Motion i balance™

[Henrik S.]

Jeg husker "CYKL" dvd'en hvor de gennemgår en form for intervaltræning hvor man over 45 sekunder giver den fuld gas, og så køler af i ca. 7-8 minutter. Der fortæller de bl.a. at det ikke er noget man bare skal kaste sig over som utrænet, da det alt andet lige sætter et stort stress på både hjerte, lunger og led.

Var det ikke skuespilleren Lars Bom, der var fortaler for højintensiv træning både inden for både løb og cykling. Jeg mener da, at han stod bag både CYKL og en tilsvarende løbetræningsvideo. Jeg er så are for doven til at google det lige nu …

[Kermit]

Var det ikke skuespilleren Lars Bom, der var fortaler for højintensiv træning både inden for både løb og cykling. Jeg mener da, at han stod bag både CYKL og en tilsvarende løbetræningsvideo. Jeg er så are for doven til at google det lige nu …

Jo, det var ham. Men det var også lægen Hans Søndergaard der bl.a. siger at man ikke bør gøre det som utrænet

[Henrik S.]

Jo, det var ham.

Nu kunne jeg alligevel ike lade være med at gurgle det:

LØB

CYKL

[Henrik S.]

Driller træningen?

Er kæresten smuttet? Er jobbet for åndssvagt? Er maden brændt på? Og vil bilen ikke starte? Så er der heldigvis en ganske enkel knap, der får alt til at gå i orden igen.

Make Everything OK

[RuneN]

Super lækker video fra Paris-Roubaix! :4thumbup:

Jeg var nede og opleve løbet i 2010, hvor vi stod ved Carrefour de l'Arbre - og der er en fuldstændig vild stemning både før, under og efter rytterne passerer! Jeg har set en del Tour-etaper live, men der er bare ikke rigtigt noget, der kan måle sig med at stå 10 cm fra rytterne, når de kører forbi, mens bunkevis af fulde belgiere og franskmænd går helt amok. TV-billederne man ser på TV2 viser heller ikke rigtigt, præcis hvor elendigt brostenene ligger. En af mine venner forsøgte at køre bare noget af stykket på sin cykel, men måtte give op

.. og så er det jo heller ikke helt skidt, at de sælger grillpølser og fritter en masse - og belgiske Leffe-øl til 1 euro stykket

Vi smutter afsted om godt to måneder for at stå samme sted igen og kan slet ikke vente!

[Henrik S.]

.. og så er det jo heller ikke helt skidt, at de sælger grillpølser og fritter en masse - og belgiske Leffe-øl til 1 euro stykket :

Puha, det lyder hårdt, men nogen skal jo spise og drikke det

[JohnJohnson]

Driller træningen?

Er kæresten smuttet? Er jobbet for åndssvagt? Er maden brændt på? Og vil bilen ikke starte? Så er der heldigvis en ganske enkel knap, der får alt til at gå i orden igen.

Make Everything OK

Haha! Nu har jeg det meget meget bedre :4thumbup:

[Henrik S.]

En gammel kending – dag 2

Dagen efter mine 15 sekunders ryk, stod den så på 1200 meter intervaller, en anden gammel kending. Egentlig ville jeg have løbet fem af dem. Men frostgrader og en stædig vedholdende forkølelse, der bare ikke vil slippe sit tag i mine luftrør, gjorde, at jeg skar dem ned til tre. Så syntes jeg alligevel, at det var slapt, så jeg endte på fire

Jeg løb over til Lersø Park Allé, hvor der er en god rundstrækning på 1200 meter. Den har ganske vist en ond stigning, der trækker tiden ned og syren op, men den er alligevel meget fed at løbe på. Der er mindre rundstrækning på knap 900 meter "inde i" den store, så på en kold dag som i dag kan man jogge den lille runde igennem og holde varmen bedre i stedet for en egentlig pause.

På den måde endte dagen alligevel med knap 13,5 km på løbekontoen i det hele. Og med tider på mellem 4:32 og 4:42 for de 4 x 1200 meter gik det på den ene side ikke helt så hurtigt, som jeg havde håbet, men dog bedre, end man kunne frygte under omstændighederne.

Teorien om, at 15+15 sekunders arbejdet fra i går ikke kunne mærkes i benene i dag, viste sig … at være god nok! Jeg havde virkelig friske ben, da jeg gik i gang, så de korte ryk er åbenbart en god måde at få lidt fart i benene på uden at syre til. Det må jeg huske. De kunne sagtens gå hen og blive en fast rutine.

[Henrik S.]

Hvis nu …

Hvis jeg ikke lige havde 117 ting, der binder mig til dér, hvor jeg er nu, så var sgu' nok flyttet til Boulder, Colorado, for at jogge et par ture med Anton Krupicka. Han har altid virket som en helt utrolig hyggelig, lidt nørdet ultrafætter. Og jeg kan godt lide hans koncept med ligesom bare at løbe op ad det nærmeste bjerg som dagens træning :4thumbup:

[Henrik S.]

Ikke værst, ikke værst …

Dagens tur rundt om mosen var godt nok smuk. Det prikkede lidt i kinderne ved afgang, for det var vel minus 5 eller noget i den stil. Men jeg foretrækker altså det vejr, vi har lige nu, frem for gråvejr med regn. Kroppen får vel også lige et lille skud D-vitaminer på sådan en tur :4thumbup:

Her et skud med mobilen …

[Henrik S.]

Han får da kørt noget triatlontræning, ham den gamle. Men det er vel heller ingen kunst, hvis man har hele dagen til sin rådighed, og det nærmest er sommertemperaturer den 2. februar

[Morten D]

Har du fået testet dine New Balance Minimus? Jeg har et godt øje til dem som mine næste sko...

[Henrik S.]

Har du fået testet dine New Balance Minimus? Jeg har et godt øje til dem som mine næste sko...

YES, det har jeg, og den sidder suverænt godt på foden. Der er god plads til fod og tæer, og den er super let med en anelse mere sål under end FiveFingers, selv om den - som navnet siger - har zero drop, det vil sige ingen forskel på hæl og forfod.

Det har så gjort, at det er dæmret for mig, hvorfor man kan få ondt i læggene med FiveFingers. Det er ikke den manglende sål, men - mere specifikt - den manglende hæl. For mine ømme lægge kom tilbage, da jeg løb min første tur i NB'erne på en ca. 8 km (hvad der måske også var lidt optimistisk).

En kort uddybning: Jeg tænker i virkeligheden ikke så meget mere over, hvad jeg løber i. Jeg kan slet ikke komme tilbage til at lande på hælen, om jeg så blev betalt for det. Så jeg løber faktisk i forskellige sko hver dag. Adizero Adios, Green Silence, lejlighedsvis FiveFingers (dog kun korte ture) og såmænd også en meget sjælden gang de store Adidas (som er dejligt varme lige i de her dage).

Jeg lander på forfod/mellemfod i dem allesammen. Men min teori er, at selv om man lander fremme på foden, så kommer hælen lige ned og kysser underlaget, før man sætter af igen. Hvis der er lidt hæl under skoen, så bliver læg og akillessene ikke strakt helt så meget ud, som hvis der er zero drop (hvad der er på denne NB og på FiveFingers – og på ens bare fødder).

For at gøre en lang historie kort: Investér gerne i NB Minimus Zero, men vær forberedt på, at de ømme lægge kan vende tilbage, hvis du går for hårdt til den. Hvad der så ikke skal forhindre mig i at trække dem på igen lørdag til en lidt kortere omgang morgenjogging. Jeg vil fastholde, at det er super godt til at få kalibreret løbestilen en gang imellem, ligesom Five Fingers er det.

[N Gadegaard]

Hvordan er den at løbe i ift. en konkurrencesko, som fx Lunarracer?

[Spinderella]

Ikke værst, ikke værst …

Dagens tur rundt om mosen var godt nok smuk. Det prikkede lidt i kinderne ved afgang, for det var vel minus 5 eller noget i den stil. Men jeg foretrækker altså det vejr, vi har lige nu, frem for gråvejr med regn. Kroppen får vel også lige et lille skud D-vitaminer på sådan en tur :4thumbup:

Her et skud med mobilen …

Jeg HADER at det er så koldt! Men må indrømme, at det ser pænt ud, der hvor du har skudt det billede.

Desværre må jeg skuffe dig angående D-vitaminer. Solen har slet ikke magt nok, når den står så lavt på himlen til at du får noget ud af det - er jeg i hvert fald ret sikker på at have læst for nylig.

[Henrik S.]

Jeg HADER at det er så koldt! Men må indrømme, at det ser pænt ud, der hvor du har skudt det billede.

Desværre må jeg skuffe dig angående D-vitaminer. Solen har slet ikke magt nok, når den står så lavt på himlen til at du får noget ud af det - er jeg i hvert fald ret sikker på at have læst for nylig.

Pokkers, her gik jeg og troede, at jeg blev D-loaded, og så er det bare det mentale overskud over høj blå himmel og solskin

På dine øvrige indlæg har jeg godt luret, at du næppe bliver Bettina Allers assistent, næste gang hun skal på en ekspedition til Sydpolen. Selv forretrækker jeg også en lun majdag, hvis det endelig skal være. Men når det nu engang er vinter, så stemmer jeg for sol og frost frem for gråvejr og kold regn. Det gør i hvert fald noget godt for mit humør på løbeturen (eller også løber jeg bare og priser mig lykkelig over, at jeg ikke skal afsted på cyklen i flere timer, for det er saftsuseme koldt).

Men for dælen, hvor skal man bare være klædt på til det. Det bliver spændende at se, om der er nogle af de sædvanlige kække fyre til vores 10 km testløb på søndag, der dukker op i shorts

[Henrik S.]

Hvordan er den at løbe i ift. en konkurrencesko, som fx Lunarracer?

Hm, pas, den kender jeg ikke. Det eneste rigtige par racersko, jeg har, er nogle Asics Piranha SP3. Det er sådan en rigtig racing flat, hvor sålen nærmest føles som et stykke pap. Meget let og også rimelig tæt på at være helt flad (den har dog en smule hævning ved hælen).

Piranha'en har jeg brugt til træning et par gange, men har ellers mest løbet Frost Cup i dem, og det er en super god konkurrencesko, som dog er noget smallere end NB'en. Den diminutive hæl gør også en forskel i forhold til NB Minimus Zero, som er tæt på at være en barfodssko.

Men min plan er at holde det helt flade løb vedlige, så jeg senere kan løbe intervaller i de nye Zero. Jeg prøvede tidligere – dengang jeg løb mere i mine FiveFingers – at løbe intervaltræning i dem, og det er simpelthen top fedt at løbe rigtig stærkt helt uden et fjedrende mellemlag. Lidt som banesko.

Nu har jeg som nævnt ikke erfaringer med Nike Lunaracer, men når jeg ser billeder af dem, så det er jo en forholdsvis "høj" sko med meget sål. Så umiddelbart vil jeg tro, at springet fra dem til en meget hård sko med zero drop vil være ret stort. Det ville jeg ikke anbefale uden en tilvænningsperiode.

Jeg prøver lige at finde nogle billeder frem, og der er det vist ret tydeligt, at Nike med Lunaracer har prøvet at lave en sko, der minder lidt om en traditionel løbesko, som blot er meget, meget let. Asics'en er den klassiske, smalle racing flat med en lillebitte smule hæl, mens NB'en er med helt flad hæl.

[Henrik S.]

En gammel kending

… ikke hvad angår træning, men rent musikalsk. Tom Petty kunne være trodsig, stolt og tilbagelænet på den der amerikanske måde, som er umulig at efterligne. Men den kan være god at støtte sig til lige nu, hvor frosten bider til, og man skal slide sig igennem dagens træning og andre gøremål. Men give op? No way.

[Morten D]

YES, det har jeg, og den sidder suverænt godt på foden. Der er god plads til fod og tæer, og den er super let med en anelse mere sål under end FiveFingers, selv om den - som navnet siger - har zero drop, det vil sige ingen forskel på hæl og forfod.

Det har så gjort, at det er dæmret for mig, hvorfor man kan få ondt i læggene med FiveFingers. Det er ikke den manglende sål, men - mere specifikt - den manglende hæl. For mine ømme lægge kom tilbage, da jeg løb min første tur i NB'erne på en ca. 8 km (hvad der måske også var lidt optimistisk).

En kort uddybning: Jeg tænker i virkeligheden ikke så meget mere over, hvad jeg løber i. Jeg kan slet ikke komme tilbage til at lande på hælen, om jeg så blev betalt for det. Så jeg løber faktisk i forskellige sko hver dag. Adizero Adios, Green Silence, lejlighedsvis FiveFingers (dog kun korte ture) og såmænd også en meget sjælden gang de store Adidas (som er dejligt varme lige i de her dage).

Jeg lander på forfod/mellemfod i dem allesammen. Men min teori er, at selv om man lander fremme på foden, så kommer hælen lige ned og kysser underlaget, før man sætter af igen. Hvis der er lidt hæl under skoen, så bliver læg og akillessene ikke strakt helt så meget ud, som hvis der er zero drop (hvad der er på denne NB og på FiveFingers – og på ens bare fødder).

For at gøre en lang historie kort: Investér gerne i NB Minimus Zero, men vær forberedt på, at de ømme lægge kan vende tilbage, hvis du går for hårdt til den. Hvad der så ikke skal forhindre mig i at trække dem på igen lørdag til en lidt kortere omgang morgenjogging. Jeg vil fastholde, at det er super godt til at få kalibreret løbestilen en gang imellem, ligesom Five Fingers er det.

Det lyder godt - dem skal jeg helt sikkert prøve så.

Jeg synes din teori lyder plausibel - den passer i hvert fald godt med mine erfaringer. Og jeg forventer helt sikkert lægømhed, da jeg jo løb en halvmarathon i Speed uden ømhed, derefter havde blot ca. en måneds pause, hvor jeg løb i Green Silence, hvilket var nok til at slå min lægkonditionering næsten tilbage til start.

[Henrik S.]

Det lyder godt - dem skal jeg helt sikkert prøve

Det bør måske lige tilføjes, at det er i øvrigt er en lækker sko, der er lige til at tage på og løbe i. Super smidig overdel, der bare sidder som en handske. Så ud over udsigten til de ømme lægge, kan jeg kun anbefale en prøvetur i den nærmeste skobiks

[Henrik S.]

Det er alligevel et stykke tid siden, at dagstemperaturerne har været nede i de her luftlag

[Gregers TF]

Det er aldeles rædsomt. Det eneste formildende er at solen (her) skinner fra en skyfri himmel.

[Henrik S.]

Det eneste formildende er at solen (her) skinner fra en skyfri himmel.

Præcis. Det gjorde den også, da jeg stævnede ud fra FW i Lyngby sidst på formiddagen til en skøn tur langs Mølleåen op i Ravnholm Skov.

Jeg løber jo stort set aldrig med iPod eller med mobil, men når jeg tager en tur i jævnt tempo midt på dagen, så må jeg nogle gange tage min mobil med for at kunne yde god kundeservice og være tilgængelig. Derfor kan jeg engang imellem tage et snapshot undervejs.

Som fx i dag, hvor man kan se de gode bakker i Ravnholm Skov:

[Henrik S.]

… og her på vejen frem og tilbage. Det udkonkurrerer da løbebåndet til hver en tid

[Henrik S.]

Marathon

Der er absolut intet formildende at sige om Marathon. Altså, byen. Det er en bette græsk provinsby uden noget som helst specielt at prale af. Ud over, at den tilfældigvis ligger på Marathon sletten, hvor en talmæssigt underlegen atheniensisk hær stik mod alle odds slog den mægtige persiske armé i 490 f.K. Det var nogle år før internettet, så man havde løbere til at bringe nyhederne fra by til by. De var meget værdsatte, men levede også et vildt udsat liv, når de galopperede afsted gennem fjendeland og var let bytte.

Da Pheidippides skulle løbe til Athen med nyheden om den store sejr, løb han hele vejen uden at stoppe. Han kunne enten have løbet den sydlige rute på 40,8 km, men det ville have været hen over sletten, hvor der stadig var rigeligt med persere. Så hvis legenden har noget på sig, har sandsynligvis taget den nordlige rute gennem bjergene, som er langt hårdere, men til gengæld "kun" 34,5 km. Det var først til OL i 1924, at distancen landede på det skæve tal 42,195 km.

Oldtidens historieskrivere gik aldrig af vejen for en frisk overdrivelse, så for at glorificere Pheidippides mest muligt, så fortæller de, at han nåede at proklamere: Vi har vundet!, hvorefter han faldt død om. Se, det er jo det stof, legender er gjort af. Men det endte altså med at hedde et maratonløb og ikke et Pheidippidesræs, selv om det egentlig var ham, der gjorde det hårde arbejde, og selv om byen i dag som nævnt ikke er det store sus at skrive hjem om. De gør hellr ikke meget ud af at bruge det berømte navn, selv om der vist for nogle år siden er indrettet et maratonmuseum i byen.

Og så er der et monument for de faldne soldater lige uden for byen, som man løber forbi, hvis man er på kanten, når det årlige Athens Clæassic Marathon løber af stablen. Det var jeg den 15. oktober 1982, hvor jeg tog en tur derned sammen med to gutter fra løbeklubben for at prøve kræfter med den klassiske distance. jeg har vist nævnt det før i loggen, men kommer uvilkårligt til at tænke på det igen, fordi det var en varm rejse og et varmt løb. Skønt at tænke på i netop de her bundfrosne dage.

Jeg kan se af min dagbog, at turen gik i bus fra Athen kl. 7 om morgenen og ud til startstedet. Efter starten løber man sydpå til Nea Makri, hvorefter man drejer til højre og galopperer ud over sletten. Her begynder udfordringerne, for det går stort set ubrudt opad fra 10 til 31 km. De sidste 11 km går det svagt nedad, men her løber man til gengæld på det ene spor af en firesporet motortrafikvej med en enorm mængde udstødningsgas i lungerne. Og alligevel bliver man rørt, når man rammer Athen og kan dreje ind på deres olympiske stadion fra 1896.

Måske er der en anden grund til, at mine tanker kredser om det løb og de (få) andre maratonløb, jeg har været med til. For jeg har jo ganske vist lovet mig selv, at jeg ikke skal op på de lange distancer igen. Men hvis nu benene kan holde til det ... hvis nu jeg får mod på det ... ja, hvis og hvis min røv er spids, så kunne det da være meget hyggeligt ...

Det skal så ikke lige være det originale løb en gang til. Det har jeg prøvet. Og hverken byen eller ruten er som sagt det helt store sus.

Athens Classic Marathon