Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Pulsuret er vel også en ret god måde at være sikker på, hvor høj intensitet du løber med - man kan jo hurtigt komme til at lyve for sig selv, når man skal overbevise sig selv om, at man da vist godt kan give gas, fordi det gjorde man ikke igår - så er det rart at kunne se sine data igennem og få en konkret viden.

Ja, helt sikkert, pulsuret giver konkret viden om, hvilket niveau en given træningstur har ligget på. Alligevel er det nok kun her i min 'indfasning' tilbage til løb, at jeg vil bruge det, så jeg lige får fornemmelsen for løb tilbage i kroppen. Det er min overbevisning, at man - i det lange perspektiv - helst skal have en fornemmelse for niveauet i kroppen. Det vil sige lytte til kroppen frem for at se på uret.

Link to comment
Share on other sites

Spændende beretning fra Henrik Thems flotte maratonløb i Frankfurt den 28. oktober. Han kommer med nogle gode betragtninger til sidst i indlægget om, at man nogle gange skal slippe fokus og tænke på noget andet. Så kommer resultaterne og formen.

http://henrikthem.blogspot.dk/2012/10/frankfurt-marathon-malet-lykkedes.html?spref=fb

Link to comment
Share on other sites

Comeback til klassiker

Ja, ja, en for en er jeg ved at tilbageerobre de tidligere løberuter. Torsdag kunne jeg ikke nå fællestræningen om aftenen, desværre, men jeg havde nogle ærinder i Lyngby og benyttede mig derfor af muligheden for at tage den velkendte tur på stien langs Mølleåen og op til Ravnholm Skov, hvor jeg løb et par runder. Nu løb vi meget korte intervaller tirsdag, så tanken var egentlig bare at skrue lidt op undervejs i nogle periode med tempopas. Det lykkedes nogenlunde.

post-52761-0-68514200-1353054827.png

post-52761-0-77494400-1353054836.png

Link to comment
Share on other sites

Comeback til klassiker

Ja, ja, en for en er jeg ved at tilbageerobre de tidligere løberuter. Torsdag kunne jeg ikke nå fællestræningen om aftenen, desværre, men jeg havde nogle ærinder i Lyngby og benyttede mig derfor af muligheden for at tage den velkendte tur på stien langs Mølleåen og op til Ravnholm Skov, hvor jeg løb et par runder. Nu løb vi meget korte intervaller tirsdag, så tanken var egentlig bare at skrue lidt op undervejs i nogle periode med tempopas. Det lykkedes nogenlunde.

Fabelagtigt at læse om al den gode løbetræning og at kroppen arter sig igen :hippy:

Masser af god vind fortsat superløber :headphonedance: :headphonedance:

Link to comment
Share on other sites

Uge 46

Det har været en næsten tro kopi af sidste uge. Så i al korthed:

Mandag

Takniktur rundt om mosen, hvor tempoet var underordnet. Iført Vivo Evo Barefoot. Ialt 8,7 km

Tirsdag

Fællestræning i Sparta. 11,2 km med 8 x 450 meter intervaller indlagt. Det gik ganske godt.

Onsdag

Et besøg i FW med opvarmning og crosstrainer efterfulgt af en omgang styrketræning.

Torsdag

Som ovenfor beskrevet en Lyngby-tur på stier og lidt bakker. 10,2 km i det hele.

Fredag

Præcis samme som mandag: 8,7 km på flade fødder med fokus på teknik.

Lørdag

Ingen træning overhovedet pga. rund fødselsdag i familien.

Søndag

14,62 km i ensartet tempo 4:29 min/km. Meget tilfreds med indsatsen.

Tanken med turen i dag var at holde et jævnt tempo, hvor jeg stadig havde godt overskud. Kan se på Garmin, at tempoet har været særdeles ensartet, hvad der altid er et godt tegn. Prøvede for en gangs skyld at stoppe uret ved kryds etc., så jeg kunne få et retvisende billede af, hvor jeg ligger henne. Turen ligger her: http://connect.garmin.com/activity/244516000

Distancen og tiden er i øvrigt angivet korrekt. Det er den klassiske 15 km rute med mosen og Østerbro. Men pulsen er da godt nok helt hen i vejret. Jeg kan forsikre om, at den lå et pæn del over 125 som snit :happy:

Det er sjovt, som Garmin nogle gange laver nogle fuldstændig tossede fejlvisninger. I dag passede pulsen ikke, og den angiver også, at jeg har været nede i -159 meter under havets overflade :shades:

Nuvel, en god afslutning på ugen var det under alle omstændigheder :hehe:

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Det bliver en super smooth og groovy start på ugen. For Donald Fagen - den ene halvdel af Steely Dan - har udgivet sit fjerde soloalbum, Sunken Condos. Det sker 'kun' seks år efter det forrige, og med hans arbejdstempo er det faktisk overrumplende hurtigt. Det nye album er et skridt opad i forhold til det sidste. Meget minimalistisk, men - naturligvis - overtjekket og cool. Mmmmmm ...

Link to comment
Share on other sites

Doping hos Team Saxo Bank Tinkoff!!!!!!!!!

Holdet er på træningslejr på Gran Canaria. Og da de ikke må sprøjte sig med testosteron har de fundet andre måder at sætte det mandlige kønshormon i kog på. Meget, meget udspekuleret. Og uhyre svært at fange i dopingkontrollen. Hvor fanden er WADA, når man har brug for dem?! :shades:

post-52761-0-74335400-1353391979_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Uge 47

Hm, endnu en uge med små skridt fremad, hvad løberiet angår. Jeg har til gengæld fuldstændig 'glemt' såvel cykling som styrketræning i den her uge, så det må indhentes i ugen, der kommer. Det har også været en uge, hvor pulsuret er blevet hjemme, så alle angivelser er cirka og plus/minus en halv træskolængde.

Mandag

Onsdag

Lørdag

Tre dage med korte løbeture - 5-7 km - med fokus på teknik og holdning. Tilbagelagt i FiveFingers eller Vivo Evo. Onsdag var faktisk en rekognosceringstur forud for søndagens Frost Cup. Jeg tog op og joggede ruten igennem.

Tirsdag

Fællestræning i Sparta. Omkring de 11-12 km med 5 x 750 m intervaller indlagt. Det var det hold, jeg tidligere trænede mest med. Gik egentlig nogenlunde, men følte mig alligevel ikke helt på toppen.

Torsdag

Fællestræning i Sparta. 11-12 km. Denne gang med Ældre Sagen, der dog næsten ikke har fortjent det navn mere, da aftenen bød på 4 x 1000 m intervaller i Ørstedsparken i godt tempo. Nøjedes dog med tre styk.

Fredag

Ingen træning ud over noget transportcykling, men fik dog forklaringen på den noget uoplagte omgang fællestræning tirsdag og torsdag, idet en virkelig øm hals meldte sin ankomst. Crap!

Søndagen Med opvarmning vel en 7-8 km til første afdeling af Frost Cup oppe i Hareskoven på en rute, der bød på skovstier, bakker, regn og blæst. Med andre ord: En skøn dag i skoven.

Mere om dagens dyst lige om lidt.

Link to comment
Share on other sites

Frost Cup, 1. afdeling

Som nævnt ovenfor stod den på Frost Cup i dag. I et anfald af kådhed meldte jeg mig til, mens akillessenen var på sit værste, så det var mere end usikkert, om jeg kunne nå det. Var dog realistisk nok til kun at tilmelde mig 5 i stedet for 10 km. Der er 5 afdelinger i alt, så jeg skal med andre ord prøve at knække koden til 5 km distancen, der var min disciplin i det halvandet år, hvor jeg løb konkurrencer aller mest intenst.

Lad mig på forhånd sige, at der er et stykke vej endnu. Jeg havde egentlig troet, at den skrøbelige akillessene ville være den værste hurdle, men som skrevet ovenfor, så meldte en virkelig øm og betændt hals også sin ankomst fredag. Den så jeg virkelig ikke komme, men da jeg vågnede søndag, virkede det som om, at jeg trods alt godt kunne løbe distancen uden at sætte helbredet på spil.

Det er småt med p-plads oppe ved Fægyden, som vejen mellem Hareskovby og Værløse meget passende hedder, så jeg hoppede på mountainbiken for at køre de små 10 km derop. Det regnede selvfølgelig for lige at føje en enkelt ting mere til udfordringerne, men nu var jeg af sted, og nu skulle der løbes.

Frost Cup har moderat vokseværk, så i år er der over 500 tilmeldte, hvor af de 175 nøjes med 5 km. På med trailskoene og chippen, ind i startbåsen og så går det ellers over stok og sten ad skovveje og -stier. Traditionen tro giver startnummer og startpistol mig en nytårsraket i røven, så jeg lagde naturligvis alt for hårdt ud på det første lange lige stykke. Så da bakkerne begyndte, måtte jeg lige skifte et par gear ned.

Der er slet ingen anaerob power endnu, kan jeg mærke, så selv om jeg de seneste uger er begyndt at løbe med i nogle tempopas og intervaller, så skal der mere af det til, krydret med et par lidt længere ture i ny og næ, før det rigtig rykker. Det kræver noget tålmodighed, så giv mig lige et par måneder mere, før vi tales ved igen :bigsmile:

Nuvel, jeg kom igennem strabadserne på 20:32 i et løb, som jeg fik disponeret helt i skoven - bogstavelig talt. Det fik så også lige mindet mig om, at en 5 km er en ond distance, hvor man slet ikke når at få den ro på, man trods oplever på en 10 km eller en halvmaraton. Det er rent kaos inde i hovedet på hele turen. Så ja, den glæder jeg egentlig til at prøve kræfter med næste gang, som er den 16. december. Det er en flad asfaltrute, så det skal nok gå fremad :4trumpet:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Fedt at høre med Frost Cup!

Og FLOT tid <21:00 må siges at være flot når man tager i betragtning at det var trail, du havde ondt i halsen, din anaerobe kapacitet ikke er på sit højeste og du stadig er i en genoptrænings fase...

Jeg og et par venner var lige ved at tilmelde os, mest for det sociale og muligheden for at komme rundt på nye trails.

Men istedet blev det til vores egen hjemmelavet Frost Cup hvor vi skiftevis står for en rundsving på trailsne rundt omkring på Sjælland.

Link to comment
Share on other sites

Tak. For god ordens skyld, så tror jeg nu ikke, at jeg kunne have løbet vildt meget hurtigere, selv om alting havde flasket sig. Det ville selvfølgelig have været et boost at klemme den under de 20, men det skulle ikke være i dag. Det er nok bare fordi, at det var tæt på, at jeg ærgrer mig lidt. Egentlig kan jeg vist ikke rigtig tillade mig at klage over noget, når man tænker på, at jeg stadig er ved at 'indhente det forsømte'. Formen er nok ikke til så meget mere, men det skal nok komme :cool:

Link to comment
Share on other sites

Frost Cup, 1. afdeling

Som nævnt ovenfor stod den på Frost Cup i dag. I et anfald af kådhed meldte jeg mig til, mens akillessenen var på sit værste, så det var mere end usikkert, om jeg kunne nå det. Var dog realistisk nok til kun at tilmelde mig 5 i stedet for 10 km. Der er 5 afdelinger i alt, så jeg skal med andre ord prøve at knække koden til 5 km distancen, der var min disciplin i det halvandet år, hvor jeg løb konkurrencer aller mest intenst.

Lad mig på forhånd sige, at der er et stykke vej endnu. Jeg havde egentlig troet, at den skrøbelige akillessene ville være den værste hurdle, men som skrevet ovenfor, så meldte en virkelig øm og betændt hals også sin ankomst fredag. Den så jeg virkelig ikke komme, men da jeg vågnede søndag, virkede det som om, at jeg trods alt godt kunne løbe distancen uden at sætte helbredet på spil.

Det er småt med p-plads oppe ved Fægyden, som vejen mellem Hareskovby og Værløse meget passende hedder, så jeg hoppede på mountainbiken for at køre de små 10 km derop. Det regnede selvfølgelig for lige at føje en enkelt ting mere til udfordringerne, men nu var jeg af sted, og nu skulle der løbes.

Frost Cup har moderat vokseværk, så i år er der over 500 tilmeldte, hvor af de 175 nøjes med 5 km. På med trailskoene og chippen, ind i startbåsen og så går det ellers over stok og sten ad skovveje og -stier. Traditionen tro giver startnummer og startpistol mig en nytårsraket i røven, så jeg lagde naturligvis alt for hårdt ud på det første lange lige stykke. Så da bakkerne begyndte, måtte jeg lige skifte et par gear ned.

Der er slet ingen anaerob power endnu, kan jeg mærke, så selv om jeg de seneste uger er begyndt at løbe med i nogle tempopas og intervaller, så skal der mere af det til, krydret med et par lidt længere ture i ny og næ, før det rigtig rykker. Det kræver noget tålmodighed, så giv mig lige et par måneder mere, før vi tales ved igen :bigsmile:

Nuvel, jeg kom igennem strabadserne på 20:32 i et løb, som jeg fik disponeret helt i skoven - bogstavelig talt. Det fik så også lige mindet mig om, at en 5 km er en ond distance, hvor man slet ikke når at få den ro på, man trods oplever på en 10 km eller en halvmaraton. Det er rent kaos inde i hovedet på hele turen. Så ja, den glæder jeg egentlig til at prøve kræfter med næste gang, som er den 16. december. Det er en flad asfaltrute, så det skal nok gå fremad :4trumpet:

Godt løbet Henrik - ja 5 km er en fed distance, hvor man virkelig kan give den gas.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share