Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Hov ...

Mangler at poste nogle billeder af det Alan-stel, der skal danne basis for min kommende retroracer. Den er ikke blevet skilt ad endnu, så der sidder et underligt sammensurium af gamle komponenter på (Universal-bremser, Sugino-krank, Suntour-gear osv.). Tanken er at få den splittet ad og rense stellet så godt som muligt. Derefter skal den bygges op med de Campa-dele, jeg er begyndt at samle. Af en eller anden mærkelig grund har en af de tidligere ejere besluttet sig for at sætte Schrøder-mærker på. Jeg har forespurgt hos Schrøder, og de har aldrig solgt Alan-stel, så det er en hjemmelavet kombination.

post-52761-0-31696500-1347812529_thumb.j

post-52761-0-20719500-1347812542_thumb.j

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Det er altså en flot cykel du er igang med at få samlet. Jeg lurer faktisk på om man ikke skulle arrangere et "veteran" løb i Danmark, hvor cyklerne skal være fra før 1990 eller noget i den dur. Man skal selvfølgelig finde den helt rigtige rute - måske et gammelt løb som har været dødt i mange år, men som stadig har en vis klasse over sig. Det der jo havde været helt ideelt var hvis Ordrup banen stadig stod, så man endte derinde.

Det hele skulle selvfølgelig kobles op på at man også stillede op i de gamle dragter, og et stort marked hvor man ville kunne købe og sælge gamle stumper.

Det er jo noget man gør i udlandet som du også selv har linket til, men så vidt jeg ved er der ikke noget i Danmark?

Link to comment
Share on other sites

Hvor er det et spændende byggeprojekt du er gået igang med, stellet er super smukt med de blanke muffer! Suntour giver mig associationer fra min tidlige ungdom, mener faktisk at de var blandt de første til at lancere de første ovale kranksæt hvis ikke jeg husker meget galt og mere trivia; det er nok de færreste der ved at Suntour faktisk er det vi idag kender som SRAM!

Glæder mig MEGET til at se resultatet :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

SR Suntour var langt fremme i skoene og introducerede virkelig velfungerende gear efter parallelogram-princippet. Da patentet udløb, kastede alle sig over det. Min sidste rigtige racercykel, da jeg kørte (en Schrøder, naturligvis) havde Suntour Cyclone bagskifter på (179 gram - det var let!). SR Suntour eksisterer stadig i en eller anden barberet form: http://www.srsuntour...e/products.html

Dengang teamede Suntour op med blandt andet Sugino (kranksæt), som stadig eksisterer, samt Universal (bremser), så de kunne sælge komplettet grupper ligesom Campagnolo, Shimano og de franske leverandører med Simplex gear/Mafac bremser/Stronglight kranksæt/Mavic hjul. Sugino producerer vist kun billige sager i dag: http://www.suginoltd.co.jp/

Min racer havde i øvrigt et Sugino Victory kranksæt på, som også hørte til de lette. Nedenstående billeder er hentet fra nettet, men det var noget i den stil. Bemærk den enorme afstand mellem klingeboltene. Dengang begyndte cykelsportshimlen ved 42 tænder på den mindste klinge :bigsmile:

SRAM er så vidt jeg ved opkaldt efter Scott, Ray og Sam og er grundlagt i Chicago. Så de har vist ikke noget med de gamle producenter at gøre. De har dog købt en del gamle selskaber, herunder tyske Sachs.

post-52761-0-94678400-1347859709_thumb.j

post-52761-0-60633100-1347859719_thumb.j

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

@Kermit: Nu er jeg tilbage ved computeren og har lige for sjov skyld googlet lidt mere på Stjerneløbet. Det blev åbenbart oprindeligt kørt med udgansgpunkt i Køge, men blev senere flyttet til Roskilde. Da jeg kørte (1975-1980) var det så vidt jeg husker stadig et prestigefyldt arrangement for A-klassen og inviterede ryttere fra udlandet. Det var Ole Ritters paradedisciplin oprindeligt, fordi hvert løb begyndte som samlet start (med ét felt for hver "arm" i stjernen) for senere at gå over til enkeltstart for dem, der ikke var så heldige at kunne følges med nogen ud på de næste ture. Der var også taktik i det, for nogle gang kunne det jo betale sig at vente på en rytter, så man kunne køre sammen i stedet for.

Anyway, det er et legendarisk løb, og det ville da være oplagt at bruge det som afsæt til et klassisk motionsarrangement for motionsglade herrer (og damer) på gamle racercykler. Jeg kan dog være i tvivl om, hvor stort markedet herhjemme egentlig er. Jeg kan forstå, at man kan gøre det i Italien, hvor de har historien, landskaberne, vejret og vejene. Men jeg tror ikke, at den "klassiske scene" er så stor herhjemme. Jeg ved dog ikke noget om det, må jeg tilstå. Der er måske flere afficionados, end man skulle tro.

Roskilde Kommune har åbenbart brugt løbsformen som afsæt for et motionsløb i forbindelse med en sundhedsuge for mænd i år (jvf. den artikel du linker til). Jeg ved også, at Roskilde Cykel Motion (http://www.rc-m.dk/) hvert år i januar arrangerer IsStjerneløbet. Men umiddelbart virker det nu ikke som om, at de to arrangementer står i vejen for en genoplivning af det gamle koncept (under muntre former og på gamle cykler).

Stjerneløbsformen er også blevet brugt af løbeklubber. Jeg løb selv et til træning her i juni, og før i tiden havde Herlev Atletikklub et meget populært stjerneløb hvert år i januar med opløb og "omdrejningspunkt" på Bangs Torv i Herlev.

Det nyeste af de nedenstående billeder viser faktisk Ole Ritter til Stjerneløbet i Roskilde. På dette tidspunkt har det tydeligvis udviklet sig til en enkeltstart for ham :bigsmile:

post-52761-0-46362100-1347860786_thumb.j

post-52761-0-56324600-1347860796_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Ja, sangen bliver så fløjtet i dag, når Elof & Wamberg kaster sig ud i et nummer for ukulele og kontrabas. Tobias Elof er den første, der nogensinde har fået lov til at gå på konservatoriet med ukulele som hovedinstrument. De har to fejret ved at udgive "12 ornli syge tracks for ukulele og kontrabas". Jo, det hedder pladen faktisk. Og Jytte Abildstrøm er med på sav (!). Kan man forestille sig en mere munter start på ugen?

Link to comment
Share on other sites

Anyway, det er et legendarisk løb, og det ville da være oplagt at bruge det som afsæt til et klassisk motionsarrangement for motionsglade herrer (og damer) på gamle racercykler. Jeg kan dog være i tvivl om, hvor stort markedet herhjemme egentlig er. Jeg kan forstå, at man kan gøre det i Italien, hvor de har historien, landskaberne, vejret og vejene. Men jeg tror ikke, at den "klassiske scene" er så stor herhjemme. Jeg ved dog ikke noget om det, må jeg tilstå. Der er måske flere afficionados, end man skulle tro.

Der er rigtig mange danskere, som interesserer sig for cykelsport, men ikke på det entusiastiske niveau, som man finder i andre lande. Og det er nok det niveau, som kræves, for at få det du kalder "den klassiske scene" til at hænge sammen økonomisk.

Vi er f.eks.mange, som stadig husker det fantastiske løb, hvor Jørgen Marcussen pludselig går solo til en bronzemedalje ved VM, men der er nok ikke ret mange (heller ikke mig :hehe: ), som husker, hvem der vandt løbet. Og uden den viden er der ikke rigtig basis for at få et større "klassisk" arrangement til at hænge sammen.

Edited by Beleriand_K
Link to comment
Share on other sites

Nej, jeg kan også være skeptisk. Scenen er simpelthen ikke stor nok. Jeg kunne sagtens lokkes til at deltage, men som jeg husker det (og nu er det trods alt en del år siden), så var vi dengang sidste i 1970'erne alt i alt omkring 1000-1500 cykelryttere i hele landet. Derudover var der glade turcyklister med tunge cykler og cykeltasker. Men hele motionsboomet er først kommet langt senere. Der var enkelte motionsløb dengang, men det var typisk folk på almindelige cykler, der kørte dem. Der er derfor ikke så mange som mig "at plukke af", som eventuelt ville deltage i det af nostalgiske grunde.

I øvrigt var det Gerrie Knetemann, der vandt i 1978. Jeg var nede og se det sammen med min far, og vi stod ude på ruten og klappede, da Jørgen Marcussen forbløffende kom alene efter de to udbrydere. I dag har jeg selv været nede at køre på Nürburgring og har en ide om, hvor imponerende det egentlig var, at "Macs" gik alene efter Knetemann og Moser og tilmed på Hohe Acht, som er en 17-18 % på det stejleste sted. MEN - og her kommer pointen - jeg skulle også slå det op for at være sikker på vinderen. Og jeg var endda til stede :happy:

post-52761-0-41135800-1347865194_thumb.j

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

De har dog købt en del gamle selskaber, herunder tyske Sachs

Jeg har vidst forvekslet Sachs og Suntour, Sachs husker jeg for deres Huret gear men har aldrig selv prøvet det, dertil er jeg nok stadig for "ung".

Jeg havde i øvrigt også selv et renoverings projekt igang her sidste år. Formålet var at få mig en billig vintercykel da jeg solgte min gamle Colnago sidste år:

post-22151-0-22029800-1347867641_thumb.j

Stellet er lavet af Columbus Aelle rør og gruppen der sidder på er Shimano 600, sadlen er en San Marco Regal, ikke helt old school men stadig derhenne af. Hvis vi skal bruge den terminologi som Kermit bragte ind med de gamle biler så vil jeg nok sammenligne den med en Volkswagen Corrado, ikke noget helt vildt hvis man kigger nøgternt på den, men den kan stadig få en gut som mig til at kigge en ekstra gang.

Bemærk i øvrigt at den er med på moden med ovale klinger :happy:

Link to comment
Share on other sites

En sene fra hverdagen

Genoptræningen af akillessenen fortsætter ufortrødent. De to timers vandretur i ujævnt terræn i går kunne ikke mærkes. Og nu er jeg ved at løbe tør for kettlebells: Når jeg laver min excentriske udstrækning af akillessenerne på trappetrin hver morgen og aften, er jeg nu oppe på at bruge den største kettlebell jeg har på 20 kg for at få pres på. Og alligevel gør det ikke ondt mere. Jeg fortsætter genoptræningen en rum tid endnu og fortsætter også med mine forsigtige pigeskridt på løbebåndet. Facit er, at jeg stadig er forsigtig optimist.

post-52761-0-34987100-1347880654_thumb.p

Link to comment
Share on other sites

En sene fra hverdagen

Genoptræningen af akillessenen fortsætter ufortrødent. De to timers vandretur i ujævnt terræn i går kunne ikke mærkes. Og nu er jeg ved at løbe tør for kettlebells: Når jeg laver min excentriske udstrækning af akillessenerne på trappetrin hver morgen og aften, er jeg nu oppe på at bruge den største kettlebell jeg har på 20 kg for at få pres på. Og alligevel gør det ikke ondt mere. Jeg fortsætter genoptræningen en rum tid endnu og fortsætter også med mine forsigtige pigeskridt på løbebåndet. Facit er, at jeg stadig er forsigtig optimist.

Kan konen ikke hoppe op på ryggen af dig? Det må give lidt vægt?? :ninja:

Elers godt at høre det er ved at være slut med det akilles bøvl. Glæder mig til der kommer en smule løb i din log igen...

Link to comment
Share on other sites

Det er godt nok artige sager :freaked:

Tyler Hamilton har som en af de få besluttet sig til at fortælle "det hele" i sin bog The Secret Race. Og hvis bare en brøkdel af det, han fortæller, er sandt, så er det godt nok artige sager. Jeg er nu kommet en tredjedel gennem bogen, og den er svært underholdende, fordi han bare fortæller løs derudaf til journalisten, som han har skrevet bogen sammen med.

Hamilton selv holdt ud i 1000 dage, før han sagde ja til doping. De andre kørte simpelthen fra ham, og han ville med på holdet til Touren. Han var så et godt "emne", fordi hans naturlige hæmatokritværdi lå lavt. Det vil sige, at han kunne næsten følge med uden sprøjten, selv om hans hæmatokrit lå på 42. Når man så får EPO og får tallet op på næsten 50, som var det tilladte, så er den procentvise forbedring enorm. I det hele taget er det måske det, der har overrasket mig mest: Hvor stor en turbo EPO egentlig er for kroppen.

Og så er flere afsnit ren James Bond. Som under Tour de France 1999, som var det første, Lance Armstrong vandt. På det tidspunkt var det blevet umuligt for holdene at have stofferne med, så rytterne måtte sørge for sig selv. Lance havde så arrangeret med en tidligere rytter, som passede hans hus i Nice, at han skulle følge efter Tour-karavanen på sin motorcykel med stofferne. Så kunne ringe efter ham, indtage det i deres camper og stoppe kanylerne ned i coladåser, som en af hjælperne så skaffede bort. Læs om det afsnit her: http://velonews.comp...he-times_237566

http://www.youtube.com/watch?v=3nTTGGnw8ak

post-52761-0-00697400-1348031920_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Mr. Motoman

I kølvandet på Hamiltons bog er Twitter åbenbart eksploderet i jagten på Mr. Motomans identitet. Hamilton skriver bare, at han hed noget med Philippe. Men han viser sig at være Philippe "Philou" Maire, en tidligere rytter. Og det interessante er, at der kan trækkes tråde helt tilbage til Sean Yates (som han poserer med foran cykelforretningen) og frem til Team-Trek-Radioshack-Nissan-Whatever. http://www.cyclismas...rotect-motoman/

post-52761-0-61311700-1348035882_thumb.j

post-52761-0-85390000-1348035891_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Alt på et bræt :bigsmile:

YES! Ud over is, excentriske øvelser, styrketræning, strækøvelser, kompresseionsstrømper og massage er det nu lykkedes mig at finde endnu en måde at træne akillesener og ankler op på igen: det gode gamle vippebræt. Nu er det også kommet med i rutinen til generel styrkelse af anklerne. Nu kan jeg vist heller ikke finde på flere ting at kaster efter projektet :rolleyes:

post-52761-0-10503000-1348042286.jpeg

Link to comment
Share on other sites

Jeg har det virkelig svært med ham Tyler Hamilton. På en måde tænker jeg at der må være noget sandhed bag det han siger, men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på hans tidligere "sandheder". En ufødt tvilling der skulle være årsag til 2 typer blod i hans krop, hans "brækkede" kraveben under Touren 2003, og ikke mindst hele anklagen mod ham efter dopingtesten i 2004. Et af hans største forsvarsargumenter var "Jeg er en klog mand, jeg har en universitetsuddannelse, jeg doper ikke, det ville være dumt, og jeg er jo klog". Tyler Hamilton læste godt nok på universitetet, men gennemførte ikke uddannelsen. Det ville være gloværdigt hvis han vitterligt havde skiftet retning og nu kun fortalte sandheden, men der er bare så mange ting der peger i retning af at det bare er endnu et spil for galleriet.

Det er en mand der har mistet alt i livet, sin hund, sin karriere og ikke mindst hans selvrespekt. I 60 minutes interviewet virker det næsten som om han har overvejet selvmord når han siger at han ville ønske han kunne slette alt fra da han blev født og frem til nu. Det er godt nok harskt. Men ok, så vidt jeg lige har kunnet læse har han også været igennem et par depressioner. Så hvad har han mere at miste? Eller vendt om, det er en mand der har mistet alt i livet, så er det ikke på tide at komme lidt på fode igen? Jeg ved ikke hvordan han i dag tjener sine penge, men når man udgiver en bog der bliver solgt, så er det som oftest for at tjene nogle penge. Hvis man virkelig gerne bare ville dele sandheden med andre, så er internettet efterhånden indrettet så dejligt at man kan offentliggøre en del ting uden det koster læseren en øre.

Derudover bliver jeg altid lidt mistænksom ved amerikanske journalister. Bare se ham i 60 minutes indslaget. Det er ENORMT overdramatiseret det hele. Der er "eftertænksomhed" når nogle af de store spørgsmål bliver stillet, og det er jo nærmest Horton Sagaen/Glamour bare i journalist format. Det hele virker bare lidt ukritisk, for det der jo for alvor kunne være interessant var at stille nogle svære spørgsmål til Tyler, måske endda nogle der ville genere ham lidt. F.eks.:

- Hvorfor vælger du at trække dine tidligere kolleger og venner med ned? Hvorfor taler du ikke bare for dig selv, og lader de andre om deres?

- Er du ikke bare en bitter mand der nu prøver at tjene nogle penge på at skrive en bog ved at afsløre andre?

- Du har tidligere løjet - hvorfor skulle vi tro dig nu?

Etc. etc.

Jeg er ikke i tvivl om at der er sandhed i det Tyler siger, men jeg er bare ikke sikker på at det har været 100% som han fortæller. Det er jo altid nemmest at pege fingre af de andre og sige at de også gjorde det, i stedet for at stå frem og sige at man har lavet noget lort. I bogen "From Lance to Landis" siges det at udvalgte ryttere på US Postal holdet var i kontakt med Dr. Ferrari, men at Hamilton var for nærig til at betale det det kostede for det. Det stemmer ikke helt overens med hans forklaring om et komplet dopingprogram på holdet.

Link to comment
Share on other sites

Hans mærkelige søforklaringer tidligere har selvfølgelig været hen i vejret. Men journalisten bag bogen virker på mig meget grundig og troværdig. Og han har vitterligt været igennem et væld af interviews - også med personkredsen omkring Hamilton.

Hamilton er så også en fascinerende og meget modsætningsfyldt person. Dygtig skiløber, som brækker ryggen og kaster sig over cyklen i stedet. Har tilsyneladende en helt vild evne til at overvinde smerte, men er samtidig klinisk depressiv. Han har ikke bare haft et par depressioner, han er diagnosticeret med klinisk depression (som hans mor).

Der er da slet ikke nogen tvivl om, at han har skrevet bogen for at tjene penge. Selvfølgelig har han det. Men jeg har en fornemmelse af, at den også er skrevet for at "fortælle det hele". Og jeg synes faktisk, at det er forfriskende med en person, der bare går hele linen ud. Og det må nødvendigvis inkludere at fortælle om holdet og om andre ryttere.

Ifølge bogen var der et komplet dopingprogram på US Postal holdet, hvor udvalgte ryttere fik udleveret hvide poser med diverse medikamenter. I 1998-1999 kunne man imidlertid ikke gøre det mere, da alt blev ransaget jævnligt. Derfor blev det derefter op til de enkelte ryttere at sørge for krudtet selv. Og betale for det selv - og det var dyrt.

Så rytterne tog over grænserne til blandt andet Spanien for at hente stoffet. En pudsig detalje var, at EPO dengang blev solgt frit "over the counter" på apoteker i et land som Schweiz.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share