Slankepiller der virker hurtigt ‚Äď Hvordan virker disse effektive slankepiller og hvad koster de?

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

‚Äč

Slankepiller, kostpiller eller v√¶gtpiller henviser alle til det samme produkt ‚Äď piller, som formodes at hj√¶lpe med at tabe sig, og selvf√łlgelig tabe fedt.

 

Bedste slankepille 2019‚Äč

  • Garcinia Cambogia Pure
    Garcinia Cambogia Pure
    Garcinia Cambogia er et fedtforbr√¶ndende og appetitneds√¶ttende supplement, som kan hj√¶lpe dig godt p√• vej mod et effektivt v√¶gttab. Garcinia Cambogia kommer fra tamarind frugten, som kan findes i Syd√łst Asien og Indien. Den er kendt for at kunne br√¶nde overskydende fedt og undertrykke din appetit, hvilket kan f√łre til en reduktion af din fedtprocent. Dette naturlige supplement kan tages af b√•de m√¶nd og kvinder.
    • Effektivt v√¶gttab
    • Hurtig virkning
    • Kendt m√¶rke
    • Vegansk
    • Uden mejeri
    • Glutenfri
    Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
    Weightworld 279 279 Læs mere

  • Aktive T5 Plus
    Aktive T5 Plus
    Aktive T5 er et nyt avanceret kosttilskud, som allerede har hjulpet tusindvis af mennesker i Europa med at komme i form og skaffe sig af med de ekstra kilo. Disse slankepiller kan hj√¶lpe dig med at √łge dit stofskifte og fedtforbr√¶nding samt hj√¶lpe dig med at give dig et boost af energi, s√• du bliver mere motiveret til at tr√¶ne. Synes du, at det er sv√¶rt at komme i form? S√• skulle du pr√łve Active T5 Plus+ fedtforbr√¶ndende kapsler.
    • Termogenisk kosttilskud
    • Kraftfuldt og naturlige ingredienser
    • For et boost i energi, vitalitet og udholdenhed
    • Med vitamin B6 for normal kropsforbr√¶nding
    • Forsynet med bioperin fra sort peber
    • Forseglet for at bevare friskheden
    Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
    Weightworld.dk 299 59 358 Læs mere

  • Belly XS
    Belly XS
    Belly XS er en kraftfuld fedtforbr√¶nder, som arbejder effektivt is√¶r i fedtet omkring maven,¬†der ogs√• bliver kaldt det abdominale fedt. Belly Fat Burner kan fjerne det lagret fedt i netop maveregionen. Disse fedtforbr√¶ndings piller indeholder koffein ekstrakter, som l√¶nge har v√¶ret kendt for at kunne have slankende effekter. Belly Fat Burner indeholder guarana, som kan hj√¶lpe med at fjerne det abdominale ved at √łge stofskiftet. Belly Fat Burner indeholder en s√¶rlig blanding af naturlige ingredienser, som kan g√łre det nemt at f√• flad mave.
    • Kraftig styrke med naturlige ingredienser
    • En blanding af 13 aktive ingredienser
    • Zink til normal forbr√¶nding af fedtsyrer
    • Indeholder koffein, gr√łn te & guarana for energi til kroppen
    • Egnet til veganere og vegetarer
    Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
    Weightworld 229 229 Læs mere

  • Skinny fiber extreme
    Skinny fiber extreme
    Skinny fiber er en popul√¶r slankekur p√• markedet med en unik sammens√¶tning af alle fordelene fra de mest popul√¶re slankepiller p√• markedet. Hver ingrediens er speciel og kraftfuld. Sammen g√•r ingredienserne i synergi med din krop, virker effektivt og hj√¶lper dig med at √łge dit v√¶gttab.
    • Kraftfuld fiberblandingskompleks
    • For en f√łlelse af m√¶thed og energi
    • Glucomannan som den prim√¶re ingrediens
    • Styrket med Acai & Hindb√¶r
    • Forst√¶rket med enzymer
    • Mikron√¶ringsfusion af h√łj kvalitet
    Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
    Weightworld.dk 289 289 Læs mere

For at forst√• hvordan slankepiller virker (hvis de virker), skal vi f√łrst forklare nogle hovedtyper af dette produkt.¬†Inden da, er det afg√łrende at forst√•, hvem der kan og hvorfor man b√łr tage slankepiller.

For de fleste der √łnsker at tabe sig eller tage p√• er stofskiftet et interessant begreb og ugebladene er fyldt med god r√•d om sm√• kunstgreb man kan g√łre ‚Äď specielt for at √łge sit stofskifte. I denne artikel forklares hvilke ting der reelt har betydning for regulering af stofskiftet.

På denne side finder du en grundig gennemgang af stofskiftet og vores smarte stofskifte beregner.

Engelsk: Metabolism

Stofskiftet best√•r af 3 hovedkomponenter: basal metabolic rate (BMR), f√łdeinduceret termogenese (FIT) og fysisk aktivitet (PAL).

BMR ‚Äď kroppens hvilestofskifte‚Äď er normalt den st√łrste komponent og er en nogenlunde konstant st√łrrelse. Normalt udg√łr BMR omkring 50-70% af den totale forbr√¶nding. BMR er, hvad kroppen bruger af energi i fysisk og psykisk hvile. Det m√•les efter 12-18 timers faste, med personen i hvile og liggende i et tempereret lokale. Rent praktisk foreg√•r dette om morgenen efter mindst 12 timer uden mad og stimulanser og inden nogen n√¶vnev√¶rdig fysisk og psykisk aktivitet. H√•rd aktivitet dagen inden kan ogs√• p√•virke BMR, og b√łr derfor undg√•s. Dette betegnes EPOC og omtales under ‚ÄĚfysisk aktivitet‚ÄĚ. Under m√•lingen m√• personen ikke sove, da energiforbruget under s√łvn er 5-10% mindre end BMR.

Faktorer som har betydning for BMR er:

  • V√¶gt: Ved en st√łrre kropsv√¶gt vil der v√¶re en st√łrre energioms√¶tning.
  • Kropssammens√¶tning: Omkring 85% af den individuelle variation i BMR skyldes den fedtfrie masse (FFM). FFM er kropsv√¶gt ‚Äď fedtmase (FM). FFM har h√łjere energioms√¶tning end FM. Muskler 54 Kj/kg per dag. Fedt 19 Kj/kg per dag. Dette er grunden til, at BMR nogle gange er udtrykt per kg FFM.
  • Alder: Med alderen √¶ndres kropssammens√¶tningen. V√¶skem√¶ngden, muskelmassen og knoglemassen reduceres, mens m√¶ngden af fedtv√¶v stiger relativt. BMR falder, hvilket til dels kan forklares udfra en mindre FFM og en st√łrre FM. Foruden forandringen i kropssammens√¶tningen falder BMR om dagen, i gennemsnit med 150 Kj/10 √•r.
  • K√łn: Kvinder har et lavere BMR, som hovedsageligt kan forklares med en mindre FFM og st√łrre FM.
  • Genetik: BMR varierer op til plus/minus 10% mellem personer med samme alder, k√łn, v√¶gt og FFM. En del af dette menes at v√¶re genetisk.
  • Hormonelt: Skjoldbruskkirtelhormoner, som ved hyperthyroidisme og hypothyroidisme, kan henholdsvis √łge eller s√¶nke stofskiftet. K√łnshormoner, som kvinders menstruationscyklus, har ogs√• betydning for stofskiftet.
  • Psykisk: Nerv√łsitet stimulerer en √łget adrenalinudskillelse, hvilket √łger stofskiftet. Det er uvist om kronisk, psykisk stress p√•virker stofskiftet.
  • Farmakologisk: Nikotin: Rygning √łger stofskiftet med op til 5-10%. Dette skyldes hovedsageligt en √łget stressp√•virkning p√• kroppen. Ved rygeoph√łr falder stofskiftet til sit normale niveau. Koffein: Kaffe, te, cola og chokolade stimulerer stofskiftet, men i mindre grad end nikotin. Effekten aftager ved daglig indtagelse. Visse krydderier kan √łge stofskiftet, s√•som chili, der indeholder capsacain. Denne effekt er dog d√•rligt unders√łgt. L√¶gemidler: meget farmaka kan p√•virke stofskiftet.
  • Sygdom: De fleste sygdomme s√• som feber, cancer, sepsis, forbr√¶ndinger osv. √łger energioms√¶tningen.

BMR kan med rimelighed estimeres udfra alder, k√łn og kropsv√¶gt. Se Tabel 1.

Et andet brugt begreb er RMR (resting metabolic rate), hvilket dog ikke er standardiseret og derfor ikke s√• n√łjagtigt. Hvis ikke de punkter n√¶vnt under BMR er overholdt, kan betegnelsen RMR bruges. RMR er normalt lidt h√łjere end BMR.

‚Äč

 

FIT – F√łdeInduceret TermogeneseFIT er den energi, kroppen bruger i forbindelse med et m√•ltid (indtagelse, absorption, transport, forbr√¶nding og lagring). Det er normalt omkring 10% af den indtagne energi. Energioms√¶tningen er √łget i 3-12 timer efter et m√•ltid afh√¶ngigt af m√•ltidets energiindhold og sammens√¶tning. Antallet af m√•ltider har ingen betydning for den termogene effekt.Den termogene effekt er ca. 30% for protein, 5% for kulhydrat og 1% for fedt. Kulhydrater stimulerer yderligere aktiviteten af det sympatiske nervesystem, der fra de perifere nerveender frig√łr √łgede m√¶ngder noradrenalin, som stimulerer cellernes energioms√¶tning via √ü-receptorer. N√•r blodsukkeret efter et m√•ltid falder mod normale v√¶rdier, √łger binyremarven frig√łrelsen af adrenalin, der ligesom noradrenalin stimulerer energioms√¶tningen.

Ligesom ved BMR falder FIT med alderen.

FIT er nedsat ved overvægt og ved insulinresistens. Ved vægttab kan FIT normaliseres.

PAL – Fysisk aktivitetsniveau (Physical Acitivity Level)Fysisk aktivitet er den komponent i stofskiftet, som varierer mest, b√•de mellem mennesker og hos den enkelte. Denne komponent udg√łr normalt omkring 20-40% af den totale forbr√¶nding. Den afh√¶nger af ens aktivitet gennem hele dagen. Ligeledes afh√¶nger den af kropsv√¶gt, da det kr√¶ver mere energi at flytte en st√łrre v√¶gt. Derfor udtrykkes energiforbruget ved fysisk aktivitet som multiplikation af BMR eller i nogle tilf√¶lde af RMR. Under muskelarbejde √łges energioms√¶tningen almindeligvis med en faktor 5-10, men v√¶rdier op til 14 gange BMR er set ved megen h√•rd, intens aktivitet. I den arbejdende muskel kan en energioms√¶tning p√• op til 100 gange det normale finde sted.

Der findes mange formler og tabeller, som estimerer energiforbruget ved forskellige fysiske aktiviteter. Se Tabel 2. Det skal huskes, at værdierne ikke er præcise, men blot vejledende. Præcis måling af energiforbruget kan kun opnås ved direkte måling.

H√•rd fysisk aktivitet medf√łrer, at ens stofskifte er forh√łjet 12-24 timer efter aktiviteten. Dette betegnes ‚ÄĚExcess Post-exercise Oxygen Consumption‚ÄĚ (EPOC). For at EPOC har nogen betydning i dagens samlede energioms√¶tning kr√¶ves mindst 60-65% VO2max i l√¶ngere tid.

Overv√¶gtige var tidligere ment at have et lavere stofskifte end normalv√¶gtige. Det er blandt andet vist i kostinterviewunders√łgelser og sp√łrgeskemaunders√łgelser, at overv√¶gtige indtager samme m√¶ngde energi eller mindre end normalv√¶gtige. Det har senere vist sig, at det drejede sig om en mere eller mindre systematisk underrapportering af energiindtaget. De mest overv√¶gtige underrapporterede deres daglige energiindtag med op til 50%. Dette er i overensstemmelse med mere pr√¶cise m√•linger, hvor energioms√¶tningen hos overv√¶gtige generelt set ikke afviger fra det forventede. Stofskiftet hos overv√¶gtige er h√łjere end hos normalv√¶gtige grundet deres st√łrre kropsmasse. N√•r en overv√¶gtig taber sig til normalv√¶gten, vil stofskiftet ogs√• v√¶re normaliseret, dog nogle gange lidt lavere, ned til 5% under.

Energiunderskud s√¶nker stofskiftet. Ved energiunderskud vil man miste muskler og fedt. En mindre legemsv√¶gt vil resultere i et mindre stofskifte. Da FIT udg√łr ca. 10% af den indtagne energi vil FIT v√¶re lavere ved et lavere energiindtag. En mindre legemsv√¶gt kr√¶ver mindre energi at flytte og forudsat samme aktivitetsniveau vil energiforbruget v√¶re mindre. Ved faste og lavenergidi√¶ter kan der ses et adaptivt fald p√• 2-8%, som skyldes en nedsat sympatikusaktivitet og et fald i T3-hormoner. Ved oph√łr af energiunderskud vil stofskiftet normaliseres. Yoyosvingninger i v√¶gten resulterer ikke i et lavere stofskifte, med mindre det har medf√łrt en √¶ndring i kropssammens√¶tningen.

Energioverskud √łger stofskiftet. Stort set med modsat effekt af ved ‚ÄĚenergiunderskud‚ÄĚ. Man vil opn√• en st√łrre legemsv√¶gt, hvilket vil √łge stofskiftet. Energiforbruget af FIT vil v√¶re st√łrre. Kulhydratoverspisning √łger effekten med ca. 20-30%, mens fedtoverspisning kun ca. halvdelen af dette. Der vil v√¶re en st√łrre legemsmasse at flytte, hvilket √łger stofskiftet. Alt efter st√łrrelsen p√• energioverskuddet og kostens sammens√¶tning vil der v√¶re en forbig√•ende √łgning i sympatikusaktivitet og T3-hormoner samt spontan aktivitet. Derudover vil der v√¶re et √łget energiforbrug i forbindelse med opbygning af nyt v√¶v.

Ved konstant energi-underskud/overskud vil man opn√• et nyt ligev√¶gtsindtag.Person A, som vejer 76 kg, har et ligev√¶gtsindtag p√• 10.000 Kj. Hvis A indtager 12.000 Kj dagligt i et √•r, vil personen, i teorien, veje (2.000 Kj*365 dage/30.000 Kj/kg fedtv√¶v) 24 kg mere efter et √•r, alts√• 100 kg. Person A vil dog inden det √•r er g√•et, have opn√•et sin nye ligev√¶gt, som svarer til hans energiindtag p√• 12.000 Kj. Dette grundet de n√¶vnte faktorer under ‚ÄĚenergioverskud‚ÄĚ.

Tabel: 1. Formel for at beregne BMR. (Nordiska næringsrekommendationer 1996)

Alder BMR (Kj/dag)
Mænd 11-18 74 V + 2750
19-30 64 V + 2840
31-60 48,5 V + 3670
61-75 49,9 V + 2930
over 75 35 V + 3430
Kvinder 11-18 56 V + 2900
19-30 61,5 V + 2080
31-60 36,4 V + 3470
61-75 38,6 V + 2880
over 75 41 V + 2610

V er vægt i kg. Eksempel: en kvinde på 23 år som vejer 62 kg. har derfor et BMR på: 61,5*62 + 2080 = 5893 Kj dagligt.

Tabel: 2. Fysisk aktivitetsniveau i forhold til BMR (PAL). (Nordiska næringsrekommendationer 1996)

Aktivitetsniveau PAL
Rullestolsbunden eller sengeliggende. 1,2
Stillesiddende arbejde med kun lidt fysisk aktivitetog ingen eller begrænset fysisk aktivitet i fritiden. 1,4-1,5
Stillesiddende arbejde med et vist behov for fysisk aktivitetog ingen eller begrænset fysisk aktivitet i fritiden. 1,6-1,7
Hovedsageligt stående arbejde. 1,8-1,9
Sport eller anden hård fysisk aktivitet i fritiden. (30-60 min. 4-5 gange/uge) + 0,3
H√•rdt kropsarbejde eller meget h√łj fritidsaktivitet. 2,0-2,4

PAL skal ganges med BMR for at estimere ens daglige stofskifte. Eksempel: kvinden fra eks. 1. arbejder på et kontor hvor de ikke bevæger sig meget (PAL = 1,4-1,5). Hun er dog rimeligt aktiv i fritiden (PAL + 0,3). BMR (5893 Kj) gange med PAL (1,7) = 10018 Kj. Kvindens daglige stofskifte (ligevægtsindtag) vil være ca. 10.000 Kj.

Stofskifte beregner – Indtast dine personlige data her

 

Indtast tid og puls samt personlige data.
Tiden for at gå 1,6 km : minutter sek.
Puls efter 1,6 km: slag/min
K√ɬłn: MandKvinde
Alder: år
Vægt kg
Iltoptagelse l/min
Kondital ml/kg/min

 

Arbejdsfysiologi: Substrat til energifrig√łrelse, Let, Moderat, H√•rdt og Statisk arbejde, Fedtforbr√¶ndingens kinetik, Musklens kulhydratstofskifte og insulinresistens, Glukoseoptagelse og Insulinresistens

Substrat til energifrig√łrelse

I ATP er energi lagret i den form, som cellerne kan¬†bruge. ATP og CrP, som hurtigt ‚ÄĚgenoplader‚Ä̬†ATP, findes kun i sm√• m√¶ngder. I relation til skeletmuskulaturens¬†behov r√¶kker disse energidepoter¬†kun til 10-15 sekunders intense muskelkontraktioner¬†(Figur 30).

Figur 30

Figur 30. Ved muskelkontraktion bruges energi fra ATP, som er lagret i cellen. En re-syntese af ADP til ADP sker momentant ved en spaltning af CrP, katalyseret af kreatinkinase.

Glykogens nedbrydning til¬†pyruvat, der ved s√•vel iltmangel som ved overgang¬†fra hvile til muskelarbejde reduceres til m√¶lkesyre,¬†kan ogs√• bidrage til en hurtig re-syntese af ATP.¬†M√¶lkesyreakkumulering og den relaterede pH-reduktion¬†medf√łrer dog, at denne mulighed for¬†energifris√¶ttelse ogs√• kun kan bidrage til muskelarbejdet¬†i kortere perioder; et minuts tid eller to.¬†Det aerobe stofskifte er derfor afg√łrende, n√•r et¬†individ skal udf√łre mere langvarigt muskelarbejde.¬†Til dette kan skeletmuskulaturen bruge b√•de kulhydrater¬†(CHO) /glukose og fedt (frie fede syrer;¬†FFS) som substrat. Kroppens CHO-lagre er sm√• i¬†forhold til fedtlagrene (Tabel 9). CHO er prim√¶rt¬†lagret i skeletmuskulaturen samt i et lille depot i¬†leveren. Forholdet er omvendt for fedt, hvor det¬†store depot er lokaliseret uden for skeletmuskulaturen,¬†subkutant og i viscera, mens kun en lille¬†m√¶ngde fedt er deponeret som triglycerider i skeletmuskulaturen.

Energikilde Kg Kcal
Kulhydrater
 Muskelglykogen 0,4 1.600
 Leverglykogen 0,07 280
 Glukose 0,02
Fedt 80
 Fedtvæv, TG 12,0 110.000
 Muskelvæv, TG 0,20 1.800
 Frie fede syrer 0,004 4
Protein (muskel) 6,0 24.000
I alt 137.764

Tabel 9. Menneskets energilager. Legemsvægt ~70 kg (ca. 28 kg muskler og ~12 kg fedt).

Der er flere forskellige forhold,¬†som p√•virker hvilket substrat, musklen v√¶lger. I¬†hvile dominerer fedtsyrerne, men under muskelarbejde¬†stiger CHO‚Äôs andel som br√¶ndstof. En m√•ling¬†af respiratory exchange ratio (RER), dvs. relationen¬†mellem produktionen af kuldioxid og optagelsen¬†af ilt (VCO2/VO2) giver et godt billede af¬†de relative roller, CHO og fedt spiller som br√¶ndstof¬†i forbr√¶ndingen (Figur 31). En RER-v√¶rdi p√•¬†0,71 indikerer ren fedt- og 1,0 ren CHO-forbr√¶nding.¬†CHO‚Äôs relative bidrag til stofskiftet stiger som en funktion af den relative arbejdsintensitet¬†op til VO2max, hvor al aerob energifrig√łrelse¬†stammer fra CHO. Ved mere moderat arbejde anvendes¬†lige store m√¶ngder fedt og CHO. Tr√¶ning¬†forskyder relationen til h√łjre, hvilket antyder, at¬†for et givent arbejde bruges mere fedt.

Figur 31

Figur 31. Ved m√•ling p√• ventilationsluft (CO2 ud√•nding og O2 optagelse)¬†kan ‚ÄĚrespiratory exchange ratio‚ÄĚ (RER) bestemmes. Jo h√łjere belastningen¬†er, desto h√łjere er RER. Derudover er det illustreret,¬†at der sker en h√łjere forskydning ved tr√¶ning, som indikerer, at¬†mere fedt kan anvendes i forbr√¶ndingen ved en given belastning,¬†i det et RER p√• 0,71 indikerer ren fedtforbr√¶nding og et¬†RER p√• 1,0 ren kulhydratforbr√¶nding.

Energiforbrugets st√łrrelse og dets relative rolle,¬†hvad ang√•r kulhydrat og fedt, varierer afh√¶ngigt af¬†arbejdets varighed og intensitet. Her gives en beskrivelse¬†af, hvordan dette foreg√•r hos utr√¶nede¬†unge voksne personer; ved let, moderat og h√•rdt¬†dynamisk arbejde (Figur 32 og Figur 33) og statiske¬†kontraktioner, hvorp√• f√łlger en mere detaljeret¬†redeg√łrelse for de mekanismer, der regulerer substratvalg¬†p√• muskelcelleniveau, fedtforbr√¶nding og¬†insulinf√łlsomhed.

Figur 32 A

Figur 32 A. Forandringer i stofskiftevariabler under arbejde på tre forskellige belastninger er illustreret (iltoptagelse, RER, muskelglykogennedgang og musklens glukoseoptagelse fra blodet).

Figur 32 B

Figur 32 B. Benets beregnede kulhydratforbrug, blodlaktatniveauer (mælkesyre), arteriel glukose- og frie fedtsyrekoncentration.

Figur 33

Figur 33. Beregnet forbrug af fedt og kulhydrater ved to arbejdsbelastninger udtrykt i relation til maximal iltoptagelse.

Let arbejde

Et muskelarbejde, der kr√¶ver 30-40 % af en persons¬†VO2max (almindelig gang). RER er i starten¬†af arbejdet 0,80-0,85 og falder gradvist til lige¬†under 0,80 efter flere timers arbejde, dvs. energien¬†til arbejdet stammer n√¶sten ligeligt fra CHO og¬†fedt, men med en overv√¶gt for fedts vedkommende¬†jo l√¶ngere arbejdet varer (Figur 32 A, B).¬†Muskelglykogenforbruget er lille, i gennemsnit¬†mindre end 10 mmol glukoseenheder ¬∑ kg-1 ¬∑ timer-1.¬†I arbejdets f√łrste timer sker hele glykogenforbruget¬†i de langsomme fibre, mens forbruget i de hurtige fibre er ubetydeligt (Figur 6). Blodm√¶lkesyreniveauet¬†stiger m√•ske lidt i de f√łrste 5-15 minutter¬†af arbejdet, men falder derefter helt ned til¬†hvileniveau.

De arbejdende bens optagelse af glukose¬†fra blodet stiger gradvist under arbejdet op til¬†~1,5 til ~2,0 mmol min-1 efter nogle timers arbejde.¬†Den arterielle glukosekoncentration √¶ndrer sig¬†ikke i arbejdets f√łrste 3-4 timer, fordi der kompenseres¬†for musklernes og andre v√¶vs (f.eks. nervesystemets)¬†glukoseoptagelse med en tilsvarende¬†glukosefrig√łrelse i leveren. Et fald i blodglukosekoncentrationen¬†kan derfor f√łrst forventes, n√•r¬†den totale m√¶ngde glukose er optaget fra blodbanen,¬†og n√•r leverens glukosedepot (normalt 50-70 g)¬†er t√łmt. Arbejde p√• denne intensitet kan udf√łres i¬†mange timer, og hvis der indtages blot en lille¬†m√¶ngde glukose undervejs, s√• kan arbejdet udf√łres¬†i mange, mange timer om dagen, dag efter dag.

Moderat arbejde

Ved moderat h√•rdt arbejde, som kr√¶ver 60-70 % af¬†individets VO2max (rask gang), vil RER v√¶re i¬†n√¶rheden af 0,9 (Figur 32 A, B), og den falder¬†ikke eller bliver blot lidt reduceret under arbejdet.¬†Det betyder, at cirka 2/3 af energien kommer fra¬†CHO og kun 1/3 fra fedt. Det er dog vigtigt at bem√¶rke,¬†at den totale m√¶ngde fedt, der oxideres pr.¬†tidsenhed, er stor ved arbejde p√• dette niveau. Den¬†relative andel fedt, som forbruges, er ganske vist¬†mindre end p√• en lavere arbejdsintensitet, men da¬†den totale energioms√¶tning er st√łrre, kompenserer¬†denne. Det betyder, at ~30 % mere fedt forbr√¶ndes¬†pr. tidsenhed ved 60-70 % end ved 30-40 %¬†VO2max. Det skal dog bem√¶rkes, at den totale¬†fedtforbr√¶nding under arbejde ogs√• er en funktion¬†af varighed (total m√¶ngde forbr√¶ndt fedt = tid √ó¬†fedtforbr√¶nding pr. tidsenhed). Ud fra et energibalance-¬†synspunkt spiller det ingen rolle, om det er¬†fedt eller sukker, som forbr√¶ndes. Det vigtige er den¬†totale energioms√¶tning. Den er direkte relateret til¬†den distance, som tilbagel√¶gges uanset hastighed.

Ved moderat arbejde reduceres muskelglykogenindholdet¬†i et to- til tre-fase-forl√łb. Det er hurtigst¬†i de f√łrste 20-30 minutter og aftager derefter gradvist,¬†indtil muskelglykogenlagrene er udt√łmte.¬†N√•r en betydelig del af de langsomme fibre er¬†t√łmt for glykogen, rekrutteres de to hurtige fibertyper,¬†og deres glykogen bruges ogs√• (Figur 6).¬†Derefter kan arbejdet ikke forts√¶tte p√• samme¬†h√łje intensitet. Det er i denne sammenh√¶ng interessant,¬†at blodm√¶lkesyrekoncentrationen er h√łjest¬†efter 5-10 minutters arbejde, hvor kun de langsomme¬†fibre udf√łrer arbejdet. Senere, n√•r de hurtige¬†muskelfibre i h√łjere grad er involveret i arbejdet,¬†falder blodm√¶lkesyreniveauet for til sidst at¬†n√¶rme sig sit udgangsniveau.

P√• denne arbejdsintensitet er det arterielle blodglukoseniveau¬†stabilt de f√łrste 60-90 minutter, men derefter observeres et fald i blodglukoseniveauet.¬†Leveren har et begr√¶nset lager af glykogen,¬†og selv om det kontinuerligt forst√¶rkes af en lille¬†glykogenogenese i leveren under muskelarbejde, s√•¬†falder leverens glykogenfrig√łrelse til under den¬†m√¶ngde, som optages fra blodbanen. Det g√¶lder,¬†n√•r de glykogentomme muskelfibre fortsat er aktiverede¬†og bidrager til kraftudviklingen. Fedt bidrager¬†ganske vist som substrat, men kan ikke kompensere¬†for manglen p√• glykogen.

Det kan beregnes, at 90-120 minutter er den kritiske tid, når muskelglykogenlagrene er tomme, og blodglukosekoncentrationen begynder at falde. Individet bliver udmattet, når glykogenlagrene i både lever og muskler er tomme. Det betyder en maksimal arbejdstid på 2-3 timer. Hvis glukose indtages under arbejdet, vil det bidrage til at opretholde blodglukosekoncentrationen, men man kan ikke indtage så meget glukose, at det helt kan kompensere for glukoseoptagelsen fra blodet.

Hårdt arbejde

Ved en h√•rd arbejdsintensitet, der kr√¶ver 85-95 %¬†af individets VO2max, vil HF n√¶rme sig sit maksimale¬†niveau. Fors√łgspersonen kan blive udmattet¬†n√•r som helst mellem 15 minutters og 60 minutters¬†arbejde (Figur 32 A, B). RER er fra 0,95 op til¬†1,0 under hele arbejdsperioden, og CHO er det¬†helt dominerende br√¶ndstof.

Muskelglykogenfris√¶ttelsen¬†er udtalt, men n√•r fors√łgspersonen er¬†udmattet, vil der stadig v√¶re betydelige m√¶ngder¬†glykogen tilbage i musklernes langsomme fibre.¬†Begge de to hurtige fibertyper er derimod normalt¬†tomme for glykogen (Figur 6). Det er ikke ensbetydende med, at de langsomme fibre ikke er¬†involveret i arbejdet, men derimod at der er forskel¬†p√• fibertypernes metaboliske potentiale, og¬†dermed p√• hvor hurtigt glykogenet forbruges. Der¬†sker en mere komplet udnyttelse af den energi, der¬†er lagret i glykogenet, dvs. en st√łrre andel af det¬†pyruvat, der dannes, oxideres i de mitokondrierige¬†langsomme fibre.

Blodm√¶lkesyrekoncentrationen¬†n√•r sit h√łjeste niveau p√• 5-10 mmol ¬∑ l-1 efter 5-10¬†minutters arbejde og forbliver stort set p√• dette niveau¬†under resten af arbejdet. En let stigning i den¬†arterielle glukosekoncentration kan observeres ved¬†arbejde p√• en s√• h√łj intensitet som ~90 % VO2max.

Blodets insulinkoncentration reduceres markant¬†(Figur 34). Skelet-muskulaturens glukoseoptagelse¬†pr. tidsenhed er st√łrre end p√• mere moderate arbejdsintensiteter,¬†men p√• grund af den korte arbejdstid¬†optager musklerne totalt set en mindre¬†m√¶ngde glukose fra blodet. Den m√¶ngde glykogen,¬†der normalt er lagret i leveren, er derfor tilstr√¶kkelig¬†til at forsyne den ekstracellul√¶re v√¶ske¬†og de perifere v√¶v med den m√¶ngde glukose, de¬†har brug for. CHO er s√•ledes til stede i b√•de muskler¬†og lever, n√•r udmattelsen indtr√¶ffer, men st√łrstedelen¬†af de hurtige fibre er t√łmt for glykogen.

Figur 34

Figur 34. Insulinkoncentrationen i blodet ved let, moderat og hårdt arbejde. 

P√• arbejdsintensiteter, der kr√¶ver en energioms√¶tning¬†over individets VO2max, er det meget sv√¶rt¬†n√łjagtigt at bestemme de forskellige substraters bidrag¬†til energistofskiftet. RER-v√¶rdien er ikke helt¬†p√•lidelig p√• grund af den metaboliske ‚ÄĚacidose‚ÄĚ,¬†der forekommer. B√•de tracer-m√•linger og registrering¬†af arterio-ven√łs (a-v) difference, kombineret¬†med m√•ling af blodgennemstr√łmning for at vurdere¬†substratforbruget har alle deres begr√¶nsninger,¬†fordi arbejdstiden er kort (<5-15 minutter), og en¬†steady state-situation derfor aldrig n√•s.

Alle beregninger¬†peger dog p√•, at CHO alene anvendes som¬†br√¶ndstof p√• disse h√łje arbejdsintensiteter. En meget¬†h√łj grad af muskelglykogenforbrug kan observeres¬†i de aktive muskler, og glukoseoptagelsen fra¬†blodbanen er stor. Den hurtige akkumulering af¬†m√¶lkesyre i muskler og blod ved maksimalt arbejde¬†er yderligere et tegn p√• musklernes store afh√¶ngighed¬†af CHO som substrat under h√•rdt arbejde.¬†Den pH-s√¶nkning, der opst√•r, bidrager til,¬†at musklerne ikke l√¶ngere kan producere sp√¶nding,¬†men andre stofskifte√¶ndringer bidrager ogs√•,¬†som f.eks. en forstyrret K+ balance over cellemembranen¬†og en for√łget koncentration af uorganisk¬†fosfat i muskelfibrene.

Statisk arbejde

De mekanismer, der ligger til grund for reguleringen¬†af energistofskiftet ved dynamisk arbejde¬†g√¶lder ogs√• ved statiske muskelkontraktioner. En¬†afg√łrende faktor, der adskiller statiske og dynamiske¬†muskelkontraktioner, er dog deres helt forskellige¬†adgang til en blodgennemstr√łmning. Ved statiske¬†kontraktioner forh√łjes det intramuskul√¶re tryk¬†vedvarende og udg√łr en mekanisk hindring for¬†blodets passage. Allerede ved en relativt lav sp√¶ndingsudvikling¬†bliver det intramuskul√¶re tryk s√•¬†h√łjt, at der blokeres for en blodgennemstr√łmning,¬†p√• trods af at blodtrykket ogs√• forh√łjes. N√•r dette¬†sker, er variationen mellem de forskellige muskler¬†dog stor; prim√¶rt relateret til hvilken vinkel der er¬†mellem muskelfibre og sene. I muskler, hvor penationsvinklen¬†n√¶rmer sig 90¬į, bliver det intramuskul√¶re¬†tryk lille, og der er en blodgennemstr√łmning¬†helt op til n√¶r den maksimale kontraktionskraft.¬†Det g√¶lder f.eks. massetermuskulaturen i mundhulen.

Hvis senen er i direkte forl√¶ngelse af muskelfibrene,¬†som f.eks. i armfleksorerne, bliver trykket¬†h√łjt og blodgennemstr√łmningen aflukkes allerede¬†ved 20-30 % MVC. Det betyder, at ved kraftige¬†kontraktioner i de fleste af kroppens muskler bliver¬†musklen helt afh√¶ngig af at bruge det i musklen¬†lagrede glykogen og af en energifrig√łrelse uden ilt,¬†dvs. anaerob glykose med m√¶lkesyreakkumulering¬†til f√łlge. Ved meget intense statiske kontraktioner¬†indtr√¶ffer udmattelse s√• hurtigt, at m√¶lkesyreakkumuleringen¬†er forholdsvis lille. De h√łjeste¬†m√¶lkesyrekoncentrationer observeres, n√•r¬†kontraktionerne er cirka 40-50 % MVC. Hvis statiske¬†kontraktioner udf√łres intermittent, bliver der¬†en energioms√¶tning, der ligner den, som ses under¬†dynamisk arbejde af samme st√łrrelse.

Fedtforbrændingens kinetik

Musklerne indeholder kun en lille m√¶ngde fedt,¬†der kan bruges til energi. Der sker derfor en konstant¬†frig√łrelse (lipolyse) fra fedtv√¶vet af frie fede¬†syrer (FFS-hydrolyse af triglycerider [TG]), som¬†transporteres med blodet til musklerne. I blodet er¬†FFS bundet til albumin (Figur 35).

Figur 35

Figur 35. Skematisk illustration som viser, at de fedtsyrer, som musklen optager fra blodet, kommer fra fedtvævet, og at det glukose, som optages, kommer fra leveren. For en mere detaljeret forklaring, se teksten.

Plasma-FFS-koncentrationen¬†er i hvile ~0,3 mmol ¬∑ l-1. Ved¬†starten af et arbejde ses ofte en nedgang i plasma-¬†FFS-koncentrationen, der dog i l√łbet af arbejdet¬†stiger igen (Figur 32 B). Faldet i plasma-¬†FFS-koncentrationen beror p√• den ubalance, som¬†opst√•r mellem den pludselige stigning i skeletmuskulaturens¬†FS-forbrug og en forsinkelse i aktiveringen¬†af lipolysen og FFS-frig√łrelsen fra fedtv√¶vet.

Tilgangen af FFS til blodet overstiger efter cirka¬†20 minutter FFS-optaget fra blodet, og dermed¬†f√łlger en gradvis stigning i plasma-FFS-koncentrationen.¬†Ved langvarigt arbejde kan plasma-FFS-koncentrationen¬†n√• en s√• h√łj v√¶rdi som 2.0 mmol ¬∑ l-1,¬†hvilket n√¶rmer sig den √łvre gr√¶nse for albuminets kapacitet til at binde FFS. Stigningen i plasma-¬†FFS ses b√•de ved let, langvarigt arbejde og ved relativt¬†h√•rdt arbejde (op til 70-80 % af VO2max).¬†Mobiliseringen af FFS fra fedtdepoterne er prim√¶rt¬†kontrolleret af det sympatiske nervesystem,¬†hvor cirkulerende katekolaminer ogs√• bidrager.¬†B√•de adrenalin og nor-adrenalin stiger med stigende¬†arbejdsbelastning og arbejdets varighed (Figur¬†36).

Figur 36

Figur 36. Noradrenalin- og adrenalinkoncentrationen i blodet ved let, moderat og tungt arbejde.

I hvile og under arbejde bliver lipolysen s√•ledes¬†h√¶mmet af ő≤-blokerende farmaka og fremmet¬†af ő≤-agonister. Andre hormoner samvirker med¬†katekolaminerne bl.a. v√¶ksthormonkoncentrationen,¬†der stiger i plasma under arbejde. Der findes¬†ogs√• den mulighed, at den muskulatur, som udf√łrer¬†arbejdet, producerer en signalsubstans, som frig√łres¬†fra musklen og med blodet f√łres til fedtv√¶vet,¬†og d√©r bidrager til at inducere lipolyse (Figur¬†37).

Figur 37

Figur 37. En udvikling af Figur 5. Her¬†angives at AMPK er foresl√•et¬†som regulator af det mitokondrielle¬†substratvalg (pyruvat¬†‚Äď fedtsyrer). Aktiveringen af glykogensyntase¬†og dermed glykogenindlagringen.¬†Det er ogs√• blevet¬†foresl√•et, at AMPK bidrager i¬†aktiveringen af metaboliske¬†gener, som f.eks. de gener,¬†der koder for GLUT4 og IL-6.¬†Forkortelser udover de angivne¬†i Figur 5: (AMPK = adenosinmonofosfat;¬†ACC = acetyl-¬†CoA-carbo-oxylase; LCFA¬†= long chain fatty acids; IL-6¬†= cytokinet interleucin-6).¬†Resultater fra studier af¬†Pedersen og medarbejdere og¬†Wojtaszewski og medarbejdere.

I skeletmuskulaturen transporteres FFS ind i muskelcellen.¬†Det er en proces, der ligesom glukoseoptagelsen¬†i musklerne er aktiv, dvs. der kr√¶ves et¬†transportprotein, som for FFS‚Äôs vedkommende ben√¶vnes¬†CD36. Det er formentlig ligesom glukosetransport√łrerne¬†lokaliseret op ad musklens plasmamembran,¬†men skal translokeres til denne for¬†at en fedtsyretransport ind i cellen kan foreg√•.¬†Signaleringen, der inducerer denne translokation,¬†er ikke klarlagt.

En lille del af de FFS, der kommer ind i muskelcellens¬†cytosol, inkorporeres i muskelfibrenes lille¬†TG-lager i de sm√• fedtdr√•ber, som er lokaliserede¬†lige op ad mitokondrierne. St√łrstedelen af FFS¬†transporteres videre ind i mitokondriet. Sidstn√¶vnte¬†proces er velreguleret og inkluderer karnityltrans- ferasesystemet med et transportprotein i det ydre¬†(CPT-I) og den indre membran (CPT-II). I cytosolen¬†findes malonyl-CoA, som i muskulatur p√•¬†rotter har vist sig at v√¶re en kraftfuld h√¶mmer af¬†CPT-I ved at blokere for bindingen af FS. En mekanisme,¬†der ogs√• har betydning i menneskets¬†muskulatur. Under muskelarbejde nedreguleres¬†Malonyl-CoA-koncentrationen gennem en AMPKinduceret¬†fosforylering af acetyl-CoA-carboxylase.

En uafklaret problematik er, hvorfor s√• lidt af det¬†fedt i form af FFS og TG, der findes i musklens¬†kapill√¶rer, optages af musklen. Ekstraktionen er¬†kun nogle procent af det, der tilf√łres musklen.¬†Det vides ikke, hvor begr√¶nsningen ligger, men¬†for serum-triglyceriderne (S-TG) er lipoproteinlipasen¬†(LPL) i kapill√¶ren, som hydrolyserer S-TG¬†til fede syrer, en begr√¶nsende faktor (Figur 37).¬†For fedtsyrernes vedkommende, hvad enten de¬†kommer fra S-TG, eller de har v√¶ret bundne til albumin,¬†er der tre kritiske led, der hver for sig eller¬†tilsammen kan begr√¶nse forbruget af fedtsyrer i¬†musklen: transporten ind i cellen, ind i mitokondrierne,¬†eller ő≤-oxidering af fedtsyrer i mitokondrierne.¬†Unders√łgelser b√•de af isolerede mitokondrier¬†og p√• muskler fra mennesker taler for, at mitokondrierne¬†udg√łr begr√¶nsningen, men om det¬†er relateret til transport eller ő≤-oxidering vides¬†ikke.

Musklens kulhydratstofskifte og insulinresistens

Glukoseoptagelse

Transporten af glukose ind i muskelcellen er reguleret.¬†Insulin og muskelkontraktion kan hver for¬†sig √łge transporten. Tilsammen er effekten additativ.¬†Det taler for, at signaleringen er forskellig for¬†de to muligheder for at translokere glukosetransport√łrer¬†fra depoterne i cytosolen. Der findes forskellige¬†glukosetransport√łrer, men i skeletmuskulaturen¬†er GLUT4 den funktionelt vigtige. Musklens¬†glukoseoptagelse er en funktion af, hvor mange¬†GLUT4-transport√łrer som p√• et givent tidspunkt¬†er associerede til cellens plasmamembran. B√•de insulin¬†og muskelkontraktion har den effekt, at¬†GLUT4 transport√łrer translokeres til muskelfiberens¬†cellev√¶g, inklusive den i transversa tubuli.

Hovedtrinene i signaleringen for den af insulininducerede¬†translokation er beskrevet i Figur 38.¬†Efter at insulin bindes til a-enheden af dens receptor,¬†resulterer fosforyleringen af tyrosin kinase p√•¬†receptorens b-enhed i, at forskellige insulinreceptor-¬†substratmolekyler (IRS 1-3/4) aktiveres, hvilket¬†medf√łrer en fosfoinositid (PI)-3-kinase-aktivering.¬†Det videre m√•l for PI-3-K i aktiveringsk√¶den¬†diskuteres. Fokus er p√• to protein-kinaser (PKB og¬†PKC), som hver for sig eller sammen ved aktivering¬†g√łr, at GLUT4 translokeres og dermed muligg√łr,¬†at glukose kan passere cellev√¶ggen. N√•r glukosen kommer ind i cytosolen fosforyleres glukosemolekylerne¬†(G-6-P) og kan derefter ikke forlade¬†cellen igen. G-6-P kan enten lagres som glykogen¬†ved en aktivering af enzymet glykogensyntase¬†eller fungere som substrat for glykolysen. I¬†hvile er lagringen helt dominerende, men under¬†arbejde bruges G-6-P i glykolysen.

Figur 38

Figur 38. Skematisk er angivet, hvordan¬†signaleringen sker for at¬†translokere GLUT4 transport√łren¬†til musklens cellev√¶g.¬†Til venstre er den, som er beskrevet¬†for insulin, og til h√łjre¬†den, som er postuleret for,¬†hvordan muskelkontraktion¬†inducerer tilsvarende translokering¬†af GLUT4. For yderligere¬†detaljer, se tekst.

Der er stærke beviser for, at muskelkontraktion inducerer en translokation af GLUT4 via en anden signalvej end insulin (Figur 39).

Figur 39

Figur 39. Illustreret er resultater fra¬†fors√łg med isoleret rottemuskulatur.¬†Den basale glukoseoptagelse¬†i musklen er¬†m√•lt. Effekten af insulinstimuleret¬†glukoseoptagelse er¬†angivet, ligesom den glukoseoptagelse,¬†der er opn√•et med¬†kontraktion, samt den additive¬†effekt, der ses, n√•r insulin¬†adderes til kontraktion.¬†Resultater fra Zierath og¬†medarbejdere.

Derimod er¬†der ingen resultater, som sikkert viser, hvordan reguleringen¬†foreg√•r, men flere forslag eksisterer.¬†Heri indg√•r, at Ca++ i cytosolen skulle initiere en¬†aktivering af proteinkinase-C. Andre forslag er, at¬†NO eller adenosin ogs√• skulle kunne spille en initial¬†rolle. Det molekyle, som senest er kommet i¬†fokus, er AMP-aktiveret kinase (AMPK), der skulle¬†kunne spille en modulerende rolle for glukoseoptagelsen.¬†I AMPK-KO-mus er helkropsinsulinf√łlsomheden¬†nedsat. AMPK er blevet foresl√•et¬†som en sensor i muskelcellen for metabolisk stress,¬†som ved en reduktion af ATP, CrP, glykolyse og ilt¬†og via en for√łgelse af AMPK-aktiviteten skulle √łge¬†GLUT4-translokationen (Figur 37).

Fors√łg p√•¬†isolerede rottemuskler har dog ikke helt bekr√¶ftet¬†denne mulighed. Det samme g√¶lder ved fors√łg p√•¬†mennesker. GLUT4 for√łges med fysisk aktivitet¬†b√•de hos raske mennesker og hos type 2-diabetikere,¬†ligesom det er tilf√¶ldet for hexokinase (HK) og¬†glykogensyntase (GS). P√• trods af dette er b√•de¬†glukoseoptagelsen fra blodbanen og glykogenforbruget¬†lavere under moderat arbejde i en tr√¶net¬†end i en utr√¶net muskel. Det taler for, at den¬†muskelkontraktionsstimulerede signalering, der regulerer¬†GLUT4-translokationen til plasmamembranen,¬†√¶ndres med tr√¶ning, men hvordan det¬†sker, er heller ikke klarlagt.

Mere klarhed er der,¬†hvad ang√•r reguleringen af glykogennedbrydning.¬†Den er mindre udtalt i den tr√¶nede muskel p√•¬†grund af en lille akkumulering af uorganisk fosfat i¬†den tr√¶nede muskel. Det skal bem√¶rkes, at en¬†st√łrre glukosestofskiftekapacitet har en funktionel¬†betydning, hvilket f√łrst ses under meget intensivt¬†muskelarbejde, hvor musklens glukoseforbrug er¬†stort. Endvidere medf√łrer den med tr√¶ning forbedrede¬†metaboliske kapacitet en for√łget muskul√¶r¬†insulinf√łlsomhed hos b√•de raske personer og¬†type 2-diabetikere over hele spektret af insulinstimulering,¬†fra fysiologisk til farmakologisk niveau¬†(Figur 40). Selv om signalvejen eller vejene for¬†muskelkontraktionens effekt p√• glukosetransporten¬†er ukendt, s√• er det vigtigt at bem√¶rke, at glukoseoptagelsen¬†n√•r samme maksimale v√¶rdier som den¬†insulinmedierede transport.

Figur 40

Figur 40. Patienter med type 2 diabetes¬†og aldersmatchede kontrolpersoner¬†udholdenhedstr√¶nede¬†et ben i et antal m√•neder.¬†Efter tr√¶ningen m√•ltes¬†den insulininducerede glukoseoptagelse¬†med euglykemisk clamp-teknik for at bestemme¬†muskulaturens¬†(utr√¶net/tr√¶net) insulinf√łlsomhed.¬†Tr√¶ningen resulterede¬†i en forbedret insulinf√łlsomhed¬†hos kontrolpersoner¬†og type 2 diabetikere.¬†Sidstn√¶vnte havde efter tr√¶ningen¬†en lige s√• god eller bedre¬†insulinf√łlsomhed som den,¬†kontrolpersonerne havde¬†inden tr√¶ningen. Resultater¬†fra Dela og medarbejderes¬†studium.

Insulinresistens

Insulinresistens karakteriseres ved, at der kr√¶ves¬†mere insulin for at oms√¶tte glukose i kroppen og¬†for at opretholde en rimelig blodglukoseregulering.¬†B√•de fedtv√¶v og skeletmuskulatur bidrager¬†til denne forringede evne til glukoseoptagelse fra¬†blodet. Skeletmuskulaturen er dog v√¶sentlig vigtigere¬†end fedtv√¶vene, da sidstn√¶vnte kun bidrager¬†med ~10 % af den insulininducerede glukoseoptagelse¬†i kroppen hos mennesket. Ved insulinresistens¬†kan begr√¶nsningen ligge i tilf√łrslen af glukose,¬†dets optagelse i v√¶vet og metabolisme i cellen. Alle tre faktorer bidrager, men hovedproblemet ved¬†forringet glukoseoms√¶tning i kroppen er den reducerede¬†optagelse i muskel- og fedtcellen.

Der synes¬†at v√¶re enighed om, at den prim√¶re begr√¶nsning¬†ikke er adgangen til GLUT4-poolen, selv om¬†den kan v√¶re reduceret ved insulinresistens. Det er¬†i stedet translokationen af GLUT4 til cellev√¶ggen.¬†Ved insulinresistens er der et f√¶rre antal GLUT4-¬†transport√łrer associeret til cellens plasmamembran¬†ved en given insulinkoncentration. Det diskuteres¬†derfor, hvorvidt det er insulinets binding til dets¬†receptorer eller effekten af dette og dermed den insulin-¬†medierede signalering, der er defekt. Det¬†kunne ogs√• skyldes de mekanismer og proteiner,¬†som er involverede i den direkte proces for GLUT4-¬†transport√łrernes associering til cellev√¶ggen. Mod¬†dette taler, at ved insulinresistens beh√łver den¬†muskelkontraktionsinducerede glukoseoptagelse¬†ikke at v√¶re forringet.

Det er ovenfor angivet, at¬†skeletmuskulaturen er den vigtigste √•rsag til insulinresistens.¬†Fedtv√¶vet kan dog spille en st√łrre rolle¬†end den, der er relateret til fraktionen af glukose,¬†som fedtv√¶vet optager. Fedtv√¶vet kan nemlig p√•virke¬†skeletmuskulaturens insulinresistens ved at¬†producere signalpeptider og -proteiner, som via¬†blodbanen har en effekt p√• musklens evne til glukoseoptagelse.¬†Et eksempel er et cytokin, TNFőĪ,¬†som kan have denne effekt. Endvidere produceres¬†resistin adiponectin. Transgene mus med en overproduktion¬†af resistin, som behandles med antiresistin,¬†forbedrer b√•de deres insulinresistens og deres¬†blodglukoseregulering.

Tr√¶ning af insulinresistent muskulatur har en god¬†effekt p√• musklens evne til at optage glukose ved¬†insulinstimulering, som ved en euglykemisk clamp¬†(Figur 40). Fedtsyrekompositionen i fosfolipidfraktionen¬†i cellev√¶ggen kan v√¶re vigtig, idet fluiditeten¬†p√•virkes og kan modificere insulinbindingen¬†til dens receptor og dermed signaleringen. En h√łj¬†andel af m√¶ttede fedtsyrer formindsker fluiditeten,¬†hvorimod tr√¶ning kan for√łge andelen af flerum√¶ttede¬†fedtsyrer, som indg√•r i cellev√¶ggens fosfolipider.¬†Et √¶ndret samspil mellem fedtv√¶v og¬†skeletmuskulatur ville ogs√• bidrage til at forbedre¬†insulinresistensen ved tr√¶ning.

Efter tr√¶ning produceres¬†der formentlig mindre TNFőĪ, enten for√•rsaget¬†af en direkte tr√¶ningseffekt p√• fedtv√¶vet¬†eller fordi samspillet mellem skeletmuskulatur og¬†fedtv√¶v ved tr√¶ning mere effektivt inhiberer¬†TNFőĪ-produktionen, samt evt. andre i fedtet producerede¬†substanser, som negativt p√•virker insulinf√łlsomheden¬†(Figur 37). En bidragende faktor,¬†om end af mindre betydning, kan v√¶re, at m√¶ngden¬†af GLUT4-protein for√łges ved tr√¶ning. I forskellige¬†dyremodeller er det vist, at en virkelig¬†markant for√łgelse af GLUT4-transport√łrerne ved¬†forskellige grader af insulinresistens medf√łrer en¬†forbedret glukoseoptagelse.

 

Referencer:

Astrup A, Garby L, Stender S. Menneskets Ern√¶ring. K√łbenhavn: Munksgaard, 1997.

Garrow JS, James WPT, Ralph A (eds.). Human Nutrition and Dietetics. 10. udgave. Edinburgh: Churchill Livingstone, 2000.

Hessov I. Klinisk ern√¶ring. 4. udgave. K√łbenhavn: Munksgaard Danmark, 2003.

McArdle WD, Katch FI, Katch VL. Exercise Physiology- Energy, nutrtion, and human performance. 5. udgave. Baltimore: Lippincott Williams & Wilkins, 2001.

Nordiska n√¶ringsrekommendationer 1996. Nordiska ministerr√•det. K√łbenhavn, 1996.

Shils ME, Olson JA, Shike M, Ross AC (eds.). Modern Nutrition in Health and Disease. 9. udgave. Baltimore: Williams & Wilkins, 1999.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.

Resurser brugt til artiklen:

Kommentarer

  1. a.Hvor mange kannibaler kan Valdemar m√¶tte, hvis vi antager at Valdemars k√łd best√•r af 15.6 kg fedt, 9.5 kg protein og 500 gram kulhydrater og kannibalerne er m√¶nd p√• 40 √•r, med en v√¶gt p√• 70 kg og moderat aktivitetsnivea u?

  2. Hej-jeg er ny i “klubben”-og meldte mig for evt. at f√• gode r√•d om “√łdelagte” ledb√•nd og fiberskader i mit kn√¶-bare ved et forkert vrid p√• en stol. Jeg har for lavt stofskifte og har i mange √•r (39) f√•et Eltroxin og jeg har ondt i mange led og sv√¶rt ved at holde v√¶gten. M√• man g√• p√• s√•dan et kn√¶? savner motion. L√¶gen sagde bare: 3 mdr med ro!!Jeg har albuestok og bandage nu. Kan jeg evt. benytte fysioterapi-zon eterapi?
    Med venlig hilsen Ellen Ibsen

  3. Hej Ellen,
    Ang. Ledsmerter
    Jeg kan henvise til artiklen paa forsiden “styrketraening af led og knogler”. Kort fortalt siger denne artikel at stresspaavirkni ngen over tid vil reduceres ved et oeget areal af senen. – Tung styrketraening omkring dine knae.

    Mange laeger ved reelt ikke hvad de taler om naar vi snakker fysisk aktivitet og virkning paa dette( De ved selvfoelgelig en hel del andet)
    Mit ekstremt overfladiske raad til og dit knae ville derfor vaere at forsoege at traene paa det saa hurtigt som muligt. At naevne hvilke fysiologiske mekanismer din krop vil undergaa vil blive for meget.

    Kort sagt: Kroppen fungerer ikke som en maskine der kan staa stille i lang tid og stadig virke. Kroppen har brug for konstant aktivitet saa man undgaar kedelige tensender som sarkopeni, lav RFD og generel ubehag.
    Use og loose it!

    Simon Stud. Id. KU

  4. Hej jeg vil gerne tabe mig omkring 20 Р30 kg. men ved ikke rigtig hvordan jeg kan tabe mig så meget, nogen gode råd? kan ikke lide Hvidkål?

  5. jeg vil bare gerne vide hvad jeg skal g√łre for at kommeop i v√¶gt jeg kan simpelhen ik tage p√• lige meget hvor meget jeg spiser

  6. Jeg sidder med en opgave, hvor jeg mangler information om netop muskler og fedt, hvor jeg meget gerne vil vide hvilken kilde denne stammer fra:
    “FFM har h√łjere energioms√¶tning end FM. Muskler 54 Kj/kg per dag. Fedt 19 Kj/kg per dag”

    H√•ber der er nogen der kan hj√¶lpe, s√• jeg slipper for at gennemg√• samtlige b√łger! P√• forh√•nd tak!

  7. heeej.. jeg vil gerne have afvide hvad basalstofskifte for kvinder er. og hvad basalstofskifte for mænd er??

  8. Hvordan kan denne sides påstulater være rigtige, når man har læst denne artikel?

    Hvem her ret?

  9. Jeg vejer 70 kg og min h√łjde er 169, s√• er det at jeg vil sp√łrge er det normalt?

  10. Hej allesammen.
    Jeg er en pige på 12 år, som lige har regnet dette ud.
    56*53+2900=5868 * 1,5 = 8802?
    Er denne test virkelig rigtg?

  11. Hej har f√•et √łdelagt stofgiftet efter brug af medicin ?. S√• har de sidste 3 √•r f√•et Euthyrox. Mod for lavt stofgifte,og har taget 15 kilo p√•. Hvad kan jeg g√łre, for at komme af med kiloene ?.Har pr√łvet, at styrketr√¶ne/kon di. Men har ikke tabt mig ?. Er der en, der har et bud p√• hvad jeg kan g√łre, for at komme af med, de alt f√• mange kilo ?.
    mvh “tykke”

  12. Jeg kunne godt tænke mig at se de samme skemaer og udregninger med Kcal i stedet for KJ.

    Mvh

    Jens N√łrager

  13. NEJ NEJ NEJ!

    Man kan ikke h√¶ve sit stofskifte – man kan √łge ens energiforbr√¶ndi ng ved at have en st√łrre muskelmasse fx. Stofskiftet er styret af hormoner, og hvis man har lavt stofskifte og f√•r medicin for det, s√• kan man alts√• ikke √łge det ved at tr√¶ne mere! Der er visse essentielle vitaminer og mineraler der ogs√• har en stor betydning for om stofskiftet fungerer ordentligt. Hvis man fx har et konverteringspr oblem fra T4 hormon til T3 hormon, s√• kan man tr√¶ne herfra til jordens ende – der sker ikke en skid, bortset fra en bedre kondi ūüôā

  14. Hej,

    Jeg har brugt jeres “Avancerede Sundhedsprofil” rigtig meget, hvor man kan g√• ind og fylde data ind. Men nu finder jeg den ikke l√¶ngere. Det er sket efter sommerferien. Man kunne m√•le sin sundhedsscore. Hvor finder jeg den?

    1. Hej Janne.
      Fik du et svar, på hvor du kunne finde Den Avancerede sundhedsprofil?
      Jeg bruger den selv til undervisning, s√• det er lidt √łv at den er v√¶k.

  15. Hvor er sundhedsprofilen blevet af?
    Beregneren virker ikke, så vidt jeg kan se (efter indtastning sker intet og man bliver smidt til toppen af siden)?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *