Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Nürburgring Lauf 2014

Så blev det tid til den første test af mit øgede fokus på bakkeløb. Det årlige Nürburgring Lauf skulle løbe af stablen, og denne gang var arrangementet rykket fra september til lørdag den 26. juli. Det er den årlige weekend, hvor den legendariske racerbane er lukket for biler, men til gengæld helliget motionstosser af enhver art. Programmet var det sædvanlige: Lørdag morgen og formiddag kan man løbe 5, 10 eller 24,4 km. Klokken 13 lørdag går starten til cykelprogrammet, hvor man kan køre 3 eller 6 runder à 24,4 km eller stille op som hold til 24 timers løbet. For at det ikke skal være løgn, kan man også køre det på MTB på en separat rute. Læs eventuelt mere her.

Nuvel, i 2010 - mit sidste år som cykelmotionist - var jeg nede og prøve kræfter med cykelmotionsløbet. Dvs. 6 omgange x 24,4 km med ikke mindre end 500 højdemeter pr. omgang. Året efter var jeg begyndt at løbe og ville løbe den lange omgang, men blev skadet umiddelbart før, så jeg måtte ændre det til en 5 km. Jeg svor dog, at jeg ville komme tilbage for i det mindste én gang at få løbet hele den klassiske omgang. Det kan jeg så hakke af nu, heldigvis.

Turen gik til Frankfurt med et billigfly fredag, og overnatningen foregik på Hotel Lindner lige ved 'Ringen. Alting klappede som efter et urværk, og det skulle blive betegnende for hele weekenden. Som tidligere skrevet har jeg haft virkelig tunge ben de seneste 3-4 uger og har ærlig talt været temmelig uoplagt. Jeg har dog holdt fast i at få min bakketræning klaret, ligesom jeg har holdt fast i nogle længere ture. Begge dele viste sig at være guld værd lørdag.

Jeg skal ikke trætte med hele 'Ringens historie, derfor ganske kort: Den fantastiske bane er bygget helt tilbage i 1927. Den hedder også Nordsløjfen, fordi der oprindeligt også var en lidt mindre Sydsløjfe. Når man kørte på hele anlægget var den samlede bane næste 30 km - utænkeligt i dag. Sydsløjfen forsvandt, men man kørte Formel 1 på Nordsløjfen helt frem til 1976, hvor Niki Lauda forulykkede og blev brændt til ukendelighed. Der blev senere bygget en super moderne - og kortere - Formel 1-bane i tilknytning til den gamle Nordsløjfen, som dog stadig bruges til touring cars. Og så kan man i øvrigt selv få lov til at køre en omgang på den gamle del af banen.

Nürburgring ligger midt i Eifelbjergene, som er fuldstændig ligesom et modeljernbanelandskab. Bakker, bjerge, skove og den gamle motorbane, der snor sig rundt i et utal af sving med nogle virkelig seje bakker. Når der er cykel- og motionsløb, så tager man en lille runde på den nye Formel 1 bane og tager dernæst hele den gamle bane. Det er 24,4 km og 505 højdemeter.

Jeg var ærlig talt lidt usikker på rigets tilstand, så jeg tænkte, at jeg ville lægge langsomt ud. Det gik sådan set OK, men allerede på Formel 1-banen kunne jeg mærke bakkerne (nej, sådan en moderne bane er heller ikke flad), så jeg fortsatte det forsigtige trav, da vi svingede ud på den gamle Nordsløjfe. Her fandt jeg egentlig en meget god rytme - eller rettere tre: En til ligeud (lige under 5 min/km, en til opad (langsommere) og en til nedad (hurtigere, men kors, hvor jeg stinker til at løbe hurtigt nedad).

Efterhånden gik det godt, men nu kendte jeg jo banen på forhånd. Og selv om det går op og ned hele tiden, så vidste jeg også, at første halvdel går mest nedad, så man rammer det laveste punkt halvvejs, hvorefter der er 300 uafbrudte højdemeter opad, som kulminerer med et stykke på 18 % op til Hohe Acht, som er højeste punkt. Så jeg gik til den med respekt og stoppede op for at drikke ved samtlige depoter (som der var 9 af).

Til min store glæde fandt jeg en fin rytme, da vi begyndte på den lange opstigning, og jeg kunne virkelig mærke, at jeg havde fået nogle bakker i benene. Faktisk var jeg ikke nede at gå på noget tidspunkt og kunne overhale en pæn portion deltagere på det lange stykke opad. Efter nogle flere sving og bakker kommer man ind på den afsluttende langside - Döttinger Höhe. Den er ganske vist lige, men den har stadig nogle onde stigninger. Efterhånden smed jeg dog forsigtigheden over bord og kunne slutte af på den sidste kilometer med noget, der nærmest lignede en slutspurt.

Så jeg kom i mål med stort overskud og havde egentlig bagefter rigtig gode ben. I dag er lægge og lår ganske vist ømme af bakkerne, men ikke noget kritisk. Og det kan slet ikke sammenlignes med ømheden efter mit maraton i Hannover. Min beskedne, officielle tid på 2:06:59 rakte til en plads som nr. 177 ud af en 1100-1200 stykker, men lige nu tænker jeg da, at jeg skal ned og løbe under to timer næste år. Vinderen løb i øvrigt på lige under 1:30, og det fatter jeg ganske enkelt ikke kan lade sig gøre.

Det er en super udfordrende rute, men det foregår altså i et gudesmukt landskab. For at det ikke skal være løgn, så var det køligere dernede end herhjemme. Og vi lagde ud i tågedis, som solen begyndte at brænde af, så bjerge og dampende skove kom frem af disen. En stor oplevelse, som blev lettet af de lavere temperaturer. Normalt bliver man kogt, når man kommer sydpå for at løbe eller cykle, men her var det nærmest omvendt.

Turen findes her

Link to comment
Share on other sites

Uge 30

Ugen kom som oven for nævnt til at stå i bjergløbets tegn, så der er ikke så frygtelig meget træning at skrive om.

Efter sidste weekends langtur og bakketræning holdt jeg en fridag mandag, mens torsdag, onsdag og torsdag gik med stille og rolige ture på hhv. 7, 9 og 12 km. Fredag var rejsedag, og lørdag gav jeg den gas på de 24,4 km Nürburgring rundt. De mange højdemeter på asfalten har givet ømme ben, men jeg har da lige været ude at røre dem lidt i dag med noget jogging rundt om mosen.

Og det var egentlig det. Nedtrapningen fungerede efter hensigten, for fredag var de tunge ben allerede lettet lidt, og da jeg stod ved startstregen lørdag morgen gik det jo ganske godt.

Næste uge bliver improviseret alt efter, hvordan benene kommer sig. Jeg har også ferie de kommende uger, så det bliver måske lidt på gefühlen, hvad der bliver af løbetræning.

Link to comment
Share on other sites

Uge 31 & 32

Det bliver en hurtig rekapitulering, da der ikke er sket så meget på træningsfronten.

Uge 31 begyndte med en fridag og derefter to dage med korte joggingture oven på løbet i Tyskland. De blev efterfulgt af tre dage med hhv. 12, 15 og 15 km i jævnt tempo. Jeg syntes faktisk, at jeg var godt tilbage på sporet. Søndag i uge 31 fløj vi til Cannes for at tilbringe 5 dage i Sydfrankrig.

Uge 32 begyndte hårdt med meget høj varme i Frankrig. Jeg fik løbet tre gange dernede, men det var korte ture. Dog med en del bakker på to af dem, da vi boede "oppe i byen", lidt væk fra det buldrende centrum. Fredag var jeg hjemme og fejrede de køligere temperaturer med en dejlig 13 km tur uden problemer. Lørdag morgen kunne jeg kun nå en joggingtur, for så skulle vi på familiebesøg i Jylland. I morges tog jeg den traditionelle tur rundt om Haderslev Dam, som jeg altid skal ud på, når jeg er hjemme i min fødeby. Den blev løbet som morgentur på tom mave, så der var ikke meget krudt i benene, men det var skønt at komme ud på de gamle stier. Turen findes her

Konklusionen er, at det må have været varmen, der slog mig ud i Frankrig. Jeg føler mig langt bedre tilpas herhjemme nu og glæder mig til en forhåbentlig god træningsuge. Det blive rikke med meget specialiseret træning, da jeg vil fortsætte nogle uger endnu med at samle kilometer i jævnt tempo, måske afbrudt af lidt tempotræning.

Keep cool!

Link to comment
Share on other sites

Uge 33

Langt bedre uge end de seneste uger. Temperaturerne er jo – mildest talt! – tilbage på danskerniveau, og så har jeg derudover holdt lidt bedre fokus. Har stadig ikke kastet mig ud i egentlig hurtighedstræning, intervaller eller lignende, men der har da været et enkelt motionsarrangement, jeg brugte som tempoløb.

Mandag

12 km almindelig løbetræning oven på sidste søndags lidt halvlange tur på bakkerne omkring Haderslev. Havde noget stive ben, men det gik.

Tirsdag

6 km morgenjogging. Mere kunne det ikke blive til, da dagen skulle bruges på endnu et familiebesøg i Jylland.

Onsdag

12,5 km i det hele inklusive 5. afdeling af RAC Milen, Rødovres serieløb på 7,532 km. Jeg løb på lige omkring 31:20, så nu har alle 5 afdelinger ligget inden for 31 og 32 minutter med 31:01 som det hurtigste og 31:59 som det langsomste. Det er da rimeligt stabilit. Og et interessant resultat, da jeg som nævnt ikke har løbet det, der ligner hurtighedstræning i flere uger.

Torsdag

13 km ind omkring Østerbro. Jævnt tempo.

Fredag

12 km rundt om mosen.

Lørdag

18 km ind omkring Østerbro løbet som 13 km på stabilt, roligt tempo omkring de 4:55/km og derefter 4 gange op og ned på Dødsruten (= vejen op igennem Bispebjerg Kirkegård). Meningen var at simulere betingelserne til Jungfrau Marathon, som jeg – endnu engang – satser på at løbe i september. Det er 22 relativt flade km efterfulgt af 20 km lige op i himlen. Så jeg skal til at løbe nogle halvlange ture efterfulgt af nogle bakker for at få den fornemmelse i kroppen.

Søndag

7 km jævnt tempo omkring mosen. Det var alt, der var tid og kræfter til.

Alt i alt altså ikke det helt store kilometerantal eller det helt store tempo, men nærmest sådan midt imellem. Alligevel tilfredsstillende med en nogenlunde stabil og fokuseret uge. Mine ben gider ikke rigtig slæbe sig op til masser af hurtighedstræning, så jeg tror egentlig bare, at jeg bliver lidt ved det seje træk et stykke tid endnu.

EDIT: Har lige rettet lidt i nogle af dagene. Alderen er vist begyndt at gøre det lidt svært at huske det hele ;)

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

TirsdagsBlues™

Mandagen kom og gik uden musik, så det må blive en TirsdagsBlues™ i stedet for. Ikke på grund af et lavpunkt i humøret, men på grund af ham her Mikael Simpson, som jeg egentlig lige havde glemt lidt. Det her er egentlig et meget godt, bluesy nummer lige ved indgangen til sensommeren, der åbenbart har tænkt sig at gå direkte over til efterår.

Link to comment
Share on other sites

Jeg arbejdede i en periode i det nu hedengange TP Musikmarked, og der var en af sælgerne helt pjattet med Mikael Simpson. Det betød at vi ofte hørte hans musik når vi var på arbejde, og jeg blev aldrig vild med det. Ved ikke helt hvorfor, men tror måske det var hele det der med at være mærkelig for at være mærkelig der tændte mig lidt af :laugh:

At samme sælger så introducerede mig for Pink Floyd og Superjeg er en helt anden side af sagen :smilerock:

Link to comment
Share on other sites

Har heller aldrig været hardcore fan, men en gang imellem kan man lige være i humør til hans lidt "støvede" stil. De senere år har han bl.a. sat "underlægningsmusik" til nogle Jørgen Leth tekster, og det fungerer meget godt ...

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Uge 34

Back to life, back to reality, som en eller anden gruppe sang i 1990'erne. Meget passende overskift for ugen, hvor arbejdet igen har kaldet. Det er nu okay, og jeg lavede rent faktisk en langsom opstart i sidste uge, så overgangen er ikke så voldsom.

Det har også været en ganske god træningsuge, omend med et lille bump undervejs, der heldigvis ikke viste sig at være mere end ... ja, et lille bump.

Mandag

12 km mosetur. Ikke noget ud over det sædvanlige.

Tirsdag

8-9 km i det hele eller cirka der omkring - gps'en faldt ud, fordi den stod på trappetræning på Riget. 3 x op og ned i alt, dvs. 3 x 65-70 højdemeter. Turen ses her (og nej, jeg ved ikke, hvorfor pulstoppene er flade på toppe. Garmin går sine egne veje).

Onsdag

13-14 km fællestræning. Stinkehyggeligt at være tilbage. Undlod dog 10-20-30 træningen, da mine lægge var blevet til granit her dagen efter trapperne. Og det var iugens "bump" på vejen.

Torsdag

9 km mosen rundt. Læggene havde det en lillebitte smule bedre, men det var sgu ikke noget kønt syn.

Fredag

9 km efter samme recept. Det gik igen en lille smule fremad. Stadig stenhårde lægge.

Lørdag

2 timer og 25 minutters SkovSjov™, hvor jeg cyklede ud til Hareskoven på min 1-gears MTB. Når jeg nærmede mig en bakke, hoppede jeg af og løb op ad den med cyklen på skuldrene. God krydstræning til aflastning af løbebenene, hvor jeg alligevel fik løbet mine bakker. Turen ses her.

Søndag

18 km løbetræning. Nu måtte det briste eller bære. Jeg satte af sted og ville ramme det, der er blevet mit langturstempo: lige under 5 min/km. Det lykkede sover al forventning. Ingen ømme lægge undervejs og til sidst 4 x op og ned på dødsruten = bakken gennem Bispebjerg Kirkegård - efter samme recept som sidste lørdag. Turen ses her.

Så selv om regningen for trappetræningen blev uventet hård, så fik jeg snoet mig ud af det uden at gå helt i stå og er tilbage på sporet. Jeg venter lige med flere trapper til en dag, hvor jeg har lyst til at have fuldstændig smadrede lægge bagefter.

Hep!

Link to comment
Share on other sites

Henrik S., on 24 Aug 2014 - 8:32 PM, said:snapback.png

Jeg venter lige med flere trapper til en dag, hvor jeg har dyrket en masse dejlig yoga, der fik mine smadrede lægge til at restituere hurtigt.

Hep!

Kunne ikke være mere enig Henrik. Du har set lyset :hippy: god færd videre frem mod Jungfrau

Damn you, yoga-woman! :rocketwhore::laugh:

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Back to life, back to reality, som en eller anden gruppe sang i 1990'erne ...

Nå ja, det var sgu da Soul II Soul. Og nummeret kom vist allerede sidst i 1980'erne. Det var top smart og ultra hipt dengang. Ikke så sikker på, at det holder i dag :)

Link to comment
Share on other sites

De bjerge, de bjerge ...

Pokkers også. Nu satser jeg jo - endnu engang - hele butikken på at komme ned at løbe Jungfrau Marathon her i september. Min tanke er, at hvis jeg endelig får løbet det, så kan bjergene pakkes væk et stykke tid.

Og så opdager jeg lige, at de i samme region har noget, der hedder Inferno Halbmarathon, som lige er afviklet. Det starter i Lauterbrunnen og går lige op i himlen helt op til Schilthorn! Det er over 2000 højdemeter. På et halvmaraton.

Jeg kender mig selv godt nok til, at drømmen om at løbe det en dag nok skal dukke op, hvis jeg overlever Jungfrau. Damn! Og så slutter det på Schilthorn med Piz Gloria, hvor selveste Ernst Stavro Blofeld havde sit hovedkvarter i Bond-filmen On Her Majesty's Secret Service. Hvor cool er det lige?!!

post-52761-0-07634700-1409030995.gif

post-52761-0-19341100-1409031002.jpg

post-52761-0-05451100-1409031010.jpg

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share