdag en lidt længere tur i nabolaget på omkring 12 km med et par tempopas løbet pr. gefühl undervejs. Ikke det store.

Søndag stod den på fællestræning igen med Sparta. Degraderede mig selv ned på hold 4, der løber 4:40 min/km, og det gik fint på hele turen. Løb en ekstra sløjfe omkring mosen til sidst alene (i joggingtempo) og landede vel på 27 km i det hele.

Nu venter jeg så spændt på at mærke, hvad bentøjet siger til den omgang, når jeg skal ud af sengen i morgen, mandag. Det var i hvert fald en god ide at løbe med det mere besindige hold i dag. De var også meget disciplinrede og gode til at råbe advarsler til hinanden og til at holde sig inde ved siden af hensyn til andre trafikanter. Til gengæld undrer jeg mere og mere, hvor meget de slæber med: iPods, mobiler, vandbælter ... en pige løb med 1/2 liter kildevand i sin højre hånd på hele turen , og jeg så hende ikke tage en eneste slurk. Det skal måske tilføjes, at der er vanddepoter ude hele to steder på en 20 km tur, så jeg forstår ikke helt formålet.

Noget andet er så, at jeg faldt tilbage i min gamle vane med at glemme at drikke. Så jeg var rimelig tørstig efter de 27 km, for det var virkelig varmt i dag. Jeg skal lige tage mig sammen til at kyle et krus vand ned ved depoterne, hvis jeg skal gøre mig håb om at komme ud på de helt lange distancer igen en dag.

EDIT:

Efter et par uger, hvor styrketræningen igen er blevet en del af rutinen, har jeg besluttet mig for at fortsætte med det i et eller andet omfang. Det giver altså et andet træk og stræk i kroppen at vække de forskellige muskelgrupper til live på en målrettet facon. Det føles intuitivt som det rigtige at gøre, så det vil jeg holde fast i indtil videre.

Edited April 29, 2012 by Henrik S.

[Morten D]

Igen en lækker uge!

Jeg er ked af at høre om den bekendte, der måtte opgive kampen mod kræften. Zen-perspektivet er nok, at 'mening' og 'fair' er menneskeskabte begreber. Hændelser i livet ER bare, uden hensyntagen til vores værditilskrivninger. Umiddelbart en ringe trøst, men vores behov for at forstå og veje så tragiske hændelsers fairness fører ofte blot til varierende grad af bitterhed. Let nok at sige på følelsesmæssig afstand. God karma og medfølelse herfra.

[Henrik S.]

… vores behov for at forstå og veje så tragiske hændelsers fairness fører ofte blot til varierende grad af bitterhed.

Tak for hilsen. Og du har helt ret: Sygdom rammer i flæng og har intet med retfærdighed at gøre. Og det er nok den meningsløshed, man kan have svært ved at forholde sig til som sådan et nogenlunde rationelt og moderne menneske. Specielt i det her tilfælde, hvor det drejer sig om en usædvanlig rar person.

And now to something completely different, som John Cleese ville have sagt i Monty Python. For solsiden af ugen har afgjort været løbeturene. Dels fungerer de altid godt som meditativ modvægt mod livets uventede bump. Dels har både jeg og mit bentøj været ved ganske godt mod. Jeg skal åbenbart bare droppe de store planer

[Triathleten]

Hvad blev der af mandagssangen? Når hvis du ikke slev vil må jeg jo foreslog en

(man du kan sikret rende den hjem med en gamle historie eller to)

[JohnJohnson]

… og hvis nogen skulle have glemt det, så var det sådan her, at signore Moser vandt Paris-Roubaix som regerende verdensmester på dronningen fødselsdag i 1978. Som al stor kunst ser det nemt ud, når han skærer gennem vinden på den karakteristiske, aerodynamiske facon. Man skal så forestille sig, at der 1:40 bagude ligger en frygtindgydende trio af Roger de Vlaeminch, Jan Raas og Freddy Maertens og jagter ham. Hvis man lige ser bort fra underlægningsmusikken og de sløje, gamle tv-billeder, så er det en fornøjelse at studere den stil

Smuk stil og man fornemmer tydeligt kraften i trådet, og så ovenikøbet alene ind på velodromen i verdensmestertrøjen. Jamen der er næsten ikke et øje tørt!

[Henrik S.]

og så ovenikøbet alene ind på velodromen i verdensmestertrøjen.

Ja, det er sgu' helt i orden. Han kunne træde nogle watt, ham Moser, og han gjorde det med stil

[Henrik S.]

Hvad blev der af mandagssangen?

Ja, den smuttede godt nok i skyndingen

MEN jeg kunne sagtens have valgt Dire Straits med Sultans of Swing. Skønt nummer, der stadig holder 100 procent. De kan jo spille, modsat mange af de andre bands fra sidst i 1970'erne, hvor man må sige, at det mere var energien, der drev værket :4whistling:

Jeg må have gået i 2. g, da Dire Straits debutalbum kom ud med bl.a. Sultans of Swing. Og det blev voldspillet til gymnasiefesterne dengang. Samtidig må det være et af de numre, der er blevet spillet mest luftguitar til rundt omkring på ungdomsværelserne

Mark Knopfler har faktisk udgivet en lind strøm af soloplader siden de glade dage med Dire Straits og solokoncerter. Hans duet med James Taylor - med den gyldne stemme - holder også stadig efter min mening. Dejligt tilbagelænet nummer til en dag med sommervejr:

Edited May 1, 2012 by Henrik S.

[Henrik S.]

Hmmm ...

Det er jo interessant, hvordan man kan famle sig af sted i blinde, selv når det drejer sig om noget, men kender så godt som ens egen krop. I min løbende (hø, hø) dialog med blandt andet mine knæ, har jeg jo lagt mig fast på, at det er nok er den "ridsede" menisk i mir venstre knæ, der kan give lidt ekstra gennemstrømning af væske og dermed ømhed og nedsat mobilitet.

Lige nu synes jeg som nævnt tidligere, at jeg har det nogenlunde under kontrol og kan træne op til et vist intensitetsniveau. Men altså: Mit andet knæ og mine ankler kan jo også føles lidt stive i det, så jeg har også luret på, om jeg måske generelt "bare" har lidt slidgigt i meget moderat form. Det er jo noget, som mange (de fleste?) får noget af på et tidspunkt.

Hvorom alting er, så begyndte jeg for en 3-5 uger siden at tage noget glucosamin hver dag. Det er jo noget, som eksperterne er vildt uenige om. Nogle hævder, at der ikke findes skyggen af skudsikkert bevis for, at det virker, mens andre - som ham her: http://www.netdoktor.dk/fokus/glucosamin_slidgigt.htm - forekommer mere overbeviste.

Min tanke var, at jeg ville lade tvivlen komme mine led til gode, og da midlet ikke kan betegnes som "farligt", begyndte jeg at tage det. Man skal så åbenbart tage det i 1-2 måneder, før man kan forvente nogen virkning, og det falder så sammen med, at jeg lige nu bilder mig ind, at jeg kan mærke en lindring i leddene. Hmmm ... man tænker sit og håber på det bedste.

[RuneR]

Kender det så udemærket, sidder også og tænker lidt om det torske levertran havde en positiv effekt på mit knæ. Men vigtigt er vel at man føler det gavner ens krop, og ikke er farligt at forsøge sig med. Jeg krydser fingre for at du bliver ved med at føle en fremgang

[Henrik S.]

Thanks. Og i lige måde.

Jeg forsøger mig også kun med det, fordi jeg kan læse mig frem til, at bivirkningerne skulle være minimale, og at der ikke er tale om 'stæk medicin' som sådan. Egentlig er det imod mine principper at hjælpe kroppen på vej med piller, men jeg blev simpelthen for nysgerrig med det her glucosamin.

Så det svarer nok meget godt til, at du forsøger dig med torskelevetran (som jeg også har hørt er godt at 'smøre' leddene med). Man må prøve sig frem og mærke grundigt efter. Nogle skavanker går jo også over af sig selv, og så kan 'hjælpemidler' selvfølgelig sløre billedet lidt, men pyt, bare der sker noget!

[Henrik S.]

Et par meget mærkelige dage …

Mandag strejkede den trofaste Volvo. Det er sgu' aldrig sket før. Så jeg måtte efterlade den ved den lokale FW. Tirsdag ville jeg så jogge en god lang tur og undervejs træffe en aftale med et værksted. Det giver et pling og en smerte i den ene læg, og jeg tænker: Shit, en fiber. Lige hvad jeg trænger til

Onsdag kommer - og efter intens varme/kulde på læggen og lidt transportcykling til Frederiksberg, føler jeg mig alligevel klar til at hilse på Posemanden til en solotime i pose running. Derefter til en begravelse, der som altid starter frygtelig trist, men til den efterfølgende gravøl faktisk ender ret muntert.

Onsdag aften er jeg simpelthen for nysgerrig og må prøve mine nyvundne tekniske færdigheder i poserunning på en lille tur. Det ender med 9 stabile kilometer rundt om mosen uden spor af lægbøvl. Med fornemmelsen af, at jeg sagtens kunne have snuppet en runde mere. Der kan man bare se.

Så nogle lidt forvirrede dage er landet meget godt. Ikke mindst efter den intense løbeundervisning onsdag, hvor jeg i dén grad fik noget at tænke over. Jeg troede egentlig ikke, at jeg kunne lære så meget ud over nogle tekniske fif, men de ord må jeg æde igen. Vender tilbage med lidt mere om pose-teknikken snarest.

Videoen her er ikke super god, men fortæller lidt om, hvad det drejer sig om. Denne omlægning er langt mere omfattende, end jeg havde forestillet mig.

Edited May 3, 2012 by Henrik S.

[Morten D]

Så nogle lidt forvirrede dage er landet meget godt. Ikke mindst efter den intense løbeundervisning onsdag, hvor jeg i dén grad fik noget at tænke over. Jeg troede egentlig ikke, at jeg kunne lære så meget ud over nogle tekniske fif, men de ord må jeg æde igen. Vender tilbage med lidt mere om pose-teknikken snarest.

Spændende! Jeg skal vist have fundet en god pose-instruktør i Århus-området.

Håber læggen arter sig.

[Henrik S.]

Håber læggen arter sig.

Læggen har allerede artet sig. Det gjorde stjerneondt tirsdag, men det var falsk alarm. Lettere mystisk, men samtidig virkelig rart ikke at få et nyt issue.

Hvis du finder en pose-coach i Århus, kan jeg kun anbefale at prøve det. Det var godt nok lidt af en hovsaoplevelse - på den gode måde :)

Det betyder så også, at jeg en rum tid endnu må affinde mig med det langsomme tempo, og at jeg sandsynligvis også i en periode dropper alt andet end VFF og Vivo på fødderne. Pose kræver jordforbindelse.

På lidt længere sigt - og forudsat at det lykkes med den nye teknik - bliver udfordringen så at sætte tempo på. Det kan man sagtens, men fokus lige nu er teknikken.

[Henrik S.]

He, he …

[Henrik S.]

Dette her gamle tv-indslag forklarer faktisk meget godt, hvad pose running handler om. Det er endda med udvikleren af metoden, Dr. Romanov.

Triatleten i indslaget kan godt se perspektivet i at konkurrere med en puls, der ligger 10 slag lavere på det afsluttende løb i konkurrencen.

[Lars mikkelsen]

He, he …

Det er op ad bakke især hvis man spiller på fløjen gg

[Bjergtrold]

Fuck cancer! Andet er der vel egentlig ikke at sige til det.

Sorry. Tilbage på sporet. Jeg skulle lige af med den svada, for nogle er det altså svært at forstå logikken i vores tilværelse, men da det er den eneste vi har, er det vel ikke andet at gøre end at få det bedste ud af det

Enig x 2 !!! Og super trist med din ven + efterladt familie.

Ellers så aner jeg stadig en fascinerende rejse mod the dark side! Glucosamin, nøgen(fods)løb - kan jo kun være et spørgsmål om tid førend du begynder at dyrke yoga :hippy: Keep up the good work og god vind med det hele

[Henrik S.]

Det er op ad bakke især hvis man spiller på fløjen gg

Yes

Til gengæld er det nok rimelig nemt at være målmand

[Henrik S.]

Glucosamin, nøgen(fods)løb - kan jo kun være et spørgsmål om tid førend du begynder at dyrke yoga

Ja, man ser det for sig, en nøgen yogi i fuld firspring rundt om Utterslev Mose, kun iført en nødtørftig turban

[Henrik S.]

Mellemstatus

Hm, tja, man tænker sit. Onsdag aften skulle jeg lige prøve min nyvundne teknik af og endte med at løbe 9 km. Torsdag besluttede jeg mig for at løbe hen til den lokale FW for en omgang styrketræning. Men det blev til en omvej hjem og 11 km i det hele. I dag ville jeg holde mig i skindet og løbe kortere, men landede på 18 km. Hvad skal det ikke ende med

Konklusionen indtil videre er med andre ord særdeles positiv. Jeg skal fokusere på tre ting: Hovedet op og se frem. Trække benet op under måsen i stedet for at sparke langt bagud. Og en kadence, der siger ikke mindre end cirka 3 skridt pr. sekund. Det sjove er, at jeg kan mærke lige præcis, når "den er der". Men jeg skal stadig koncentrere mig hele vejen.

Benene har det overordentlig fint. Jeg venter stadig på, om der kommer en regning på et tidspunkt, men den har ikke manifesteret sig endnu. På dagens tur kunne jeg mærke, at hovedet faldt lidt forover (med kig ned til skoene), da jeg begyndte at blive træt, så den sidder ikke helt i skabet endnu. Men jeg får hurtigt rettet op og rettet ind.

Det virkelig interessante er, at jeg havde mit pulsur på for at tjekke kadencen - 3 skridt/sekund. Undervejs kigger jeg på tiden og tæller skridt. Og her bagefter kan jeg se, at jeg ligger på et særdeles mageligt tempo på 5:05 min/km. MEN - og her kommer det interessante - det foregår med en gennemsnitspuls for hele turen, der hedder 115 slag/min.

Nu har jeg godt nok højest en makspuls på omkring de 170 slag/min, men 115 slag/min er virkelig nede i de sløve dieselomdrejninger. Tempoet er også afdæmpet, men indtil videre tyder den meget lave gennemsnitspuls på, at der er noget om snakken - det er en særdeles økonomisk måde at løbe på. Et meget interessant aspekt.

Når kadencen sidder på rygraden har jeg ganske vist tænkt mig at lægge pulsuret til side igen. Men det er da et meget sjovt tjek på, at det meste energi bliver brugt til fremdrift, selv om teknikken stadig er under indlæring.

[Henrik S.]

Der ligger nogle videoer fra Posemanden på nettet, og denne viser for eksempel forskellen meget godt. Man skal se nøje efter, og vi er ude i noget løbenørderi, men der er tale om en markant ændring. Og nej, man kan ikke lære sig det selv. Der skal en instruktør til, der kan s epå en udefra og give en nogle gode øvelser.

http://www.youtube.com/watch?v=EB4xSzXiACA