Gregers TF

OMG!!! Hvor er jeg usandsynlig dårlig til at få logget!! Det er jo helt sort.
Heldigvis er det ikke helt så skidt med træningen.. Kun næsten..
Har nu igen brugt alt for megt tid på at lave ny kost og træningsplan. (Det kunne være alle mine planer rent faktisk rykkede, hvis jeg lettede røven og trænede istedet for at læs om alle andre der træner og spiser ordenligt)
Well, planen er nu at der er lagt en fornuftig kostplan, som ikke indeholder et hav af forbud over for alle mulige fødevarer. Har det sidste 3/4 år forsøgt alle mulige og umulige former for kostretninger, så som blodtype, palæo, glutenfri, LCHF osv osv osv... synes de alle sammen indeholder gode elementer, men det kan gøre hverdagen en smule presset, når der skal så meget planlægning til, for at undgå fødevarer, som i bund og grund egentlig er gode og sunde.
Jeg har ikke noget imod det at man planlægger sin kost for en uges tid af gangen, mht indkøb, og madpakker osv, men det har bare taget overhånd og har nærmest glemt at der findes en fantastisk verden uden for mit hjem og netto. Og det har bare taget overhånd nu, og er nået ud på et plan, hvor jeg er overbevist om at det er et skråplan. At man så samtidig failer konstant, fordi rammerne er sat så stramt, og så skider på det hele og indhalerer sukker i mængder der ikke behøves at nævnes.. SÅ ER MAN FANDME UDE OG SKIDE OG ALT DEN TID MAN HAR BRUGT PÅ AT LAVE FLERE NYE PLANER ER SPILDT.
Og jeg er mildest talt ved at brække mig over konstant at slå mig selv i hovedet over at jeg nu er kommet til at spise en tomat, som man ikke må med min blodtype. og træt af at der ingen resultater kommer (hvilket der ikke gør fordi jeg ikke holder dem!!)
Så nu arbejder jeg på at droppe skemaerne, reglerne, forbudne osv. og simplethen komme tilbage til mig selv og lære at mærke efter igen. og simplethen gå efter nogle få simple retningslinier der hedder:
600 g grønt (lidt frugt) om dagen
fisk hver dag
gryn og rugbrød, for fibrenes skyld
magert kød
olie, avocado og nødder hverdag.
bum!
altså hvor svært kan det være???
Med hensyn til træningen, så kører jeg en 4 ugers plan, indeholdene styrke, cardio og yoga. forsøger at kører både styrke og cardio på samme dage, så powerwalk om morgnen, og styrke omkring middag, hvis timerne på studiet passer med det. heldigvis har vi ofte timer liggende fra kl. 08-12. Det er perfekt. Andre dage hvor vi er senere færdig kan styrken først blive sent aften, af den simple årsag at jeg slet ikke magter myldertid i center. Det kan godt være lidt af en udfordring at komme afsted om aftenen, da jeg altid er bedst til at komme ud af døren om morgnen. man har utrolig mange undskyldninger for ikke at komme afsted om aftenen. Men nye rutiner skal køres ind og det siger jo sig selv at det aldrig bliver en rutine, hvis man ændre hele tiden så nu holder jeg fast på det her, ihvertfald de næste 3 måneder.
Skal holde stor fødselsdag den 18 maj, og har en lækker kjole, som jeg er vokset ud af. DEN SKAL JEG SÅ MEGET HAVE PÅ!!! Så fokus, fokus fokus!!!
Vægten har stået temmelig stille de sidste 6 mdr. sådan lige noget med omkring 10 kg for meget.
De SKAL væk. magter slet ikke en sommer i bare ben og arme, hvor man bare er utilpas i sin egen krop.
har øget i styrke de sidste par uger, og er ved at komme tilbage til den styrke jeg havde da træningen gik allerbedst for snart 4 år siden. vægten står som sagt stille, men kan begynde at se flere markeringer, så er ret rolig. fik også lige ødelagt min badevægt igår, så nu må vi se hvor længe der går før jeg panikker og blæser ud og køber en ny.
Well... Det var vist lige opdatering på liv og tanker.
imorgen står den på en omgang HIIt og yoga. Plus læsning til fysiologiprøve på mandag! wuuhuu!!!
(og så må jeg lige blive bedre til at få logget den der træning, så man kan se det ikke bare er ordbræk, jeg læsser af her. :-) )

Sur røv - kan man vist sige i mere end en betydning.
God bedring.

Haha, du går All-In...! Tænkte godt hva faen dine carboloading pics på instagram skulle gøre godt for! God tur, og hiv nu en sekr hjem ;-)

Tillykke med fødselsdagen!

LOADED CUP 2013 - THE ILLEST SHOW EVAAAAAAAAAAAAA

Fredag 29. marts

Var en smule sent på den, da der jo ikke er så langt fra København til Ringsted... Selvom jeg har været der før, måtte jeg alliere mig med min GPS Jeg overvejede om jeg skulle tage min egen mad med, men var i tvil om der var køleskab på værelserne, i og med det er standard værelser vi bor på når der er konkurrence. Til trods for, at GPS var tunet ind på Nørregade i Ringsted, overhørte jeg damen, PLUS jeg overså afkørsel nr. 36. Det er sådan noget afrikanere kan Lige som jeg passerede afkørslen, og havde opdaget at der var 10 K til den næste, ringede dommerchefen for at spørge om mine where-abouts. LOL, jeg var overbevist om han ikke troede på min forklaring. eg kom ca. 15 min. for sent til dommermøde. Vi gennemgik praktiske ting, og gjorde klar til indvejning kl. 18.

Indvejningen er altid interessant, for her får man feltet at se for første gang - og de får ligeledes mulighed for at se hvilken form de andre er i. De bliver kigget lidt meget, både atleter, tilskuere/venner/bekendt, crew, press osv. Jeg har til opgave at registrere atleternes navn og nummer, så alle passerer mig. Vi er i alt fire i dommersekretærgruppen, og jeg er den eneste som er BB-fan. De andre træner ikke engang (!), så jeg synes nu alligevel det er utroligt de gider. Det ville svare til, at eg begyndte som dommersekretær til ridestævner. Derfor er der ofte fokus på mig og mit ansigtsudtryk, og der kommer altid sjove kommentarer undervejs. Når jeg ser Sweeties der er så bodybuildings som de var, så kan jeg ikke lade være med at smile. Altså sådan over hele femøren.
Der var enkelte der ikke havde styr på reglerne omkring bikini requirements, og så var der en fyr som ville stille op i -90, men vejede ind på +90. Han var så væk i lang tid for at løbe helt vildt, men han var desværre stadig 0,5 kg fra. Det var rigtig ærgerligt for ham, og han så virkelig ud som om han havde det dårligt at af det løb.
Men ellers var det en overskuelig og nem indvejning. Der var tilmeldt lige omkring 90 atleter.

Lørdag 30. marts

Min kollega kom med toget fra Jylland kl. 05 om morgenen, så jeg lå næsten vågen fra hun var ankommet på værelset. Det var morgenmad kl. 08.00, og vi skulle mødes til dommermøde kl. 09.00, da vi startede kl. 10.00! Så vi havde masser af tid, og det var rart. Selvom der i nogle klasser var mindre end seks deltagere, skulle vi alligevel køre forbedømmelser. Normalt gør man kun det, hvis der er mere end seks atleter i en klasse. Men så fik publikum også mere at se. Lørdag er også den dag hvor der kommer fleste, da de store BB klasser er på scenen.

Til forbedømmelserne, spottede jeg hurtigt en BB sweety. Endda en tysker, selvom han var lidt brun i det (udover sin Jan Tana tan). Fik hurtigt lært hans navn at kende: Manuel Bauer. Jeg var sådan helt betaget at ham, han var sådan virkelig flot og charmerende, sød. Mange BB's kan godt være i højeste drama mode når de er tilkonkurrence, og være meget overlegne. Det skal man naturligvis også være til en hvis grænse, man skal jo tro på sig selv, men Manuel Bauer, var slet ikke sådan! Oh my, jeg gik nærmest helt i stå da han stod der på scenen, kun et par meter fra mig.

Han endte selvfølgelig også med at vinde sin klasse -90 Han stod så flot, men havde dog glemt at tage sin bling-bling ørering ud, og den håber jeg aldrig han tager på igen, for så mister han BB Sweety looket!





Celebs

Der var naturligvis et par celebs til stede også, Hidetada Yamagishi, Shawn Rhoden, Dana Linn Bailey. Hidetada lavede et flot show, og viste god form, og var engageret. Han var meget ydmyg og høflig i sin tale efterfølgende. Helt nede på jorden, og virkede super flink. Dog var hans engelsk ikke særlig godt, så han ville på et tidspunkt sige noget om Joe Weider, men budskabet kom desværre ikke rigtig frem.

Jeg vil lige nævne, at jeg om formiddagen havde vimset rundt ude i lobbyen, men vidste ikke rigtig om man bare kunne gå over og hilse på Shawn. Tænkte meget over det, da jeg ikke ville virke stalker-agtig, men da der ikke var mange andre afrikanere end ham til stede, så jeg mig nødsaget til at gå over og få en afro-to-afro-talk (ATAT). Vi hilste, og han smilede sødt mens han stod der ved siden af Myren. Var egentlig ikke rigtig sikker på hvad jeg ville tale med ham om, men da han fortalte at han var fra D.C. blev jeg vild i øjnene og begyndte at fortælle om mine D.C. ture. Han virkede ikke yderligere begejstret, og jeg tænkte at jeg hellere måtte slutte samtalen af på høflig og respektfuld vis. Han virkede lidt reserveret, but I don't blame him.

Shawn havde jeg VIRKELIG glædet mig til (afro power), men han skuffede lidt på scenen. Han var ret så off season, hvilket er fuldt forståeligt, men hans engagement kunne have været større. Han havde nok også forventet større respons fra publikum. Derudover var han heller ikke nede blandt publikum (om lørdagen), og han sagde ikke noget efterfølgende. Mens han var på scenen og lavede show, kom han helt ud til scenekanten og kiggede rundt på publikum med sådan et sweet afro look. Pludselig!! ser han mig sidde der på første række ved dommerbordet med smil på over hele femøren. Han genkende mig natuligvis fra vores formiddagssnak, og så vinker han ned til mig Idet, føler jeg tiden står HELT STILLE, og at alle kigger på mig, og tænker HVEM FANDEN ER HUN?? Jeg bliver fuldstændig ildrød i hovedet og pulsen stiger, og jeg vinker naturligvis tilbage. Oh my. A moment to remember.



Dana havde ikke et særlig godt show, musikken kørte åbenbart for lang tid i fht. hvad hun havde planlagt. Hun er helt igennem smuk, men jeg synes hendes navn er større end hun selv er - hvis I kan følge mig. Det er jo fantastisk at hun kan leve at sin sport, men det hele er også noget andet Over There. Hun er dog ikke en person som jeg ser op til, men jeg har særlig stor respekt for hende, fordi hun ikke har siliconebryster som 95% af alle de andre girls. Derudover, er det imponerende at Stellan formår at trække så store navne til Loaded, han har en utrolig drivkraft, og BB i DK ville ikke være det samme uden ham.



Peter Lagermand gjorde det godt, og fik en 4. plads. Det glæder mig, at han er helt nede på jorden og meget sød (dog ikke så sød som min Manuel). Søren Møller, også kendt som Masskinen er en vild mand på mange måder. For det første, var jeg ved at falde bagover, da han skulle lave sin line up. Han er jo ekstremt høj, og som han stod dér med sine arme ud til siden, fyldte han rigeligt i billedet. Synes også han gjorde det godt, og viste good sportsmanship. Det var dog en utrolig godt skåret polak der vandt +100 (kan I huske hvem der er ½ polak ) og Jan Elhøj som speaker havde MEGET svært ved at udtale hans navn. Generelt er alle dem i +100 jo bare vildt store mennesker, og jeg synes faktisk ikke det var freaky på nogen måde. Af og til kan man godt se store BB's, hvor man bare tænker arrhhhh arrrrhhhhhh arrrrrrhhhhhh....

Da vi skulle have aftensmad i loungen, ser jeg til min store overraskelse, at min Manuel også kommer op for at spise. Oh my. Where to look? Jeg sidder sammen med et par dommere, og jeg fortæller om min forelskelse, og de siger naturligvis at jeg skal over og snakke med ham! Nooooooooooo! Tænker, tænker, tænker, tænker, tænker, tænker... Er næsten på vej i seng nu, men skal over med min tomme MAX flaske - forbi hans bord. Tør jeg? Går forbi, men han sidder med mad i munden, og tænker det ville være uhøfligt. Går ned til mig eget bord igen, de spørger så om jeg fik snakket - NEJ!
Så tager jeg mig sammen, og tænker at jeg nok aldrig møder ham igen (medmindre jeg stalker ham i Tyskland, det er jo bare lige over grænsen, turen kan køres i Golfen på et par timer) rejser mig op, og går den MEGET LANGE tur over til hans bord (der er 5 m). Hvad skal jeg sige? JEG VED IKKE HVAD JEG SKAL SIGE TIL HAM!! Hallo Manuel hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi i hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi, hi how are you? Vi taler kort sammen, og jeg komplimenter alt hvad der er på hans krop, samt hans placering

Søndag 31. marts

Søndag er altid lidt mere stille, i og med det er sidste dag, og der ikke kommer helt så mange som til BB, CBB, PHYS. I dag er det bikinipiger, athletic fitness, body fitness. Jeg er mest imponeret over AF folket, men det er måske fordi jeg ikke selv er så god til chins/dips Synes det er fedt at have en god all round fysik, og ikke kun se muskuløs ud, eller have en god kondition! Ting der er værd at nævne, en AF gut havde det virkelig dårligt efter sin roning, og det kunne virkelig ses på hans posering efterfølgende - desværre. Jeg er glad for der altid er en læge tilstede! En svensk gut slog T-Pains rotid fra DM, med fire sekunder. Ouch. BF var også flotte at se på, nogen af dem desværre for hårde til klassen - men det er hvad jeg personligt synes er flottest.

Vi satsede på at blive hurtigere færdige end dagen før, da det var pak-sammen-og-tag-hjem-dag. Omkring kl. 18 var vi færdige, tror jeg nok, kan ikke helt huske det. Når jeg er afsted til den slags konkurrence, og på frivilligt arbejde, så glemmer jeg fuldstændig mit "nomrale liv". Det er som om man bare river tre dage ud af sin kalender, og forsvinder hen på en anden planet. Glemmer alt om hvem jeg er, hvad jeg laver, familie/venner, problemer og bekymringer, ALT. Det så vildt. Det er en kæmpe oplevelse, som jeg kun kan anbefale andre. Dog skal man være en smule BB interesseret, og det ved jeg godt der ikke er super mange der er herinde - der er faktisk også en del som slet ikke træner. Men hvis I får chance en dag...



LOADED CUP 2013 - THE ILLEST SHOW EVAAAAAAAAAAAAA

Træning
Opvarmning
DB Bænkpres
7x3-5x26kg
DB Decline Bænkpres
7x7-12x21kg
DB Incline Flyes
6x1-10000???x11kg
Reverse Curls
3xFÅx22kg
5+excentrisk, 5+koncentrisk
EZ Curls
4xFÅx22kg
5+excentrisk, 5+koncentrisk
Lidt db curls/hammer curls/seated incline curls
Jeg fik mange komplimenter i dag grundet starten på min fitness model karriere. Folk er meget flinke. På internettet er folk dog ikke altid ligeså flinke :laugh:

Som lovet et billede af cyklen i forårs opsætning (med alu hjul):

Cote D'Azur


Så er det blevet tid til en opdatering på træningen i det sydfranske. Jeg har valgt at hoppe forbi min første tur, da den kun blev på 23 km og ikke noget vildt at berette om.

Dagen efter var jeg dog på cyklen igen, og da min kærestes brødre og familier skulle ned til lufthavnen, valgte jeg at hoppe på cyklen og køre derned. Min svigerfar var kørt afsted i forvejen, også på cykel, så jeg regnede med at hente ham på et eller andet tidspunkt. Så da jeg kom afsted var det mere eller mindre fuld gas. Op til Saint-Jeanett og så ned langs Var floden. Mere eller mindre ned af bakke hele vejen, og med nogle fantastiske udkigsposter rundt omkring. Der er specielt ét sted hvor man kunne stoppe op som hed Bella Vista(viser egentlig hvor italienske de er i området når de kalder det for det italienske navn, og ikke det franske), hvor der var den mest fantastiske udsigt over Nice med lufthavnen ude i det fjerne. Jeg fortsatte længere ned, og så ramte jeg de første hårnålesving på nedkørslen. Ind igennem en lille by, hvor jeg lige blev bremset en del grundet trafik.

Da jeg nåede lufthavnen brugte jeg så lige et par minutter på at gennemskue hvor jeg egentlig skulle køre hen for at ramme terminal 1. Det lykkedes dog, og jeg fik sagt fint farvel til de andre. Da jeg nu alligevel var dernede blev jeg enig med mig selv om at køre ind til Nice og køre op af Col D'Eze. Så ind langs promenaden som absolut er et interessant bekendtskab på cykel. Jeg havde lagt mærke til at de lokale generelt holder sig ude på vejen, men så hjemme var jeg ikke lige. Op forbi havnen, igennem et par gader, og så var jeg der hvor stigningen startede.

Den tog fat lige med det samme, og jeg gjorde hvad jeg kunne for at komme ind i en god rytme fra starten af. Finde mit eget tempo og så ellers bare presse. Det stiger ganske fint i starten og man føler ret hurtigt at man bliver taget op, og når man så samtidig kan kigge ud over byen og se hvordan man bare kommer højere og højere op, så bliver man bare endnu mere opmærksom på hvor meget den stikker i benene.

Lidt oppe kom der pludselig et stykke hvor den faldt en anelse, og så tog den ellers fat igen. Der var et lidt halvkedeligt stykke hvor man ligesom kører på bagsiden af bjerget, og hvor der var meget skygge, men kort efter kom man ud på en anden vej, hvor der reelt bare var udsigt over Villefranche og det azurblå Middelhav. Til gengæld blev det også varmere fordi jeg virkelig lå i solen og kogte. Jeg havde lidt svært ved at vurdere hvor langt jeg havde op endnu, men pludselig begyndte den at flade en anelse ud og så var det pludselig op på den store klinge og begynde at træde til. Så fladede vejen meget ud, og jeg ledte lidt efter det klassiske skilt der plejer at stå på toppen af bjerge, men det kom ikke rigtig. Jeg fandt det dog da jeg havde kørt en anelse nedad, hvilket virkede lidt som et anti-klimaks. Men jeg var kommet op.

En hurtig tissetur og en bar, og så vendte jeg snuden nedad igen. Fuld fart nedad - jeg er faktisk ret begejstret for at køre nedad har jeg fundet ud af. Ind igennem Nice bag en bus, ud af promenaden og så op mod Saint-Jeanett igen. Efter den lille by begyndte vejen ellers bare at stige, og jeg ramte de første hårnålesving med lidt trætte ben. Men jeg kom op, og på vejen mødte jeg en Europcar rytter der var på vej ned. Lidt uden for La Gaude begyndte de første dryp at komme, og lidt senere begyndte det for alvor at regne. Jeg valgte dog bare at blive ved med at presse når nu jeg var så tæt på at være hjemme. Igennem Saint-Jeanett og så ellers bare hjem til huset. Da jeg kom hjem stod de andre og så lidt bekymrede ud, da de kort forinden havde haft haglvejr. Det var jeg heldigvis sluppet for.

I alt en tur på 76 km og små 1000 højdemetre



2 dage senere var jeg klar igen til en tur om formiddagen. En opvarmningsrunde ud til Saint-Jeanett og så ind mod Vence. Her valgte jeg at køre op af Col de Vence, og er du gal den bider i starten. Den er vel en 8-10% lige i bunden, og når man så er kommet 1-2 km op begynder den at blive en anelse mildere. Jeg havde godt drev i benene, og kunne holde et godt pres op til de første hårnålesving. Derfra var det bare at bide tænderne sammen, holde rytmen og så klatre opad. Der er "heldigvis" skilte hele vejen op hvor der står hvor mange km og højdemetre man mangler, og også lige hvad den gennemsnitlige stigning den næste km er. Meget motiverende. Man kan dog blive slået ret meget ud af den hvis ikke man ved at skiltet ved 2 km mangler, så man går fra 3 til 1 km. Toppen blev dog nået, og der kom det klassiske billede fra toppen.


Som man også kan se på billedet, så hang der nogle pænt grimme skyer på bagsiden af bjerget, men jeg havde planlagt en tur hvor jeg skulle ned på bagsiden, og så rundt. En lille nedkørsel fra toppen, og så kom der pludselig lige en lille stigning igen, hvor jeg fik snuppet et pænt billede af et hårnålesving.


Og så begyndte nedkørslen ellers. En helt igennem fantastisk nedkørsel på en bred skovvej, hvor der bare kunne åbnes op. Et par hårnålesving, og så nåede jeg ned til en rundkørsel hvor den vej jeg skulle nedad stod "Route Barré 3 km". Jeg valgte at fortsætte ned, for nogle gange kan man lige komme forbi alligevel. Jeg kørte nedad, et par sving, og så kom der et nyt skilt hvor der stod "Route Barré 900 m", men jeg kunne umiddelbart ikke se andet end en meget lækker bred vej, og det faktum at der var NADA trafik. Jeg fortsatte en kilometers penge uden at se noget som helst, så jeg blev enig med mig selv om at de nok bare havde glemt at fjerne skiltene. Lige indtil jeg fortsatte en km endnu, og kunne se at der stod 10 mand i veste ved en helt spærret vej. Så en fin uvending, og så kunne jeg ellers bare begynde at køre opad igen. Ikke lige det jeg havde regnet med. Op til rundkørslen hvor jeg så 2 Astana ryttere der var på vej ned af samme vej som jeg kom fra. Jeg fik lige råbt til dem at vejen var lukket, og de takkede. Jeg håbede lidt på at de ville følge med op, men jeg tror de valgte at køre den anden vej - hvilket jeg senere fandt ud af havde givet god mening også for mig.

Men i stedet fortsatte jeg min opkørsel af den vej jeg ellers lige havde braget nedad. Det var således med et noget andet tempo at jeg kørte tilbage, og glædede mig bare til at se toppen af Col de Vence igen, så jeg kunne begynde nedkørslen. Fuld gas nedad, og så ellers bare hjem i huset. Jeg frøs som en slædehund på nedkørslen, for der var ikke meget mere end 7-8 grader da jeg vendte tilbage. Da jeg kom hjem, kunne vi også bare følge temperaturen falde, og falde, og falde, og da vi nåede 3,5 grad begyndte det pludselig at sne.

Men i alt en fin tur på små 66 km med ca 1300 højdemetre



Og det var så det. En lille hurtig update på weekendens træning - al snak om at min form ikke er hvor den skal være er i hvert fald ikke rigtig. Jeg har haft kanonben de 2 ture jeg har haft, og har haft godt med overskud. Men mere om det senere.

Av!
God heling

Jeg beklager de manglende opdateringer, men det har været pga. en hel masse der er sket i den seneste periode.

For lige at opsummere, så var jeg jo som sagt et smut i Frankrig med svigerfamilien i en uges tid. Jeg havde cyklen med og det blev til 3 ture i et noget svingende vejr. Generelt var vejret godt dernede, men på den første tur nåede jeg kun halvvejs op af Col de Vence inden regnen væltede ned. Jeg fik dog senere besteget bjerget, og har også fået Col D'Eze på CV'et. Jeg skal nok skrive en længere opdatering og beskrivelse af turene. Da vi ankom til byen om lørdag var vi lige en times tid i huset inden vi bevægede os de ca. 2-3 km ind til byen for at se feltet køre igennem. Det var en ret stor oplevelse at se hvordan ALT i byen gik i stå, hvordan lokalbefolkningen stillede sig op og begyndte at heppe på rytterne når de kom forbi. Jeg fik sat min kæreste til at snuppe billeder så jeg kunne koncentrere mig om at kommentere på hvem det egentlig var der drønede forbi. Jeg fik øje på de fleste jeg lige umiddelbart skulle få øje på, og vi fik da lige snuppet et par billeder.

Team SKY i front, og Gilbert med på smækken


Ivan Basso førte an i en gruppe der kom umiddelbart efter hovedfeltet


Boonen var klædt i sort, så han var en anelse sværere at spotte


Lidt længere oppe af vejen stod min svigermor og heppede også da felterne kom blæsende forbi. Hun var så heldig at en Cannondale rytter smed sin dunk, som hun så kunne samle op


Om søndagen tog min kæreste og jeg forbi enkeltstarten op af Col D'Eze. I perioden op til havde min svigerfamilie generelt været lidt "negative" overfor enkeltstarten da de mente at vi skulle stille os klar om morgenen hvis vi skulle få en ordentlig plads til enkeltstarten, selvom jeg prøvede at forklare at vi ikke behøvede det. Derfor var det også fedt at se min kæreste være helt oppe og køre over hvor tæt vi kunne komme på rytterne. En af de første vi for alvor fik spottet var Matti Breschel som var cool nok til at stille op til et billede. Da vi var på vej videre fik jeg så øje på David Millar der stod i civilt med hans familie. Jeg spurgte om det var ok lige at tage et billede, og det var han helt med på. Jeg fik også lige sagt at jeg snart skulle igang med hans biografi hvilket ikke virkede til at påvirke ham synderligt Men umiddelbart en cool fyr.


Op til start området hvor vi fik placeret os rigtig fint et par 100 meter fra starten. Jeg har efterfølgende luret på optagelserne, og der er flere gange hvor man kan se min kæreste og jeg stå op sige hep

Da Richie Porte var kørt afsted, valgte vi at gå tilbage til downtown Nice, og da vi bevæger os ned igennem kortegen af holdbusser, spotter vi lige Cannondales bus, og jeg når lige at sige "Tænk hvis Ivan Basso sidder i den". Vi når knap at gå 5 meter inden jeg nærmest råber "Det er sgu da Ivan det der!". Og ganske rigtigt. Ivan Basso kom gående lige imod os, og jeg gik hen til ham og spurgte igen om det var i orden lige at snuppe et billede. Han virkede lidt træt, men sagde ok.



2 dage senere kørte jeg selv op af Col D'Eze og det er sgu en halvhård satan, men en fantastisk udsigt fra toppen af.


Resten af ugen gik med at besøge de klassiske ting man nu engang skal opleve, få cyklet en anelse, og så ellers bare slappet af. Vi oplevede dog også sne, hvilket ikke ligefrem er hverdagskost i det område, men et fantastisk syn at vågne op til bjerge med sne på toppen i bedste Disney stil.

I mandags startede jeg så samtidig på mit nye job, og jeg glemmer altid hvor mentalt drænene det er. Det er super spændende og virker som et ret cool sted, men for hulen hvor er jeg dog bare træt når jeg kommer hjem af alle de mange indtryk som man hele tiden suger til sig. Det har også betydet at jeg ikke helt har fået trænet så struktureret som jeg kunne, men kom da på hjemmetræneren i går. Det blev ikke nogen succes, da jeg ikke har været på den i godt 2 uger, og det kræver alligevel noget tilvænning at køre på den måde. Jeg kom dog på i dag med 3 VO2max intervaller, og et 20 minutters sweet spot interval. Jeg håber i hvert fald at det er pga tilvænning og måske lidt træthed fra det nye job, og ikke manglende form der gør at jeg var presset i går.

Det er i hvert fald et skidt tidspunkt jeg egentlig er startet på et nyt job, da det jo netop er nu jeg skulle bruge energi på at spidse formen til, men jeg håber sgu at jeg hurtigt får indhentet energien og igen kan træne fornuftigt så jeg kan være klar til sæsonstarten.

Men hvor er det dog egentlig fedt at være et sted hvor der er en fed energi, hvor folk har en helt anden arbejdsmoral(mere arbejde end facebook), og ikke mindst en direktør der selv går i spidsen. Han er blandt de første der møder ind, og som oftest den sidste der smutter. I går gik han da også og strøede salt på vores lille svalegang. Det er sgu i orden.

Det nye job betyder også at jeg pt. er med det offentlige. Det har den positive effekt at jeg får læst lidt mere end ellers. Inden jeg tog afsted til Nice var jeg gået igang med en bog om Eddy Merckx, og den får jeg nu læst på fulde drøn. En super fed bog, og nogle fantastiske historier om Kannibalen. Jeg har altid haft det indtryk at Eddy Merckx nærmest blev født som en superrytter, men det har ikke helt været tilfældet. Så vidt jeg har forstået var han et kraftværk uden lige fra starten af, men manglede taktisk sans og teknik på cyklen. Da det så kom på plads var det noget lort for konkurrenterne.

Så det var lige den halvlange opdatering på livet, og jeg håber snart at vende tilbage med lidt beskrivelser af turene i sydfrankrig og træningen herhjemme.

Der findes kun én slags "gap" (og gud hvor jeg hader det ord) og det er den usunde slags. Tydeligt mellemrum mellem benene er IKKE et tegn på at man er slank, men på at man er udsultet.
Du kan desuden ikke forme nogen numse samtidig med at du taber dig på lårene.

Du kan ikke træne dine muskler mindre.
Mellemrum mellem benene er et fuldstændig vanvittigt kropsideal som nogen kvinder har. Jeg vil anbefale dig at finde noget andet at stile efter.
Når det så er sagt er det i din mad og ikke din træning at du finder den lysende sti. Kig eventuelt lige her.
Det såkaldte "gap" du leder efter er dog et tegn på underernæring og atrofi - små muskler og generel usundhed.
Du bruger passiv-formen "det anbefales at man ikke træner squat" - hvem er det lige der anbefaler det?

Jeg har altid papir og kuglepen med rundt - er lige så fast del af udstyret som vandflasken.
Alle øvelser med set og reps, er skrevet ind på forhånd. De øvelser der kører efter progression har også vægten skrevet ind mens der er tomme felter hvor det er efter dagsform.
Kan jeg ikke huske hvor i forløbet jeg er, ser jeg en træning eller to tilbage i loggen her på MOL. Hele vinteren har kørt med progression i næsten alle øvelser men i 4 forskellige mønstre og det har været ret let at styre.

Jeg har altid papir og kuglepen med rundt - er lige så fast del af udstyret som vandflasken.
Alle øvelser med set og reps, er skrevet ind på forhånd. De øvelser der kører efter progression har også vægten skrevet ind mens der er tomme felter hvor det er efter dagsform.
Kan jeg ikke huske hvor i forløbet jeg er, ser jeg en træning eller to tilbage i loggen her på MOL. Hele vinteren har kørt med progression i næsten alle øvelser men i 4 forskellige mønstre og det har været ret let at styre.

Det er aldrig en fejl at skrive i min log.

Vi kan for resten godt lige tage en historie, som er lidt afrikaner-agtig, på en meget sær måde!
Da jeg var barn, tog mine forældre mig med til svømning, fordi det var god træning osv.
Efter svømningen var der nogen, der skiftedes til at tage kage med. Èn af damerne var lidt af en snob, og hun havde bagt en MEEEGET fornem engelsk plumcake. Hun brugte lang tid på at prale med, hvor fornem, den var. Den var bagt af nogle ekstremt dyre ingredienser, og man måtte kun tage meget små stykker, og bla, bla, bla.
Efterhånden blev folk lidt trætte af alt det praleri. Kagen var sgu god nok, men helt SÅ særpræget var den nu ikke.
Den næste, der skulle bage kage, var en helt anden type: Hun var en solid bondekone, der både havde begge ben på jorden, og en del ben i næsen: I dag skal I smage noget meget specielt. Jeg har nemlig bagt AFRIKANSKE HORN!, erklærede hun grinende.
Hvad mon afrikanske horn var for noget?
Folk fik sig noget af en griner, da der viste sig at være tale om ganske alm. horn, der bare havde fået lidt for længe i ovnen, og derfor var blevet en del mørkere end normalt! :laugh:

Ih jeg synes du er sej til at smide fedt! Gid jeg havde lige så meget selvdisciplin!

Tror vi skal indføre begreberne "Relativ Maxpuls" og "Absolut Maxpuls".
RM = Højest mulig puls i en sportsgren
AM = Maximal mulig puls uanset sportsgren
RM er den interessante da den kan opnåes hyppigst og derfor bruges ved forskellige sportsgrene. Ved træning med pulszoner i en bestemt sport, skal RM bestemmes for denne sportsgren og ikke en AM målt engang for 1000år siden.

Svenningsen har måske stadig lidt af det sjove til overs. Ellers tror jeg hverken på 5-6cm arm der ikke PRIMÆRTer fedt og ej heller 10kg på så kort tid.

Der er ingen dumme spørgsmål.
Og det kommer an på hvor jeg kører. Den korte udgave: Mellem Lyngby op Hillerød er det mig der bestemmer mens jeg er i snor på resten af banen.

Og den lange! - nu jeg ikke har noget at logge og savner at skrive noget på MOL:

Mellem Lyngby og Hillerød er systemet stadigvæk af den gamle slags, som kun griber ind hvis man kører forbi et rødt signal - toget begynder at driftbremse i trin 5 (af 7) noget før signalet og farebremser 10 meter før, men man skal ikke have alt for travlt hvis det skal nå at standse en inden man kører forbi. Resten er op til mig, hæhæ.... Der holder heldigvis "aldrig" tog lige bag signalet, da det først skal forbi en sikkerhedsafstand inden der kan sættes signal op til det. Og så er der alligevel undtagelser men kun på stationer og man kan se det på signalet.

(I modsætning til biler og cykler osv, kan man ikke bremse et tog trinløst. I stedet bruger man 7 bremsetrin og derudover farebremse, trin 8, hvor toget også automatisk drysser sand foran hjulene for at stå bedre fast, i tilfælde af glatte skinner). Der er last-følere på alle aksler som måler hvor meget vægt der er i toget, således at det bremser ens i de enkelte bremsetrin uanset hvor mange passager der er med. Samme system sikrer i øvrigt også ensartet acceleration.)

På resten af banen bliver S-toget opdateret af signalerne 5 gange i sekundet om hvor hurtigt det må køre - enten max-fart eller afpasset hvis der er tog eller signal i stilling stop forude.
Det tal bliver vist lige under speedometeret.

Men...

Går det f. eks. fra 100 til 0 så skal man jo lige have en chance.
Så i kanten/randen af speedometeret, er en orange lille trekant (randviser) som indikerer den tilladte hastighed som er fastlagt udfra en bremsekurve som sikrer at man bremser i god ro og orden.

Kører jeg langsommere end det, er det mig der bestemmer.
Kører jeg op til 5km/t hurtigere er det stadigvæk mig der bestemmer - så hysteriske er vi heller ikke (den viste hastighed er altid mindst 20km/t under det der er forsvarligt, så der er masser af margin)
Kører jeg 5-7km/ hurtigere er det stadigvæk mig der bestemmer men nu begynder tallet med den tilladte hastighed at blinke, for at indikere at jeg er på vej ud i noget snavs.
Kører jeg mere end 7 km/t hurtigere, vil toget driftbremse i trin 5 (af 7). Hvis jeg bremser mere end trin 3, kobler jeg denne bremse ud og bestemmer igen - også selvom jeg slipper bremsen.
Kører jeg endnu mere for hurtigt (det vises ikke hvor meget men er ca. 15-20km/t), går toget ind og farebremser indtil hastigheden er lavere end det som randviseren indikerer.
Det kan man mærke da det giver et lille ryk mens toget skifter fra el-bremse til at bremse med bremseskiver - motorlyden forvinder også.

Btw er de fleste bremsekurver indrettet, så hvis man kører den tilladte hastighed og bremser i bremsetrin 3 (af 7) med det samme der vises en lavere hastighed, så vil randviser og speedometernål følges ad. Det er så nogle få steder hvor det ikke er nok. De mest ekstreme steder er
Nedbremsningen mod Ny Ellebjerg på Ringbanen.
Nedbremsningen mod Høje Tåstrup.
Stopinformationen i sidste signalafsnit mod Vesterport fra Nørreport - lige når man komme ud af røret.

Btw2, så begynder en nedbremsning mod stopbom fra 120km/t ca. 1½ km udefra. Normalt vil man kunne bremse på ca. 400m i farebrems. Når jeg skal holde ved en perron, plejer jeg gerne at indlede bremsningen når der er 700 meter - så får jeg "mit" bedste kompromis mellem tidsforbrug og evnen til at lave strøm når jeg bremser.

Btw3, så er den planlagte træning gennemført. Men det ER tidligt at stå op 3:40 for at køre vo2max på turen ind. Der er ikke super spræl i kroppen på den tid af døgnet.

Søndags træning på hustruens arbejde 24.02.13
Da vi skulle ud at hente kone bilen ( Skoda CitiGo ) nær hendes arbejde, havde vi aftalt at hele familien ville benytte sig af, at der er fantastiske trænings mulighed på hendes arbejde. Der er 2 hold sale og omkring 7 løbebånd og CrossTrainer, Concept2 maskine og en fuld maskin park af TechnoGym.
Det blev lidt en amputeret omgang træning
3x12x140 leg press dimmer maskine
3x12x? Leg extension maskine (kan ikke huske vægt)
10 min Concept2
3,3min CrossTrainer
Var hyggeligt og fik skyggebokset lidt med min datter

Ny cykel i Stald Rune
Sidste år til Grøn Koncert blev min gamle herre cykel stjålet desværre. Dog fik jeg ikke rigtig nosset mig sammen til at købe en cykel der kan tage mig til bageren, købmanden, træningcenteret osv osv. Jeg har haft kigget på Trek FX modeller før fordi de netop fås i en størrelse som passet mig ( 25" ) men 2012 i str 25" var støvsuget, så da jeg for ca en uge siden kiggede mig omkring igen. Så jeg på billigcykel.dk at jeg kunne smide den i indkøbskurven.
Men jeg har ikke lyst til at brænde alt for mange af på de store af, så det blev en Trek uden compact og carbon forgaffel. En Trek 7.2
Er lidt spændt på Alivio om jeg kommer til at bande det langt væk. Men tænker med god pleje skal det nok klare en tur til bageren. Tiden må vise.
Her er et grynet billede af Stald Rune

Der er ingen dumme spørgsmål.
Og det kommer an på hvor jeg kører. Den korte udgave: Mellem Lyngby op Hillerød er det mig der bestemmer mens jeg er i snor på resten af banen.

Og den lange! - nu jeg ikke har noget at logge og savner at skrive noget på MOL:

Mellem Lyngby og Hillerød er systemet stadigvæk af den gamle slags, som kun griber ind hvis man kører forbi et rødt signal - toget begynder at driftbremse i trin 5 (af 7) noget før signalet og farebremser 10 meter før, men man skal ikke have alt for travlt hvis det skal nå at standse en inden man kører forbi. Resten er op til mig, hæhæ.... Der holder heldigvis "aldrig" tog lige bag signalet, da det først skal forbi en sikkerhedsafstand inden der kan sættes signal op til det. Og så er der alligevel undtagelser men kun på stationer og man kan se det på signalet.

(I modsætning til biler og cykler osv, kan man ikke bremse et tog trinløst. I stedet bruger man 7 bremsetrin og derudover farebremse, trin 8, hvor toget også automatisk drysser sand foran hjulene for at stå bedre fast, i tilfælde af glatte skinner). Der er last-følere på alle aksler som måler hvor meget vægt der er i toget, således at det bremser ens i de enkelte bremsetrin uanset hvor mange passager der er med. Samme system sikrer i øvrigt også ensartet acceleration.)

På resten af banen bliver S-toget opdateret af signalerne 5 gange i sekundet om hvor hurtigt det må køre - enten max-fart eller afpasset hvis der er tog eller signal i stilling stop forude.
Det tal bliver vist lige under speedometeret.

Men...

Går det f. eks. fra 100 til 0 så skal man jo lige have en chance.
Så i kanten/randen af speedometeret, er en orange lille trekant (randviser) som indikerer den tilladte hastighed som er fastlagt udfra en bremsekurve som sikrer at man bremser i god ro og orden.

Kører jeg langsommere end det, er det mig der bestemmer.
Kører jeg op til 5km/t hurtigere er det stadigvæk mig der bestemmer - så hysteriske er vi heller ikke (den viste hastighed er altid mindst 20km/t under det der er forsvarligt, så der er masser af margin)
Kører jeg 5-7km/ hurtigere er det stadigvæk mig der bestemmer men nu begynder tallet med den tilladte hastighed at blinke, for at indikere at jeg er på vej ud i noget snavs.
Kører jeg mere end 7 km/t hurtigere, vil toget driftbremse i trin 5 (af 7). Hvis jeg bremser mere end trin 3, kobler jeg denne bremse ud og bestemmer igen - også selvom jeg slipper bremsen.
Kører jeg endnu mere for hurtigt (det vises ikke hvor meget men er ca. 15-20km/t), går toget ind og farebremser indtil hastigheden er lavere end det som randviseren indikerer.
Det kan man mærke da det giver et lille ryk mens toget skifter fra el-bremse til at bremse med bremseskiver - motorlyden forvinder også.

Btw er de fleste bremsekurver indrettet, så hvis man kører den tilladte hastighed og bremser i bremsetrin 3 (af 7) med det samme der vises en lavere hastighed, så vil randviser og speedometernål følges ad. Det er så nogle få steder hvor det ikke er nok. De mest ekstreme steder er
Nedbremsningen mod Ny Ellebjerg på Ringbanen.
Nedbremsningen mod Høje Tåstrup.
Stopinformationen i sidste signalafsnit mod Vesterport fra Nørreport - lige når man komme ud af røret.

Btw2, så begynder en nedbremsning mod stopbom fra 120km/t ca. 1½ km udefra. Normalt vil man kunne bremse på ca. 400m i farebrems. Når jeg skal holde ved en perron, plejer jeg gerne at indlede bremsningen når der er 700 meter - så får jeg "mit" bedste kompromis mellem tidsforbrug og evnen til at lave strøm når jeg bremser.

Btw3, så er den planlagte træning gennemført. Men det ER tidligt at stå op 3:40 for at køre vo2max på turen ind. Der er ikke super spræl i kroppen på den tid af døgnet.